10 spørgsmål #18: Benni Bødker

10 spørgsmål #18: Benni Bødker

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
- Jeg var bogsluger også som barn, så der røg ubegribeligt mange bøger ind gennem ørerne og øjnene, men jeg kan tydeligt huske at sidde foran brændeovnen, mens min mor læste op af noget Astrid Lindgren

Hvad er den første bog du selv læste?
- Et bind af De 5 var den første bog, jeg selv læste færdig. Min mor læste den for mig som godnathistorie, men den var så absurd spændende, at jeg bare måtte snyde og læse færdig selv. Den første hele bog, jeg læste, var et bind i Narnia-serien. Jeg lånte den på skolebiblioteket, gik hjem og læste den i ét stræk og afleverede den næste dag, hvor skolebibliotekaren ikke troede på, at jeg havde nået at læse den og skældte mig ud for at spilde hans tid med at låne og aflevere bøger uden grund ...

Din yndlingsbog som barn/ung?
- Ingen enkelt bog, men forfattere som Knud Holten, Louis Jensen, Dennis Jürgensen, Philip Pullman, Douglas Adams, tegnserier af Carl Barks, Tardi, Hergé, Hugo Pratt, Freddy Milton, Peter Madsen.

Din yndlingsbog som voksen?
- Forfattere som Raymond Chandler, Shakespeare, Paul Auster, Henrik Pontoppidan, Leif GW Persson, Karl Ove Knausgård, Neil Gaiman, Homer, Philip Pullman. Ja, Pullman går igen på begge lister!

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
- På sporet af den tabte tid. Jeg endte med at kløjs i de mange navne et sted mellem første og andet bind, men en dag vender jeg tilbage! Nå, ja, i Manden uden egenskaber er jeg vist aldrig nået længere end til vejrudsigten i første bind.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
- Hvis jeg vil læse bogen, så sker det også. En dag. Jeg har været i gang med at læse Shakespeares samlede værker i 15 år, og jeg er ikke færdig endnu.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
- Jeg botaniserer hele tiden på mit natbord og lægger stakke af bøger frem. Nye bøger, der virker interessante, gamle titler jeg er faldet over, eller læseprojekter der strækker sig over flere år. Lige nu er jeg med i prisjuryen til Karen Blixen-prisen, så i denne tid er det kun nye danske børnebøger, jeg kaster mig over.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
- At sidde i en sejlbåd og læse Odyseen i sommersolen var nok den ultimative måde at læse den ultimative rejseroman.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
- Ikke når jeg læser, men derimod når jeg skriver. Jeg bruger musik til koncentration, så jeg kan komme i stemning og fordybe mig i teksten. Men det kræver, at musikken ikke afbryder mig, så det skal være instrumentalt og helst langtrukkent og gentagende. Ingen disco her! Jeg lytter til obskure ting som Øresund Space Collective, Causa Sui, Träd, Gräs och Stenar, gammel elektronika og black metal.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
- Jeg har lige læst Chris Riddells illustrerede Ada Goth-børnebøger. De er virkelig, virkelig sjove! Og Michael Chabons nye roman Moonglow var ikke overraskende også ret fantastisk.

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Bagsidetekst:
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.

Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.

I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.

Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle forvente af den her bog, men jeg havde dog ikke forventet at den ville være så rå og tankevækkende som den er. Selvom jeg var hurtig til at læse den, sidder historien stadig i mig, og jeg kan få helt ondt i maven, af at tænke på hvad både Mila og Marty bliver udsat for - både af dem selv, men især også af andre.

Der er ingen børn der burde blive udsat for den slags. Især ikke af dem der burde beskytte og elske dem højere end noget andet. Samtidig er der ingen unge mennesker der burde tumle med så mørke dæmoner, der truer med at ødelægge liv og sjæle. Man burde kunne snakke om det. Hjælpe og støtte hinanden, når tankerne bliver for dunkle og dyster. Mila og Marty finder - efter en del skepsis - tryghed i hinanden og en enorm støtte, der medfører at de faktisk kommer ud på den anden side. Godt nok med ar - fysisk og psykiske - men dog i live, og måske endda stærkere end før?

Selvom handlingen foregår i slut 80'erne, er emnet stadig aktuelt og vigtigt at italesætte. Jeg synes bestemt ikke at historien led af at foregå for efterhånden en del år siden, for jeg er sikker på at mange af tingene ikke ændret sig. Når man som ung er kommet ud på det forkerte spor, er det stadig de mørke gyder, alkoholen og stofferne der trækker. 

Som "Er du okay, Fie?" og "Hjertet er 1 organ" fortæller denne historien på en rå, brutal og skræmmende præcis måde hvordan det er at kæmpe en, tilsyneladende umulig kamp, mod indre dæmoner. Samtidig sporer man også håb, forståelse og endda kærlighed i de mørke stunder i livet, og historien viser, at hvis man har de rette mennesker til at støtte en, er der lys for enden af tunnellen og en chance for et godt liv.

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

Klaus Frederiksen; Williams jul

Klaus Frederiksen; Williams jul

Bagsidetekst:
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, som sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.

Ja, jeg ved det godt - vi er lidt meget forbi jul og julestemning, men nogen siger jo at julen varer lige til påske - så i den optik kan jeg lige nå det!

Inden jul, blev jeg spurgt om jeg vil læse og anmelde denne lille fine julebog og jeg takkede ja. Det er så først blevet her, knap tre måneder senere, at jeg har fået den anmeldt. Jeg beklager ventetiden!

Bogen er en sød fortælling om et barns glæde, forundring og til tider også forvirring, når det kommer til de ting vi skal til jul. William skal forsøge at holde op med at bruge sut og heldigvis bliver han distraheret mange gange op til jul, så til sidst er det slet ikke så slemt som han troede. Derudover lærer William en masse om juletraditioner og hvor hurtigt tiden føles, når man har noget at glæde sig til.

Samtidig er det en fin fortælling om hvad skilsmissebørn (og deres forældre) må gå igennem i en højtid som julen. Heldigvis er der ikke så meget drama i denne bog, men jeg har da hørt om familier, hvor det går knapt så rolig for sig. Udover emner som juletraditioner og skilsmisse, bliver der, efter hvert kapitel, besvaret nogle af de spørgsmål som William stiller den pågældende dag - nogle af svarene er lidt for opstillede til min smag, men de er hyggelige nok og jeg er sikker på, at hvis man læste højt sammen med et barn, vil de fungere meget bedre, end da jeg bare læste dem alene. Samtidig irriterer illustrationerne mig lidt - det skal forestille at være vinter, men William og søsteren har ikke vintertøj på når de er ude - det ville jeg måske undre mig over hvis jeg var barn ...

Alt i alt en ganske fin julehistorie, der måske ikke indbyder så meget til at julehygge, men mere til at få snakket om juletraditioner og hvad julen bringer.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 55
3 ud af 5 stjerner

The Reading Habits Tag

The Reading Habits Tag

Jeg er blevet tagget af Simone til at svare på "The Reading Habits Tag" og det er jeg glad for! Jeg synes nemlig - ligesom Simone - at det er rigtig hyggeligt at svare på tags. Både fordi det sætter nogle tanker i gang hos mig selv, men det er også med til at I kommer til at kende mig bedre. Tagget er oprindeligt lavet af TheBookJazz - Simone har selv oversat dem og jeg genbruger hendes spørgsmål.

1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Jeg læser for det meste i min dejlige lænestol inde i mit lille bibliotek. Hvis jeg ikke sidder der, sidder jeg i sofaen i stuen.

2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Det er meget forskelligt. For det meste bruger jeg lige det jeg har ved hånden - om det er en bon fra biblioteket, et bogmærke eller et postkort, er faktisk mig ligegyldigt - bare jeg kan se hvor langt jeg er nået.

3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg bliver helt klart nødt til at vente til jeg når til et kapitel. Jeg kan slet ikke finde ud af bare at stoppe midt i det hele. Derfor var det også meget irriterende at læse "The Circle" - da der kun er to kapitler ...

4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Ja. Jeg har næsten altid et glas vand til at stå når jeg læser, nogle gange også the - det kommer lidt an på om jeg har lyst til the. Jeg spiser også gerne - om det er frokost, snacks eller frugt er afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Men jo, jeg spiser og drikker gerne mens jeg læser.

5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Musik! Helt klart musik. Jeg elsker at høre musik - som I også kan læse i dette indlæg. Jeg finder gerne noget der passer til den bog jeg skal læse. For det meste er det noget klassisk musik uden sang, men ligesom med valg af bog, er det meget lystbetonet.

6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Én bog ad gangen. Jeg er faktisk ikke så god til det med at jonglere mellem flere bøger. Jeg kan godt hvis jeg skal læse en lektørbog mens jeg har gang i en anden, men ellers holder jeg mig til én bog.

7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Mest hjemme. Jeg kan godt læse hvis jeg skal køre langt i bil - nu var jeg i København i starten af februar, og der sad jeg på bagsædet hele vejen og fik læst "Solen er også en stjerne". Selvom jeg kører i bil i ca. 1 time hver dag, hører jeg ikke lydbøger. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig nok om at lytte efter, så der får jeg ikke "læst". Hvis jeg ved, at jeg skal noget, hvor der godt kan opstå ventetid, har jeg dog nogle gange en bog med, men har svært ved at lægge den fra mig når det så bliver min tur - tænk nu, hvis jeg ikke er nået til et kapitel? Så bliver jeg jo nødt til at læse hen til næste kapitel inden jeg går hjem ...

8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Stille læsning i mit hoved - helt klart. Jeg er faktisk ikke så glad for lyden af min egen stemme, så jeg læser aldrig højt for mig selv. Jeg kan dog godt læse mærkelige nye ord op for mig selv, så jeg lige kan vænne mig til hvordan det lyder.

9. Læser du forud eller springer sider over?
Som hovedregel, nej. Tænk nu, hvis jeg gik glip af noget! Jeg synes dog selv at jeg er god til at skimme, og derfor kan jeg godt, især ved erotiske fortællinger, springer sexscener over, hvis jeg synes de bliver for ensformige, lange osv. Det er jo i bund og grund bare det samme der er beskrevet flere gange i løbet af bogen, og det er ikke altid at jeg gider læse det igen og igen.

10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Uha - svært. Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at knække ryggen. Hvis bogen tillader det. Nogle bøger kan godt være så tykke at det besværliggør læsningen, hvis jeg skal passe på ryggen hele tiden og så kan jeg godt i frustration, bare tænke "What the hell" og knække ryggen - jeg kan dog godt få lidt dårlig samvittighed når jeg så er færdig bogen.

11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg gjorde med mine studiebøger, men det er også noget andet, ikke? Hvis der er gode citater eller stave-/slåfejl undervejs i bogen, bruger jeg små post-it-sedler til de steder, så jeg kan finde dem igen bagefter.

12. Hvem tagger du?
Det er svært at holde styr på, hvem der har svaret på dette tag, men jeg tagger Bente, Ea, Iben og Pernille til at lege med!

Søndags sandheder #11: Musik

Søndags sandheder #11: Musik

Jeg har snakket lidt om min kærlighed til musik før. I det indlæg fortalte at jeg gerne høre musik mens jeg læser, og at jeg gerne finder noget der passer til den bog jeg læser. Men generelt hører jeg gerne musik hele tiden. Jeg er dog ikke særlig musikalsk selv. Jeg har spillet el-bas i folkeskolen og gik også til undervisning på Musikskolen i Aalborg. I gymnasiet mistede jeg dog lidt interessen og jeg har aldrig rigtig fundet den igen. Desværre. Det forhindrer mig dog ikke i at lytte til fede basgange i det musik jeg hører.

Et af de numre jeg lyttede meget til dengang og som jeg også kunne spille var Alicia Keys "Why Do I Feel So Sad". Det kørte virkelig på repeat i flere måneder og det betyder stadig utrolig meget for mig. Alicia Keys' album "Songs in A Minor" er et album jeg altid kan vende tilbage til.

Celine Dion skal spille i København til sommer og jeg spurgte Emil om han ville med. Han kiggede bare mistroisk på mig og sagde at han hellere ville slås ned med et jernrør. Godt så. Jeg må dog indrømme at hun også gør et eller andet godt for mig. Jeg har hendes "Let's Talk About Love" album og det har jeg heller ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt. Ved ikke om det er pinligt at indrømme, men elsker bare at synge med på hendes sange. Har det på samme måde med Shania Twain's album "Up".

Et andet album jeg altid er vendt tilbage når jeg synes livet blev lidt svært og tungt, er Linkin Parks "Reanimation" og især nummeret "My [Dsmbr". Jeg er faktisk ikke særlig pjattet med det originale album, men remix udgaverne har bare et eller andet over sig, som jeg rigtig godt kan lide. Det kørte på repeat i nogle svære måneder i flere af mine teenageår og det hjalp mig virkelig.

Jeg har også haft stor fornøjelse ved at se hele Daft Punk's "Discovery"-album på YouTube, for alle sangene fortæller faktisk en meget fin historie. Selvom jeg ikke er den store manga fan, synes jeg bare den form for illustration og tegneteknik kan noget helt specielt. Jeg er også stor fan af Studio Ghibli's film, som både er meget smukke på billedsiden og har noget meget stemningsfyldt musik.

Det der kører på repeat lige nu er især Pentatonix. Jeg faldt over deres udgave "Hallelujah" en gang før jul og jeg elsker det nummer! Jeg får virkelig gåsehud hver eneste gang jeg hører det og så snart det er slut, starter jeg det forfra og forfra og forfra.

De har også lavet en udgave af "Jolene" sammen med Dolly Parton og Miley Cyrus som jeg synes er helt fantastisk. Jeg har egentlig aldrig rigtig fattet interesse for acapella, men synes virkelig at Pentatonix er dygtige. Det lyder jo virkelig som om de har instrumenter med! Imponerende.

Som nok I kan se hører jeg meget forskelligt musik. Ligesom min læsning er det meget betonet af hvad humør jeg er og hvad jeg har lyst til. Jeg hører også gerne Metallica, Volbeat, Backstreet Boys, techno og dance musik.

Hvis I har lyst, må I gerne dele et stykke musik som I holder meget af, i kommentarfeltet!

10 spørgsmål #17: Lene Dybdahl

Mig i Spanien, der helt sikkert ikke er i gang med Tintenherz på tysk, men læser 'The Devil's Tide af Matt Tomerlin på min Kindle.

10 spørgsmål #17: Lene Dybdahl

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Min mor læste ofte højt for mig, og det er en stor glæde at tænke tilbage på alle vores fælles læseoplevelser. Hun læste Tudemarie, Pukbøgerne, Emil fra Lønneberg og flere andre historier af Astrid Lindgren. Men den som gjorde størst indtryk og måske dannede grundlag for min kærlighed til fantasygenren var Narniaserien af C. S. Lewis.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg kan ikke huske, hvad den første bog hedder, men da jeg blev lidt større, var jeg vild med De 5-bøgerne.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Det Gyldne Kompas af Philip Pullmann (som barn) / Revolvermanden af Stephen King (som ung)

Din yndlingsbog som voksen?
Gregor-sagaen af Suzanne Collins, Lampens Børn-serien af Philip Kerr, Harry Potter

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Der er mange, men 100 års ensomhed af Gabriel García Marquez (Jeg kunne ikke hitte rede i navnene og gik kold i den).

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Jeg har ikke sådan en liste - det ville stresse mig. Men jeg køber mange bøger med den intention at læse dem, selvfølgelig, men nogle gange ender de med at ligge ulæste hen. Jeg købte f.eks. Tintenherz (Blækhjerte på dansk måske?) på tysk af Cornelia Funke på min Kindle, fordi jeg ville være bedre til tysk, men har kun læst de første to kapitler. Alligevel ville jeg gerne læse den færdig, hvis jeg kunne tage mig sammen.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg spørger min mand, som driver Kultur-cafeen (en bogblog), han er min personlige bogpusher og ved lige, hvad jeg godt kan lide at læse. Og ellers tager hele familien på biblioteket. Jeg finder inspiration til ny læsning i fantasyafdelingen :-)

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Hearts in Atlantis af Stephen King læste jeg, da jeg boede i London. Bogen er ikke særligt god, men jeg husker, at jeg fandt den i en genbrugsbutik, fordi jeg desperat savnede at læse. Og fordi jeg savnede familien.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Normalt hører jeg ikke musik, når jeg læser, fordi jeg gerne vil have ro omkring mig. Men jeg er begyndt at lytte til musik, mens jeg skriver. Jeg fik anbefalet soundtracket til Game of Thrones af Nanna Foss som skrivemusik. Så nu vil 'Light of the Seven' altid minde mig om Blodbæst, den bog jeg er ved at skrive nu.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det kommer jo an på, hvad du kan lide at læse. Men jeg er selv helt vild med Piraterne i Port Royal af Michael Crichton, som jeg genlæste på min sommerferie.

Sarah J. Maas; Et rige af torne og roser

Sarah J. Maas; Et rige af torne og roser

Bagsidetekst:
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld.

Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Nu er jeg jo ret vild med "Skønheden og udyret"-eventyret og jeg må sige, at denne "gendigtning" eller i hvert fald, stærkt inspirerede historie, er fremragende, fængslende og fuld af detaljer og hemmeligheder.

Som i "Skønheden og udyret" bliver skønheden tvunget til at bo hos udyret. Dette gør hun for at redde sin familie. For at redde en familie, der virker total ligeglade med hende. Hun kræver dog at udyret tager vare på dem - og det løfte holder han. Jo bedre skønheden lærer udyret at kende, jo svære har hun ved at fastholde sit had og foragt for ham og som i det kendte eventyr, forelsker skønheden sig i udyret. Der trods sin magt, magi og maske, slet ikke er et udyr.

Denne fortælling er magisk på så mange måder. Den formåede at fange min interesse, fængsle mig til siderne, der strøg alt for hurtigt mellem mine fingre. Den formåede at genfortælle et eventyr jeg holder meget af, på en spændende og interessant ny måde, hvor alting er vendt på hovedet, og dog stadig velkendt.

Det er fantasy når det er bedst. Det er kærlighed når det er størst og stærkest. Det er en historie der fungerer for mig - på alle punkter. Jeg elsker det - og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Court of Thornes and Roses
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 449
5 ud af 5 stjerner

Amy Harmon; Skrøbelige skønhed

Amy Harmon; Skrøbelige skønhed

Bagsidetekst:
Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Han er smuk og uopnåelig, den ubesejrede stjerne på skolens brydehold. Hun er klassens stille pige, en dagdrømmer og en bogorm. Men da Ambrose efter high school drager i krig i Irak og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen. Kan Fern nu hjælpe Ambrose tilbage til livet, og kan hun omsider vinde hans hjerte?

Jeg slugte den her bog på 4 timer. Ja, du læste rigtigt, 4 timer! Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Jeg måtte bare have mere og mere og det ene kapitel tog det andet. Den ene side gav plads til den næste og pludselig var der bare ikke mere. Så græd jeg lidt mere.

"Hvis mørk chokolade kunne synge,

ville det lyde som Ambrose Young."

Det her er en af de slags historier der virkelig tryllebandt mig. Jeg kan ikke helt præcis sætte fingeren på kun en ting der gjorde bogen så fængslende. Sproget er beskrivende og malende. Som læser har man ingen problemer med at se Fern, Bailey og Ambrose for sit indre blik. Gymnastiksalen på skolen. Bakken med bænken og de hvide kors (nu græder jeg igen!). Humoren er tilpas sort, tilpas underspillet og perfekt til historien. Der er små stikpiller fyldt med kærlighed, og som kun den person kunne komme med. Der er mange gode udtryk på personernes sindsstemning og hvordan de har det indeni og det gør at historien virkelig bare rammer én lige i hjertet.

"Hun fik ham til at ryste, fik ham til at skælve indvendigt,

fik ham til at ryste ligesom skinner under et tog i høj fart."

Selvom personerne, Fern og Ambrose især, godt kan irritere lidt en gang i mellem - så find dog ud af det, helt ærligt - så passer det bare til fortællingen. De skal indse nogle ting om dem selv, før de kan se hinanden. Fern, den grimme ælling, der vokser op og bliver den smukkeste svane, kæmper, selvom hun er smuk, stadig med følelsen af ikke at være det. Det er så vigtig et tema i bogen: bare fordi du er smuk uden på, betyder det ikke, at du er det indeni. I denne bog er de smukkeste personer, faktisk dem der er det indeni. Det gør Fern til en spændende og inspirerende hovedperson og jeg elsker hende for det!

"Han var delvis blind, men på trods af det 

- måske netop på grund af det -

kunne han se alting mere tydeligt, 

end han nogensinde havde kunnet før."

Hvis du har tænkt dig at læse denne bog, og det synes jeg helt bestemt du skal, for den rammer alle de rigtige tangenter og melodien er pitch perfect. Hvis du skal læse den, så sæt dig godt til rette i din yndlings stol, pak dig ind i et varmt tæppe og bliv siddende indtil sidste side er vendt. Husk Kleenex - jeg advarer, det er længe siden jeg tudet sådan til en bog og jeg kan stadig blive rørt og få hjertebanken, når jeg tænker på den. Sidste citat giver kun mening når du har læst bogen, og for mig knækkede det sidste af filmen her. 

"... og når du bliver træt af at kigge på mig,

lover jeg dig,

at jeg vil synge."

Det er en sørgelig, skrøbelig og fuldstændig ubeskrivelig smuk kærlighedshistorie - ikke kun om kærlighed til et andet menneske, men kærlighed til ens venner, til ens familie og ikke mindst til livet!

Tak til LoveBooks for boggaven!

Fakta: 

Forlag: LoveBooks

Original titel: Making Faces

Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2017 (på dansk)

Antal sider: 368

5 ud af 5 stjerner

Benni Bødker; Vilkacis 1 + 2

Benni Bødker; Vilkacis 1 + 2

Under en blodrød måne (Vilkacis, #1)
I Mikelis' landsby ligger sneen tungt overalt. Ulvene hærger i skoven og kæmper med menneske om den sidste føde. Men den største trussel er vilkacis - blodtørstige bæster, der både er ulve og mennesker. Og en dag kommer de alt for tæt på Mikelis og hans familie ...

Ind i ulveskoven (Vilkacis, #2)
Mikelis har mistet begge sine forældre til de frygtelige vilkacis. Nu er han en af de frændeløse. En af dem, der ikke hører til noget sted. I sin desperation flygter han ind i ulveskoven. Derind, hvor de blodtørstige varulve hærger, og man er fortabt, hvis man er alene ...

Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg ikke har læst så meget af Benni Bødker som jeg måske burde - min profession og fritidsinteresse in mente. Jeg har dog læst de første bind af "Nattens børn"-serien, og det er helt klart en serie jeg vil læse færdig. Det er en serie fyldt med mystik, drama og en hårrejsende spændende fortælling. "Vilkacis" er ligeså spændende!

Vi fortsætter den dystre stemning som der er i "Nattens børn", hvor det nu handler om varulve i stedet for vampyrer. Det er dog ingen romantisering af begrebet varulve, som ellers er blevet dyrket meget i litteraturen de sidste år, men derimod en mere brutal og skræmmende historie der har rødder i de nordiske sagn om varulve.

I en horror-lignende stil, bliver stemningen bygget op og som læser kan man kun se til, mens Mikelis kommer ud på dybere og dybere vand for at overleve. Det er spændende og medrivende, og selvom jeg er en del over målgruppens alder, blev jeg alligevel grebet af stemningen og historien. Jeg har en nagende fornemmelse af, at det ikke ender godt ...

Det er dog ikke kun en historie der vil være skræmmende og uhyggelig. Selvom historien vil give dig gåsehud og hjertebanken, tager forfatteren også temaer som ensomhed, fællesskab, tvivl og umulige valg op. De utrolig smukke, simple og skraverede sort/hvid tegninger er blot med til at underbygge historien og stemningen. Et must-read for unge horror-elskere!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Corto
Udgivet i: 2016
Antal sider: Under en blodrød måne - 95 sider; Ind i ulveskoven - 90 sider
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #10: Bange for at dø

Søndags sandheder #10: Bange for at dø

En lidt deprimerende sandhed: jeg er bange for at dø! Det er ikke fordi det er noget jeg tænker tit på. Og jeg ved heller ikke om jeg helt præcist vil kalde det at være bange for at dø, men når jeg tænker på at jeg en dag ikke er her mere, får jeg en underlig følelse i kroppen. Lidt som at være bange for at falde i søvn, for hvis nu man ikke vågner igen. Sådan en sitrende fornemmelse op af rygraden, som jeg lige skal ryste af mig, for at komme ud af tankerne igen.


Jeg har tit spekuleret på hvad der sker når vi ikke er her mere. Når vi bare sover uden at vågne. Jeg læste en gang en bog der hed "Exit Michael", om en dreng der dør, og han ser så hvordan hans familie og venner får hverdagen og livet til at gå efter hans død. Han ser hvordan hans mor og far har det. Hvordan vennerne har det. Lidt ligesom i "Dig og mig ved daggry", hvor Louise følger sin mor og far efter hun er død.

Jeg er dog ret sikker på at det ikke er sådan i det virkelige liv, men hvordan skal jeg kunne sige det med sikkerhed?

Samtidig skræmmer tanken om bare ikke at være til mere, mig helt vildt. At gå fra at være til, til ikke at være til. Jeg ved godt at man nok ikke tænker over det når man når dertil, men stadigvæk. Og hvad hvis man ikke når at blive gammel og leve et langt liv? (Nu får jeg den underlige snigende fornemmelsen i kroppen igen, og må lige lukke øjnene og ryste på hovedet for at få den væk)

Derudover er der tankerne om, vil jeg blive savnet? Har jeg sat mit "mærke" på verden? Ikke at jeg på nogen måde vil være kendt, men jeg kunne godt tænke mig at jeg har gjort noget godt for de mennesker jeg efterlader. Har jeg lært dem noget som de vil være lære videre?

Nå, ikke flere mørke tanker på en dejlig søndag. Næste søndag lover jeg en knap så deprimerende sandhed!

10 spørgsmål #16: Nick Clausen

10 spørgsmål #16: Nick Clausen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Troldepus-bøgerne

Hvad er den første bog du selv læste?
Snevampyren af Dennis Jürgensen

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg var meget betaget af Heksen-serien af Phyllis Reynolds Naylor, men der var mange yndlingsbøger.

Din yndlingsbog som voksen?
Igen, der er frygtelig mange. Hvis jeg skal vælge en af dem, vil jeg sige Rebecca af Daphne du Maurier.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Alle de Peter Straub-bøger, jeg nogensinde er begyndt på. De lyder altid spændende. Især Shadowland og Ghost Story. Men noget ved hans måde at skrive på dræber det simpelthen for mig. Det er ærgerligt. Måske lykkes det en dag.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Bibelen

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Mærker efter hvad jeg har lyst til. Eller finder en anbefaling på nettet.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
The Stand af Stephen King, som jeg læste for anden gang, hvor jeg var på ferie med min familie. Jeg kan huske, hvordan jeg tænkte, at det er ufatteligt, hvordan så lang en bog kan føles, som om den er ovre så hurtigt.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg lytter aldrig til musik, når jeg læser. Jeg gør det dog, når jeg skriver. Min bog Drømmeland minder mig fx meget om albummet Sonic Highways af Foo Fighters.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er nok svært at finde én, du ikke allerede har læst. Men jeg tager chancen og siger Catch-22 af Joseph Heller. Nogle hader den og kan slet ikke komme igennem den. Andre elsker den og hylder den som et mesterværk. Jeg hører til den sidste kategori.

Katharina Malu Bach; Den første enhjørning

Katharina Malu Bach; Den første enhjørning

Bagsidetekst:
Dette er en dejlig lille bog om forskellighed og accept, der egner sig perfekt til højtlæsning eller som godnathistorie. Den handler om præmiehesten David, der bor helt alene på en øde savanne. Derfor prøver han desperat på at blive en del af den nærmeste næsehornsflok. Dette er dog ikke helt nemt, da han er for anderledes og ikke passer ind. Derfor må David ty til andre metoder for at få næsehornenes accept.

"Den første enhjørning" er en sød historie om hvor vigtigt det er at være tro mod sig selv, selvom man ihærdigt forsøger at passe ind. Selvom David forsøger alverdens ting for at passe ind blandt næsehornene, ved han godt inderst inde, at det ikke vil lykkedes for ham. Det er dog først da næsehornene opdager hvor meget og hvor langt David er villig til at gå for accept, at de er villige til at prøve tingene på hans måde.

På den måde lærer både David og næsehornene at selvom man kan ændre sig selv nok så meget for at passe ind, er det altid bedst at være sig selv - om folk så vil acceptere en, er jo op til dem.

Historien er fortalt i et let og legende sprog - den vil, som bagsideteksten fortæller, passe rigtig fint som højtlæsning eller godnathistorie. Selvom dyrene bor på en savanne, er der alligevel ting fra vores hverdag med, som man som læser, kan relatere til. Der er også noget der udelukkende passer på dyrene. I og med at de gør "menneskelige" ting, er dyrene nemme at associere sig med og relatere til - noget der helt sikkert vil passe til målgruppen.

Både børn og voksne vil få noget ud af bogen - den kan være et god redskab til at starte en samtale om forskellighed og at man er bedst som man er skabt. At man ikke skal ændre sig unødvendigt, blot for at passe ind - man skal nok finde venner der vil acceptere en, præcis som man er!

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 25
4 ud af 5 stjerner

Anika Eibe; Er du okay, Fie?

Anika Eibe; Er du okay, Fie?

Bagsidetekst:
Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad ... det gør de ikke.

Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud til.

"Er du okay, Fie?" er den selvstændige efterfølger til "Er du okay, Marie?". Handlingen foregår samme sted som i "Er du okay, Marie?", vi følger bare en anden af Maries klassekammerater. En klassekammerat der også bærer på en hemmelighed.

I "Er du okay, Marie?" var det mobning der var temaet. Hvor ondt det gør på mobbeofret og hvor langt ud det kan drive en. I denne bog er det, det at være cutter der er temaet. Et ligeså tabubelagt og følsomt emne som mobning og i ligeså høj grad et emne der bliver tiet ihjel. For hvordan kan udefrastående forstå, hvordan en, der lader til at have alt, skære i sig selv?

På overfladen lader det til at Fie har det hele, men indeni kæmper hun med dårlig selvtillid, en ringe opfattelse af sin egen verden, alt for store krav fra forældre, der ikke kan forstå hendes problemer. Hun kan ikke sige fra eller nej. For så skuffer hun dem endnu mere. Hun kan dog holde det hele på afstand ved at sætte en kniv til huden og nyde roen den intense smerte giver hende. En indre ro og fred, der kun kommer når kroppen fokusere på smerten ved at blive skåret i.

Som i "Er du okay, Marie?" er sproget nøgternt, uforsødet og beskrivende. Som læser er man ikke i tvivl om Fies indre kamp mod dæmoner, tanker og drømme. Som læser forstår man hendes bevæggrunde for det hun gør, og man sidder og råber af de andre personer, at de skal åbne øjnene og se hvor dårligt Fie i virkeligheden har det.

Cutting er et problem ligesom mobning. Et problem der skal i talesættes før der kan gøres noget ved det. Før personerne det indebærer forstår risikoen og konsekvenserne af det. Både børn, unge og forældre burde læse denne serie da det vil være en øjenåbner for hvad børn/unge kæmper med i dag. En øjenåbner og en vej ind til at snakke om problemet.

Tak fordi du har skrevet endnu en bog om et ømtåleligt emne, der dog kræver opmærksomhed og taletid!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 177
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Bibliotekattens bøger
Xenias bogblog
Trolderier

Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - anden og tredje del

Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - anden og tredje del

Så er anden og tredje del af denne tegneserie endelig kommet! Jeg måtte lige skimme første del igennem, inden jeg gik i gang, da jeg lige skulle have handlingen genopfrisket og jeg er glad for, at jeg havde tredje og sidste del, da man sidder med mange spørgsmål, når man når sidste side i anden del.

Vi fortsætter hvor vi slap i første del: Julius er på vej ud på en farefuld færd for at lede efter en orkidé ingen er sikre på virkelig eksistere. Ham og hans hjælpere bliver jaget af folk der ingen hensyn tager, og flere steder er det ved at gå grueligt galt.

Undervejs begynder brikkerne dog at falde på plads og jeg kan godt lide at vi skifter handlingsforløb - vi følger både Julius, Gropes håndlangere og Sir Alfred. Det er med til at gøre historien tempofyldt og man flyver igennem bøgerne.

Som jeg skrev i anmeldelsen af første del (læs den her) er det som taget ud af en god Tintin fortælling. Der er masser af drama, modige heltegerninger, smålige skurke, skumle bagmænd og folk der giver sig ud for at være noget de bestemt ikke er. Samtidig kan jeg rigtig godt lide det historiske aspekt og de mange fakta man som læser bliver bekendt med undervejs. Om det er sandt er så en anden side af sagen, men for denne historie er fortiden og forhistorien vigtig, og det hele er bygget godt og grundigt op.

Jeg nød at læse dem og det er helt sikkert en tegneserie jeg vil vende tilbage til og læse alle tre lige efter hinanden. Jeg tror det vil give endnu mere til historien og så er det jo altid hyggeligt at genlæse en god fortælling!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: The Adventure of Julius Chancer: The Rainbow Orchid
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: ca. 50 sider
4 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #9: Kalendersvaghed

Søndags sandheder #9: Kalendersvaghed

Som jeg nævnte sidste søndag er jeg bidt af en lille smule notesbog-samlermani. Kun en lille smule! Jeg nævnte også kort at jeg har skiftet kalender - igen. For ser I, flere af disse notesbøger har fungeret som forskellige slags kalendere. Nu har jeg så fundet et nyt system, som jeg tester, men mere om det senere.

Hvis jeg skal slå hjernen fra sidder jeg tit og kigger på Pinterest - det farlige ved den side er, at jeg bliver virkelig inspireret til at forsøge mig med en masse ting. Jeg ser billeder af fede aktiviteter man kan lave ud af genbrug. Jeg ser billeder af flotte indretningsmuligheder. Billeder af tegninger, jeg ville ønske jeg var dygtig nok til at tegne og jeg ser billeder af forskellige slags kalendertyper. Hvilket er farligt - for så får jeg lyst til at teste dem i virkeligheden! Nu har jeg så skiftet kalender for 3. gang i år - fordi jeg netop blev inspireret! 

I 2014 brugte jeg denne fine kalender med Den Lille Prins illustrationer. Den er købt her. Hjemmesiden har forresten mange andre fine kontorting og er meget farlig! Jeg var rigtig glad for den kalender. Der var plads til de ting jeg skulle om dagen, og der var masser af notatplads bagi til lister osv.

I 2015 og 2016, lavede jeg min egen udgave i en Moleskine hard cover large notesbog (måler 13x21), med tern. Jeg tegnede selv kalenderen og gemte plads til notater bagi. Hvor jeg bl.a. lavede lister med de bøger jeg havde læst, med kommende bøger og hvad jeg skulle poste på bloggen.

Jeg fik dog ikke rigtig brugt min kalender i 2016, da jeg jo gik hjemme på barsel. Jeg brugte derfor mest min kalender på min mobil, da jeg altid havde den ved hånden, i stedet for en papirkalender, som jeg ikke lige havde med mig overalt. Da jeg så skulle lave min kalender for 2017 faldt jeg over de fine Harry Potter notesbøger, og satte også en op, ligesom Moleskine bøgerne - et stort problem ved Harry Potter bogen var dog at den er linjeret og ikke ternet. Og jeg kan bare ikke arbejder med linjer! Beklager. Det fungerer bare ikke for mig.

For noget tid siden havde jeg købt en Louis Vuitton personal planner (måler 10x17 cm), men jeg synes ikke rigtig det kalenderpapir man kan købe til sådan en, passede til mig. Så jeg brugte en almindelig blok med tern og lavede mine egne sider. Det tog noget tid, men jeg kunne så sætte siderne op som jeg gerne ville. Derfor gik jeg fra Harry Potter notesbogen, som jeg overhovedet ikke nåede at tage i brug, over til Vuitton-kalenderen.

I Vuitton-kalenderen kunne jeg også bruge forskellige dividers som jeg tidligere har lavet, og på den måde inddele mine notater i orden. Jeg indså dog, at der ikke var plads nok på hver dag til hvad jeg skulle lave og hvad jeg havde af opgaver. Jeg skrev mange post-it og satte ind - og det forstyrrede bare mit overblik.

Jeg havde stiftet bekendtskab med bullet journal tidligere på året, men havde troet at det var alt for "svært" for mig at sætte mig ind. Jeg har købt en Leuchtturm1917 i Bog&Ide og sat den op - det fede ved en bullet journal er, at du selv kan bestemme hvordan din kalender skal se ud. Du kan endda ændre det fra uge til uge. Indtil videre er jeg rigtig godt tilfreds med det system.

Men nu må vi se - jeg er let at friste, som I nok kan regne ud. Men jeg håber jeg kommer til at bruge Leuchtturmen resten af året!

Victoria Aveyard; Sværd af glas

Victoria Aveyard; Sværd af glas (Rød dronning, #2)

Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde. 

Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?

Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.

Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet. 

"Hvor gerne jeg end ville føle med ham, 

så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad

og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.

Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,

der ikke kan lade være med at sætte ild til det."

Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.

Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord

500!!

500!!

Da jeg startede med at blogge, for snart 4 år siden, havde jeg ikke forestillet mig at jeg nogensinde skulle nå 500 indlæg. Det var en umulighed. En drøm. Et total urealistisk mål.

Det mål er nu nået! 

Da jeg for en månedstid siden opdagede at jeg nærmede mig de 500 indlæg, kunne jeg først ikke tro mine egne øjne. Havde jeg virkelig skrevet så mange indlæg? Det kunne jeg slet ikke tro. Jeg kiggede så listen med indlæg igennem, og kunne godt se, at jeg faktisk har skrevet rimelig mange. Virkelig mange. 500 indlæg. Vildt!

Både bloggen og jeg er vokset med årene og jeg elsker stadig at blogge og jeg vil fortsat forsøge at tage mig tiden at både at læse og skrive indlæg. Det er min måde at koble af på. Slappe af og få et lille afbræk fra hverdagen.

Jeg vil gerne sige et stort tak til de forfattere der skriver og spørger om jeg vil anmelde bøger. Jeg vil gerne sige tak til de forlag der siger ja, når jeg skriver og efterspørger bøger. Og jeg vil gerne takke jer for at læse med!

Derfor skal I også forkæles med en lækker boggave. Jeg elsker "Off-Campus"-serien af Elle Kennedy! Den har det hele: drama, humor, følelser, hotte fyre og smukke piger! Jeg har virkelig nydt at læse de første bind og glæder mig meget til "Kamp til stregen"!

Jeg har derfor spurgt Flamingo om de havde lyst til at sponsorere en lille gave - så smut over på min Instagram profil (LineDalbro) der er der en fin konkurrence, som jeg håber I vil deltage i!

Igen - tusind tak for at I følger med - jeg glæder mig til at skrive endnu 500 indlæg!

Cora Carmack; Som du ser mig

Cora Carmack; Som du ser mig (Losing it, #3)

Bagsidetekst:
Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme.

De fleste amerikanske piger vil dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun nyder friheden og de vilde byture i de europæiske hovedstæder, og alligevel er det, som om noget mangler.

Men en dag møder hun Jackson Hunt, som overtaler hende til at tage med på eventyr. For hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med at indse, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere går det op for Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson ...

Selvom den her er sidste bind i "Losing it"-serien, synes jeg det er den mest selvstændige af dem. Vi hører næsten ikke noget til Bliss og Cade i den her og det savner jeg faktisk lidt - for jeg kunne rigtig godt lide dem i "deres" egne historier. Selve ideen med at lave en serie, med forskellige hovedpersoner, synes jeg dog er rigtig god, da der kan fortælles meget mere på denne måde.

Det er efterhånden længe siden at jeg har læst "Som stjernerne står" og "Som sendt fra himlen", men siden det jo er separate historier, gør det ikke noget. Skrivstilen er ligesom de foregående to: nem at forstå, let at læse og hyggelig. Som læser får man et nært forhold til hovedpersonen og man føler næsten at man er venner. Ligesom med Off-Campus-serien, var det trist at sige farvel til en serie med karakterer man føler er ens venner!

"Når man elsker nogen, virkelig elsker nogen, 

efterlader det et blivende mærke på ens sjæl.

Der hænger en lås på ens hjerte, 

som man bærer med sig for altid. 

Man kan miste nøglen eller give den væk,

men låsen bliver hos en lige meget hvad."

Jeg var ikke længe om at gætte Hunts hemmeligheder, selvom han (og forfatteren) skjuler den godt, synes jeg det skinner lidt for tydeligt igennem. Samtidig er Kelsey til tider lidt for vattet, tøset og forkælet. Hun rejser rundt i Europa med et kreditkort uden loft og lever livet - ja, jeg ved godt, at det der er sket for hende er forfærdeligt, men savner virkelig at hun tager sig sammen og siger sandheden til sine forældre. Hun er tæt på, men jeg synes ikke hun når i mål.

Intet af dette ødelægger dog læseoplevelsen. Det er en skøn kærlighedshistorie, som underholder, berører ens hjerte og hjerne og som varmt kan anbefales.

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Finding It
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 325
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Borough of Books
Trolderier

Veronica Roth; Dødens mærker

Veronica Roth; Dødens mærker

Bagsidetekst:
Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben - og i hemmelighed lægger hun planer ... Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender. Hadet mellem Cyra og Akos' lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve - eller tilintetgøre hinanden.

Jeg kunne godt lide "Divergent"-serien, hermed ment bøgerne, for filmene er ikke nær så gode (som det jo oftest er). Jeg kunne godt lide den dunkle dystopiske fremtid vi befandt os i. Personerne, selvom de havde fejl og karakterbrister, spillede de sammen og fik historien til at føles ægte. Veronica Roth har skabt det samme i "Dødens mærker".


Vi er i en fremtid hvor alles skæbner bliver udset af tre orakler. Man kan ikke løbe fra, ændre eller snyde sin skæbne - den er som den er. Da Cyras bror lærer sandheden om sin skæbne, begynder hans moralske fald. Han snyder, myrder, torturerer (eller han får Cyra til den del) og bruger frygt til at fastholde magten. Cyra ønsker ikke sin skæbne. Eller den kraft hun besidder. Da hun møder Akos, som bestemt heller ikke ønsker sin skæbne, men besidder evnen til at fjerne Cyras smerte, begynder hun at ane en mulighed for en bedre fremtid. For at nå dertil må hun dog også snyde, myrde og torturere - og mærkerne hober sig op.

Det er en utrolig mørk og dyster historie. Der er dog lyspunkter og underspillet humor, men det er ikke nok til at løfte stemningen. På en måde minder den mig om "Rød opstand" og "Rød dronning" - for som i dem, er der magt, intriger og hemmeligheder, der står i vejen for retfærdighed og en bedre fremtid.

Både Cyra og Akos må træffe svære valg undervejs i bogen og som jeg sad flere gange og rev mig i håret og råbte lidt af dem, fordi jeg syntes de traf de forkerte. Til slut giver de dog mening, men det er bestemt ikke fordi man har fået flere svar end man har stillet spørgsmål. Faktisk ville jeg ønske at der ikke var et bind mere. Ikke fordi jeg ikke vil have mere af historien, universet og personer. Jeg ville bare gerne have det hele på én gang. For det er en fremragende, fængslende og fascinerende historie!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Carve The Mark
Udgivet i: 2017 (både på engelsk og dansk)
Antal sider: 455
5 ud af 5 stjerner

Februar wrap-up

Februar wrap-up

Så gik endnu en måned. Det blev ikke så god en læsemåned denne gang, mest fordi jeg ikke har haft så meget tid. Jeg plejer at holde mine fredage frie så jeg kan læse de dage, men jeg har haft planer, vi har været syge - alle sammen, sådan lidt på skift og humøret har bare ikke været til at få læst så meget.


Det blev dog til 18 bøger - 2178 sider, så ikke helt ringe!

Jeg har læst:
Marini; Roms ørne #5
Marini; Ørkenens stjerne, bind 1
Marini; Ørkenens stjerne, bind 2
Nicola Yoon; Solen er også en stjerne (læs anmeldelse her)
Cora Carmack; Som du ser mig
Elvira Fragola; Et fantastisk forår i Mumleby (lektør)
Brynjulf Jung Tjønn; Den fineste historie (lektør)
Mariska Hammerstein; På eventyr med Pilo og Bart (lektør)
Antonieta Medeiros; Sorte fugle (lektør)
Glenn Ringtved; Græd blot hjerte
Nicolai Houm; Når alle sover
Kevin Henkes; Waiting
Marthe Flyvholm Tode; På Bornholm må man græde overalt
Neil Gaiman; How to talk to girls at parties
Victoria Aveyard; Sværd af glas
Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - anden del
Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - tredje del
Anika Eibe; Er du okay, Fie?

Månedens korteste bog:
"På eventyr med Pilo og Bart" er med sine 32 den korteste bog jeg har læst i februa.

Månedens længste bog:
"Sværd af glas" - anden del i "Rød dronning"-serien, er med sine 463 sider den længste bog jeg har læst og hvilke fantastiske 463 sider! Gid der var mere.

Månedens dårligste bog:
Det er altid nemt at udnævne den dårligste bog, og denne gang er ingen undtagelse, men jeg vil dog nævne "Sorte fugle", som er en lektørbog. Det er sjældent at jeg ikke forstår en billedbog, men selv nu, så lang tid efter jeg har læst, forstår jeg den stadig ikke og den giver stadig ikke megen mening for mig.

Månedens bedste bog:
Selvom "Sværd af glas" var fantastisk, vil jeg nævne "Er du okay, Fie?" som den bedste bog. Simpelthen fordi den har så vigtigt et budskab som man bare ikke må glemme eller fortie.

Hvad jeg vil læse næste måned:
Jeg håber at det bliver i marts at jeg får læst "Toner i natten" - har nævnt den et par gange nu, men lysten har bare ikke været der. Nu håber jeg den kommer. Samtidig håber jeg at få læst "Råddenskab", da tredje bind i serien snart udkommer og mine tanker vandrer tit tilbage til Hirka og hendes farefulde rejse. Hvad det ellers bliver til, må tiden vise. 

Livet som mor #12: Den svære to'er (og nej, jeg er ikke gravid!)

Livet som mor #12: Den svære to'er (og nej, jeg er ikke gravid!)

Iris er nu blevet 1 år - hvor blev tiden lige af? Jeg ved godt jeg har skrevet det før, men jeg synes godt nok at tiden går hurtigt lige pt. Jeg ved også godt at jeg synes de første par måneder gik mega langsomt, fordi jeg ikke følte jeg lavede andet end at sove, amme og skifte ble. Nu sker der virkelig noget. Iris kravler næsten slet ikke mere, nu skal vi gå og der er bare fart over feltet hele tiden. Der skal hele tiden ske noget, der er ting der skal udforskes, ting der skal spises, ting der skal pilles ud af reoler og så videre. Vi skal løbe hurtigt derhjemme for at kunne følge med og det er bare så super fedt.

Nu er jeg jo så bare blevet spurgt flere om Iris snart skal have en lillebror/søster. Det er et svært spørgsmål at svare på, synes jeg. For selvom Iris har været (og er) et nemt barn, i hvert fald sammenlignet med andre historier jeg har hørt, så synes jeg jo alligevel at det har været hårdt. Bekymringerne, de søvnløse nætter, gråd og så videre. Lige nu er vi nået til et sted hvor det bare fungerer. Der er faste rutiner, som bare kører. Vi får sovet om natten - hvilket bare er guld værd. Hun er næsten aldrig ked af det. Der er ikke nogen problemer når Iris skal passes af nogen eller sove ude, så Emil og jeg kan lave noget sammen.

Disse rutiner vil jo på ingen måde holde hvis der kom en lille ny. Jeg ved godt at man bare laver nye rutiner, men det har taget tid at komme hertil, og nogle dage kan jeg bare ikke overskue at skulle starte forfra. Som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg, har det aldrig været min mening med livet at blive mor - misforstå mig ikke, jeg elsker Iris og er glad for at jeg er mor, men om der kommer en til, er ikke livsnødvendigt for mig. Faktisk synes jeg det er ganske tilfredsstillende som tingene er nu.

Andre dage synes jeg dog også at det kunne være rigtig fedt hvis Iris fik en lillebror/søster. Jeg er selv enebarn (har dog to større søskende, med har aldrig boet med dem) og jeg kunne da godt have brugt en søster eller bror at lege med, støtte mig til og lære af. Jeg ved også godt at det ikke er forudbestemt om man kan sammen med sine søskende, at man kan vokse fra hinanden, blive uenige osv., men de fleste søskendepar jeg kender, har nu alligevel haft (og har) stor glæde af hinanden.

Jeg er jo ikke ene om beslutningen og når vi snakker om det derhjemme, kan det både hælde til ja- og nej-siden. Det er en svær og stor beslutning. For det er jo ikke kun vores liv der bliver vendt på hoved en gang til, nu får det også indflydelse på Iris' hverdag. Så ja, der debatteres om den svære to'er ...

Søndags sandheder #8: Notesbøger

Søndags sandheder #8:Notesbøger

Lige siden jeg var mindre har jeg altid elsket notesbøger. Jeg har altid drømt om at skrive alting ned - skrive dagbog, lave scrapbog, skrive tanker og drømme. Dette kræver jo notesbøger og derfor har jeg altid haft svært ved ikke at købe en flot en når jeg så en.

Det har så resulteret i at jeg har en masse forskellige notesbøger som jeg nok må sande at jeg aldrig får fyldt ud. Det er meget godt med ideen om at gøre de ting jeg nævnte før, men jeg har ikke fået gjort halvdelen af alt det jeg gerne ville. Jeg kan dog på ingen måde nænne at smide bøgerne ud, for flere af dem er jeg begyndt på, for efter lidt tid, finde ud af at jeg ikke har tiden eller ikke kan tage tiden til at få gjort projekterne færdige. Jeg ved godt at flere af de ting jeg nævnte ikke er ting jeg kan gøre færdige på en gang, men er løbende projekter. Ikke desto mindre, gør det, det svære at finde tid til. Især nu.

Flere gange er jeg begyndt at skrive dagbog, kun for at opgive igen senere. I mange år havde jeg faktisk en bog hvor jeg skrev især tanker, små digte og mine drømme ned i - nu skriver jeg den slags ned på min mobil, med tanken om at føre dem over i bogen bagefter. I kan godt regne ud hvordan det går.

Jeg er også sådan en der synes de der tema Moleskine er mega fede - har købt en med bog-tema, som jeg ville notere læste bøger i, men den blev også hurtigt svær at opdatere. Alfabetet passede ikke og alt det der skulle udfyldes om hver enkelt bog, tog for lang tid, synes jeg. Tid jeg kunne bruge på noget andet.

Jeg har også en med billeder fra Pinterest med aktiviteter der kunne være fede at gøre på mit arbejde. Den er heller ikke færdig, da jeg mangler at printe billeder ud og sætte dem i. Heldigvis har den jo ikke nogen deadline, men det kunne være fedt nok at komme videre.

Jeg må nok bare indse at jeg - som nævnt tidligere med smashbook og funko pop - har endnu en ting jeg gerne vil bruge penge på, men som jeg nok burde lade være med. Eller i hvert fald, forsøge at styre bedre!

Fik jeg nævnt at jeg også lige har skiftet kalender - igen? Suk, det må blive næste søndag jeg indrømmer mere omkring det!

The Intimidating TBR-tag

The Intimidating TBR-tag

Jeg faldt over dette tag på Rikkes blog for noget tid siden, og jeg tænkte det kunne være sjovt at svare på dem - så værsgo!

Hvilken bog har du ikke kunne færdiglæse?
"Trækopfuglens krønike" af Haruki Murakami har jeg opgivet at læse. Jeg elskede "Kafka på stranden", men jeg synes simpelthen "Trækopfuglen" var aaalt for mærkelig. Jeg kom halvvejs, tror jeg, inden jeg måtte sande, at det bare ikke kom til at ske. (Jeg har den heller ikke længere, det er derfor den ikke er på billedet)

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du ikke har haft tid til det? 
"Råddenskab" af Siri Pettersen. Jeg fik den til bogbloggertræf i efteråret, men ja, der kom bare andre bøger i vejen og så videre. Men jeg glæder mig meget til at vende tilbage og læse mere om Hirka. Og nu er der heller ikke længe til bog tre udkommer, så nu burde jeg være ekstra motiveret for at få den læst!

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi det er en forsættelse af en anden bog? 
"Skyggernes trone" af Leigh Bardugo. Sidste del i serien om Alina og Mal, magt og magi, og alt derimellem. Jeg elsker elsker elsker den serie, så jeg har virkelig høje forventninger, men jeg frygter også at skulle sige farvel.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi den er helt ny?
"Ti små åndedrag" af K. A. Tucker. Jeg modtog den som boggave fra forlaget i sidste uge og jeg glæder mig meget til at komme i gang med den.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du tidligere har læst en bog af samme forfatter, som du ikke brød dig om? 
Øhm, her tror jeg faktisk ikke lige at jeg kan nævne nogen.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du ikke er i humør til det? 
"Toner i natten" af Jojo Moyes. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Jojo Moyes, jeg er faktisk ret pjattet med hende, men hendes bøger har det med at være altopslugende, og jeg har ikke rigtig været i humør til store og detaljespækkede kærlighedshistorier på det sidste.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi den er lang?
"Stillidsen" af Donna Tartt. Jeg gik faktisk i gang med den for to år siden og læste knap 150 sider, men måtte sande at det bare ikke var lige der jeg skulle læse den.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du købte den på grund af forsiden, men bogen har fået dårlige anmeldelser?
Tror heller ikke jeg kan nævne nogen her. Det er faktisk sjældent jeg køber en bog alene pga. forsiden - jeg køber (stort set) kun noget jeg ved, jeg gerne vil læse - i hvert fald på et eller andet tidspunkt.

Hvilken bog er den mest intimiderende af de bøger, du gerne vil læse?
"Kampen om tronen - En sang om is og ild" af George R. R. Martin. Jeg har virkelig udsat den alt for længe og nu frygter jeg, at fordi jeg er vild med serien, vil jeg ikke bryde mig om bogen.

Nicola Yoon; Solen er også en stjerne

Nicola Yoon; Solen er også en stjerne

Bagsidetekst:
Natasha: Jeg er en pige, der tror på videnskab og fakta. Ikke skæbne. Eller drømme, der ikke går i opfyldelse. Jeg er helt klart ikke typen, der møder en sød fyr midt på gaden i New York og bliver forelsket. Ikke når min familie er tolv timer fra at blive udvist af landet. Min fortælling kommer ikke til at handle om at falde for ham.

Daniel: Jeg har altid været den gode søn, den dygtige elev, levet op til mine forældres høje forventninger. Aldrig digteren. Aldrig drømmeren. Men da jeg ser hende, glemmer jeg alt om det. Noget ved Natasha får mig til at tro, at skæbnen har meget større planer - for os begge to.

Jeg blev utrolig glad da jeg kom hjem en dag og fandt denne bog i min postkasse. Jeg var (er) vild med "Alt eller intet" (læs anmeldelse her) - så på den ene side var jeg spændt på denne, men jeg frygtede også at den ikke kunne leve op til mine høje forventninger.

Jeg havde dog ingen grund til bekymring! "Solen er også en stjerne" lever fuldt op til mine forventninger.

Som bagsideteksten lægger op til, mødes Natasha og Daniel helt tilfældigt og følges ad en hel dag i New York. De ser steder der betyder noget for hinanden og langsomt, og uden de - i hvert fald Natasha - vil indrømme det, falder de for hinanden. De kommer fra vidt forskellige baggrunde, har vidt forskellige meninger og synspunkter, men alligevel klikker de.

"Der findes et japansk udtryk, som jeg godt kan lide:

Koi no yokan. Det betyder ikke kærlighed ved første blik.

Det betyder nærmere kærlighed ved andet blik.

Det er den følelse, man får, når man møder nogen, man vil blive forelsket i.

Måske elsker man ikke personen med det samme,

men det er uundgåeligt, at det sker."

Det er en hjertevarm, sød og rørende historie, der dog også er tragisk og sørgelig. Ligesom man tror at alt ting vil ordne sig, brister drømmen. Jeg havde faktisk ikke lyst til at læse slutningen, da jeg frygtede at den ville blive for følelsesladet eller kikset. Ingen af delene skete. Slutningen passede dog rigtig fint til resten af bogen.

Hvis du trænger til en dejlig læseoplevelse, der både vil byde på pinligheder og skønsang, uforstående forældre og irriterende søskende, kærlighed og venskab der spirer på trods - så er det her helt klart bogen!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Sun is Also a Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere siger:
Eva Lucia
De unges ord