▼
søndag den 11. oktober 2015
Stephanie Perkins; Isla og jagten på lykke
Stephanie Perkins; Isla og jagten på lykke
Bagsidetekst:
Isla har i tre år haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhatten, og romantikken begynder at blomstre.
Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere nogle svære udfordringer, som mange unge må gå igennem: drama i familien, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt.
Isla har haft et godt øje til Josh lige siden de startede på School of America, men ligesom Josh er Isla generet og stille og tør ikke tage kontakt. Hvad Isla dog ikke ved er at Josh også har haft et godt øje til hende siden hun startede, men at han er blevet skræmt af hendes bedste ven Kurt, som altid er sammen med hende - Josh har troet de var kærester!
Den sommeraften på Manhatten hvor Isla endelig får taget sig mod til at snakke med Josh, var hun dopet op på bedøvelse efter en tandoperation og kan intet huske dagen efter. Hun frygter nu det værste når de skal begynde i skole igen. På en eller anden måde kommer de dog i snak igen og Josh vender oftere tilbage til Islas dør i håb om at de kan lave noget sammen.
Da alle de akavede og temmelig pinlige seancer er overstået, giver de dog slip på deres generet og nyder bare hinanden og hinandens selskab. Alting går fint, indtil de en weekend sniger sig væk fra skolen for at se Barcelona. Det får alvorlige konsekvenser for dem begge to og snart er de placeret på hver sit kontinent, uden mulighed for kommunikation og så er det tankerne begynder hos Isla - for var de nu virkelig så lykkelige?
Efter en forfærdelig jul og nytår er Isla tilbage i Paris, og selvom hun har det svært forsøger hun dog at komme videre - det lykkedes bare ikke og der skal hjælp til fra en uventet kant før Isla igen står ansigt til ansigt med Josh.
"Isla og jagten på lykke" er tredje og sidste bind i trilogien om vennerne fra School of America. Tonen er den samme som i de andre bøger. Som læser kan man nok godt kan regne slutningen ud, men det gør ikke noget, for vejen er derhen er hyggelig, fyldt med romantiske handlinger og stjålne kys i kosteskabe.
Til slut i denne bog møder vi igen Anna, Étienne, Lola og Cricket. Det er et skønt gensyn og sammenfletningen af alle tre bøger fungerer rigtig godt.
Hvis du er håbløs romantik, søde, generte piger og dejlige, forelskelsesværdige fyre, så er disse bøger helt klart et must read - tænd nogle stearinlys en mørk og blæsende dag, kryb under et tæppe og bliv holdt varm af kærligheden der strømmer ud af siderne.
Tak til Lovebooks for e-bogen!
Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Isla and the Happily Ever After
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 347
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Jeg må indrømme jeg syntes den 3 bog her var den svageste af de tre, og Isla var den jeg syntes mindst om i forhold til de andre (Anna og Lola).
SvarSlet