▼
tirsdag den 17. december 2013
Kimberly Derting; Ekko fra de døde
Kimberly Derting; Ekko fra de døde (Body Finder, #1)
Jeg har længe villet læse den her serie, ikke kun pga. den rigtig flotte forside, men også fordi den lød rigtig spændende.
Bogen handler om Violet, der kæmper med to store problemer. For det første er hun født med en evne at kunne se de dødes ekkoer og det er især dem der er blevet taget fra livet før tid der volder problemer. For disse ekkoer vil ikke helt slippe sit greb i Violet før hun har begravet dem og derved givet dem fred. For det andet er hun blevet forelsket i sin bedste ven, som hun har kendt helt siden hun har var lille - og hvordan håndtere man lige det? Især når alle andre piger på skolen også synes at være vilde med ham?
Da Violet finder liget af en ung pige i en sø, er det kun første mord begået af den seriemorder, som Violet bliver optaget af at finde. Violet kommer dog faretruende på morderen og pludselig befinder hun sig i større fare end hun nogensinde har været før.
Jeg syntes bogen var virkelig spændende. Kimberly Derting formår at bygge en stemning op med tvist og drejninger, man ikke havde set komme. Løbende i bogen er der afsnit hvor man følger morderen og derved får indsigt i hans tanker, hvilket jeg synes er en rigtig god teknik. Samtidig formår hun, ved ikke at være helt tydelig i sine beskrivelser, at gøre læseren i tvivl om det er Violet der bliver jagtet eller en anden pige - dette syntes jeg var rigtig fedt gjort!
Alt i alt en rigtig spændende og velskrevet ungdomskrimi, hvor der både er plads til spænding, men også venskab og kærlighed som blomstrer.
Fakta:
Politikens Forlag
Udgivet på dansk i 2011
Original titel: The Body Finder
336 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar