Kobi Yamada; What do you do with a problem?

Kobi Yamada; What do you do with a problem?

Bagsidetekst:
What are problems for? They challenge us, shape us, push us, and help ud to discover just how strong and brave and capable we really are. Even though we don't always want them, problems have a way of changing us in unexpected ways.

So, what will you do with your problems? Now that's up to you.

Jeg faldt over den her bog på mit arbejde, på hylden over nye bøger. Normalt er jeg ikke så meget til mangategneserier, selvom jeg er ret vild med "Soulless" og "The Infernal Devices" som manga, er det vist også det.

Så jeg håber ikke jeg træder nogen over tæerne når jeg siger at den her billedbog er mangainspireret - jeg har ikke meget at bygge denne udtalelse på, udover tegnestilen.

Det er en utrolig smuk billedbog. Illustrationerne er simple, holdt i mørke farver, meget blyantagtige. Meget flotte. Både billeder og tekst fortæller historien om en lille dreng der pludselig opdager han har et problem. Et problem der til at starte med bare er en lille sky. Til slut er den dog meget større, mere skræmmende. Sky-problemet vokser fordi han ignorerer den. Forsøger at løbe væk fra den. Gemme sig for den.

Det ved vi vist alle sammen at man ikke kan når det gælder ens problemer. Han finder dog også en måde at bekæmpe, forcere og se sit problem i øjnene. Det kræver hårdt arbejde og mod at møde sine problemer face-to-face. Drengen opdager at problemet, selvom det på ydersiden er mørkt og dystert, indeholder noget smukt: en mulighed. En mulighed for at lære noget og vokse. Og så begynder illustrationerne at komme til deres ret - for de viser på fineste vis hvordan det mørke problem, pludselig er en lysende mulighed.

Hvis du har lyst til en kort, men flot og kærlig historie - så kan jeg varmt anbefale denne!

Fakta:
Forlag: Compendium, Inc.
Udgivet i: 2016
Antal sider: 40
5 ud af 5 stjerner

Cassandra Clare & Holly Black; Bronzenøglen

Cassandra Clare & Holly Black; Bronzenøglen (Magisterium, #3)

Bagsidetekst:
Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller ... sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb. 

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder - og selv sætte livet på spil i jagten.

De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste ... og ikke bliver stoppet i tide.

Jeg bliver mere og mere begejstret for denne serie jo længere ind jeg kommer i fortællingen. Der kommer flere og flere lag til. Flere hemmeligheder der skal afdækkes. Flere sandheder der skal forties. Serien er blevet kaldt den nye Harry Potter, det synes jeg dog ikke helt. Selvom der er mange ligheder, er "Magisterium" er sin helt egen.

Dette tredje bind er indtil videre det mest dunkle. Vi kender nu Calls hemmelighed, profetien og vi har en ide om hvad der venter i fremtiden. Alligevel overraskede handlingen mig og især et sted sad jeg med åben mund og måtte lige læse det igen - for det kunne da ikke passe. Jeg håber stadig på en løsning ...

Jeg kan godt lide at hovedpersonerne vokser så meget med deres opgaver. At de virkelig må kæmpe for både at overleve, at bibeholde deres venskab og hemmeligheder. Samtidig er der stadig plads til en smule humor mellem alt det dunkle og mystiske der foregår.

Hvis du trænger til et rimelig let fordøjelig, men samtidig virkelig spændende og medrivende fantasyfortælling - så er det her lige sagen!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Bronze Key
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 251
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #3: Hovedperson

Søndags sandheder #3: Hovedperson

Jeg blev spurgt om hvilken af mine yndlingshovedpersoner jeg ville være hvis jeg kunne vælge. Først tænkte jeg at det var et svært spørgsmål, men da jeg så havde kigget mine reoler, var jeg faktisk slet ikke i tvivl om hvem jeg ville vælge.

Jeg ville være Riley Blackthorne fra Jana Olivers serie "The Demon Trappers". 

Et overraskende valg? Måske. Men den serie er en af mine absolut yndlings indenfor dæmon-engle-trolddom-genren. Selvom den bestemt ikke er ene om at behandle de emner, gør den her serie det på en måde der gør at jeg har virkelig svært ved at slippe den. Jeg læser normalt ikke på engelsk, men ikke alle bøger i serien er oversat, derfor har jeg været ude og købe dem der ikke er oversat, så jeg kunne blive ved med at læse!

Selvom Riley lever i en mørk og dyster verden, hvor nærmest hver dag er en prøvelse, formår hun at holde hovedet højt og bevare en form for humoristisk sans. Samtidig er hun en person der kæmper for at gøre det rigtige. Især for dem holder af. Hun søger retfærdighed og hævn for sin far. For de andre dæmonjægere. For alle der har mistet nogen på grund af en dæmon.

Hun kæmper for dem hun elsker og dette gælder især også Denver Beck. Fyren som hun elsker. Hader. Foragter. Beskytter. Beundrer. Selvom hun til daglig kæmper mod dæmoner, har hun svært ved at samle mod til at fortælle Denver hvad hun føler for ham. Det synes jeg er med til at gøre hende almindelig. Ordinær, på en eller anden måde. En almindelig forelsket teenage pige, i en virkelighed der på ingen måde er almindelig. 

Derfor, hvis jeg kunne være en af mine yndlingshovedpersoner, skulle det være Riley Blackthorne!

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg kan ikke huske så mange bøger fra min barndom, men en som jeg ved jeg har fået læst højt af min mor og som jeg elskede på sin egen måde, var ”Momo” af Michael Ende. Den har sat sig dybt i min sjæl og jeg har læst den som voksen også og den er stadig god. Den bringer gode minder.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg var lidt sen om at komme til selv, men den første bog jeg husker jeg læste selv var ”Liv og Alexander” af Tine Bryld. Jeg husker at jeg læste den meget langsomt den serie, men at jeg rigtig godt kunne lide den. Jeg læste hele serien. Den er på tre bøger.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Som ung var min yndlingsbog helt klart ”Harry Potter og de vise sten”. Jeg elskede det magiske miljø og den mishandlede dreng, som blev et godt menneske, trods det han havde været igennem. Den bog gav mig håb for et bedre liv :)

Din yndlingsbog som voksen?
Åh det skifter rigtig meget, men lige nu er det ”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Den er simpelthen så fed, at jeg ikke kan glemme den igen og jeg glæder mig meget til at læse den næste i rækken. Hun skriver så levende, at jeg ikke kunne ligge den fra mig igen :)

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
”I føderationens klør” af Bill Elliot Eriksen – den var simpelthen for voldelig til at jeg kunne holde ud at læse den. Det er simpelthen så ærgerligt, men jeg var blevet advaret, men jeg troede bare personen var lidt sart, men så er jeg også sart. Jeg var chokeret over hvor væmmelig den var og jeg er ellers vant til ulækre krimier, men det her var for meget.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
”Jeg er pilgrim” af Terry Hayes. Jeg ved ikke hvorfor den bliver ved med at stå på listen og hvorfor jeg ikke for den læst, men den er lidt skræmmende stor :) Jeg har endda to af dem herhjemme, som jeg ikke for læst.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg kigger på hylderne og ser om der er en der fanger mig. Hvis flere fanger mig, så tager jeg dem ned og læser lidt på bagsiden og ind af de første sider, så plejer jeg at fange en af dem eller de fanger mig. Hvis det skulle ske at jeg ikke har noget jeg har lyst til at læse, så går jeg de femhunderede meter til det lokale bibliotek og lader mig inspirere. Jeg plejer at tage en runde gennem alle de etager hvor der er bøger til udlån og så mærke hvor bøgerne kalder mest på mig, så finder jeg en bog der :)

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Bøgerne i de fire øverste spørgsmål er alle bøger, som minder mig om bestemte perioder i mit liv. Det er faktisk sjovt, men jeg kan faktisk se hvor jeg har sidde/ligget og læst de forskellige bøger. Det er ret sjovt. Jeg elsker når bøger minder mig om steder og det er der rigtig mange der gør :)

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører aldrig musik mens jeg læser bøger. Det kan jeg slet ikke koncentrere mig til, men jeg elsker musik og musik minder mig tit om situationer i mit liv også selvom jeg ikke har hørt musikken i situationen.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er lidt svært, men jeg elsker jo ”Mine fædres hus” af Jørn Riel. Det er en humoristisk fortælling om det grønlandske folk. Det er en gammel bog, men den er god. Helt klart værd at læse :)

Find Bjørg her:

Min blog: www.Pipalukbooks.wordpress.com
Instagram: https://www.instagram.com/pipalukbooks/
Facebook: https://www.facebook.com/pipalukbooks/

Tyra Teodora Tronstad; Det her bliver pinligt uanset hvad

Tyra Teodora Tronstad; Det her bliver pinligt uanset hvad

Bagsidetekst:
Jeg har overvejet i omtrent en måned, om jeg skulle sende dig den her mail, men jeg har ladet være. Der er mange grunde til at lade være. En af dem er, at jeg er bange for, at du skal tro, jeg er en bonderøvs-psyko-maniac-stalker, der kontakter dig og ender med at hakke dig i småstykker med en sløv elektrisk sav fra Bauhaus og putte dig i seks indkøbsposer fra REMA1000, som bliver fordelt i forskellige affaldscontainere. Sorry, jeg har en livlig fantasi. Men. Altså. Jeg er faktisk bare en ganske almindelig dreng. 16 år. Hver torsdag eftermiddag i hele august har jeg taget bus 37. Det har du også gjort.

Elias sender en mail til en fremmed pige, som han har set i bussen. Det udvikler sig til en korrespondance, hvor de begge har meget på spil.

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af den her historie. Den er skrevet som den mail korrespondance Elias og pigen fører. Intet andet. Ingen beskrivelser af hvad de laver, føler osv., udover de ting de skriver i deres mails. Det er en lidt pudsig skrivestil, men til den her historie fungerer det rigtig godt.

Både Elias og pigen kæmper med nogle sociale problemer. Han går på kunstskole, har vist været lidt en rod, men forsøger nu at gøre det rigtige. Hun er bange for en dreng (eks-kæreste måske), som har stjålet noget fra hende. Noget som Elias stjæler tilbage på fineste vis.

Det er tydeligt at mærke begge deres forbehold for at blive ved med at snakke sammen - selvom det er Elias der tager kontakten, kan man godt mærke, at det ikke er noget han er vant til og han lægger flere gange op til at stoppe med at skrive.

Det fede er, at man som læser tydelig kan mærke deres tillidsbånd styrkes undervejs i historien og jo mere de skriver sammen, jo bedre lader de til at kende hinanden, men mon de mødes? Det melder historien (heldigvis) ikke noget om. Jeg plejer normalt at hade åbne slutninger - jeg kan godt lide en slutning der er historien værdig, men selvom vi ikke ved om Elias og pigen mødes, gør det mig ikke noget. For de er begge vokset med mailkorrespondancen. De har begge lært noget. Begge komme videre endda også. Så om de mødes, det er helt op til læserens fantasi!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Det blir pinligt uansett
Udgivet i: 2016
Antal sider: 118
4 ud af 5 stjerner

Laure Eve; The Graces

Laure Eve; The Graces

Bagsidetekst:
Alle siger, The Graces er hekse ...

Alle på Rivers nye skole vil gerne være venner med de tre mystiske og fascinerende Grace-søskende. Der går rygter om, at de har magiske kræfter, og River vil gøre hvad som helst for at komme tæt på dem, ændre alt ved sig selv. Men hvorfor er det så vigtigt for hende at blive en af dem? Hvad er det for en mørk hemmelighed, hun skjuler?

Da jeg modtog denne bog havde jeg ikke hørt om den, men som dagene gik fik jeg opsnuet lidt hist og her. Jeg opdagede at der var et stor buzz omkring den. Min interesse var vakt og bagsideteksten hjalp også, men jeg anede ikke hvad jeg gik ind til ... og det ved jeg vist stadig ikke helt.


Det er en mørk og dyster fortælling om kærlighed, venskab, besættelse og magi. River skjuler en skummel hemmelighed, som først bliver afsløret til sidst, men hvis man er vågen kan man godt finde små hints der løfter lidt af sløret, men det er ikke meget. River (og resten af byen hun bor i) er som besatte af Grace-familien, og da først River er blevet lukket ind i varmen, kan hun ikke slippe dem - de har og er alt hvad hun ønsker. Eller hvad?

I starten af bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Twilight. Da Bella er den nye på skolen og bliver forblændet af Cullen-familien og ønsker at være som dem. Det er dog også der sammenligningen slutter - for The Graces er sin helt egen. Den har fine sproglige finesser. Spænding der bare bliver ved med at bygge op, til man næsten ikke kan holde til mere, og ligesom det begynder at blive rigtig godt - stopper den! Ufint!

Dog skal du som læser lige advares - du bliver nødt til at holde første del ud! Den er kryptisk, underlig og River er vildt irriterende, usympatisk og opmærksomhedskrævende. Hun bliver ikke bedre i anden del, men nu giver tingene mening og selvom hun stadig er træls, så er det fedt at hun ikke bare er som alle andre, men at hun får lov til at være pain in the ass.

Selvom jeg stadig har lidt hovedpine over den, og River stadig irriterer mig, giver hele historien mening og jeg vil på en eller anden måde virkelig gerne have mere. Jeg vil gerne vide alt hvad der er at vide om Grace-familien, om River og Marcus. Dem alle. Mon der kommer flere svar i to'eren?!

Tak til Carlsen for boggaven!


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Graces
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 350
4 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #2: Mobning

Søndags sandheder #2: Mobning

Jeg ved jeg har nævnt det i tidligere indlæg om bøger om mobning, men jeg må hellere fortælle det hele - det er jo søndag!

I min folkeskoletid blev jeg mobbet af nogle af mine klassekammerater. Jeg kan huske at jeg blev holdt udenfor. At der blev snakket om mig bag min ryg. At jeg var bange for at sige noget i timerne, fordi jeg vidste der ville blive grint af mig hvis jeg svarede forkert. Jeg ved ikke hvorfor det skulle gå ud over mig. Jeg kan heldigvis ikke huske hvad jeg blev kaldt eller hvad der ordret blev sagt - det tror jeg, jeg har fortrængt. Men jeg kan huske følelsen. Ensomheden. Og når jeg læser bøger om mobning kommer det hele tilbage igen. Og jeg bliver vred - for selvom jeg ved det er fiktive historier, sker det stadig i virkeligheden.

Jeg kan huske at min klasselærer ikke gjorde noget som helst. Når vi skulle have klassens time og snakke om de problemer der var, snakkede vi højst i 5 minutter, hvorefter vi gik ud og spillede rundbold. 

Jeg var ikke den eneste det blev udsat for mobning og da jeg skiftede i skole, var jeg heller ikke alene om det. Mener vi var 5 eller 6 der skiftede skole samtidig. Det tog mig lang tid at komme over det. Jeg kunne næsten ikke læse eller skrive da jeg skiftede skole, for det var der heller ikke taget hånd om. Vi snakker altså 6. klasse. Jeg gik til specialundervisning (det hed det dengang) og blev bedre og bedre. Jeg begyndte også at læse og skrive meget selv. Jeg fik gode veninder, som ikke grinede bag min ryg og som jeg stadig ses med i dag. Selvom der også var kliker i den nye klasse, mindes jeg ikke at det var et problem, som det var det gamle sted. Vi færdes ikke i de samme "kredse", men jeg husker ikke det, som at det var et stort problem.

Jeg begyndte også at få modet til at sige noget når lærerne spurgte. Som belønning for at få 9 i mundligt dansk (tror det var i 9. klasse), fil jeg lov til at vælge en ny mobil - ligegyldigt hvad den kostede. Jeg var så stolt af mig selv og min lærer skrev i min karakterbog at jeg havde arbejdet godt for det!

I gymnasiet var jeg på et tidspunkt til fest med en af dem der havde mobbet mig i folkeskolen. Jeg fik sagt til hende - da hun spurgte hvorfor jeg havde skiftet klasse - at jeg havde skiftet blandt andet på grund af hende! Det var den fedeste følelse at kunne fortælle det til hende. Jeg var aldrig den smukkeste, klogeste eller smartest - men jeg havde alligevel, på det tidspunkt, fået det meget bedre med mig selv og mere selvtillid - det var nok derfor jeg turde sige noget til hende.

Jeg er glad for at jeg ikke går i skole nu - for så er jeg ikke i tvivl om at mobningen også ville have foregået i det virtuelle rum. Jeg ved også at der bliver gjort mere for det nu. Der bliver holdt bedre øje, men mobning foregår jo stadigvæk. Desværre. Jeg håber at ofrene for mobning, finder modet til at sige fra, og viljen til at komme videre. Lære af det. For selvom jeg ikke vil ønske det for nogen, ved jeg, at det i hvert fald har gjort mig stærkere.

Det var vist sandhed nok for i dag! 

Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet

Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet

Bagsidetekst:
Da hendes bedste ven dør i en drukneulykke, er Zu overbevist om, at den egentlige årsag må være en forbrænding fra en sjælden gople. Zu trækker sig ind i en stille, fantasifuld verden, hvor hun udtænker en plan, der kan bevise hendes teori, om hun så skal rejse jorden rundt for at finde den ...

Selvom dette er en bog jeg har skrevet lektør på, bliver jeg nødt til at dele med den jer. For det er simpelthen så dejlig en historie. For selvom Zu kun er 12 år, gør hun sig virkelig store tanker om livet.

Jeg kan rigtig godt lide Zus meget teoretiske tilgang til de problemer hun står overfor. Hun undersøger, læser artikler på nettet, skriver lister med for og imod og tænker i det hele taget meget over sine valg. Hun er dog meget naiv - som en 12-årig jo nok er. Hele hendes ide med at rejse til Australien og hvordan hun tackler det, da det går op for hende at det ikke lykkedes, er hjerteskærende. For så er hun pludselig blevet til det hun ikke ville.

Nedenstående citat beviser meget godt hvor eftertænksom Zu er. Hvor sensitiv hun også på en måde er. For selvom hun udad til lader til at have styr på det - får vi som læser et indblik i hvor meget hun går og tumler med - ikke kun med venindens død, men også sin plads i skolen.

"I bogen hænger den gamle dame tomme 

flasker op i et træ, så de kan minde hende

om alle hendes fejltrin. Når brisen får flaskerne

til at støde sammen, lyder de som vindspil, og det er det,

jeg bedst kan lide ved bogen: Billedet af de dinglende flasker, 

alle de forfærdelige minder, som på en eller anden måde

laver musik, hver gang de bumper ind i hinanden."

I skolen kæmper hun nemlig om at finde sin plads i klassen. Det er ikke nemt, når hun før hun begyndte på sit talestop, var den der sagde alt for meget - og tit for meget mærkeligt. Derfor blev hun holdt udenfor og mobbet. Nu skal hun finde sin plads igen og der bliver taget tilløb til endda at få en ven og begynde at tale igen.

Det er også en historie om at godtage forklaringen: "Det skete bare" og ikke stille yderligere spørgsmål, men affinde sig med at livet kan være uforklarligt og at ikke alting kan videnskabeligt bevises.

Det er en hjertevarm og rørende historie, som man godt kan læse, selvom man er voksen og tror man har forstået det hele - måske lærer du en ting eller to, i hvert fald vil du lære noget om gopler!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The thing about Jellyfish
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 280

10 spørgsmål #11: Inge Jørgensen

10 spørgsmål #11: Inge Jørgensen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
"Tornerose". Elskede eventyr der blev læst højt.

Hvad er den første bog du selv læste?
Startede med at læse pixibøger.

Din yndlingsbog som barn/ung?
"Tårnet" den var jeg fascineret af.

Din yndlingsbog som voksen?
"Middlesex" - er bare en god bog.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
"Ozzy" - fordi den aldrig fangede.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
"Borte med blæsten" - vil så gerne læse den men når nok aldrig dertil.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Vælger gerne ud fra forsiden og om den er tiltalende lige nu og her.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
"De sataniske vers" - minder mig om et kaostisk tidspunkt i mit teenageliv som endte godt for mig.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Nej. Hører ikke musik når jeg læser.


Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
"Den røde blomst den hvide blomst" den syntes jeg alle burde læse fordi den er spændende og velskrevet

Find Inge her:
Blog: http://www.livstegnfraummi.blogspot.dk/ 

Søndags sandheder #1: Funko Pop

Søndags sandheder #1: Funko Pop

Sidste søndag skrev jeg om at jeg ville begynde at fortælle sandheder om mig selv om søndagen, her er første sandhed. Jeg tænkte at jeg ville starte lidt blidt ud, med noget, I nok har gættet jer til, ud fra tidligere billeder. Nemlig at jeg er ret pjattet med Funko Pop figurer!! Som i, at det nok har taget lidt overhånd ... hm, venter jeg på flere der først udkommer i slutningen af januar? Nej, slet ikke ...

De første jeg købte var Wall-E og Eve. Jeg elsker "Wall-E" filmen! Jeg har flere andre figurer med ham og endda også en Lego-udgave. En plakat som jeg fik i fødselsdagsgave hænger også inde på væggen på biblioteket. Jo, jeg kan godt lide ham. Jeg synes filmen var fantastisk - at man kan lave en tegnefilm hvor der ikke er nogen der siger noget det første lange stykke tid (mener det er over 30 minutter der går), men hvor man ikke er tvivl om hvad karaktererne siger og mener - det er fedt.

Det er nok heller ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide Disney. Derfor måtte den næste figur jeg købte være Olaf fra "Frozen". Det er også en film jeg holder meget af, fordi den er meget traditionel Disney - en skurk der skal overvindes, gode sange og dejlige karakterer, som man hurtigt holder af.

"Skønheden og udyret" er også en af mine yndlingsfilm. Jeg så et billede på nettet engang af en der havde en rigtig Chip-kop (altså koppen fra filmen), men jeg har desværre ikke kunne finde nogen steder hvor jeg kunne købe den - så jeg må nøjes med den lille udgave her. Jeg glæder mig rigtig meget til at se den nye indspilning når den kommer til marts - det bliver forhåbentlig fortryllende!

Jeg synes det er rigtig hyggeligt at "pynte" mine bogreoler med disse figurer og jeg kunne virkelig blive ved med at købe og købe, men jeg forsøger dog at beherske mig. Sådan, nogenlunde i hvert fald. Det er vel ok at have lidt svagheder, ikke?

De sidste to jeg har købt er dog ikke Disney, men fra Harry Potter-universet. Jeg var inde og se "Fantastic Beast and Where to find them" i efteråret og jeg måtte jo bare have en niffler! Jeg har ikke fået fat i Newt, men håber da en dag at han kan holde Tina og niffleren med selskab.

Det var det jeg ville fortælle i dag - der flere sandheder næste søndag!

Mette Sejrbo; Varulvens forbandelse

Mette Sejrbo; Varulvens forbandelse (Ulfhedin-sagaen, #2)

Bagsidetekst:
Emilie må sande, at hendes værste frygt er blevet til virkelighed, præcis som Thursrunen spåede. Vølverne kastes ud i en dramatisk jagt på den mand, hun lukkede ind i sit hjerte. Men kan Emilie gøre, hvad kaldet kræver af hende? Kan hun dræbe ham, når de står ansigt til ansigt?

Imens kæmper Jonas en indæt kamp om sin egen krop. Ulven lokker med et ukompliceret liv uden smerte og skyldfølelse, mens hans menneskelige side nægter at glemme kvinden, han elsker. Vred og desperat følger han et spor, der måske kan ophæve forbandelse og sætte hans familie fri. 

Men ikke alt er sort og hvidt, og mens vølvernes jagt på varulvene spidser til, sniger den mørke sig tættere på sin udvalgte pige end nogensinde før.

Det er en slags Twilight for voksne, vi har vampyrer, varulve og hekse, masser af kærlighed og dramatik. Kan det så være det, når hovedpersonerne ikke er så gamle? Ja, det synes jeg - for det er bestemt ikke en ungdomsbog! Det er der skruet alt for meget op for dramaet til. Samtidig er der nogle meget detaljerede sexscener i bogen, som jeg ikke ville sætte min 17-årige datter til at læse.

Emilie irriterer mig mere i den her end i "Heksens kald". Jeg har svært ved at sætte mig ind i hendes løssluppenhed og de ekstreme seksuelle oplevelser hun udsætter sig selv for - hun er jo kun 18!? Det havde jeg svært ved at finde realistisk. Jeg er med på at hun har oplevet en stor sorg, som hun ikke på nogen måde, er klar til at se i øjnene, men alligevel.

Det er så også det eneste negative jeg har at sige om bogen og grunden til at den ikke får 5 stjerner. For jeg synes faktisk at historien er bedre i denne. Vi har lært vores hovedpersoner at kende. Vi ved hvad de kæmper med, og vi forstår (nogle gange) deres bevæggrunde. Jeg synes det var fedt at læse endnu mere fra Jonas' synsvinkel - selvom han godt kan være en kylling over for sin far, er han ikke bange for at gøre det skal gøres for at holde familien sikker, når det hele bliver sat på spidsen.

Der er fart over feltet, og ligesom i "Heksens kald" bliver man som læser hele tiden holdt hen i det uvisse om hvem fjenden egentlig er. Nu hvor jeg er færdig med bogen, kan jeg se ledetråde tydeligere, men mens jeg læste, kunne jeg ikke regne det ud. Det synes jeg er så fedt når en bog kan sådan noget! Det gør at historien ser svær at slippe, fordi man hele tiden får små brikker til det store puslespil.

Jeg er glad for serien, historien og personerne - selvom de godt kan irritere mig, men synes også det er godt nok, at hovedpersonerne ikke er perfekte. Jeg glæder mig i hvert fald til slutningen! For der er lagt i kakkelovnen til ballade!

Tak til forfatteren for e-bogen!

Forlag: Candied Crime
Udgivet i: 2017
Antal sider: 400 (som e-bog)
4 ud af 5 stjerner

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

Bagsidetekst:
Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder - magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
 
I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger ... og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede - hun er smuk, benhård og ustoppelig - og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægere - som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde - må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at miste ...

En gendigtning af "Snehvide". En historie om magtkampe, ubrydelige løfter og kærlighed. En fortælling der byder på drabelige slag, modige helte (og antihelte), magi der kan ødelægge hele lande, men også bygge dem op igen. Sort og tør humor, der nok skal få et lille smil til at spille i din mundvig. Hvis du kan nikke ja til det, så er den her bog helt klart noget for dig!

Jeg havde ikke troet at historien ville være så dyster som den er, men det fungerer rigtig godt. Lorelai bliver gang på gang testet. Hun mister stort set alle dem hun elsker, og alligevel formår hun at holde sit mål for øje og gøre hvad der kræves for at nå det. Leo og Lorelais kærlige søskende drillerier holder virkelig gejsten oppe og jeg kan fint forestille mig de to, gå og prikke til hinanden, mens de udtænker måder hvorpå de kan irritere dronning Irina.

Samtidig kan jeg også fint se Kol drikke sig fuld og frygte sine forældre, fordi han endnu en gang har skuffet dem. Jeg kan fint se ham og vennernes gemytlige drillerier, som de bruger for at holde sorgen og en utænkelig fremtid for døren. Samtidig er det ikke svært at forestille sig den onde dronning, der vil gøre alt for at bibeholde magten over et kongerige der aldrig var hendes til at starte med.

Det er en mørk version af det kendte eventyr. Men det er også helt sin egen. Jeg havde ikke lige fanget det med drager - men det fungerer. Jeg tænkte lidt på "Talon" af Julie Kagawa, mens jeg læste, netop fordi den også omhandler drager, og jeg kan godt lide at de samme karaktertræk om hvordan en drage er, går igen i begge historier - så er der samhørighed.

Herfra får den min varmeste anbefaling!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Shadow Queen
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
Sus' bogblog
Readers Wall

Søndags sandheder #0

Søndags sandheder #0

Nu har jeg efterhånden blogget længe - runder snart de 500 indlæg, så mon ikke der bliver lidt fødselsdagshalløj? Men det finder I jo nok ud af!

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til at blogge. Jeg er blevet bedre til at formulere det jeg vil, på en god måde - synes jeg i hvert fald selv. Jeg forsøger, så vidt muligt, at lægge noget personligt i mine indlæg. I hvert fald når bogen jeg anmelder tillader det.


Jeg er personlig i mine indlæg om det at være mor og det har jeg givet mig blod på tanden til at dele mere af hvem jeg er som person. Jeg vil ikke skrive indlæg om min hver- og dagligdag, men derimod introducere et indlæg hver søndag, hvor jeg fortæller en sandhed om mig selv.

Måske er det en sandhed som jeg har berørt i et tidligere bogindlæg, måske er det noget nogle af jer ved eller noget som ingen af jer ved. Jeg vil skifte i mellem noget meget personligt og nogle lidt sjove og skæve fakta omkring mig selv. Fra hvordan min skoletid var, til hvad jeg samler på af forskellige ting.

Jeg har allerede en del ideer til hvad der skal stå i disse indlæg, men jeg vil egentlig også gerne svare på spørgsmål fra jer. Hvis I vil spørge mig om noget anonymt, så kan I sende mig en mail (den står under "Om mig"-fanen), ellers kan I skrive en kommentar her. Det må være alt mellem i himmel og jord, men jeg forbeholder mig dog retten til at lade være med at svare, hvis jeg synes det alligevel bliver for nærgående.

Hvad siger I til det? Jeg glæder mig til at se hvad I siger næste søndag hvor jeg går i gang!

Livet som mor #10: Jul, nytår og fødselsdag

Livet som mor #10: Jul, nytår og fødselsdag

Jeg har skrevet lidt om hvordan det var at holde jul med Iris for første gang, så det vil jeg ikke fortælle mere om. I stedet vil jeg fortælle lidt om nytårsaften - som jo blev stille og rolig i år. Iris fik ikke sovet så meget i løbet af eftermiddagen som hun plejer, fordi mange allerede der var ude og skyde krudt af. Heldigvis var hun stadig og glad og smilende hele aftenen, selvom man godt kunne mærke på hende at hun var træt.

Da vi havde spist aftensmad, blev hun og far pakket godt ind, og så gik de ud og så på fyrværkeri. Hun havde sikkerhedsbriller på - bare rolig! Hun blev lidt forskrækket over lydene, men blev ikke ked af det og synes vist i det hele taget at det var ret spændende. Hun kom i seng lidt senere end normalt, men sådan er det jo med de dage hvor programmet skubber det hele. Hun vågnede dog omkring midnat da der begyndte at blive fyret mere af og efter klokken 24, var det svært at skelne krudtlyd og hendes lyde i babyalarmen - omkring kl. 01 vækkede vi hende og gik hjem i seng. Det var lidt hårdt at skulle op igen allerede 5 timer efter jeg var kommet i seng, men fik heldigvis slappet godt af på sofaen mens hun sov om eftermiddagen.

Så blev det mandag og dagplejestart igen. Hvor blev den juleferie lige af? Synes ikke vi fik nået noget af det jeg gerne ville, men Emil lå også syg hele ferien, så ham var der ikke meget go i. Nu er det hverdag igen, og dagene går hurtigt.

I dag fylder Iris 11 måneder! Så er det rundt og 1 år næste gang. Det er slet ikke til at fatte. Når jeg tænker tilbage på de tre-fire første måneder, som jeg bare syntes gik SÅ langsomt, er de sidste måneder bare gået så hurtigt. Måske fordi der sker så meget med hende nu? Hun snakker (altså ikke ord, men pludren) hele tiden! Rejser sig op af alt og kan næsten gå selv. Hvor blev den lille baby af, der bare lå og nød livet i mine arme?

Jeg glæder mig dog til at fejre fødselsdag! Har købt en fin guld ballon formet som et 1-tal og går lidt og tænker på, om hun skal have lov til at smadre en kage! Emil og jeg ved også godt hvad vi skal give hende i gave, men det må I vente med at finde ud af til næste indlæg!

Godt bagnytår herfra!

Anmelderbøger

Anmelderbøger

Jeg har længe gerne ville skrive et indlæg omkring at modtage anmeldereksemplarer fra forlag og forfattere, men jeg har ikke helt vidst hvordan jeg ville bygge det op. Jeg har nu forsøgt mig og skrevet et indlæg hvor jeg fortæller om mine oplevelser med at modtage bøger til anmeldelse, hvad jeg gør hvis bogen er dårlig og andre spørgsmål der kan melde sig.

At komme ud over rampen
Da jeg begyndte at blogge om bøger havde jeg ingen ide om hvor langt jeg kunne gå. Jeg var med på at jeg selvfølgelig kunne anmelde de bøger jeg havde til at stå på hylden og dem jeg lånte på biblioteket, men det med anmeldereksemplarer var jeg rimelig blank på. Efterhånden som tiden gik, indså jeg at mange af de andre bogbloggere modtog gratis bøger fra forlagene, mod at de anmeldte dem.

Det synes jeg var en mega sweet deal, men i starten var jeg bange for at få et nej, enten fordi forlagene ikke synes mine anmeldelser var gode nok eller fordi bloggen ikke havde nok følgere. Efter det første bogbloggertræf, hvor vi fik en del bøger fra de forlag der havde været med til at sponsorere dagen, kom jeg på Tellerups liste over bloggere de tilbyder bøger. Nu begyndte det at ligne noget, synes jeg og jeg begyndte selv at opsøge nogle forlag for at høre om muligheden for et anmeldereksemplar af bøger jeg var interesserede i. Nogle forlag svarede, andre gjorde ikke.

I dette efterår er jeg også kommet på nogle andre forlags anmelderliste og jeg er begyndt at turde skrive ud til forlagene oftere end før. Det jeg ser som et kæmpe skulderklap er, når forlagene eller forfattere selv henvender sig og spørger om jeg vil anmelde en bog. At modtage en pakke med bloggens navn på er bare en så fed måde at blive anerkendt på. Især når jeg tænker på, at jeg slet ikke troede jeg kunne nå dertil. Så tusind tak til jer der henvender sig - det betyder virkelig meget for mig - og tusind tak til jer der siger ja, når jeg skriver!

Tip:
Vær ikke bange for at skrive til forlag at du er interesseret! 
 

Hvad så hvis bogen er dårlig?
Eftersom jeg også skriver lektørudtalelser, synes jeg, at jeg er blevet bedre til at forholde mig konstruktivt til det jeg læser. Så selvom bogen måske ikke er som jeg forventede, forsøger jeg altid at få det formuleret på en pæn måde. Det er i hvert fald vigtigt ikke bare at svine bogen til, men få forklaret i ro og orden hvad jeg synes der er galt med den. Jeg synes det er utrolig vigtigt at jeg kan forklare hvad jeg synes der fungerer og hvad der ikke gør på en ordentlig måde. Hverken forfatter eller forlag får noget ud af det hvis det udelukkende er negativt.

Det gælder også om at kunne forklare sig skriftligt. Som bogblogger har jeg jo ikke muligheden for at ringe til forfatteren og forklare ham/hende hvad jeg synes. Nej, jeg skal kunne forklare mig, så de tydeligt kan se hvad jeg mener og det er ikke altid lige nemt at få ens tanker ned på skrift. Jeg synes dog at det er noget af det jeg virkelig bliver bedre til jo flere anmeldelser jeg skriver. Øvelse gør mester!

Tip:
Øv dig i at formulere sætninger og husk at læse dine indlæg igennem inden du poster dem - nogle gange er fejl og dårlige formuleringer tydeligere et par dage efter.

Hvor lang tid må der gå inden bogen bliver anmeldt?
Jeg bestræber mig på at gøre det så hurtigt som muligt. Hvis forlaget ikke har givet nogen deadline, vil jeg sige et par måneder må være passende. Jeg indrømmer at jeg har haft bøger til at ligge i længere tid, men at læse anmeldereksemplarer er lige så lystbetonet som at læse bøger jeg selv ejer. Hvis jeg ikke lige er in the mood, kan de godt komme til at ligge lidt længere. Det betyder dog ikke at de glemt, jeg skal nok komme til dem.

Vi snakkede om det til bogbloggertræf, at det også kan være en fordel for forlagene at ikke alle anmelder den samme bog indenfor en uge. Hvis der derimod drypvis tikker anmeldelser ind, kan de måske danne sig et bedre overblik og sikre at ingen anmeldelser drukner i mængden.

Lektørbøgerne er der deadline på ca. 1½-2 uger på, så der er ikke noget med at vente med dem. Det er også derfor at andre bøger godt kan rykke lidt ned på listen, hvis jeg fx har mange lektørbøger i en periode.

Tip:
Forsøg så vidt muligt at holde styr på hvornår du har fået hvad, så bøgerne bliver taget i den "rigtige" rækkefølge. 
 

Hvad med at sige nej?
Ofte har jeg selv mulighed for at bestemme hvilke bøger jeg vil anmelde, og siden jeg skal kvittere med en anmeldelse, er der ingen grund til at vælge noget som jeg ved ikke er min genre eller noget jeg er interesseret i. På den måde kan jeg, nogenlunde, sikre at jeg kun får nogen som jeg har et vist kendskab til.

I efteråret 2015 blev jeg fx kontaktet at et forlag der ville sende mig to bøger i slutningen af januar. Jeg skrev selvfølgelig mange tak for tilbuddet, men at jeg på tidspunkt var meget tæt på min termin og derfor højst sandsynligt ikke ville have tid eller overskud til at læse dem. Svaret var at det var helt forståeligt og om de måtte vende tilbage på et senere tidspunkt - hvilket jeg takkede ja til.

Hvis jeg bliver kontaktet af nogen der vil tilbyde mig et anmeldereksemplar, undersøger jeg altid hvilken slags bog det er. Jeg vil gerne blive bedre til at udfordre mig selv og det jeg læser, så jeg ikke altid læser det samme, men nogle gange får noget som jeg ikke er så bekendt med, og derfor synes jeg det er helt fair at takke nej, hvis jeg ved det er en genre der ikke siger mig noget - fx faglitteratur, som jeg aldrig læser.

Tip:
Det er din blog og det er dig der bestemmer - derfor har du altid lov til at sige nej hvis bogen ikke lige falder i din smag.

Jeg håber ikke at indlægget er for langt, for tungt at læse eller for irrelevant. Jeg håber heller ikke at nogen føler sig stødt eller overset, for det er bestemt ikke min mening med det. Som jeg skrev i starten, har jeg længe gerne ville skrive et indlæg om anmeldereksemplarer, både fordi andre har gjort det før mig og fordi jeg også gerne vil fortælle hvad jeg synes.

Det har jeg så gjort nu

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Bagsidetekst:
Elias og Laia er på flugt. De løber for livet.

Efter de dramatiske begivenheder på militærakademiet jager en hær anført af masker de to flygtninge, mens de prøver at slippe ud af hovedstaden og finde gennem imperiets enorme og øde områder. Laia er fast besluttet på at bryde ind i Kauf - imperiet mest sikrede og farligste fængsel - for at redde sin bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. Og Elias er fast besluttet på at holde sig sammen med Laia ... også selvom det kan koste ham friheden. Men Elias og Laia må kæmpe benhårdt, hvis de skal overliste deres fjender: den blodtørstige kejser Marcus, den nådesløse kommandant, Kaufs sadistiske fængselsinspektør og mest fortvivlende af alt, Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nyeste blodtornskade.

Uha, den her serie bliver bare bedre og bedre! Hvis du endnu ikke har læst "Det ulmende oprør" - så kom i gang! Det er virkelig en historie der holder sin læser fast og som efterlader en hungrende efter mere!

Den første grund til at jeg elsker den her serie er hovedpersonerne. Laia er pigen der vokser med opgaven. Der først ikke tror på sig selv, men som efterhånden bliver mere selvsikker og tør tage chancer, også selvom de kan gå grueligt galt. Elias er den jernhårde maske, der ikke kan klare imperiets pres og som inderst inde bare gerne vil være fri og leve i fred og uden drab. Helene der har fået den frygteligste opgave: at finde og dræbe sin gamle bedste ven. Personerne er troværdige og deres handlinger afspejler virkelig deres sindstilstand og tanker bag.

For det andet, så er universet godt skruet sammen. Hovedstanden hvor det hele sker er beskrevet så man som læser, næsten kan mærke stemningen, støvet og varmen på egen krop. Ørkenområdet og den tørre blæst. Området omkring Kauf. Det hele er virkelig godt beskrevet. Detaljeret, men ikke så det bliver for meget eller kedeligt.

For det tredje er sproget godt. Flydende. Som læser bliver man grebet af følelserne hovedpersonerne føler, og flere gange sidder man helt ude på kanten af stolen fordi man ikke tør vende næste side og se hvad der nu sker. Der er mange hemmeligheder og hints, der skal stykkes sammen til en større og mere skrækindjagende sandhed end man kan forestille sig.

Det hele spiller bare! 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A torch against the night
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 475
5 ud af 5 stjerner