▼
mandag den 8. september 2014
Eken, Cecilie; Den tavse prinsesse
Cecilie Eken; Den tavse prinsesse
Det rasler i bladene bag os. Jeg når akkurat at vende hovedet, så brager en kriger ud af buskadset. "Nu er det nok. Jeg smadrer dig, din øgle!" brøler han og kaster sig over Vidar. Af bare overraskelse træder jeg bagud og mærker jorden forsvinde under min ene fod. Med et forskrækket udbrud tumler jeg nedad, ruller rundt og lander på min bue, der er blevet vredet om og flækker med et smæld. Sådan noget lort!
På vej hjem fra Østerfjord ryger Eriann og Vidar lige i armene på den onde hertug Fritz. Vidar må igen trække sig sagnomspundne våben, Det Levende Sværd, men denne gang har han fundet sin overmand. Det er nu op til Eriann at overvinde den magtfulde hertug. Men hvordan overvinder man en modstander, der ikke kan rammes af noget våben?
Eriann og Vidar er på vej til Ullvar den Vises hus og skyder genvej gennem skoven, her møder de prinsesse Sofia og hendes udkårne prins Adrian, som er på flugt fra kong Leo, da han ikke ser godt på deres kærlighed. Pludselig er de alle fire i fare, da hertug Fritz pludselig dukker op af den frie luft og binder både Vidar og Adrian med mørk magi og stikker af med Det Levende Sværd. Det lykkedes Eriann at redde Vidar ud af hertugens mænds klør og skjule ham i skoven. Det er nu op til Eriann og Sofia med list at blive tilfangetaget og bragt til hertugens slot for at redde Adrian og sværdet.
De er chokerede over hvilken rigdom hertugen har, men Eriann mærker at der stikker noget under. Noget ubehageligt og skræmmende. Da hertugen tager afsted for at lede efter Vidar undersøger Eriann slottet nærmere og finder ud af alt ikke er som det giver sig ud for at være. Det lykkedes at finde Adrian og sværdet, men pludselig er Eriann i mere fare end hun nogensinde har været før, og Vidar er stadig fortryllet og ude af stand til at hjælpe.
Eriann må bruge al sin tålmodighed og snilde, hvis hun skal slippe væk fra hertugen, for her hjælper ingen våben. Vil hun være i stand til at slippe væk før det er for sent?
Eriann og Vidar stilles overfor deres værste prøvelse indtil videre, for Vidar er gjort hjælpeløs og ukampdygtig mens Eriann er fanget af hertugen. Samtidig lærer vi at prinsesse Sofia bestemt ikke er så dum som hun ser ud, men tværtimod faktisk har omløb i hovedet!
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2014
Antal sider: 152
Genre: Fantasy
Målgruppe: 10-13
Ingen kommentarer:
Send en kommentar