▼
søndag den 26. april 2015
Post Read-a-thon
Post Read-a-thon
Jeg ved godt der stadig et par timer til read-a-thon officielt slutter, men der bliver ikke mere læsning for mig. Det hele var klar - stakken af bøger var lagt frem, teen var færdig, vandet netop hældt op og en kold Redbul fra køleskabet var fundet frem. Snacksene var stille frem. Den lille bærbare fundet frem af gemmerne så jeg nemt kunne følge de andre deltageres fremskridt på de sociale medier.
Men min første deltagelse blev heller ikke helt som jeg havde regnet med.
Min første bog var "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Illustreret af Lars Gabel og selvom jeg udmærket godt kendte til eventyret var det virkelig som om fortællingen fik nyt liv i hans fantastiske illustrationer. De er meget stemningsfulde og detaljerede. Et par steder i bogen er der sat nogle gennemsigtige sider ind, der også er illustreret og det giver en virkelig flot effekt.
Næste bog jeg gik i gang med var "Playlist for the dead". Den skulle jeg læse sammen med Xenia og Irene - hvilket var sjovt at prøve. Bogen handler om to bedste venner, Hayden og Sam. Sam går over til Hayden for at vække ham, men Hayden er ikke til at vække. I løbet af natten har han begået selvmord. Sam er knust. Han havde kun Hayden som ven og nu føler han sig endnu mere alene end før. Hayden har efterladt en playliste med sange til Sam, som han mener skal forklare Sam hvorfor han gjorde det. Hvert kapitel er tilegnet et nummer og det var fedt at finde og høre dem undervejs i læsningen. Sam forsøger at finde ud af hvorfor Hayden begik selvmord, og under sin eftersøgning går flere sandheder op for ham og han indser at han måske ikke kendte Hayden så godt som han troede.
Da jeg manglede 20 sider, blev jeg ringet op af min mor. Hun overbragte den nyhed som jeg nok inderst inde har ventet på længe. Min morfar var sovet ind. Da var klokken 18:40 og jeg mistede lysten til at læse videre. Min morfar var 97 og mæt af dage, men derfor slog det alligevel mig lidt off track.
Jeg læste de sidste 20 sider, men kunne godt mærke at jeg ikke kunne mere. Selvom det ville være dejligt at kunne dykke ned i en historie der kunne få mig til at tænke på noget andet, vidste jeg, at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om det. Derfor så jeg par film og gik i seng.
Da jeg vågnede i morges, var det med tanken om nyheden i går. Jeg kunne ikke falde i søvn igen og hentede derfor "How to live forever", "Da natten blev væk" og "Sandman", med tanken om at det måske ville hjælpe lidt. Jeg fik dem læst, men jeg kunne mærke at lysten stadig ikke var der.
"How to live forever", af Colin Thompson, er en utrolig fin billedbog om en dreng der bor i et bibliotek af en art. Han vil forsøge at finde bogen der netop hedder "How to live forever", men det er ikke så lige til, når den har været forsvundet i mange mange år, om han finder den, det må I selv læse jer frem til, men jeg synes bestemt den der værd at anbefale!
Ane Bjørn har skrevet "Da natten blev væk". Det er en meget simpel illustreret billedbog, men ikke desto mindre meget smuk fortælling om frygten for det ukendte og at opdage, at det vi frygter, ikke nødvendigvis er farligt. Den handler om drengen Theodor. Ham og hans far elsker natten, men en dag kommer den ikke. Theodor begiver sig nu afsted for at forsøge at finde natten. Undervejs får han følge af en stjerne, en ulv og et monster - altså væsner der også elsker natten.
Jeg faldt over Neil Gaimans tegneserie "Sandman" en dag på arbejde, og besluttede mig for at tage den med hjem. Det er en flot tegneserie, der dog, trods de til tider rimelig klamme tegninger og dystre univers, er en meget smuk fortælling.
Selvom det ikke lige gik som jeg havde håbet, synes jeg stadig det var en god oplevelse. Det har været rigtig fedt at følge alle de andre bogbloggere igennem dagen i går, natten og her til morgen. Jeg er helt klart med på at prøve igen næste gang - dog håber jeg at jeg så kan holde til alle 24 timer uden at blive afbrudt af triste nyheder.
Kondolerer. Det var en trist afslutning på Readathon. Det er altid svært at miste nogen, der har været i ens liv i længere eller kortere tid, også selv om man ved, at det er den vej livet går.
SvarSletDet gør mig virkelig ondt..
SvarSletJeg er dog glad for, at du har nået at få en fornemmelse af magien ved readathonnet og at du er frisk på at være med i fremtiden.
Fortsat god søndag og et virtuelt kram til dig. :)
Det e jeg ked af at høre. Der er ikke noget at sige til, at du mistede læselysten :(
SvarSletJeg er virkelig ked af at høre den triste meddelelse du fik.
SvarSletMen heldigvis kommer der jo et readathon igen <3
Stort kram og varme tanker til dig.
Jeg er ked af at høre om den triste nyhed. Men rigtig sejt at du forsøgte at kæmpe lidt for det hele alligevel - godt gået! Jeg tænker på dig.
SvarSlet