Plan with me #2: August

Plan with me #2: August

August står allerede for døren. Jeg synes lige vi er startet på juli - hvor blev den sommer lige af? Hm, den har vel i princippet aldrig været der. Jeg kan i hvert ikke huske en juli der har været vådere og mere blæsende end denne. Lidt trist egentlig. Jeg har ikke engang været på stranden i år! Jeg håber august bliver bedre. Typisk når man skal tilbage på arbejde. Næste år vil jeg gerne have en bedre kontakt til vejrguderne, for det her "sommervejr" er godt nok for trist!

Nå, jeg skal jo ikke brokke mig over vejret i dette indlæg, men i stedet vise jer hvordan jeg har sat august op i min kalender - jeg er ikke helt færdig med det endnu, men jeg håber jeg bliver det i næste uge, så jeg er klar når min ferie slutter.

Jeg var lidt i tvivl om hvilket tema jeg skulle vælge i denne måned. Nu har jeg besluttet mig for at forsøge at holde mig til et tema i en hel måned, i stedet for at skifte uge for uge. Det giver en lidt bedre sammenhæng i mine måneder og så synes jeg det er hyggeligt at hver måned har sit eget tema.

Denne måneds tema er - da da da daaamm: luftballoner!

Nok for første gang er jeg virkelig godt tilfreds med en forside til en måned. Jeg synes ikke selv at jeg er specielt god til at tegne, jeg har det også bedst når jeg skal tegne efter noget, men jeg er ret stolt af dette. De er tegnet i frihånd, ud fra inspiration jeg har fundet på Pinterest. Skrifttypen er inspireret af Jennifer Lynne-fonten i Word - den har jeg også brugt tidligere, fx til "Malibu"-verset.

Min månedlige oversigt har jeg valgt at gøre mindre. Jeg følte ikke at jeg brugte pladsen tidligere særlig godt, så nu prøver jeg at se om en mindre plan virker bedre for mig. Dette giver også mere plads til listen med læste bøger, som før var lidt trang. Samtidig har jeg lavet en to-do til september, hvor jeg regner med at skrive de aktiviteter eller events der skal flyttes med til september. Om det kommer til at virke, finder jeg ud af. Selvom jeg har en års oversigt i starten af min kalender, synes jeg nemlig ikke at jeg er god til at gå tilbage dertil og kigge eller føje nye ting til.

Jeg er blevet rigtig glad for min skridttæller! Ikke fordi jeg går synderligt meget op i motion, men fordi det er lidt sjov at se hvor lidt eller hvor meget jeg går. Nogle dage, her i juli, har jeg følt jeg har gået rigtig meget, og når jeg så kigger om aftenen, er det meget mindre end jeg troede.

Inden jeg gik på ferie havde jeg lavet dette layout og jeg kunne rigtig godt lide det. Dog følte jeg at der slet ikke var plads til de private ting jeg skulle på en dag hvor jeg havde mange møder på arbejde. Derfor har jeg valgt at hele venstre side kun skal være arbejdsrelaterede opgaver, møder, aktiviteter osv og "Events"-delen til højre, er til de private ting. Jeg ved ikke om det er for lidt plads, men nu prøver jeg et par uger og ser om det fungerer. Jeg kom så i tanke om bagefter jeg var færdig, at jeg stadig har ferie i den første uge af august - ups! Jeg finder nok på noget at skrive i den uge.

Jeg har kun nået de tre første uger af august indtil videre, men jeg regner med at fortsætte stilen og have plads til en lille luftballon doodle på hver side, således at temaet holder ved. Jeg kan stadig ret godt lide det - jeg synes det er sødt, samtidig med at det meget illustrativt. Alt er farvelagt med mine Faber-Castell Colour Grip farveblyanter og tegnet op med mine nye Staedtler Pigment Liner - som jeg elsker!

Jeg har allerede en ide til hvad jeg vil lave i september, men nu må vi se om det holder stik!

Tak fordi I læste med!

Materialer:
Leuchtturm1917 sort a5 ternet notesbog
Faber-Castell Colour Grip farveblyanter
Staedtler Pigment Liner (0.1, 0.2 og 0.3 mm er brugt)

Thomas Kampmann Olsen; Mimesis

Thomas Kampmann Olsen; Mimesis

Bagsidetekst:
Hvad hvis spillet blev virkeligt? Eller virkeligheden blev et spil?

"Vil du have noget at drikke?" Sikka har ført ham gennem mængden og hen til scenen, hvor der også er opstillet en lille bar. Hun rækker ham en øl på flaske og tager også selv en. "Tak ... Hvad skal der ske?" Markus tager imod den kolde flaske. "Det er en indvielse. Vi kalder det en forvandling." "En forvandling? Til hvad?" "Til et dyr. Man bliver et dyr og får et liv mere." "Hvad mener du?" Sikka smiler og tager en tår af sin ølflaske. "Du skal ikke bekymre dig ... Der sker ikke noget med dig?"

I 2014  modtager Markus på sin fon et billede af den far, han altid har troet døde tyve år tidligere under 3. verdenskrig. Der er noget der tyder på, at hans far alligevel ikke er død. Markus følger sporet, der optrevler brutale historier fra krigen og fører ham til en fremtidig og drømmeagtig udgave af Berlin, hvor han møder pigen Sikka og vikles ind i noget, der ligner et uskyldigt spil, men måske alligevel ikke er ufarligt. Hvad har Markus' far med "Mimesis" at gøre, et ulovligt og meget realistisk virtual reality spil, der har taget et sidste skridt og gjort døden virkelig?

Den her historie har virkelig meget potentiale. Jeg finder ideen med "Mimesis" virkelig spændende - et spil der tester mennesker i det mest ekstreme. Sætter dem i situationer hvor de kan dø, i en apokalyptisk verden, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Alt dette sker mens man sidder trygt og godt hjemme i en sin sofa. Det mindede mig lidt om Bruce Willis' filmen "Surrogates" - hvor alle har en "dobbeltgænger" der er robot, som lever ens liv, mens man selv sidder derhjemme og syner hen.

Markus' kamp for at finde sin far, kan jeg også godt lide. Hans hverdag er ensformig, kedelig og ret meningsløs. Indtil han får bevis for at faren rent faktisk stadig er live. Dog finder jeg Markus virkelig irriterende. Selvom jeg godt kan sætte mig ind i nogle af de tanke og beslutninger han træffer, synes jeg at han det meste af tiden er vattet og ikke en der tør stå ved sine beslutninger.

Selve historien bliver - for mit vedkommende - lidt for forvirrende til sidst. Der sker rimelig meget, og jeg fangede det ikke helt første gang jeg læste det. Jeg måtte tilbage et par dage efter og læse de sidste sider igen, og jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg fangede det 100 %. Jeg ved ikke om det bare er mig.

I det hele taget fangede sproget mig slet ikke i denne historie. Der bliver lavet virkelig mange sammenligninger. Hvis Markus føler noget bestemt, eller der sker noget, så kommer der en sammenligning på flere linjer bagefter og efter at have læst et par stykker, irriterede det mig virkelig meget. Som læser, kan jeg godt regne ud hvordan Markus havde det, uden at få forklaret at han føler sig "som en udspringer der for første gang står på en rigtig klippe og kigger ned i de brusende bølger"  (s. 25) - og sådan fortsætter det. Beklager, de beskrivelser irriterede mig grænseløst. I de samtaler Markus har med sin mor er han beskrevet som "Ma" og hun "Pe" - hvorfor ikke bare skrive hele navnet?

Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke læser nok science fiction, men jeg blev desværre aldrig rigtig fanget af historien. Det er faktisk lidt øv, for jeg synes den lød rigtig spændende, den formår bare ikke at trykke på de rigtige knapper for mig.

Tak til Science Fiction Cirklen og forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Science Fiction Cirklen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 288
3 ud af 5 stjerner

Adam Silvera; Fortid er alt jeg har

Adam Silvera; Fortid er alt jeg har

Bagsidetekst:
Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget afsted på college og blevet kæreste med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.

Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de to taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.

Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid. 

"Den dag jeg glemmer" var ikke en bog for mig - desværre. Eller jo, noget af den var, men slutningen blev for meget. Derfor var jeg både glad og lidt tvivlende da jeg modtog "Fortid er alt jeg har" for jeg frygtede virkelig at sidde med samme følelse igen: at jeg ikke kunne se det fantastiske i noget mange andre elskede!

Jeg blev heldigvis ikke skuffet denne gang. Faktisk tværtimod. Glædelig overrasket endda også. For selvom handlingen er trist, rørende og følelsesladet, bliver det aldrig for meget. Jeg kunne meget bedre sætte mig ind i Griffins valg, følelser og tanker end jeg kunne med Aaron i "Den dag jeg glemmer". Griffin virker som en langt mere sympatisk, rar og dog knust dreng. En dreng som har et forvirret hjerte og et endnu mere forvirret hoved. Men det gør ham til en person jeg faktisk ville ønske jeg kendte rigtigt. Jeg ville gerne kunne trøste ham. Det gør ham også til en person der træffer nogle valg der kan risikere at ødelægge ham endnu mere, men igen: har vi ikke alle truffet det forkerte valg da vi var yngre og forelskede?

Jeg kan godt lide den lidt mere brutale stemning der i den her bog end den der var i "Den dag jeg glemmer". Griffin bearbejder sin sorg på en måde som jeg godt kan forstå. Han føler sig efterladt af Theo, ikke kun fordi han dør, men også fordi han ikke var en del af hans liv mere. Griffin vil på den ene side gerne have hævn og på den anden, vil han bare gerne have Theo tilbage. Han både elsker og hader ham. Jeg tror at vi alle har prøvet at stå i sådan en situation hvor vi både elsker og hader en ekskæreste. Selvom Griffin er en smule naiv, er han også meget klogere end mange andre.

Hvis jeg skal nævne en dårlig ting, må det være at jeg ikke helt kan se at Griffin får det meget dårligere efterhånden som tiden går. Jo, der bliver mere fokus på hans tvangstanker, men jeg synes ikke at han forsvinder fuldstændig ind i dem, som bagsiden lægger op til. Selvom de fylder en del i historien, er det faktisk ikke så meget som jeg havde troet. Jeg havde måske regnet med at det ville være mere i stil med "Når hr. hund bider".

Det er under alle omstændigheder en bog jeg vil anbefale til alle young adult-fans. Til alle der har fået deres hjerte knust og som stadig "taler" til den person der gjorde det. Til dem der var unge, dumme og forelskede og drog forhastede konklusioner og tog dårlige beslutninger.

"Kærlighed begynder og ender ikke 

med en eller anden onlinestatus."

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: History Is All You Left Me
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 349
4 ud af 5 stjerner

Christina Bonde; Sjælevært

Christina Bonde; Sjælevært

Bagsidetekst:
Mit navn er Celina. Jeg var 16 å da jeg for alvor blev forelsket. I et spøgelse ...

Celina er træt af skolen, og da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrelægefamilie. Men fortiden flytter med. En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.
 
Jeg kan godt lide fantasy, det er vist efterhånden ingen hemmelighed. Jeg kan godt lide historier med elementer af overnaturligheder: guder, vampyrer, engle, dæmoner osv. Jeg har det dog lidt svært med spøgelser. Derfor har jeg det også lidt ambivalent med historien i "Sjælevært".

Jeg kan godt lide den fordi det faktisk er en spændende historie. Der er et par gange hvor jeg synes den bliver lidt tynd, især til sidst. Det virker lidt som om den bare skulle afsluttes, men derudover kan jeg godt lide den. Jeg kan godt lide at Celina har svært ved at sige fra overfor veninden og kæreste der røvrender hende - for jeg kan godt huske hvordan det var. At føle sig alene og derfor tage al den kontakt man kunne som noget godt - også selvom det ikke var det. Celina er, naiv og lidt godtroende, men hun er også loyal, vedholdende og kærlig. Se bare på den måde hun passer på Sally.

Sproget i historien er nemt og let at forstå - og det tog mig en eftermiddag at læse bogen. Ja, jeg læser også hurtigt, men skriften er også stor. Ikke at det et en dårlig ting - for det kan være appellerende til ikke så gode eller hurtige læsere.

Tilbage til det med spøgelserne. Det er faktisk det eneste element jeg her det svært med i bogen. For ja, Celina kan fornemme at Bastian er der. Men hun kan ikke se ham. Hun kan ikke røre ved ham - kun ved særlige tidspunkter - og der er flere hundrede år og verdener mellem dem. Men alligevel forelsker hun sig i ham og tilsidesætter lidt sine egne behov for at bistå ham med hjælp. Jeg forstår godt tanken med at vores sjæle kan leve videre og reinkarnation - men på samme måde forstår jeg det ikke. Det bliver lidt for spirituelt for mit vedkommende og så står jeg desværre lidt af. Jeg tror ikke på det overnaturlige eller et liv i efter døden - hvilket er et stort emne i den her bog, falder lidt til jorden for mig.

Bogen kan dog varmt anbefales hvis du kan lide fantasy, paranormal romantik og hvis du vil læse en god kærlighedshistorie med masser af drama og tempo!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 369
4 ud af 5 stjerner

Stephanie Meyer; Kemikeren

Stephanie Meyer; Kemikeren

Bagsidetekst:
Engang arbejdede hun for den amerikanske regering, men det er der kun meget få, der ved. Hun er ekspert inden for sit område på et tophemmeligt egentur, men da man pludselig ser hende som en belastning, går jagten ind på hende. Nu er hun konstant på flugt, og hendes eneste redening er at tage det job, hendes tidligere chef tilbyder hende. Det sidste job. Men opgaven er langt fra enkel, og den bliver kun sværere, da hun falder for en mand, der forringer hendes chancer for at overleve. Nu må hun bruge sit unikke talent på måder, hun aldrig havde drømt om. 
 
Som I ved er det ikke krimier jeg læser flest af. Eller thrillere for den sags skyld. Men altså, jeg gør jo gerne undtagelser. Jeg ved godt at Stephanie Meyers tidligere bøger har delt vandene. Var man til vampyrer, varulve og kærlighed eller var man ikke. Var man til mystiske besættelser af de menneskelige sind og science fiction eller var man ikke. Jeg ved godt at det ikke ligefrem har været store litterære værker hun har skrevet før, men jeg synes bestemt at "Kemikeren" er værd at læse!

For det første, synes jeg den er rigtig godt skrevet. Sproget er tilpas beskrivende og detaljeret uden at det bliver kedeligt, men man kan sagtens forestille sig de forskellige scenarier som vi bevæger os rundt i. Storbyerne med deres hastværk, larm og bilos. Boligen ude midt i ingenting, hundene og Bathulen. Samtidig er beskrivelserne af personerne og deres sindsstemninger gode og meget betydningsfulde for historien. Selvom Alex er en hård negl, er hun relaterbar og man føler med hende, men hun kan tage vare på sig selv - rimelig godt! Jeg ville nødig ende på hendes bord!

En anden ting jeg holdt virkelig meget af, var humoren i bogen. For ja, det er en thriller som fik mig til at holde vejret og gispe efter luft flere gange, men den er også sjov og har en sort form for humor der passer rigtig godt til både handling og personerne. De klikker rigtig godt. Samspillet mellem Alex, Daniel og Kevin fungerer virkelig godt. De driller hinanden. De støtter hinanden og - selvom hverken Alex eller Kevin vil indrømme det - holder de af hinanden!

Så er der hele handlingen. Den spænder over forholdsvis kort tid, så der er tryk på og tempoet er højt. Jeg skulle holde tungen lige i munden flere gange. For du får ikke alle informationer på en gang, men undervejs, så du skal koncentrere dig hele vejen. Det virker dog hverken tungt, tværtimod. Skrivestilen, personerne og sproget er med til at løfte historien.

Hvis du trænger til en god thriller der vil få dig ud på kanten af stolen, men også få dig til at grine og give dig hjertebanken, kan denne varmt anbefales!

Tak til Lindhardt & Ringhof for boggaven!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: The Chemist
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 592
5 ud af 5 stjerner

Teri Terry; Nedtælling

Teri Terry; Nedtælling

Bagsidetekst:
Advarsel! En epidemi hærger landet. Ingen ved, hvordan den er opstået, og den spreder sig med dødsensfarlig hast. Der er ingen kur. Alle de smittede må øjeblikket under karantæne.

Callie er forsvundet.

Hendes storebror Kai er ved at miste håbet om nogensinde at se hende. Men så møder han Shay, som så Callie den dag, hun forsvandt, og pludselig er der igen håb. Men under deres søgen efter Callie udbryder der en frygtelig epidemi, og mens alle andre flygter, er Kai og Shay nødt til at trodse faren for at finde frem til sandheden om Callie. 

Hvis du er til dystre fremtidsfortællinger om en verden der er faldet fra hinanden - eller som er på vej til det - så kan Teri Terrys bøger varmt anbefales! "Slettet"-serien og "Mind games" tager dig med til en fremtid hvor din hjerne, minder og hukommelse ikke er sikkert.

"Nedtælling" giver dig historien om drengen der vil gøre alt for at finde frem til sin søster, om pigen der på mystisk vis overlever, hvor alle andre dør og om barnet der ser sin krop brænde og som vil have hævn. Den fortæller om de drastiske valg man træffer når man ser døden i øjnene. Om en verdensomspændende katastrofe, som godt kunne have været undgået, men som kan være svær at stoppe. Om at indse sandheden, men fortie den for dem der betyder mest for en.

"Nedtælling" tryllebandt mig og holdt mig fanget helt fra første side. Sproget har et godt flow, er beskrivende og stemningsfyldt og man kan ikke undgå at blive rørt over alle de skæbner der så brat får en ende, eller dem der må kæmpe til det sidste. Som læser blev jeg efterladt med flere spørgsmål end jeg havde svar, og det er på samme tid virkelig frustrerende og fedt når en læseoplevelse er sådan. Frustrerende, fordi man nu går en lang ventetid i møde uden at blive klogere, og fedt fordi man kom helt ud på kanten af stolen med bankende hjerte og sved på panden fordi handlingen blev ved med at optrappes.

Jeg var bestemt ikke klar til at stoppe da sidste side var læst. Jeg er hooked og jeg vil have mere. Det er helt klart noget af det bedste jeg har læst i år inden for dystopi-genren. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Contagion
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 442

5 ud af 5 stjerner

Alyson Noël; Blacklistet

Alyson Noël; Blacklistet

Bagsidetekst:
Alle har brug for at være heldige.

Layla Harrison befinder sig endelig midt i en kendisskandale, som er værd at skrive om. Aster Amirpours navn er i alle de kulørte medier, selvom om det ikke var den salgs opmærksomhed hun stræbte efter - og Tommy Phillips har næsten fundet sin drømmepige. Men Layla, Aster og Tommy har aldrig forestillet sig, at det alt sammen skyldes, at de er blevet viklet ind i Madison Brooks forsvinden - en sag som har hele verdens opmærksomhed. Pludselig modtager Layla mystiske beskeder fra en anonym kilde. Asters retssag, hvor hun er sigtet for mord, er så meget ude af proportioner, at selv hendes forældres advokat ikke kan redde hende. Tommy var den sidste, der så Madison i live og han gennemgår sin færden skridt for skridt. Nu må de bevise, at de ikke har noget med sagen at gøre. Men da Layla, Aster og Tommy prøver at finde frem til sandheden og begynder at grave dybere i sagen, indser de snart, at visse hemmeligheder aldrig bør afsløres.

Hvis du er til glamour, sladder, hemmeligheder og kærlighed - så skal du læses denne serie. Den minder mig lidt om Gossip Girl på speed. Her er den store hemmelighed at finde ud af hvem Madison Brooks i virkeligheden er og hvorfor hun er blevet som hun er. Vores tre konkurrenter skal bare lige blive enige om hvilken strategi de vil bruge for at løse dette mysterium.

Samtidig skal de opklare hvem der sender trusselsbreve til Layla, hvad chefens bagtanker er med selve konkurrencen og hvordan de holder Aster ude af fængsel. Layla og Tommy skal finde ud af hvad de føler for hinanden. Alt dette samtidig med at de stadig er konkurrenter på et eller andet plan. Der er nok at holde styr på. Mere end rigeligt faktisk, men det bliver aldrig for meget - lige til kanten, tilpas.

Jeg havde lidt frygtet at jeg ville blive for overvældet. For forvirret. Det er knap et år siden jeg læste "Rivalerne", så den lå langt tilbage i hukommelsen. Heldigvis kom det hurtigt tilbage og jeg blev ikke skuffet over efterfølgeren. "Blacklistet" er en roman hvor handlingen foregår i et ufatteligt højt tempo der efterlader sin læser både gispende efter vejret og med hurtigt slående hjerte - for vi er bestemt ikke blevet meget klogere end da "Rivalerne" sluttede. Javist, der er kommet lidt flere brikker til puslespillet, men det er ikke mange og med hver ny brik synes der også at komme flere huller.

Jeg er meget spændt på næste bind, for hvis det er det sidste, skal der virkelig løses problemer og måske også knuses hjerter!

Hvis du trænger til en sommerbog med masser af tempo, spænding og drama, så kan denne varmt anbefales!


Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Blacklist
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 344
5 ud af 5 stjerner

Teri Terry; Bedragets bog

Teri Terry; Bedragets bog

Bagsidetekst:
Lyver du, finder mørket dig. Lyver du, vækkes forbandelsen.

Quinn og Piper er tvillinger, men mødes først, da en tragisk hændelse fører dem sammen og hvirvler dem ind i en gammel familieforbandelse.

Den ene tvilling er opdraget til aldrig at lyve, den anden tager let på sandheden. Men hvad gør man, og hvem kan stole på, når løgn bliver til sandhed og sandheden bedrager?

Hvis du har dårlige nerver og ikke bryder dig om at blive spundet ind i et spind af løgne, hvor sandheden er meget svær at finde, så skal du ikke læse denne bog. For den vil forvirre dig, stresse dig og indfange dig i et spændende handling du umulig kan slippe før du har vendt sidste side.

Som læser - i hvert fald mig - bliver du holdt hen i det uvisse stort set hele vejen igennem fortællingen. Først får du en brik til puslespillet, så en til og bedst som du tror at du har regnet det hele ud, bliver brikkerne vendt og pulsespillet er nu et helt andet. Et mørkere, mere bedragerisk et af slagsen. Hvor det før handlede om søskendekærlighed og om at finde sin plads i en ny verden, handler den nu om løgne på løgne, om at manipulere med følelser og om at blive jaget vildt af mystiske hunde.

For mig fungerede bogen. Jeg blev indfanget fra første side og sad hele vejen igennem bogen og vejede for og imod for begge piger. Quinn som er den stille pige, der har haft en forfærdelig opvækst. Piper, klassens populære pige, der lever i sus og dus, og i bund og grund ikke tænker på andre end sig selv. Deres magtkampe og manipulering bærer bogen og fortællingen virkelig godt. Kapitlerne skifter mellem at blive fortalt af Quinn og Piper og det giver et virkelig godt indblik i begge piger, men det er også med til at skærme hemmelighederne og det synes jeg er rigtig fedt.

Intet bliver sagt direkte, i hvert fald ikke rigtig, og som læser, må man tyde hver enkelt stykke information man får serveret - der var også et par gange hvor jeg lige måtte bladre tilbage og læse noget igen. Historien er virkelig fascinerende og det er en pageturner.

Læs den hvis du vil underholdes, forvirres og ende helt ude på kanten af stolen i spænding over hvordan det hele kan ende lykkeligt - for det burde det gøre, ikke?

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Book of Lies
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 393
5 ud af 5 stjerner

Brandon Sanderson; En konges vej, del 1

Brandon Sanderson; En konges vej, del 1

Bagsidetekst:
Soldaten flåede våbnet fri igen. Cenn tumlede baglæns og tabte både sit spyd og sit skjold. Han faldt om på den stenfyldte jord og lå og plaskede rundt i en andens blod. Hans fjende løftede et spyd højt til vejrs, en silhuet, der tårnede sig op mod den klare, blå himmel og var klar til at hamre det ind i hjertet på Cenn. Og så var han der. Delingsfører. Stormvelsignet. Som ud af intet kom Kalainds spyd og afværgede lige akkurat det stød, der ellers ville have dræbt Cenn. Kaladin stillede sig op foran Cenn, alene, ansigt til ansigt med seks spydkæmpere. Han tøvede ikke. Han angreb.

I en verden, hvor følelser og idéer tager synlig form, og der findes kløftdjævle så store som huse, nærmer verdens undergang sig. Højfyrste Dalinar drømmer om Intetmagerne, monstre fra fortiden, og hører stemmer, der siger: "Foren! Foren Alethkar." Imens står Shallans familie på kanten af ruin, og hun må give sig på en lang rejse for at blive elev hos den mest betydningsfulde forsker i verden - og så bestjæle hende. Og unge Kaladin forrådes af den hærleder, han forguder. Som slave er det meget sværere at leve efter sin ære, for hvad nytter den, når alle ens idealer svigter?

Man skal ikke dømme en bog på dens forside. Først vil jeg lige slå fast at jeg faktisk godt kan lige det minimale design i den her forside, men den giver først mening et godt stykke henne i historien, så for folk der ikke har læst den, frygter jeg lidt, at den er for intetsigende - beklager illustrator! Når det så er sagt, er bogen langt bedre end forsiden. Langt langt bedre.

Jeg vil dog sige, at selvom jeg læser meget fantasy, er det ikke meget high fantasy jeg læser. Det kan godt tage lidt for mig at komme ind i selve historien, fordi der er mange ord, betegnelser og navne jeg ikke kender samtidig med at vi er et fremmed sted - der også hedder noget anderledes. Derfor tog det mig også forholdsvis lang tid at læse den her bog, måske også fordi jeg ikke har haft så god tid. Eller også følte jeg bare ikke det gik hurtigt fordi den er på over 700 sider - der er mange muligheder.

Tilbage til selve anmeldelsen. Da de første 200 sider var læst, begyndte det at gå noget hurtigere - og ja, for mig tog det 200 sider at komme ordentlig ind i historien, men jeg havde på intet tidspunkt lyst til at opgive, for selvom det tog tid at komme ind i historien, var jeg stadig fanget af den. Sproget er - selvom der er mange nye ord - flydende og let at læse og forstå. I sin sædvanelige skrivestil formår Brandon Sanderson at skrive detaljeret, med humor og indlevelse, så man som læser har nemt ved at forestille sig dette nye land og dets indbyggere. Undervejs i bogen er der også virkelig flotte illustration der er med til at forklare begreber for læseren.

Personerne er velopbyggede og fungerer rigtig godt - jeg forventer mig store ting af Kaladin og Shallan. Personernes udvikling er spændende og det kræver blod, sved og tårer for dem alle sammen. De er beskrevet så levende og menneskelige at man ikke kan andet end blive rørt over deres individuelle kampe. De er på ingen måde overdrevne, men nemme at relatere sig til - også selvom de bor i en helt anden verden, kan man godt sætte sig ind i deres tankegang, valg og beslutninger.

Som kirsebærret på toppen af lagkagen har Brandon Sanderson tilføjet et element, af en hidtil - for mig - ukendt form for magi. At stenene er hellige, at et panser kan give næsten overmenneskelig styrke og at diamanter kan gøre forskellige ting. Heldigvis er denne slags magi beskrevet bagerst i bogen og det var dejligt at have den at ty til.

Jeg er fascineret, fortryllet og fanget af denne fantastiske fortælling. Hvis du er til fantasy - episk stor fantasy, vel at mærke - så får denne bog mine varmeste anbefalinger! Og dette er kun første bind! Jeg vil helt klart have mere!

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: The Way of Kings - Book One of The Stormlight Archive
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 714 
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy

Barbara Taylor Bradford; Fortidens hemmeligheder

Barbara Taylor Bradford; Fortidens hemmeligheder

Bagsidetekst:
Trediveårige Serena Stone er en talentfuld krigsfotograf, der har fulgt i sin berømte fars fodspor. Men da han uventet dør, forlader hun krigszonen for at tage sit liv op til overvejelse.

I søgen efter sandheden om sin far, sin familie og sit eget liv begynder Serena en desperat jagt for at afsløre en årtier gammel sag. Hun flytter fra sine forældres hjem i bjergene over Nice til det romantiske Venedig og strejfer de uroplagede Libyske gader.

Jeg ville virkelig gerne elske denne bog, for den har en hel del elementer som jeg normalt elsker: familiedrama, kærlighed, hemmeligheder der skal afdækkes og løgne der skal optrævles. Jeg elsker den desværre bare ikke. Beklager!

Selve handlingen i bogen er dog god. Jeg kan godt lide ideen om Serena der rydder op sin fars gamle fotografier og pludselig falder over nogen hun aldrig har set, og som fortæller en anden historie om hendes far, end den hun kender. Hendes usikkerhed på sig selv, sin opvækst, sin baggrund er forståelig og godt beskrevet. Venskabet med hendes to storesøstre er varmt, kærligt og fyldt med forståelse, men det bliver også for meget. De er for forstående, hvis man kan sige det? Selvom de godt kan skændes og være sure på hinanden, bliver tingene alligevel pakket ind og aldrig sagt direkte. Hvis de er så tætte, så burde de netop kunne sige det som det er, ikke?

I det hele taget er handlingen pakket ind i det her lyserøde-fluffy-vi-elsker-alle-hinanden-tæppe, der aldrig bliver løftet. Jeg tvivler virkelig på at der er familier der har det sådan som familien Stone har det. Ja, der er da lidt drama, men det er ingenting. Jeg havde forventet den helt store familiehemmelighed, en skjult skat, et eller andet, men jeg blev virkelig skuffet. Alle beskrivelserne af det mad de spiser, af de steder de besøger, af at de er så velhavende, er man hurtig træt af og faktisk er det en smule kedeligt at læse om. Der er også flere gange at der er gentagelser, ja, vi ved godt at de var i familie pga mormor eller hvad det nu var, det fik vi at vide for tyve sider siden. Selv Serenas forhold til ekskæresten er - i mine øjne - utroværdigt. Efter alt det han udsætter hende for, tilgiver hun ham stadig og det efterlader mig hovedrystende og uforstående.

Som sagt, jeg ville gerne elske denne bog, men jeg gør det ikke. Selvom ideen med historien var god, og til tider lidt spændende, så får den mig aldrig helt op at ringe. Den berører mig ikke nok. Personerne er - for mig - lidt vattede, lidt kedelige, uden kant og egentlig personlighed og deres historie er bygget op over den her ufattelige store kærlighed deres forældre havde, at de altid har haft det godt og aldrig manglet noget. Det er en smule kedsommeligt.

Tak til Flamingo for e-bogs anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Secrets from the Past
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 400 (e-bog)
2 ud af 5 stjerner

Livet som mor #16: Sommer!

Livet som mor #16: Sommer!

I torsdags fyldte Iris 17 måneder - tænk bare! Tiden går godt nok hurtigt, jeg ved jeg siger det ofte, men jeg tror aldrig helt jeg kommer til at forstår hvor hurtigt tiden går. Facebook minder mig om hvor lille hun var for et år siden. Hvor hun mest kommunikerede i mumlelyde og lå og møffede sig rundt på gulvet.

Nu går og løber hun derud af med sådan en fart at det ikke altid er nemt at fange hende. Hun snakker. Pludrer. Siger næsten mor! Hun ved godt at koen siger muuh og hunden siger vov. At fuglene siger pip pip. Hun siger nej, ja og tak - måske ikke altid på de rigtige tidspunkter og med den rette forståelse, men hun siger det.

Hver dag imponerer hun mig meget hvor meget hun kan. Når jeg henter hende fra dagpleje løber hun mig i møde og råber "heeej" og vinker - frøken evigglad. Jeg vil dog lige tilføje at selvom hun er glad 95% af tiden, kan man også godt mærke at hun er begyndt at få holdninger og sige imod når hun ikke synes det vi skal er en god ide. Fx når vi kommer hjem fra dagpleje og vi skal ind i stedet for at lege ude - det er ikke altid det falder i god jord. Eller hvis hun ikke lige må hapse fars mobil, fjernbetjening eller andet sjovt. Er det ikke lidt tidligt at komme i trodsalderen??! Jeg synes dog det er rigtig fedt at se hende udvikle sig så meget. Hun er modig, frygtløs, men også lidt genert. Hun tør ting og jeg håber af hun bliver ved med det. Jeg håber hun bliver ved med at være livsglad og prøve nye udfordringer.

Nu går vi snart på tre ugers sommerferie og jeg er spændt på hvordan det bliver at have hende hjemme hele tiden. Hvor hårdt det bliver. Hvor hyggeligt det bliver. Jeg håber på godt vejr så vi kan lege i haven, tage på havnen og på legepladsen. Måske endda en tur til stranden. Nogle gode forslag til hvad vi kan lave? Så skriv dem gerne i en kommentar.

Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier

Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier

Bagsidetekst:
En konflikt har igennem flere årtusinder splittet fire søskende, og hele konflikten omhandler et mystisk lys, som bliver kaldt Navila. Lyset bliver set som livets og dødens lys, men kun en af de fire søskende er født med kraften til at kontrollere det. Efter personens død forsvinder lyset fra himlen, og der går mange år, før det atter viser sig igen. Dette sker, når vi bliver introduceret for historiens hovedperson. Under hans udnævnelse som portvagt kommer lyst tilbage, og det fører til en masse hændelser over hele landet.

Jeg ville rigtig gerne kunne give denne bog flere end tre stjerner. Tro mig, når jeg siger det. Jeg kan rigtig godt lide historien - selve ideen med det mystiske lys, familierne der ikke alle har lige stor magt over lyset, splittelsen, en glemt krig og monstre der lurer i skyggerne. Det burde være lige mig.

Personerne er som sådan også udmærkede. Der er humor blandt søskende, blandt venner. Der er hjertelige drillerier og småskænderier. Der er en far der har opgivet alt for at redde sin familie, men som alligevel stadig har en magt, som børnene ikke kender til. Selve universet er detaljeret beskrevet (måske lidt for meget på én gang), og man kan fint forestille sig hvordan byen Sau ser ud, med de rige og indflydelsesfulde på toppen og de fattige under.

Dog blev jeg aldrig rigtig fanget af historien. Flere steder er der sætningsfejl, der er manglende kommaer (jeg ved godt at jeg heller ikke er god til det, men jeg kan lidt af reglerne) og sproget er i det hele taget lidt kluntet og tungt at komme igennem. Flere steder sad jeg også og tænkte om der ikke snart skete noget. Jeg ved godt at banen skal ridses op, personerne skal introduceres og vi skal have lidt forhistorie, og det plejer jeg at synes er vildt spændende i fantasyromaner. Det er indflyvningen til den verden vi skal befinde os i. Den her indflyvning var bare bumpy og lidt langsommelig - jeg beklager meget.

Som sagt, jeg ville virkelig gerne give flere stjerner, men jeg kan bare ikke - ikke når jeg ikke blev fanget af samhørigheden mellem universet, personerne og handlingen.

Tak til forfatter og Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 212
3 ud af 5 stjerner

Carol Matas; Større end engle

Carol Matas; Større end engle

Bagsidetekst:
"Hov, I der!" råber genarmen efter os. Jeg kigger flygtigt tilbage. Det er lykkedes 10-årige Guy at stille sig lige foran genarmen så han ikke kan forfølge os. Heldigvis kan jeg ikke se nogen Gestapoer. Hvis det var dem, havde de allerede skudt os. Et skud suser lige forbi mit øre. Klare skriger og falder. Jeg falder på knæ. 
"Blev du ramt?"
"Nej, men de skyder efter os!"
"Op med dig!" råber jeg til hende. "Vores eneste chance er at løbe. Op med dig!"

Anna og Klara er flugt fra nazisterne. De har fået logi hos en fransk familie som tager sig af dem og beskytter dem. Men nu er de igen i fare, for en af de franske gendarmer der hjælper nazisterne, har opdaget deres skjulested. 

Jeg læser ikke mange bøger der foregår under Anden Verdenskrig, faktisk tror jeg kun at jeg har læst to, "Anne Franks dagbog" og "Bogtyven". Jeg er ikke god til at læse om de forfærdelige begivenheder der fandt sted og være klar over at det rent faktisk skete. Det er noget helt andet at læse om krig og død hvis det er fantasy, hvor jeg ved, at det ikke er virkeligt. Jeg får en stor knude i brystet over at mennesker kan være så onde og grusomme mod andre mennesker.


Denne historie gør ikke den følelse mindre, faktisk tværtimod. For den er fortalt fra et barns synspunkt og det gør det faktisk endnu værre. At skulle forestille at børn bliver fjernet fra deres forældre, gemt væk i en kz-lejr og udsat for alskens dårligdomme, blot fordi de var jøder, smerter mit hjerte. Det er simpelthen ubeskriveligt forfærdeligt.

"Større end engle" fortæller en forfærdelig historie om børn der slipper væk fra krigen, for blot at ende i endnu større fare. Den fortæller om hvad man gør for overlevelse. Den giver et billede af de forfærdelige forhold der var i kz-lejrene og som giver læseren kuldegysninger og ondt i maven. Samtidig fortæller den også om et venskab og om spirende kærlighed, der på trods af krigen, vokser sig større.

Selvom denne bog rørte mig dybt, irriterende den mig også lidt. Det er faktisk lidt svært at sætte en finger på hvad det helt præcist er. Nogle gange er det sproget der bliver lidt for tale-agtigt. Andre gange er det Annas konstante citering af replikker fra skuespil eller hendes jokes. Eller Klaras uvillighed til at gøre noget selv. Samtidig var jeg skuffet over slutningen, som i mine øjne, ikke rigtig er en slutning.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Greater Than Angles
Udgivet i: 1998 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 183
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Eva Lucia
Bogrummet
De unges ord

Line Lybecker; Historien om en dreng

Line Lybecker; Historien om en dreng

Bagsidetekst:
"Hvordan indleder man overhovedet et forhold til en person af samme køn? Det var gået let nok med Julie fordi det ligesom naturligt lå i kortene at dreng plus pige er lig kærester. Men dreng plus dreng er et lidt andet regnestykke."

Thobias står ved en skillevej. Om et øjeblik er han atten, efter eksamen venter voksenlivet med uddannelse og forpligtelser, og hans kæreste, Julie, har kortlagt deres fremtid. Thobias er bare ikke sikker på noget af det. Da han på en tur med gutterne til live-rollespil møder David, begynder nye tanker og ideer at spire frem - for måske er det ikke alt her i livet der kan eller skal planlægges på forhånd.

Jeg kan godt lide Thobias udlægning af et forhold: dreng plus pige er lig kærester, men dreng plus dreng er lig problemer. For det må være svært at gå fra at være (semi)forelsket i en pige, til at blive stormende forelsket i dreng - og så endda en man ikke kan snakke om til andre, for hvordan vil gutterne reagere hvis de fik at vide at man er til fyre?

Historien fortæller sit klare sprog om at der stadig er unge der er homofobe - desværre. At ikke alle lige åbne omkring det at være homoseksuel, i Thobias' tilfælde, biseksuel. Det må være forfærdeligt at stå i den situation at skulle springe ud, og frygte for reaktionerne blandt ens nærmeste venner. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være.

Det er ikke den eneste problemstilling Thobias står overfor - for om lidt er han færdig med gymnasiet og skal ud i den virkelige verden. Hvad skal han lave? Skal han læse videre? Han ved det ikke og jeg tror at hans usikkerhed på fremtiden, er et udtryk for hans usikkerhed i forhold til sig selv. Jo bedre han lærer David at kende, jo mere begynder han også at hvile i sig selv og finde en indre ro, der nok skal føre til at han finder ud af hvad han vil.

"Historien om en dreng" er en virkelig skøn historie om at finde og lære at stole på sig selv og om at forelske sig. Det er en historie om venskab der spirer og om nogen der forgår. Det er en historie om liverollespil, middelalder festivaller og kampe - både dem inden i os selv, og dem på slagmarken.

Tak til forfatter og Calibat for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 227
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #25: At stoppe mens legen er god

Søndags sandheder #25: At stoppe mens legen er god
I denne uge er vi halvvejs igennem året. Tænkt at der allerede er gået et halvt år. Når et nyt år starter synes jeg altid det virker fuldstændig uoverskueligt at nå igennem det. At skulle igennem 12 måneder. 52 uger. 365 dage. Men på en eller anden måde går tiden jo. Når jeg forsøger at stoppe op og nyde det, er der ofte gået længere tid end jeg regner med. Nu er der snart sommerferie. Jeg har snart fødselsdag og så er der kun fem måneder til jul.

26 uger er som sagt gået og jeg har delt en hel del sandheder med jer. Nogle meget personlige, nogle sjove og nogle fyldt med meninger. I starten af dette søndags-projekt tænkte jeg at det ville blive lidt sjovt og at jeg godt kunne holde det kørende. Det må jeg desværre indrømme at jeg ikke kan. Det er ikke fordi der ikke er flere ting jeg kunne fortælle jer, men jeg er efterhånden ved at være der, at jeg føler at sandhederne er forholdsvis ligegyldige eller noget som jeg egentlig ikke har lyst til at dele. Så jeg står lidt ved en skillevej. Jeg har dog besluttet mig. Dette bliver den sidste sandhed i denne omgang: at vide hvornår man skal stoppe - og det skal helst være mens legen stadig er god!

Det kan være svært at sige stop - især når det man skal stoppe med, er noget man hygger sig med og jeg har hygget mig rigtig meget med at skrive disse indlæg, tage billeder osv., men jeg må bare indse at jeg ikke føler jeg har tiden, overskuddet eller lysten til det mere. Jeg har så lidt tid for mig selv efterhånden at der er andre ting jeg prioriterer højere end at komme på sandheder at dele med jer. Jeg har haft et rimelig stresset forår, hvor der har været travlt på arbejde, travlt når jeg kom hjem hvor jeg både skulle holde hus og være mor, blogger og mig selv. Jeg har kæmpet med dårlig samvittighed på mange fronter - bloggen er en af dem - og nu vil jeg faktisk gerne stregen den af listen. Det er nok lidt ego, men det må man godt en gang i mellem.

Jeg vil stadig lave månedlige indlæg med mine tanker om livet som mor og hvis jeg kommer i tanke om noget eller oplever noget som jeg synes i skal vide, så skriver jeg det selvfølgelig. Måske kommer søndags sandheder igen, men for nu: tak fordi I har læst med! Jeg håber I har nydt det bare lidt og føler at I kender mig lidt bedre!

Juni wrap-up

Juni wrap-up

Vi er nu i en officiel sommermåned, men det har vejret åbenbart ikke fået at vide. Det blæser, er forholdsvist koldt og det er vådt. Rigtig dansk sommer! Juni måned slutter på en sådan dag, men det er dejligt at kigge tilbage på en måned med en masse gode læseoplevelser. Som skrevet i maj wrap-up har jeg haft to uger hvor jeg har været sygemeldt, og det er primært der alle bøgerne er læst. Det har været rigtig dejligt at have tid til at læse, også selvom jeg havde ondt og lå meget på sofaen.

Jeg har fået en læst en god portion anmeldereksemplarer, så nu er min dårlige samvittighed over at have dem til at liggende, lidt mindre. Den er der stadig, for jeg mangler stadig en del, men den er ikke så stor som den var før. Se bare her hvor mange eksemplarer jeg har nået!

Det blev til i alt 19 bøger og 4532 sider! Heraf er der en enkelt lektørbog.

Læste bøger:

Jon Agee; Life on Mars
Line Leonhardt; Grise i krise (læs anmeldelse her)
Jacob Oliver Krarup; Oprøret #2 - Afsløring af Kobranetværket (læs anmeldelse her)
Michella Rasmussen; Silje og kattehjemmet - den nye kat (læs anmeldelse her)
Christina Nordstrøm; Sort september (læs anmeldelse her)
Anika Eibe; Er du okay, Matthias? (læs anmeldelse her)
Jenny Han; P.S.: Jeg elsker dig stadig (læs anmeldelse her)
Line Lybecker; Historien om en dreng (læs anmeldelse her)
Carol Matas; Større end engle (læs anmeldelse her)
Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier (læs anmeldelse her)
Alyson Noël; Blacklistet (Rivalerne, #2) (læs anmeldelse her)
Teri Terry; Bedragets bog (læs anmeldelse her)
Barbara T. Bradford; Fortidens hemmeligheder (læs anmeldelse her)
Adam Silvera; Fortid er alt jeg har (læs anmeldelse her)
Teri Terry; Nedtælling (læs anmeldelse her)
Khaled Jom'a; Hvis de lagde skolen ved vandet (lektør)
Mads Brynnum; Når en drage drager ud
Stephanie Meyer; Kemikeren (læs anmeldelse her)
Christina Bonde; Sjælevært (læs anmeldelse her)

Månedens bedste bog:
Som altid når jeg har læst så meget, er det svært at vælge en der var den bedste. Jeg vil dog vælge "Er du okay, Matthias?" af Anika Eibe fordi den er tager fat på et svært emne og belyser det rigtig godt. Hun kan virkelig skrive så man får både ondt i maven af at grine samtidig med at hun kan give en ondt i hjertet over hvor onde børn og unge kan være mod hinanden.

Månedens længste bog:
"Kemikeren" af Stephanie Meyer er med sine 594 sider den længste bog jeg har læst og her har jeg faktisk hørt en del af den som lydbog. Jeg troede ellers ikke at lydbøger var noget for mig, men jeg er omvendt!

Månedens korteste bog:
"Life on Mars" af Jon Agee og "Grise i krise" af Line Leonhardt er begge 32 sider - så de to er de korteste bøger jeg har læst.

Månedens mest skuffende bog:
Uden at afsløre for meget - for anmeldelsen er ikke kommet på endnu - vil jeg fortælle at det er "Fortidens hemmeligheder" af Barbara T. Bradford der er den mest skuffende bog jeg har læst i juni.

Månedens mest overraskende bog: 
Det er faktisk også lidt svært at vælge her, men jeg vil tage "Fortid er alt jeg har" af Adam Silvera, og igen, vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg ved faktisk stadig ikke helt hvad jeg synes om den - derfor er det den mest overraskende bog.

Hvad vil jeg læse i juli?
Jeg tror ikke jeg får så meget læsetid i juli, for selvom jeg har tre ugers ferie, er Iris også hjemme fra dagpleje, så jeg kan ikke bare læse en hel dag fra 8-16 - desværre! Jeg kan dog stadig læse mens hun sover, og det vil jeg også gøre. 

Jeg håber at "Lady Midnight" af Cassandra Clare, "En konges vej" af Brandon Sanderson og "Vovestykket" af Simona Ahrnstedt er nogle af de bøger jeg når at få læst i juli. Det er alle tre nogen jeg glæder mig meget til at gå i gang med!

Hvad håber I at få læst?