Tre-i-en-fredag

Tre-i-en-fredag

Jeg var lige hurtig nok til at komme tilbage på arbejde, efter at have ligget syg i en uge, så jeg måtte bøje mig og tage en dag mere under tæppet på sofaen med varm te og forsøge at blive helt rask. Det går meget bedre i dag, end det har gjort i sidste uge - så håber på at sygdommen er på vej væk! Gider i hvert fald ikke mere snot og snue nu!

Men i fredags, da sofaen var indtaget, fik jeg læst tre bøger - godt nok ikke særlig svære, eller lange, men stadig tre vidt forskellige skønne fortællinger. Så dette indlæg bliver et tre-i-en-indlæg om de tre bøger.

Henrik Tamm; Ninja Timmy og latteren, der blev væk

Bagsidetekst:
Hvorfor er børnenes latter forsvundet?
Hvem er den blå kanin?
Hvordan skal Timmy og hans bande opklare mysteriet?

Timmy og hans venner er opfindere og på vej hen for at aflevere deres seneste opfindelse bliver de overfaldet. Timmy kommer væk fra sine venner og må overnatte i en del af byen som han ikke kender. Heldigvis kommer legetøjsmageren Alfred forbi og redder Timmy. Timmy overnatter i legetøjsbutikken og Timmy drømmer om legetøjet, det får Alfred til at beslutte sig for at hjælpe ham, for det er kun særligt udvalgte der drømmer om legetøjet.

Børnene i byen får stjålet deres latter, men der er ingen der ved hvorfor. Indtil Timmy og hans venner kommer på sporet af Den Blå Kanin - han vil have en sjæl! Han har bygget en mystisk maskine der kører på børnelatter, og han er lige ved at have nok til at starte den. Kan Timmy og hans venner nå at standse ham før det er for sent?

Det er en rigtig fin historie, om venskab, kærlighed og ikke mindst at turde sige fra overfor "de onde". Den vil være god som højtlæsningsbog, da den er fyldt med rigtig flotte tegninger, der er med at gøre bogen levende.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Ninja Timmy - och de stulna skratten
Udgivet i: 2014
Antal sider: 206
4 ud af 5 stjerner

Dorte Roholte; Meget mærkeligt, Mynthe

Bagsidetekst:
"Klement, for helvede, hun er jo kun en lille tøs," kom det fra den skaldede ved rettet. "Hun kan da ikke en skid, det tror jeg ikke på!"
"Måske, men hun kan det der, som jeg siger," svarede Klement og lød nu lidt mere rolig.
De vil have mig til at sige, om der er nogen hjemme i et bestemt hus. Nej det er en gård. En lystgård. Mynthe mærkede pludselig et glimt at håb. Hun kunne stadig. Hendes evne havde ikke forladt hende, selvom hun var så bange.

På Mynthes 13 års fødselsdag opdager hun, at hun nogle gange kan læse folks tanker og sanse ting, der er sket, og som vil ske. Nogle af hendes drømme bliver til virkelighed. Men det gør hendes mareridt også ...

Mynthe ender stadig i situationer der er svære at komme ud af pga. hendes evne til at "se" fremtiden. Bl.a. da hendes mor begynder at date efter skilsmissen, at veninden vil være vildt forelsket i den hun bliver gift med og hvad hun får i Markus i fødselsdagsgave.

Men det hun frygter, hendes mareridt om at hun bliver bortført, bliver også til virkelighed og så skal Mynthe bruge al sin snilde og hendes evner, til at komme helskindet ud af suppedasen igen.

3. bind i serien om Mynthe med de særlige evner ligger i fin forlængelse af de to første bind. Det er en god historie, som jeg - selvom jeg ikke lige er målgruppen - blev fanget af og synes den var spændende og interessant. Det er en god serie for piger på 11-14 år, om venskab, familieproblemer og den første kærlighed.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2014
Antal sider: 173
4 ud af 5 stjerner

Camilla Wandahl; Som en tikken under huden

Bagsidetekst:
Jeg har også et billede af Idun på min opslagstavle. Det er fra hendes studietur til Island i 3.g. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har pillet det ned. Måske fordi jeg ikke behøver se hende i øjnene. Og fordi der alligevel er noget Idun på billedet, noget Idun fra dengang, før hun begyndte at hade mig.

Som en tikken under huden er en historie om et komplekst søster-forhold og om den svære kærlighed. Det er samtidig en fortælling om angsten for kontroltab fortalt af en 19årig pige, der langsomt er ved at gå i opløsning.

Vår fortæller historie om sit forhold til søsteren Idun, der langsomt, men støt og roligt, falder fra hinanden da Vår når til gymnasiet. Vår fortæller om en veninde i børnehaveklassen, som Idun stjæler, så Vår lærer at holde ting for sig selv, bl.a. sin hemmelige ven med hunden, Jay.

Idun går i 3.g da Vår starter i 1.g og her starter problemerne. Vår bliver venner med Mads, som Idun forelsker sig i - Vår er også forelsket i ham, selvom hun ikke rigtig vil indrømme det, før ulykken er sket.

Udover den svære kærlighed, handler den også om at finde sig selv, at stå ved sig selv og sine valg, men også om at kunne tilgive når de valg har såret en, og kunne tilgive sig selv for at have såret. Den handler om at stå i skyggen af en, som man elsker højt, men samtidig hader og afskyr, når ens søster er "bedre" end en selv. Der er virkelig forskel på de to søstre og det kommer tydeligt til udtryk i Vårs fortælling.

Det er en meget speciel bog, næsten skrevet som et brev til Idun, hvor Vår fortæller om hvordan hun har haft det og har det. Det tager lige lidt tid at vænne sig til skrivestilen, men når først man er i gang og har fundet et flow er den faktisk svær at lægge fra sig igen. Der bliver taget nogle tunge emner op og den måde de bliver beskrevet og behandlet på, er virkelig fascinerende og den rammer virkelig en lige i hjertet.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2014
Antal sider: 151
4 ud af 5 stjerner