▼
torsdag den 20. november 2014
John Green; Let it snow
John Green, Maureen Johnson, Lauren Myracle; Let it snow
En snestorm forvandler juleaften en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i film. Eller - i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et svimlende kys fra en charmerende fremmed. Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.
Vinterglæden stråler fra disse tre hylemorsomme og hjertevarme fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.
I den første juleromance møder vi Jubilee (og ja, det hedder hun faktisk). Hun er på vej med tog til sine forældre der er kommet i fængsel juleaftensdag. Hun burde ellers sidder til julefrokost hos kæresten Noah, spise sig mæt og udveksle gaver. Men nej, nu sidder hun i et tog, der for det ikke skal være løgn er kørt fast i sneen og strandet. Jubilee beslutter sig for at købe lidt mad i toget og her falder hun i snak med Jeb. Han er på vej til sin måske-kæreste, for at få hende igen. Jubilee låner ham sin telefon, da hans egen går i stykker, for at han kan ringe til måske-kæresten. Da de får at vide at toget ikke kører videre før i morgen, beslutter Jubilee sig for at gå over til The Waffel House som de kan se fra togets vinduer. Her møder hun Stuart og da The Waffel House bliver invaderet af cheerleaderes fra toget, tager hun med ham hjem. Her begynder sandheden om hende og Noahs forhold at gå op for hende, og at hun måske fortjener bedre ...
I juleromance nummer to møder vi de tre venner Tobin, JP og Greven (der faktisk hedder Angie), der er i gang med en James Bond maraton, da de bliver ringet op af deres kammerat der arbejder på The Waffel House (og jep, det er det samme Waffel House som i den første historie), som netop er blevet invaderet af cheerleaders. Han overtaler vennerne til at begive sig ud i den voldsomme snestorm for at være de første der kommer frem til Waffel House og dermed også cheerleaderne. Det bliver en tur de aldrig vil glemme! Samtidig møder de Jeb, der også sidder på Waffel House og stadig forsøger at få fat i sin måske-kæreste. Han overtaler dem til at give hende en besked hvis de ser hende. Der opstår sød musik mellem to af vennerne, som ellers aldrig har set på hinanden med de briller på før og de opdager at de måske har kunnet lide hinanden hele tiden ...
I den sidste juleromance møder vi Addie. Hun føler sig som det mest ensomme og triste menneske i verden, fordi hun har slået op med sin kæreste. De havde været oppe og skændes, hun kyssede en anden (big mistake!), slog op og nu fortryder hun det så meget at det gør fysisk ondt på hende! Hun ved ikke hvad hun skal gøre. Addie er lidt klodset, lidt selvcentreret (veninderne synes måske det er meget selvcentreret) og har i det hele taget lidt svært ved at sætte sig ind i andres problemer. Da hun tilbyder den ene veninde at hjælpe hende, ved at hente hendes minigris (yep!) fra dyrehandleren begynder der dog at ske ting og sager. Pludselig er Addie indblandet i en diskussionen om hvorvidt der findes engle og julemirakler. Personerne vi har mødt i de foregående historier dukker op, og det samme gør en helt særlig hilsen fra Jeb og så begynderne klokkerne at ringe - bogstavelig talt!
"Let it snow" er tre utrolig hyggelige historier. Det kan godt være det er en bog fyldt med klicheer og forudsigelige slutninger. Men alligevel sad jeg og blev varm om hjertet og nød denne bog i fulde drag. Tre rigtig gode "juleeventyr" fyldt med humor, kærlighed og lykke - man kan ikke andet end bare læne sig godt tilbage i sofaen, pakke tæppet godt omkring sig og nyde den!
Tak til Politiken for anmelderbogen!
Fakta:
Forlag: Politiken
Udgivet i: 2008 (på engelsk) 2014 (på dansk)
Antal sider: 364
Læst på dansk
5 ud 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar