▼
tirsdag den 22. april 2014
Jonathan Tropper; Syv satans lange dage
Jonathan Tropper; Syv satans lange dage
I denne bog følger vi Judd Foxmann. Judds kone er utro med hans chef - og har været de længe, han overrasker dem sammen på konens fødselsdag. Judds far er lige død af kraft og siden de kommer fra en jødisk familie, er farens sidste ønske at de skal sidde shiva - syv dage under samme tag, med en familie der ikke kan holde ud at være i samme rum. Der burde være lagt i ovnen det sjove historier og komiske indslag.
Det hele er bare så ufattelig trist og sørgmodigt, ikke fordi faren er død, men fordi familien simpelthen ikke kan fungere som familie. Jovist, der er sjove og underholdende indslag, men man sidder tilbage med en meget trist følelse af at den her familie har fortjent bedre og mere end det den har.
Jeg har det lidt med denne bog som med filmen Blinkende Lygter, der siges om den at det er en sjov film. I mine øje er det løgn, det er en dybt tragisk film og tragiske individer, men med sjove indslag undervejs. Denne bog er lige så. Selvom jeg har grint undervejs, er det bestemt ikke underholdende læsning. Jeg vil ikke sige den er spild af tid, for det synes jeg ikke den er, men man skal ikke læse den fordi man har behov for at blive underholdt. Man skal læse den for at få et indblik i en dybt dysfunktionel familie, som selvom de giver udtryk for at hade hinanden, i bund og grund elsker hinanden, selvom de på ingen måde kan finde ud af at vise det. Det er en historie om de bånd der binder os sammen, ligegyldigt om vi kan lide det eller ej.
Fakta:
Forlag: Modtryk
Udgivet i 2014
Original titel: This is where I leave you
Antal sider: 340 sider
Læst på dansk
Målgruppe: Voksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar