onsdag den 16. januar 2019

Fokusindlæg #2: Oliver Jeffers

Fokusindlæg #2: Oliver Jeffers

Dette andet indlæg vil jeg bruge på at sætte fokus på forfatter og illustrator Oliver Jeffers. De fleste kender ham nok fra "Barn af bøger" der blev udgivet i 2017 på dansk ved Gyldendal. Sidenhen er der blevet oversat et væld af hans bøger - alle værd at læse og alle med noget forskelligt på hjerte.

Jeg har tidligere anmeldt nogle af hans billedbøger, bl.a. "Barn af bøger", "Hjertet og flasken", "Træet", og "Her er vi", men der er flere endnu. Det er vist ingen hemmelighed at jeg holder ufattelig meget af hans arbejde. Jeg synes virkelig at han er dygtig og både skriver og laver meget smukke bøger.

Han skriver nogle underfundige, filosofiske og altid med et eller andet budskab. Som i "Barn af bøger" hvor alt det fantastiske bøgerne kan er i fokus, eller "Træet" hvor Fredes opfindsomhed skal bringe hans drage ned på plads, eller "Her er vi" som er en bog til Olivers søn om den verden han skal vokse op i og alt det fantastiske der er i den verden.

Olivers illustrationer er ofte simple blyantstegninger, men alligevel fyldt med liv og farver. Jeg synes hans illustrationer er utrolig smukke og netop det simple i dem gør dem helt unikke. De er stadig detaljerede og man kan bruge lang tid på at nyde dem, især i "Barn af bøger" og "Her er vi" er de i en liga for sig.

Det er helt klart en forfatter jeg vil anbefale jer at stifte bekendtskab med. Han kan altså virkelig et eller andet med ord, tegninger og historier!


Hans danske udgivelser omfatter:
Den fantastiske bogslugerdreng
Det er min elg
Hittegods
Barn af bøger
Hjertet og flasken
Træet
Hvordan fanger man en stjerne?
Her er vi
Den dag farverne fik nok (illustrator)
Min fantasivej Albert (illustrator)
Den dag farverne kom hjem (illustrator)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar