Et surt opstød ...

Et surt opstød ...

Jeg har tidligere skrevet om at hvor stort arbejde jeg som blogger lægger i min blog - at det tager tid at læse bogen, tage fine billeder og skrive anmeldelserne. Jeg ved at andre bogbloggere også har nævnt det. Vi gjorde det, fordi vi på det tidspunkt ikke følte at vi blev taget seriøst, at det ikke var forståelse for vores store arbejde og for at give et indblik i, at det ikke altid er lutter lagkage.

Nu vil jeg skrive endnu et opråb.

Først vil jeg dog slå fast at bestemt ikke alle forlag er som nedenstående beskrivelse. Jeg vil også gerne slå fast at jeg er utrolig glad og stolt af, at min blog (og mig) er en som forlagene vil sende anmeldereksemplarer til. Det varmer mit hjerte hver gang jeg får et ja eller når jeg bliver spurgt uopfordret om jeg vil anmelde en bog. Så mange tak for det!

Nu er det så desværre sådan at et forlag (og jeg vil ikke nævne det) endnu engang har opført sig - i min optik - uprofessionelt og på grænsende til barnligt overfor os bogbloggere.

At man ikke længere vil samarbejde med os, er der jo ikke noget vi kan gøre ved. Men at det bliver meldt ud med begrundelser jeg ikke forstår og som ikke holder vand, synes jeg er uprofessionelt. At man samtidig ikke vil svare når jeg spørger ind til disse grunde og blokerer en - er direkte barnligt, synes jeg. Hvis man vil samarbejde med en blogger må man forventnings afstemme først. Hvad forventer vi som forlag at du som blogger skal gøre og omvendt. Man skal ikke opfordre til lovbrud eller lave om på aftaler alt for mange gange. Man skal heller ikke foreslå ting for at bibeholde bloggerens interesse, for at trække det hele i land kort tid efter. Igen, uprofessionelt.

Det er forlagene der suverænt bestemmer hvem de vil sende bøger til. Så må forlagene også være voksne nok til at sige nej til nogen eller udvælge en gruppe som de vil sende til. Jeg ved godt at det er dyrt at sende bøger, men netop ved at udvælge nogle bestemte, lave lodtrækning eller sige at de ti første der skriver, får bogen, kan forlagene selv styre hvor mange penge de skal bruge på at sende. Man kan ikke først lave en aftale, for at finde ud af at det ikke fungerer, lave en ny, som man vil satse på og så afslutte samarbejdet.

Man kan heller ikke sige at man ikke har fået nok ud af samarbejdet, hvis man ikke selv deler og omtaler vores anmeldelser. Selvom vi har en bred rækkevidde, har forlagene trods alt en der er meget bredere og som kan nå længere ud.

Nu er det pågældende samarbejde så slut og egentlig sidder jeg både med en bitter smag i munden over at det sluttede på denne måde, og med en følelse af at være ekstremt skuffet. Nu tænker jeg så på forlagets forfattere, mon de ved at deres forlag har afsluttet samarbejdet med os bogbloggere? Jeg har bøger til at ligge som venter på at læst og anmeldt, og jeg beklager meget, men efter dette, er de altså røget nederst i min bunke. Det er egentlig bøger jeg rigtig gerne vil læse og anmelde, men jeg kan ikke lige nu. Det er rigtig synd for forfatterne, det ved jeg godt, men jeg skal lige have alt det her på afstand før jeg kan læse noget derfra igen. Øv øv!

Nå, det var vist nok fra mig i denne omgang. Jeg beklager ikke hvis jeg lyder sur, for det synes jeg faktisk jeg har lov til at være. Jeg har også lov til at være skuffet og ked af det, for det hele er faktisk rigtig træls!

#bogbloggermafiaen #gangstersbookparadise #weshoottoread #isthataguninyourpocket? #noitsakindle #bogbloggermafiaenforlife

Andre indlæg om samme emne:
Lunas kaffekrog
Sabrina's blog
Flyv med mig

Plan with me #4: Oktober

Plan with me #4: Oktober

Jeg ved godt at oktober er Halloween-tid, men Halloween siger desværre ikke mig særlig meget. Det er ikke noget jeg praktiserer, selvom det kan være nok så (u)hyggeligt. Derfor har jeg valgt ikke at lave oktober til en uhyggelig måned. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg skal kalde det tema jeg har valgt. Jeg kan dog godt mærke nu, at jeg savner noget farve - mine tre sidste måneder var meget farvestrålende. Så det må jeg lave om til november. 

Jeg har forsøgt mig lidt mere med brush lettering på titelsiden - det er ikke blevet helt godt, men jeg er ok tilfreds. Det kræver en masse øvelse, som jeg endnu ikke har, men som jeg da håber på, kommer på et eller andet tidspunkt. Jeg synes det er sjovt at sidde med og det er vel noget af det vigtigste.

Den lille månedsoversigt fungerer stadig rigtig godt for mig, så den har jeg bibeholdt, sammen med god plads til læste bøger - og den får jeg forhåbentligt udfyldt i oktober, da jeg får rig mulighed for at læse, mere om det i et senere indlæg. To do for november er også med, jeg får det stadig ikke brugt helt så meget som jeg gerne vil, men vil give det endnu et forsøg.

Mine trackers er som de hele tiden har været og jeg kan virkelig godt lide det overblik de giver over hvad jeg bruger min tid på. Der er flere der har spurgt hvad jeg bruger min habit tracker til, og selvom det ikke er vaner alle sammen, synes jeg det er rigtig dejligt at kunne se hvornår jeg sidst støvsugede, vaskede gulv og vandede blomster - de ting man gør ofte, men som man godt kan komme i tvivl om hvornår man sidst har gjort. Siden er dekoreret med washitape som jeg synes passede rigtig godt ind i fugleburs-temaet.

Mine ugentlige sider er simple og har det samme layout fra september. Med arbejdsopgaver til venstre og private til højre på siden. Det fungerer rigtig godt for mig. Jeg er dog begyndt at komme lidt i tvivl om jeg vil blive ved med at tracke vejret - måske vil jeg gå over til solop- og nedgang i stedet. Jeg er lidt i tvivl. Gode ideer modtages gerne!

Jeg har allerede en ide til novembers tema, som forhåbentlig bliver lidt mere farvestrålende end det her, men jeg kan også godt lide det simple og sort/hvide.

Tak fordi I læste med!

Materialer brugt:
Leuchtturm 1917 a5 sort med tern
Staedtler triplus fineliner
Faber-Castell colour grip
Washitape fra etsy

Sponsoreret, reklame og meget mere!

Sponsoreret, reklame og meget mere!

I sommeren kom der er en ny markedsførings lov der medførte en del forvirring og frustration hos mig selv og andre bogbloggere. Vi har haft lange snakke i vores private lille gruppe på Facebook, og selv nu, er der ikke helt enighed om hvordan det skal gribes an.

Hovedsageligt går det ud på at vi nu skal skrive om indlægget er sponsoreret, om det er reklame eller andet - hvilket godt kan give det indtryk af, at vi får penge for vores arbejde. For mit vedkommende, kan jeg gøre det helt tydeligt: jeg får ikke penge for mine anmeldelser! Den eneste "betaling" jeg får, er bogen. Det er stadig mine egne holdninger jeg skriver om, jeg tager ikke hensyn og min mening er min egen og ikke en forlagene har købt sig til. Så. Bum.

Men ret skal være ret. Derfor er jeg begyndt at skrive [Sponsoreret] i overskriften og [Sponsoreret indlæg af pågældende forlag] - som det ses på billedet.

Ydermere skriver jeg stadig, i slutningen af anmeldelsen at bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Ja, det er ikke kønt og det er irriterende at den sidste linje ikke er nok. Jeg synes dog personligt at [Sponsoreret] er bedre end "Reklame" - når der nu endelig skal stå noget! Jeg er dog bestemt ikke fan af konceptet, men der er nok desværre ikke så meget at gøre ved det.

Læs andre bogbloggeres indlæg om loven her:
Wondrous Bibliophile
Bognoter

Bogbingo!

Bogbingo!

Jeg har tidligere stødt på begrebet bogbingo, men har ikke fået taget mig sammen til at prøve det. Bogbingo er - for dem der ikke ved det - fuldstændig lige som almindelig bingo. Når du har læst en bog der passer til kategorien i et felt, sætter du et kryds over den kategori. Du skal altså forsøge at matche dine bøger med de forskellige kategorier.

Det er en sjov og udfordrende måde at finde nye bøger at læse - måske endda nogen du ikke ville have læst ellers. Det kan være meget godt at læse noget uden for ens komfortzone en gang i mellem.

Bog&Ide har lanceret deres bingoplader og der er både en til børn, unge og voksne, så der er rig mulighed for at hele familien kan dyste mod hinanden! Bog&Ide sætter også præmier på højkant via deres Instagram-profil - hvor du både kan tagge dine egne billeder (#bogide) og følge med i deres (@bogide)

Jeg har tænkt mig at tage udfordringen op og se om jeg kan nå at få min plade fyldt! Og jeg har faktisk tænkt mig at prøve kræfter med både voksen og unge pladerne, nu må vi se om det lykkedes!

Her er pladerne:

Jeg har valgt at tegne dem ind i min kalender, da jeg lidt bedre så kan holde styr på hvad jeg har læst og hvilket felt jeg skal vælge næste gang.

Skal I også være med?

(de kan også hentes på Bog&Ides hjemmeside)

Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2 [Sponsoreret]

Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2 [Sponsoreret indlæg af Carlsen]

Bagsidetekst:
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange. For at befri sin søster må Anne selv risikere livet, og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de? Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Jeg vil lige starte med at sige at Malene Sølvsten har gjort det igen! Og faktisk bedre end hun gjorde første gang.

Det er altid lidt svært at gå i gang med en ny serie. Der er personer der skal præsenteres, begivenheder skal præciseres, samfund og omgivelser skal beskrives. Det kan godt virke som en stor mundfuld - ikke desto mindre lykkedes det Malene i bind 1, at skabe en sammenhængende historie, med gode personer og en spændende handling. Anne kunne godt irritere mig lidt i første bind, måske fordi jeg ikke kendte hende så godt. Det gør hun ikke i den her.

Ideen med at vi både befinder os her og i en anden virkelighed, er virkelig spændende og Malene formår at skrive det, så man nemt kan forestille sig både vores verden og den verden Anne rejser til. En verden hvor hun er total på udebane. Heldigvis får hun hjælp undervejs - mere end hun har bedt om, og når vi kender Anne, ved vi, at hun ikke er meget for at tage imod hjælp. Hun vil ikke have at folk skal komme til skade på grund af hende. Hun må dog indse, at det ikke kan undgås. Især ikke når man har så gode venner som hun har. En krig er på vej og hun kan ikke redde alle.

Jeg var underholdt i første bind. Jeg var fuldstændig fanget af bind to. Det er som om Malene også er vokset med opgaven, for jeg synes historien fungerer og flyder meget bedre. Anne vokser også med sin opgave, og flere gange synes jeg hun reagerer bedre, end hun gjorde i første bind. Der er også en underspillet humor i fortællingen, og det virker bare så godt for mig. En sort og tør humor, der pifter den ellers meget triste stemning op.

I min optik har Malene skrevet et mesterværk. Ikke alene er den utrolig smuk udenpå, men det er også en smuk, stærk og spændende fortælling indeni. Den ikke alene fortæller om venskab, kærlighed og familie. Men også hvad der sker når slaver bliver frie mennesker, når dem der har magten misbruger den, når tro kan gøre almindelige mennesker til guder og når vinteren står for døren og ingen er forberedte. For vinteren kommer og Ragnarok er på vej.

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 622
5 ud af 5 stjerner

Åsa Larsson; Pax 1-7

Åsa Larsson; Pax 1-7

Bagsidetekst på "Nidstangen":
Der sker mærkelige ting i den lille by Mariefred. Overnaturlige væsner vækkes til live. Brødrene Alrik og Viggo bliver udvalgt til at beskytte det hemmelige bibliotek under kirken. De gamle vogtere mener, at brødrene er for unge - så de arrangerer en højst usædvanlig prøve, hvor Alrik og Viggo skal være både modige og tænke hurtigt, hvis de vil overleve. Og oven i det hele er der krig i skolegården, hvor Simon og hans slæng tror, de skal bestemme det hele.

Det her er en serie jeg virkelig ville ønske jeg havde læst noget før! Jeg ved egentlig ikke helt hvad der har afholdt mig fra det - tid, overskud, lyst, måske - men nu er jeg i gang og jeg kan virkelig godt lide den. Det er dog gys, splatter og til tider uhyggeligt, hvilket jeg normalt plejer at afholde mig at læse, men her gør det mig ikke så meget.

I serien følger vi de to drenge Alrik og Viggo der er sendt i familiepleje i Mariefred. Deres mor er alkoholiker og kan ikke tage vare på dem - de ting de har været udsat for af deres mor, gør ondt i maven at læse om. De har været efterladt, nogle gange flere dage af gangen, de har ikke haft penge til mad, ikke haft penge til nyt tøj eller til at komme i bad. Ikke en god opvækst for nogen børn, og derfor har de svært ved at tilpasse sig.

Alrik og Viggo holder dog godt sammen - selvom de godt kan være uenige og gøre hinanden kede af det, finder de altid ud af det og bliver gode venner igen. Flere gange undervejs i bøgerne bliver deres sammenhold testet og indtil videre holder det - men der er jo flere bind undervejs, så hvem ved hvad der sker.

Drengene får dog venner i Mariefred, bl.a. et ældre søskendepar der beskytter et hemmeligt bibliotek. I det bibliotek er der bøger om alt muligt og snart lærer Alrik og Viggo at Mariefred langtfra er et sikkert sted at bo. Faktisk er det idyllen ved at krakelere og fjenden venter utålmodigt udenfor. Alrik og Viggo har en stor rolle at spille - men hvilken, er de dog ikke helt sikre på. De ved dog at de vil hjælpe med til at beskytte Mariefred og de borgere der bor der. Det er dog lettere sagt end gjort.

Noget af det jeg virkelig synes er fedt i denne serie, er illustrationerne der er undervejs i bogen. Jeg vil på ingen måde sige at bogen er illustreret, for det er der ikke nok til, men dem der er, underbygger historien og ikke mindst den uhyggelige stemning rigtig godt. Tegningerne er sort/hvide og det i sig selv, giver bare noget ekstra. For mit synspunkt er det eneste negative ved illustrationerne, at jeg ikke har dannet mig eget billede af personerne. Når jeg tænker på Alrik og Viggo, ser jeg dem, som de er illustreret i bogen - det gør mig egentlig ikke så meget, men jeg kan godt savne at have dannet mit eget billede først.

Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger! Både til drenge, piger, unge og voksne. De unge læsere vil få en fed historie, med masser af fart og drama. De voksne læsere vil få et indblik i hvad der kan ske med en lille by hvis ikke der er sammenhold. Vi lærer også hvor vigtigt det er at sige sandheden, i stedet for at fortie den. At man ikke kan løbe fra hvem man er samt meget mere. Jeg synes det er - på trods af gyserdelen - relevante historier, som helt klart er tiden værd!


Bøger i serien:
Nidstangen - 168 sider
Grimmen - 208 sider
Mylingen - 216 sider
Bjæren - 244 sider
Gespenst - 232 sider
Nøkken - 232 sider
Pestmageren - 224 sider

Fakta:
Forlag: Alvilda
5 ud af 5 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes - "Ilttyv" udgivelse!

Nicole Boyle Rødtnes - "Ilttyv" udgivelse!

Jeg har været en af de heldige at læse Nicole Boyle Rødtnes' nye serie "Ilttyv" allerede sidste år. Den har været til udlån på de danske biblioteker og nu kan du endelig købe den i butikken! I forbindelse med "udgivelsen" har jeg været heldig igen. Denne gang har jeg fået lov til at stille Nicole et par spørgsmål og lave en lille konkurrence om en fed præmie! Mere om det efter Nicoles svar.

1. Har du altid gerne ville skrive bøger?
Jeg har skrevet, siden jeg var 13 år. Det startede, fordi jeg fik mit eget værelse. Indtil da havde jeg delt værelse med min søster, og om aftenen havde vi ligget og fortalt historier til hinanden, når vi skulle sove. Men som 13-årig fik jeg mit eget værelse, og så var der ingen at fortælle til. I starten prøvede jeg at fortælle dem til mig selv, men så faldt jeg i søvn og glemte, hvor jeg var nået til. Derfor begyndte jeg at skrive historien ned, så jeg ikke skulle glemme den. Den gang havde jeg slet ikke overvejet at udgive den. Det var først da en studievejleder opfordrede mig til at indsende bogen til et forlag, at jeg gjorde det. Der var jeg 15 år. Og der fik jeg mit første afslag. Og efter at være blevet helt vildt ked af det og vred, så vidste jeg, at jeg faktisk gerne ville være forfatter.

2. Hvilken bog husker du særlig fra din barndom?
Jeg havde meget svært ved at lære at læse, men den første bog, der fangede mig og som jeg frivilligt læste færdigt var "Alanna" af Tamora Pierce. Dernæst fulgte en masse af Lene Kaaberbøls bøger. Jeg var blandt andet helt vild med Skammer- og Katriona-serien.

3. Har du en særlig bog du ville anbefale til dit unge jeg?
”Slug frøen” af Brian Tracy. Det er en fagbog som handler om, hvordan man når sine mål og bliver mere effektiv. Og den ændrede mit liv. Den lærte mig at blive mere effektiv, at få sat klare mål og at nå dem. I stedet for bare at udskyde ting. Det er en bog, jeg mener alle bør læse og man kan kun komme for sent i gang med den 😊

4. Hvor meget/lidt læser du i din hverdag og når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg prøver at læse så meget som muligt. En stor del af min læsning er dog for andre forfattere, hvor jeg er betalæsere. Så ofte læser jeg bøger, der endnu ikke er blevet udgivet. Men der er selvfølgelig også tid til lystlæsning. Her der følger jeg med på en masse bogblogs for at se, hvad der rør sig og så læser jeg de bøger, jeg synes lyder fede.

5. Hvorfra finder du inspiration til dine egne bøger?
Alle mulige steder. Gamle folkesagn, film, bøger, drømme. Jeg får også inspiration fra ting jeg oplever, folk jeg møder eller når jeg er ude at rejse. Og nogen gange så kommer ideen bare ud af ingenting. Det er som et lynnedslag i hjernen. Man aner ikke hvor det kom fra, men så er ideen der bare. Grundlæggende tror jeg, at vi alle sammen hele tiden får masser af ideer. De fleste lukker bare ned for det. De tænker, nå men det var en skør tanke og så går de bare videre med deres liv. Når jeg får en skør tanke, så begynder jeg altid at udforske den og lege hvad nu hvis det her var en bog? Med et er man i gang.

6. Hvor lang tid tager det dig, fra du har fået ideen til en bog, til den er færdigskrevet?
Flere år. Min skriveproces falder i nogle forskellige faser. Idefasen er den første, hvor jeg prøver at få ideen på plads. Det kan godt tage flere år, hvor den bare ligger og summer i baghovedet. Når ideen så er faldet på plads, så bruger jeg ca 1 uge på at plotte bogen ved hjælp af berettermodellen. Herefter laver jeg en foreløbig kapiteloversigt. Og så begynder jeg at skrive selve bogen. Skrivefasen tager alt fra et par måneder til flere år afhængig af hvor lang bogen er.
Herefter kommer der så redigering og feedback. Grunden til at jeg alligevel så har skrevet så mange bøger, som jeg har er, at jeg hele tiden skriver på flere bøger ad gangen. Så jeg hopper imellem dem. Jeg har typisk altid 2-3 projekter i gang samtidig.Jeg har skrevet et blogindlæg om min proces. Det kan I læse her, hvis I er nysgerrige: http://skrivekrampen.blogspot.dk/2017/06/skriveprocessens-faser-hvor-lang-tid.html

7. Hvordan er du kommet på ideen bag ”Ilttyv”? 
I forhold til "Ilttyv" var det en af de ideer, der kom som et lynnedslag i hjernen. Pludselig tænkte jeg bare på ordet ”Ilttyv”. Jeg synes, det var et helt vildt spændende ord. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt? Det satte en masse tanker i gang og jeg begyndte at brainstorme på historien. Det tog flere år, før historien faldt rigtigt i hak. I lang tid troede jeg nemlig at det skulle være en kort, letlæst serie til børn, men ideen blev ved med at vokse og snart stod det klart for mig at historien både ville være alt for lang og al for brutal til børn.

8. Oplever du at dine hovedpersoner har deres eget liv og meninger mens du skriver? 
Ja, det oplever jeg faktisk hele tiden. I min debut-serie ”Skeletter i skabet”, skulle der oprindeligt kun have været tre bøger, men der var en karakter, der skulle dø i slutningen af bog 3, som bare nægtede at dø, så derfor var jeg nødt til at skrive en ekstra bog. I "Ilttyv" forelskede Troy sig i Jana. Det var aldrig en del af planen, men det ændrede historien på ret dramatisk vis.

9. Hvilken af dine egne bøger er din yndlings?
Det er umuligt at svare på for jeg elsker alle mine bøger. Men de betyder alle sammen noget forskelligt for mig. ”Dødsbørn” var min debutbog, og den vil altid have en særlig plads i mit hjerte, fordi den er den første, jeg fik udgivet. "Elverskud" var den første serie, der blev oversat og udkom på tysk, og det var bare helt specielt at få lov at opleve at mine bøger blev læst i andre lande. Og derfor vil den serie også altid være speciel. "Ilttyv" er nok en af de ideer, som jeg selv holder aller mest af. Det har været så fantastisk, at se universet vokse og udvikle sig.

Jeg takker mange gange for de gode svar - jeg blev i hvert fald klogere! Det er spændende at få et indblik i hvad der foregår i hovedet på en forfatter, hvordan skriveprocessen kan være og meget andet.

Billedet er fra da jeg læste "Ilttyv" - se lige hvor lille Iris er!

Nu til konkurrencen! 

Alvilda har været så venlige at give mig lov til at udlodde et eksemplar af "Ilttyv - Over sløret" til en heldig læser.

[OPDATERET] Hvis du vil deltage, bedes du kun "Synes godt om" bloggens Facebookside!


Jeg trækker en vinder på mandag d. 25. september efter kl. 12. Vinderen får direkte besked.


Hvis du vil læse mere om Nicole kan du følge hende på nedenstående links:
Hjemmeside: www.nicoleboyleroedtnes.dk/
Facebook: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter
Instagram: nicoleboyleroedtnes

[Konkurrencen er opdateret d. 24/9 grundet ingen kommentarer, som jeg ellers havde sat som kriterie for deltagelse]

Julie Kagawa; The Lost Prince

Julie Kagawa; The Lost Prince (Iron Fey - Call of the Forgotten, #1)
 
Bagsidetekst:
Don't look at them. Don't speak of them. Never enter their world. hose are the rules that Ethan Chase lives by when it comes to the dark fairies that robbet him of his sister. But they are still on his trail and Ethan can't fight fate forever. Not the deadly fey are at his school, colliding with his real life, Ethan will sacrifice everything to keep his mortal friends safe, even if it means becoming entangled in the world he's spent his whole life trying to deny. His destiny and birthright are calling. And now there's no escape.

Jeg er ret pjattet med denne serie, eller efterfølger, er det nok nærmere. For historien om Meghan og Ash ender i "Jernridderen", men de er også med i denne historie om Meghans lillebror Ethan (som hun skal redde i "Jernkongen"). Ethan er nu blevet en stor knægt, der kæmper for at falde til i verden, som han ikke helt passer ind i. Han forsøger at undgå feerne, men det er svært. Da han endnu engang er den nye dreng på en skole, bliver han venner med en halvfe - selvom han gør alt hvad han kan for at undgå det. Men det er ikke ufarligt og snart er Ethans eneste udvej at finde Meghan som han ikke har set i mange mange år.

Det bliver starten på en farefuld rejse hvor Ethan ikke kun må stå ansigt til ansigt med farlige feer, men også sin indre frygt for at miste dem han holder af. For Ethan er ikke taget alene til Aldrigaldrig.

Han bliver dog hjulpet af gamle kendinge og det synes jeg virkelig er en styrke for denne historie. Selvom historien er en helt anden end den om Meghan og Ash, så er de stadig med, Grim og Puck er stadig med - og de har stadig deres fantastiske tørre humor. Humor, samspil mellem karaktererne og spydige kommentarer er virkelig en stor del af denne serie (og den forrige) og det synes jeg er så fedt. For selvom vore hovedpersoner står overfor umulige opgaver, så formår de stadig at drille og hjælpe hinanden. Selv Ash og Puck kommer stadig godt ud af det med hinanden - i hvert fald nogenlunde.

Jeg siger det igen - denne serie holder max! Jeg er virkelig fanget af både sproget, historien og universet. Jeg holder af personerne. Jeg kan relatere til deres valg, kampe og beslutninger - alt sammen taget for at beskytte dem de holder af. Jeg kan sagtens se Ethan der kæmper for mit indre blik. Eller Grim der er der det ene øjeblik og væk det næste. Ash og Puck der driller hinanden. Meghan der regerer. Jeg kan forestille mig det hele og det er med til at gøre det til en virkelig god serie!

Fakta:
Forlag: Mira Ink
Udgivet i: 2012
Antal sider: 377
5 ud af 5 stjerner

Ditte Weise; Provinspis

Ditte Weise; Provinspis

Bagsidetekst:
"Han var skide ligeglad med, hvad andre tænkte."
"Og det vil du også gerne være?"
"Det er jeg."
"Der er forskel på at være skide ligeglad og være glad."
"Helt sikkert," vrænger jeg.

Ida slås med bøhlandsblues og provinsidioter. Hun vil bare væk. Men hvordan slipper man fri, når der er meget at kæmpe imod: familie, venner, fyre. Og ikke mindst sig selv. Nogle gange er man nødt til at tage en omvej for at slippe ud.

Hvis du har læst Sarah Engells barske ungdomsbøger, skal du også læse denne. Den her historie er rå, brutal og vil blæse dig omklud, så du sidder forpustet og forvirret tilbage. Det gjorde jeg i hvert fald.

Lad mig forklare.

Ida keder sig. Hun er klog nok til at komme igennem gymnasiet med ene 12-taller, så hun har en chance for at komme væk fra det hul af en by hun bor i. Hun bor i et hus uden kærlighed og forståelse. Derfor søger hun tilflugt hos bedstevennen Jon, som hun ikke vil indrømme at hun er forelsket i. For forelskelse er lig med kærester, og Ida er ikke kæreste med nogen. Så snart hun er færdig med gymnasiet er hendes plan at skride så hurtigt som muligt.

Det med at klare gymnasiet går egentlig godt nok. Som skrevet før er Ida klog, men doven og dum. Hun tager ikke tingene seriøst. Hun kan ikke sætte ord på de forvirrende og modstridende følelser hun har i kroppen, faren siger at hun minder om sin mor, der en dag bare skred fra dem. I starten af bogen forsøger Ida at fastholde fokus med at få sin eksamen. Men langsomt, og især efter tabet af Helge og Jon, mister hun koncentrationen. Hun kommer længere og længere ud. Bliver vildere og vildere. Alt sammen et forsøg på ikke at skulle tage stilling til livets store spørgsmål. Et forsøg på at udsætte det uundgåelige.

Jo mere historien udvikler sig, jo hurtigere går tiden, sådan føles det i hvert fald for læseren. Måske for Ida aldrig står stille. Hun står ikke stille og nyder nuet. Lukker øjnene og trækker vejret langsomt. Hun skal have næste fix og næste knald. Da det endelig bliver for meget, er det tæt på at være for sent.

"Det ville være perfekt, 

hvis jeg lige havde fortrudt, 

at jeg havde skåret min pulsåre over og stod og 

manglede noget til at stoppe blødningen med."

Jeg er ikke vokset op i en lille provins, men kan godt nikke genkendende til Idas frustration over at der aldrig sker noget. At tiden går for langsomt. At man vil videre. At man til tider kan være ligeglad og hård i kæften, er ofte bare tegn på usikkerhed og at man måske inderst inde trænger til et knus og at nogen tager sig af en. Jeg har ikke haft en kærlighedsløs barndom, men alligevel kender jeg godt følelsen af at ville være et andet sted. At Ida tager frustrationen til næste niveau og kaster sig over stoffer, kan jeg så ikke sætte mig ind. Og det er også her at historien knækker lidt for mig. Jeg var vild med første del af bogen. Idas humor og ligegyldige attitude er fed og oprigtigt. Jeg føler dog at hun kommer for langt - at hun mister sig selv fuldstændig og bringer sig selv i farlige situationer, hvor hun faktisk kunne komme meget galt afsted. Hun bliver en flask person. Jeg ved godt at hun kæmper, og at hun rent faktisk lykkedes med sin drøm at tegn på, at hun ikke mister sig selv fuldstændig.

Det blev bare lidt for meget. Lidt for overdrevet. Ikke at det ødelagde min læseoplevelse, men den trak sidste halvdel af bogen ned.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 229
4 ud af 5 stjerner

Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed

Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed

Bagsidetekst:
- Tag det roligt. Jeg lover, at der ikke sker noget slemt med dig nu. Jeg gør mit bedste for, at tingene skal blive, som de var før. Tror du mig?

Jeg fik anbefalet denne tegneserie af en kollega. Jeg fik den anbefalet fordi de var mærkelig, smuk og stemningsfuld. Jeg er enig!

Vi følger en masse små væsner der lever i liget af et barn i en skov. Ja, du læste korrekt. I liget af en lille pige. Vi følger de små væsners kamp for at overleve. Deres løgne og magtspil for at få flest tilhængere. Vi ser dem slå hinanden ihjel. Vi ser liget gå mere og mere i forrådnelse. Alt i mens bliver væsnerne delt i grupper, der "bekriger" hinanden.

Et af væsnerne, en pige der hedder Aurora - som på en eller anden måde hænger sammen med liget - er hovedpersonen og vi ser hendes kamp, føler hendes smerte når andre dør omkring hende og ser hendes beslutsomhed til sidst i historien. 

Selve historien er jeg stadig ikke helt sikker på hvad betyder. Da jeg vendte sidste side vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle tro. For på den ene side er den virkelig bizar og ulækker, men illustrationerne er meget børnevenlige og passer slet ikke til den makabre historie, der langt fra er børnevenlig. Der er drab og blod og børnelig. Et af væsnerne bor også inde i den lille piges hoved, efter hjerne og alt andet er væk. Jeg får faktisk helt gåsehud at skrive den her anmeldelse. For historien kryber under huden på dig. Forsiden er utrolig smuk, men den fortæller intet om de forfærdelige begivenheder den gemmer på og det er rigtig fedt.

Går den ud på at forklare sagnet om at den stærkeste overlever? At de svage forgår? Fortæller den historien om pigen der overlevede på trods af alt og som blev dronning? Er det en løftet pegefinger til os om at naturen skal passes på, så Vi ikke ender med at gå i forrådelse og bekrige hinanden? Er der nogen af jer der læst den og måske kan kaste lidt lys over betydningen?

Fakta.
Forlag: Forlæns
Original titel: Jolies Ténèbres
Udgivet i: 2009 (på fransk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 94
4 ud af 5 stjerner (tror jeg? Jeg er i tvivl om hvad jeg egentlig synes ...)

Søren B. Kristensen; Studietur på afveje [Sponsoreret]

Søren B. Kristensen; Studietur på afveje [Sponsoreret indlæg af Lindhardt & Ringhof]

Bagsidetekst:
8. klasse skal på studietur til Grækenland, men fem af eleverne og deres historielærer når aldrig frem. I stedet havner de i ørkenlandet Marogyptens livlige hovedstad, hvor læreren sender dem ud på et orienteringsløb, de aldrig glemmer.

Kærlighed og jalousi spirer iblandt teenagerne, alt imens de forsøger af finde hoved og hale i, om den oldtidsskat, de jagter, er ægte. Andre vil dog også have fingrene i den skjulte skat, og eleverne bliver hurtigt midtpunkt for hektiske begivenheder, der sætter det gamle kongerige på den anden ende.

Lad dig ikke narre af forsiden, der, efter min mening, kunne være bedre. Jo, tingene på forsiden spiller en vigtig rolle i bogen, men det ligner noget jeg kunne have lavet i folkeskolen - undskyld. Når det så er sagt, så indeholder bogen meget mere end pyramider og kamler.

Der skabes mystik og spænding allerede fra de første sider, hvor de kære skolekammerater kommer på afveje med deres lærer - som spiller uvidende, men har mere med sagen at gøre end han lader sine elever tro. Det har faktisk krævet meget arbejde af ham, og selvom han irriterede mig grænseløst, så har hans mani en højere mening. De stakkels uvidende elever bliver slæbt rundt i Marogypten, som minder meget om Egypten - hvilket nok også er meningen. Der er i hvert fald mange lighedstegn ved de to lande. Da deres lærer pludselig forsvinder, står de alene og med et mysterie som de kun kan løse i fællesskab.

Eleverne skal lære at samarbejde og undervejs lærer de også en ting eller to om sig selv. Fx at udseende og popularitet ikke er alt. At selv klassens klovn kan være kærestemateriale. At man skal lære at tilgive og indse at nogle forhold bare ikke skulle holde. At det kræver både boglig snilde og hurtige reflekser at redde en historielære og finde en skjult skat.

Historien er skrevet i et nemt og forståeligt sprog, nogle steder bliver det dog for meget talesprog, og andre ting bliver gentaget mange gange. Hvis du er til hæsblæsende tempo, venskaber der bliver testet, kærlighed der spirer og en skjult skat, kan denne bog varmt anbefales. Vær dog opmærksom på at det hele ikke er særlig højtideligt og det kan til være lidt for plat og lidt for langt ude. Det fungerer dog alligevel rigtig fint sammen - jeg var underholdt, men det er ikke en historie der krøb under huden på mig.

Tak til Lindhardt & Ringhof for e-bogen (bogen på billedet er lånt på biblioteket)


Fakta:
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet i: 2017
Antal sider: 307
4 ud af 5 stjerner

Livet som mor #18: Meninger

Livet som mor #18: Meninger

Efterhånden står det tydeligt for mig at Iris ikke længere bare gør hvad vi siger. Hun er ved at være en bestemt lille dame, der godt kan sige ja og nej - om hun altid ved hvad hun siger ja og nej til, kan jeg have mine tvivl om. Men hun siger det når hun bliver spurgt.

Hun er også begyndt at ville flere og flere ting selv - i hvert fald ofte. Hun kan selv tage jakke, sko og strømper af. Hun hjælper meget gerne med at komme i tøjet om morgenen. Hun er udmærket godt klar over at når hun får bleen af om aftenen og spurgt om hun vil i bad, at hun så skal løbe ud på vores store badeværelse for at komme i bad. Hun ved også godt at hvor hun skal gå hen og lede efter en smoothie og hvor hun skal smide den tomme pose ud bagefter.

Dog er hun også begyndt at være, flabet, vil jeg måske kalde det. Hun ved i hvert fald også godt hvornår hun gør noget hun ikke må. Som fx at spytte vand ud over det hele når vi spiser og hun har fået noget at drikke. Eller kaste mad ned på gulvet. Eller slå ud efter os når vi siger nej. Når vi skælder hende ud for de ting hun ikke må, griner hun ofte bare og det kan være svært for mig at se om hun rent faktisk forstår at vi ikke gider. For vi ser jo sure ud. Vi griner ikke. Om hun forstår det? Nja, jeg kan have mine tvivl.

Det kan ofte sætte min tålmodighed på prøve. Jeg forsøger at være pædagogisk. For det meste kan jeg også godt styre mig, men når jeg har sagt mange mange gange, kan jeg godt blive irriteret. Det resulterer i at jeg hæver stemmen, og det hjælper heller ikke. Så er ti dybe indåndinger, eller en overrækkelse af Iris til Emil, nogen gange bedre.

Det er dog så fedt at se hende udvikle sig så meget. Hun vil snakke mere og mere. Morgenmad, mælk, mor, far, traktor, gravko, bad og en hel masse dyrelyde, er de ord hun siger meget. Hun kan også pege dyrene ud når jeg spørger hvor de er i hendes bøger. Tiden går hurtigt - meget hurtigt!

Julie Kagawa; Iron Fey 1-4 [Sponsoreret]

Julie Kagawa; Iron Fey 1-4 [Sponsoreret indlæg af HarperCollinsNordic]

Bagsidetekst af første bind, "Jernkongen":
Jeg for gennem skoven, grene og blade slog mig i ansigtet, og jeg fulgte efter Grimalkins skygge så godt, jeg kunne. Bag mig hørtes lyden af grene, der knækkede, snerren, der gav genlyd, og den vrede goblinchef, der bandede, blev højere og højere i mine ører. Jeg hev efter vejret, og mine lunger brændte, men jeg tvang mine ben til at fortsætte, da jeg vidste, at jeg ville dø, hvis jeg snublede eller faldt.

Meghan Chase har en skæbne, som hun aldrig havde forestillet sig. Lige siden hendes far forsvandt for øjnene af hende for 10 år siden, har hun følt, at hun var lidt forkert. Hun har ikke rigtig passet ind, hverken i skolen eller derhjemme. Da en mørk fremmed begynder at holde øje med hende - og hendes bedste ven pludselig bliver mærkelig overbeskyttende, ved hun at noget er galt. Men hun kunne aldrig have gættet sig til sandheden - at hun er datter af en mystisk elverkonge, og at hun er en brik i et større magtspil. Nu har hun et valg; hvor langt vil hun gå for at redde dem hun elsker, og for at stoppe en ondskab, som intet magisk væsen nogensinde har vundet imod. Heller intet har forberedt hende på, at hun vil stå ansigt til ansigt med sit livs kærlighed, en ung prins, som hellere vil se hende død, end at lade hende røre hans iskolde hjerte.

Det er længe siden at jeg har læst en serie så hurtigt. Jeg blev dog en smule presset til det, da jeg modtog "Jernridderen", bog nr. 4 til lektør, og ikke havde læst de andre - derfor skyndte jeg mig at få dem læst. Heldigvis havde HarperCollinsNordic været så venlige at sende mig de foregående bøger som e-bøger og jeg fandt dem også på biblioteket.

Når det så er sagt - så er det helt klart en serie jeg føler der bliver omtalt alt alt for lidt! Selvom bøgerne er hurtigt læst - har læst dem på lidt over 3 timer - så er historien langt fra kedelig og jeg var underholdt hele vejen igennem og nød at kunne læse en serie til ende og ikke skulle vente i lang tid på næste bind. Selvom jeg læste bøgerne lige efter hinanden, fandt jeg det rigtig fint at der en form for referat i starten af hver bog. Det er skrevet ind i historien, så det passer til flowet i fortællingen og det fungerer rigtig godt. Her tænker jeg især på dem der har måttet vente på de næste bind.

Jeg har tidligere læst de to første bind i Julies "Sagaen om Talon" og "Iron Fey" minder meget om den: mennesker der opdager at der er en skjult verden, lige for øjnene af os, og som på en eller anden måde enten skal bekæmpes eller reddes. Sproget i begge serier er meget lig hinanden også - Julie har et virkelig dejligt skriftsprog med mange detaljer og beskrivelser, dog uden at det bliver kedeligt. Samtidig får hun blandet en god portion humor ind i dem, så jeg sad flere gange og klukkede over Pucks små stikpiller og humor - han er fantastisk!

Begge serier omhandler også umulig kærlighed - nu har jeg ikke læst Talon færdig (endnu!), så jeg ved ikke hvordan den ender, men Meghan og Ash, i "Iron Fey", må gå så grueligt meget igennem. I andre fortællinger har jeg godt kunne føle at det blev for meget, men i denne fungerer det rigtig fint. De har prøvelser der skal klares og selvom de begge to godt kan klynke lidt over det, var det ikke et irritationsmoment for mig. Tværtimod. Jeg kunne fint sætte mig ind i deres tanker, følelser og flere gange mærkede jeg en knugen om hjertet, når der igen skete noget uforudsigeligt, som skilte dem ad.

Jeg synes bestemt ikke denne serie har fået nok ros og omtale. Den er blevet omtalt som den nye "Twilight" og det synes jeg er fuldt fortjent. Der er drama, kærlighed, humor og meget andet der bare fungerer. Det svære valg om hvem Meghan skal være sammen med, kan minde om Bellas valg mellem Jacob og Edward. Den skjulte verden, som både Meghan og Bella opdager. Der kan drages mange paralleller. "Iron Fey" fortjener så meget mere omtale. For mig er det en virkelig fremragende, følelsesladet og fantastisk fantasy fortælling som burde læses af alle young adult fantasy fans!

Tak til HarperCollinsNordic for e-bøgerne! (Papirbøgerne på billedet er lånt på biblioteket)

Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider:
#1 - Jernkongen: 366 (4 ud af 5 stjerner)
#2 - Jerndatteren: 367 (5 ud af 5 stjerner)
#3 - Jerndronningen: 381 (5 ud af 5 stjerner)
#4 - Jernridderen: 400 (5 ud af 5 stjerner)

Siri Pettersen; Råddenskab [Sponsoreret]

Siri Pettersen; Råddenskab (Ravneringene, #2) [Sponsoreret indlæg af Høst & Søn]

Bagsidetekst:
Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. at dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt - og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er.

Hirka er ikke længere i Ymslanda. Turen gennem Ravneringene førte hende til vores verden, hvor hun for første gang befinder sig blandt folk, der er haleløse ligesom hende selv. Alligevel har hun aldrig følt sig mere fremmed. Samtidig gnaver savnet i hende, savnet efter Rime og den verden, hun har forladt. Men alt dette blegner, da hun langsomt forstår, hvem hun er, og hvilken betydning hun har. Kilden til råddenskab har tørstet efter frihed i tusind år. En frihed, som kun Hirka kan give.

Vær beret på at sætte alting på pause og blive suget tilbage til fortællingen om Hirka. For denne bog vil æde dig råt og spytte dig ud på den anden side, endnu mere tørstig efter mere end du har prøvet før.

Hvis du er til fantasy, "nordisk" mytologi, hemmeligheder og løgne, drama og kærlighed - alt sammen blandet til den perfekte cocktail og tilsat et malende, detaljefyldt og smukt flydende sprog - så skal du læse denne serie. Ikke noget med "måske" og "jeg vil tænke over det" - du skal læse den. For den er fantastisk!

Jeg var betaget af første bind, også selvom den føltes lang. Det har de første bind i serier en tendens til, men det er også forståeligt. For banen skal kridtes op. Personerne skal introduceres. Deres historie skal forklares og universet skal beskrives. Selvom jeg mindes "Odinsbarn" som lidt lang, blev jeg alligevel indfanget af den fascinerende historie. Af Hirka. Den haleløse mellem dem med haler. Hende der bærer råddenskaben uden helt at vide hvad det egentlig er og hvad den gør. Hirka der opgiver så meget, for et folk der ikke er hendes og for en kærlighed, der er umulig. Jeg forelskede mig i Rime. Den flotte arving til seerstolen. En stol og en titel han aldrig har bedt om, og selvom rollen er hans nu, er det en tung byrde for ham at bære. For Ymslanda er under forandring. En forandring Rime står i spidsen for, selvom det skaffer ham mange fjender. Samtidig kæmper han stadig for Hirka, selvom han tvivler på, om han nogensinde får hende at se igen.

Det er lang tid siden jeg læste "Odinsbarn", men alligevel kom handlingen hurtigt tilbage til mig og det var et kærkomment gensyn. Jeg vil anbefale serien til alle der efterspørger en god, spændende og medrivende historie. For selvom det er fantasy, tager den også andre samfunds problemer op. Rig og fattig. Hvor lidt man som menneske hjælper dem der har brug for hjælp. Hvor svært det er at være i et fremmed land, hvor man hverken kender sprog eller kultur. Forskellige typer af afhængighed. Hvordan venskaber opbygges og ødelægges. Hvordan kærlighed blomstrer og dør, alene på grund af en enkelt handling.

Jeg giver denne bog (og serie) mine varmeste anbefalinger. Jeg er bestemt hooked og jeg forventer mig store ting af afsluttende bind, som jeg vil begynde på med vemod. Jeg vil gerne vide hvordan det ender, samtidig med at jeg ikke vil vide det. For når sidste side er vendt, hvad er der så tilbage? Helt sikkert et savn efter mere!

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Råta
Udgivet i: 2016 (på dansk)
Antal sider: 466
5 ud af 5 stjerner

August wrap-up

August wrap-up

Det er igen blevet tid til et tilbageblik på læste bøger. Jeg må indrømme at august startede lidt sløjt ud og jeg frygtede at jeg ikke ville få læst særlig meget. Jeg ved ikke hvad der lige er sket, for jeg er én bog fra at have læst lige så mange som jeg gjorde i januar hvor jeg havde meget bedre tid. Jeg ved godt at flere af bøgerne er tynde, men alligevel. Jeg er inde i en rigtig god periode nu, hvor jeg føler mit læseoverskud er højt og jeg har en masse gode bøger jeg glæder mig til at læse.

Det er i alt blevet til 27 bøger! I alt 5158 sider.

Læste bøger:

Peter Gotthardt; Prinsesse Enhjørning (lektør)
Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren
Emil Blichfeldt; Min lillebror er mutant
Tom Percival; Helt normal (lektør)
Philip Pullman; John Blake - Mysteriet om spøgelsesskibet
Mette Finderup; Forbyttede børn (Gemini, #1)
Michael Ende; Den uendelige historie
Simona Ahrnstedt; Vovestykket
Krystal Sutherland; Vores kemiske hjerter
Roger Leloup; De udødeliges tempel (Yoko Tsuno, #28)
Erin Watt; Papirprinsessen (Royals, #1)
Mathieu Reynes; Indigo (Harmony, #2) (lektør)
Nils Roland; Muld & Mille (lektør)
Sigrid Groth; Lyst
Mette Finderup; Veje mellem verdener (Gemini, #2)
Siri Pettersen; Råddenskab (Ravneringene, #2)
Julie Kagawa; Jernkongen (Iron Fey, #1)
Julie Kagawa; Jerndatteren (Iron Fey, #2)
Julie Kagawa; Jerndronningen (Iron Fey, #3)
Julie Kagawa; Jernridderen (Iron Fey #4) (lektør)
Åsa Larsson; Nidstangen (Pax, #1)
Marini; I faderens navn (Skorpionen, #7)
Marini; Skyggen af en engel (Skorpionen, #8)
Marini; Sandhedens maske (Skorpionen, #9)
Emil Blichfeldt; Kobbernøglen (Roboys, #1)
Emil Blichfeldt; Sølvnøglen (Roboys, #2)
Emil Blichfeldt; Guldnøglen (Roboys, #3)

Månedens længste bog:
Med sine 564 sider er "Vovestykket" af Simona Ahrnstedt den længste bog jeg har læst i august og helt klart også en af de bedste. Det er en fremragende slutning på hendes trilogi.

Månedens korteste bog:
"Helt normal" er Tom Percival er med sine 30 sider den korteste bog jeg har læst. Men ikke desto mindre er det en billedbog med noget på hjertet og jeg vil klart anbefale.

Månedens mest overraskende bog:
Jeg læste "Vores kemiske hjerter" i forventningen om en god ya-kærlighedshistorie, og selvom den er det - overraskede slutningen mig. For det er bestemt en bog med meget på hjertet, men også en bog jeg ikke helt kan bestemme mig for om jeg kan lide.

Månedens bedste bog:
Der er flere kandidater her. "Nidstangen" er en bog (og serie) jeg ville ønske jeg havde læst før, for den er virkelig suveræn og vil helt klart blive en jeg anbefaler til unge fantasylæsere, især drenge. "Iron Fey"-serien er jeg blevet total bidt af og finder den både spændende og underholdende. Jeg vil dog vælge "Papirprinsessen", da jeg var fanget fra første side og slet ikke kunne slippe den, heller ikke da sidste side var vendt. Jeg er faktisk der hvor jeg vil læse 2'eren på engelsk, bare for at få den læst! Jeg elskede personerne og humoren deri og jeg glæder mig meget til de efterfølgende bind.

Hvad vil jeg læse i september?
Som jeg gjorde i august, vil jeg ikke lægge mig fast på nogle bøger, for det har en tendens til ikke at holde. Jeg satser dog på at få læst de næste i Pax-serien, som aftenlæsning inden jeg skal i seng. Samtidig håber jeg på at få læst nogle af dem der har ligget længe - jeg siger det rimelig tit, gør jeg ikke? Hm, måske jeg rent faktisk skulle få gjort noget ved det!

Hvad glæder du dig til at læse?