Barry Lyga; I hunt killers

Barry Lyga; I hunt killers (I hunt killers, #1)

Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget. 

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at "redde sin sjæl", som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderes tankegang.

I Jazz' lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse inden i: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans ... og så sker det en gang til.

Jazz Dent forsøger bare at være en normal fyr. Han forsøger at passe sin skole, sit venskab med Howie og sit forhold med kæresten Connie. Livet har dog andre planer med ham.

En ung pige bliver slået ihjel, smidt nøgen på en mark og med afsavede fingre. Jazz vil gerne hjælpe politiet med efterforskningen, da han mener at han kan bidrage med noget ekstra. Han er trods alt søn af USAs værste seriemorder - 124 mord i alt, Jazz uofficielle tal. Det officielle tal er 123. Billy Dent sidder dog i fængsel, og skal blive ved med at sidde der til han dør. Jo mere Jazz graver i sagen om den unge pige på marken, jo mere går det op for ham at det ligner et mord Billy har begået.

Da flere lig dukker op, går den grufulde sandhed om for Jazz og politiet - der er en kopist på færde. En der kopiere Billys første mord ned til mindste detajle, eller gør han nu også det?

Jazz kæmper med sin fortid. Der er mange ting han ikke kan huske og det er som om hans drømme forsøger at fortælle ham noget, som han burde huske. Han huske dog at han har været med sin far på "arbejde", har lært hvordan man slår ihjel på mange forskellige måder, hvordan man rydder op efter sig således at man ikke efterlader spor og meget meget mere. Billy har oplært ham til at forfølge i hans fodspor, noget som Jazz for alt i verden vil undgå. Derfor er han så opsat på at hjælpe politiet, han vil gerne bevise at han ikke er ond. At han kan gøre noget godt.

Nettet strammes om Jazz og han ser kun en udvej - han må besøge sin far! Dette besøg får store konsekvenser, da kopisten pludselig befinder sig i Jazz' hus og vil lære ham hvordan det føles at slå ihjel, mens Billy slipper ud af fængslet. Kan Jazz overleve uden at være nødt til at bruge de morderiske tricks som Billy har lært ham og uden at være tvunget til at slå ihjel? Og hvem står bag kopistens mærkelige seddel om at holde Jazz udenfor det hele?

Jeg tænkte da jeg så denne forside, at den måtte være god. Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog bare på forsiden, men der var alligevel noget over den. Jeg synes ideen om at den mord-oplærte-seriemorder-søn forsøger at leve et normalt liv, var interessant. For Jazz har da helt sikkert ikke haft nogen nem, kærlig eller omsorgsfuld opvækst - nærmest det stik modsatte, men Jazz forsøger virkelig. Han siger sit mantra om og om igen, tror og håber virkelig på det. På at han ikke ender som sin "Kære Gamle Far", men er han skæbnebestemt til at være seriemorder, fordi Billy var det? Forhåbentlig ikke!

Bogen er ikke særlig rar læsning. Der er nogle meget detaljerede beskrivelser af lig, at hvordan man slår ihjel og hvordan det er som dreng at se på mens ens kæledyr bliver flået levende. Det er ikke for sarte sjæle! Men det gør bogen stærk, for der er ikke sparet på noget, hvilket jeg på en eller anden måde synes gør den realistisk. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, den fanger virkelig. Som læser bliver man selv opsat på at finde ud af hvem der slår ihjel på samme måde som Billy og hvad Jazz har tænkt sig at gøre for at stoppe ham. En god, velskrevet og velkomponeret krimi for de ældre børn!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: I Hunt Killers
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 325
Læst på dansk
Genre: Krimi
Målgruppe: young adults