▼
fredag den 27. december 2013
Alyson Noël; Skæbnekald
Alyson Noël; Skæbnekald (Soul Seekers, #1)
Dette er også en af de serier jeg har kigget efter længe og først nu (pga. juleferie) har fået tid til at læse. Jeg har lånt alle tre, så det var bare at gå i gang!
I serien følger vi Daire Santos, som er søger in spe. Hun har syner, hallucinationer og hører trommer. Efter at været gået amok på en ung Hollywood stjerne ved hendes mor ikke hvad hun skal gøre - lægerne vil have Daire indlagt og fyldt med diverse medicin. Midt i al denne ulykke, ringer Daires farmor, som har været forsvundet i de 16 år som Daire har levet, og siger at hun kan hjælpe. Noget modvilligt rejser Daire til New Mexico for at få hjælp hos sin farmor.
Det skal vise sig at Daire slet ikke fejler noget, men at hun oplever de første symptomer på sin arv - nemlig at være søger. Til at begynde med er Daire mistænksom, men efterhånden som sandheden går op for hende, begynder hun at tage sin farmors lære til sig.
Daire er forfulgt af en drøm om en fyr - en drøm som for det meste er dejlig og fyldt med kærlighed, men som udvikler sig til et sandt mareridt, hvor hendes drømmefyr bliver slået ihjel af sin tvilling. Det bliver ikke bedre af at Daire pludselig møder begge drenge - og hvordan skal man holde sig fra en fyr som man har elsket siden den første drøm?
Serien er skrevet af Alyson Noël, der også har skrevet "De udødelige". "Soul Seekers" er velskrevet, underholdende og ikke mindst spændende. Man bliver som læser fuldstændig opslugt af det univers som Daire befinder sig i og man følger intens med i hendes træning.
Rigtig god serie - fjerde og sidste bog udkommer i 2014.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2012
Original titel: Fated
414 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar