Vinder af fjerde adventskonkurrence!

Vinder af fjerde adventskonkurrence!

Så kan jeg udløse spændingen jeg startede sidste lørdag. Jeg bad jer gætte to titler på de to sidste bøger I kunne vinde. Jeg gav jer nogle hints som kunne hjælpe lidt - og måske var de lidt for nemme, for i hvert fald har alle der har deltaget gættet rigtigt! Alle har gættet på "Tusinde etager" og "Blændende højder" af Katharine McGee. Jeg har igen bedt min mand om at sige et tal, der passede til det nummer kommentar som blev den heldige vinder. Den heldige kommentar blev nummer 7 og det er: Rikke Simonsen!

Stort tillykke!

Tak til alle der har deltaget i mine små konkurrencer - jeg håber det har været hyggeligt og sjovt! Jeg har i hvert fald hygget mig med det, så mon ikke noget lignende kunne ske i 2018.

December wrap-up

December wrap-up

Så er det blevet tid til at sige farvel til årets sidste måned. Jeg gør status for hele mit læseår i et andet indlæg, dette er kun for december. For mit vedkommende har det være en utrolig dejlig december. Jeg har haft en masse fri, så der er blevet tid til at julehygge, pynte op, lave juledekorationer, købe julegaver og meget mere i et behageligt tempo og uden stress. Min mand og jeg har endda haft en kærestetur til København - bare for lige at komme lidt væk fra ting derhjemme - ikke at det går dårligt, men vi kender vist alle til at trænge til en smule luftforandring.

Der har også været tid til at læse en del dejlige bøger - 32 i alt, 4450 sider.

De læste bøger er:
Sidsel Sander Mittet; Stenløvens brøl (Krøniken om Morika, #3) (betalæser)
Maya Onodera; Stille daler sneen (lektør)
Dominik Rupp; Carlo & Kleo (lektør)
Ellen Holmboe; Og de onde lo
Line Leonhardt; Nelsons jul
Marie Skøjtt Jensen; Jul i Ribe
Andrezej Sapkowski; Det sidste ønske (Witcheren, #1)
Colleen Hoover; 9. november
Philip Pullman; La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv, #1)
Karen Vad Brun; Familie tur-retur (lektør)
Julian Gough; En ordentlig mundfuld (lektør)
Sarah J. Maas; Et rige af tåge og vrede
Susanne Lind m.fl.; Vintereventyr
Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb #3
Fabien Nury; Silas Corey - Aquila Komplottet, vol. 1
Fabien Nury; Silas Corey - Aquila Komplottet, vol. 2
Xavier Dorison; Lady Vivian Hastings, vol. 1
Mia Sheridan; Archers stemme
Alex Alice; Siegfried, vol. 2
Lorena Alvarez; Nightlights
King & Finch; Batman - Jeg er Gotham (lektør)
Hitch m.fl.; Justice League - Udslettelsesmaskinerne (lektør)
Andres H. Schmachtl; Tilde Æblekerne - Du er min største skat (lektør)
Nagabe; The Girl From the Other Side vol. 3

Månedens korteste bog:
Det er "Stille daler sneen ned" med sine 28 sider. Det er en lektørbog og en lidt trist en af slagsen.

Månedens længste bog:
Sarah J. Maas' "Et rige af tåge og vrede" er med sine 669 sider den absolut længste bog jeg har læst i december.

Månedens dårligste bog:
Jeg tror denne kategori skal omdøbes til næste gang jeg skal lave et wrap-up-indlæg, for det skurer så træls i mine øre. Jeg vil dog vælge "Det sidste ønske", da den - selvom det er en udmærket historie - bare ikke fangede mig.

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "9. november" her - for det er svært at leve op til en hype og hvis der er nogen forfattere der er blevet hypet i 2017, så må det være Colleen Hoover. For mig levede den dog bestemt op til mine forventninger.

Månedens bedste bog: 
Uden den mindste tvivl vil jeg sige "Et rige af tåge og vrede" - ja, jeg har også læst "Forestillinger om Støv", men den anden er bare så sublim god at, selvom Pullman er god, så er Maas bare bedre.

Jeg vil ikke skrive noget om hvad jeg håber at få læst i næste måned, for det er et helt nyt år og jeg har så mange bøger til at ligge, at selvom jeg gerne ville starte forfra, kommer det ikke til at ske. Jeg har mange hængepartier, jeg tror dog aldrig helt jeg kommer i bund med dem, men jeg vil arbejde på det.

Sarah J. Maas; Et rige af tåge og vrede [Sponsoreret]

 

Sarah J. Maas; Et rige af tåge og vrede [Sponsoreret indlæg af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Feyre er udødelig. Men alt har sin pris.

Efter at have reddet Tamlin fra en ond elverdronning vender Feyre tilbage til Forårsriget med kræfter fra alle Storfyrsterne. Men hun kan ikke slippe den forfærdelige gerning, hun måtte udføre for at redde Tamlins folk - eller den aftale hun indgik med Rhysand, den frygtede Storfyrste af Natriget.

Feyre drages dybere og dybere ind i Rhysands spind af politik og kærlighed, mens krigen ulmer og en ond kraft truer med at udslette alt det, hun har kæmpet for. Skal Feyre redde sin verden, må hun konfrontere sin fortid, omfavne sine evner og acceptere sin skæbne. 

Jeg har læst rigtig mange gode bøger i år, bøger der har holdt mig fanget fra aller første side og kun slap mig længe nok til jeg kunne få vejret, inden jeg dykkede ned i næste bind og historie. Bøger der indeholdt store kærlighedshistorier som spænder over umålelig tid, som kun vokser i styrke dag for dag den udleves, som umuligt kan glemmes eller gemmes væk. Historier der har indeholdt hemmeligheder, løgne, svig og smerte - alt sammen for at beskytte dem man elskede højst. Jeg har læst mange bøger i år, men den her. Den er virkelig i en liga for sig selv.


Jeg var meget betaget af første bind i serien, "Et rige af torne og roser" - jeg fandt eventyrsymbolikken spændende, universet fængslende, personerne tiltalende (dog let irriterende også), historien spændende og dynamikken i det hele, fuldstændig gennemført. Denne er bedre. Så meget bedre. Jeg har faktisk svært ved at beskrive det. For selvom det faktisk tog mig længere tid end jeg havde regnet med det ville tage at læse bogen, så var jeg fuldstændig opslugt hele vejen igennem. Jeg læste uafbrudt i to dage i fem timer hver dag. Jeg glemte at spise og drikke. Jeg glemte nogle gange at trække vejret. Jeg blev opslugt og nu, hvor sidste side er vendt og jeg ikke ved hvor lang tid jeg skal vente på næste bind, vil jeg næsten ønske jeg kunne starte forfra og nyde den ligeså meget én gang til - og én gang til og ... Jeg tror ikke dette er en historie jeg vil glemme. Jeg er fascineret af universet, ligesom jeg blev første gang jeg stiftede bekendtskab med Skyggerjægeruniverset. Når noget er så gennemført, er det svært at ryste det af sig igen når bogen er lukket.

Ellers kan "Et rige af tåge og vrede" ikke sammenlignes med noget andet jeg har læst. Den er helt sin egen. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har læst den før. Jeg fortryder jeg ikke har læst den før. For den har det hele. Det hele og mere til. Den har ødelagt mig for al fremtidig fantasy jeg kommer til at læse. For selvom jeg ikke kan sammenligne, vil jeg gøre det og intet kan nå denne - så god er den. Den fik mig til at grine af glæde og lettelse. Den gav mig gåsehud og hjertebanken. Den rev mit hjerte brutalt ud, trampede på det og satte det derefter sammen, stykke for stykke. Jeg har grædt og frygtet for hvad der ville ske på næste side. Det er sjældent jeg taler med så store ord - men jeg elsker den! Og jeg forstår fuldt ud hvorfor kapitel 55 er gået over i historien ... ja, det kapitel skal nok lige læses igen på et tidspunkt.

Min ven gennem utallige udfordringer. 

Min elsker. Som havde helet min nedbrudte og udmattede sjæl. 

Min mage, der imod alle odds og når alt havde virket håbløst, alligevel havde ventet på mig.

Jeg kan kun sige at hvis du ikke har læst denne serie, så kom i gang! Hellere i går end nu. Gå i gang med det samme. Sluk din telefon, meld dig syg fra dit arbejde (eller tag ferie). Sæt dig i sofaen og stop ikke med at læse før sidste side er vendt. For fanden det er godt!

"For stjernerne, der lytter - og drømmene, der kommer med svar."

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Court of Mist and Fury
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 669 sider
5 ud af 5 stjerner

Susanne Lund m.fl.; Vintereventyr [Sponsoreret]

Susanne Lund m.fl.; Vintereventyr [Sponsoreret indlæg af DreamLitt]

Bagsidetekst:
Der var engang ... en barneheltinde, der drog ud på en vigtig rejse, en drage, der ikke spyede ild, en pose af den fineste silke, en fortryllet rose, feer og kæmper, flere prinser og prinsesser, en månemand og en soldronning, snevejr og mystiske vinterskabninger. Hvor stammer sne fra, og hvordan genfinder man juleglæden? Hvad kan et varmt hjerte gøre mod vinterens frost?

Eventyr er ikke rigtig en genre jeg læser meget af, jeg har læst nogle gendigtninger og nyfortolkninger, men sådan eventyr i sin klassiske forstand er ikke noget jeg læser meget af. Måske man burde lave december til eventyrets måned, da altid på en eller anden måde er mere magisk i december end ellers.

I denne bog er der samlet tolv smukke, skrøbelige, stærke, spændende og stemningsfyldte eventyr der tager læseren med på flere magiske rejser. Der er både eventyr der foregår i den nutiden og eventyr der foregår i deres helt egne tid uden for vores normale tidsanskuelse. Eventyr har den evne at det er ligegyldigt om det er nutid, fortid eller fremtid, de giver et blik ind i en verden fyldt med magi og næstekærlighed. Derfor er det både lærerigt at læse om pigen der savner vinter og som skal stoppe maskinerne og bilerne for at få vinteren tilbage og om dronningen der har en frygtelig ægtemand der forlanger alt for meget, men som det lykkedes hende at narre. Det er inspirerende at læse om den lille dreng uden familie, men som får husly for at fortælle historier, men som inderst inde ønsker sig et sted at holde til. Han hjælper Kong Vinter, som ingen tror på, til at blive mægtig og stor igen og måske endda får drengen sit juleønske opfyldt. Vi læser om den unge pige der bor hos dragen for at redde sin familie, men som bliver forrådt af sin onde stedmor og som må gå så grueligt meget igennem for at få sin prins - jeg kunne ikke lade være med at tænke på "Historien om en moder" da jeg læste den og min hjerte blev knust. Hvis der er et eventyr der altid giver mig hjertebanken og gåsehud, så er det "Historien om en moder" - den er episk!

Alle eventyrerne kan nydes sammen med dem du holder kær. Sæt jer godt til rette på sofaen, tænd op i pejsen eller stearinlys, pak jer ind i varme tæpper og læs et eventyr. Nyd at være sammen, sæt farten ned og læg mobilerne væk. Eventyr nydes bare bedre sammen, uden forstyrrende elementer og i ro og mag. Snak sammen om eventyrerne bagefter - for hver især har moraler vi kan lære af og bruge i vores hverdag. Eventyr skal ikke være en løftet pegefinger, men et råd til hvordan man skal være overfor andre - især hvis man gerne vil have at andre skal være gode ved en selv. Og vil vi ikke alle sammen det?

Slutteligt vil sige at illustrationerne til hver af historierne er utrolig smukke. Papirsklip der symboliserer handlingen i historien. De er virkelig yndefulde og detaljerede - når I har snakket om historierne, vend så tilbage og snak om illustrationerne.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2017
Antal sider: 214
4 ud af 5 stjerner

Adventskonkurrence #4

Adventskonkurrence #4: Fjerde søndag i advent

.... hvilket det jo ikke helt er endnu, men siden fjerde søndag i advent også er juleaften, har jeg besluttet at snyde lidt. For jeg er ret sikker på at rigtig mange af jer har andre ting på programmet i morgen, end at læse blogs og deltage i konkurrencer. Det har jeg i hvert fald.

I søndags kunne I vinde hele fem fantastiske fantasy fortællinger, og jeg er virkelig glad for at I vil lege med og at I har leget med de tidligere søndage. Det er rigtig dejligt og jeg siger mange tak! I søndags var opgaven at like og kommentere et bestemt billede på Instagram og igen har jeg fået hjælp. Det blev: zaprofyt - der lærte mig om hjerneprut-emojien! Genialt! Mange tak og: 

Stort tillykke!

De fem bøger du har vundet er:
Thilo P. Lassak; Stormgaard 1-2
Emil Blichfeldt; Dragepigen for enden af regnbuen
Martin Vinter Madsen; Slangestenen
A. Silverstri; Fast arbejde

Og nu - da da daaam, den sidste konkurrence!

I skal igen gætte en serie som I kan vinde. Præmien er både første og andet bind i serien og er venligst sponsoreret af det pågældende forlag - shh, jeg siger ikke noget før om en uge.

Jeg vil dog give jer lidt hints:
1. Begge bøger er udkommet på dansk i år
2. Jeg har selv kun læst første bind
3. Titlerne på begge bøger er på to ord
4. Historien foregår i fremtiden og meget højt oppe
5. I første bind bliver en af hovedpersonerne slået ihjel - vi ved ikke hvem før til sidst ... og personen falder ...

Som sagt før, for at deltage skal I skrive i kommentarfeltet hvilken serie I tror der er tale om. Fristen for at svare er lørdag den 30. december kl. 12 - herefter trækker jeg en vinder.

God fornøjelse og glædelig jul!

Colleen Hoover; 9. november

Colleen Hoover; 9. november

Bagsidetekst:
Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York for at forfølge sine skuespillerdrømme, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende forfatterspire Ben. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden hun skal rejse, sammen.

Da de skilles, aftaler Fallon og Ben at mødes på den samme dag de næste fem år. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver en inspirationskilde for Bens forfatterdrømme. Men undervejs kommer hverdagen og livet på tværs - på trods af de stærke følelser de nærer for hinanden.

Jeg har nu læst alle Colleen Hoovers bøger - i hvert fald dem der er oversat til dansk - og hun kan noget helt særligt. Selvom jeg ikke var så glad for "Måske en dag", så har hun helt styr på det med at skrive om kærlighed. Jeg havde troet at "Det ender med os" var hendes bedste, men den her er deroppe og kæmper om pladsen. Jeg havde ikke troet at mit hjerte kunne knuses flere gange i løbet af samme bog - hvor tog jeg dog fejl.

For dette er en historie om soulmates, om kærlighed og om en kærlighed der ikke burde finde sted. En kærlighed som vokser på trods. På trods af afstand og tid. På trods af hverdagen og livet som kommer i vejen. Både Fallon og Ben prøver at kæmpe imod, men de kan blot se til fra sidelinjen og se deres forslog slå fejl. For inderst inde - ligegyldigt hvor meget de kæmper - kan skæbnen ikke undgås, i hvert fald ikke for dem. "Det ender med os" handler om at sige fra på det rette tidspunkt og stå ved den beslutning. Stå ved at turde træffe et valg om at forlade den man elsker, for at være der for en man elsker endnu højere. I "9. november" handler det om kærlighed der vokser frem selvom der er sket noget utilgiveligt. Det lurer hele tiden under overfladen, men alligevel blev jeg overrasket. Mit hjerte slog et ekstra slag da sandheden kom frem og især måden det sker på. Endelig er alt faldet på plads, blot for at blive revet bort på den tid det tager at vende et stykke papir i en bog.

Jeg kunne godt lide de skiftende synspunkter i historien. Det gav en helt særlig forståelse for både Ben og Fallon og jeg kunne især godt lide at vi intet hører om de andre dage i året hvor de ikke ses. Vi hører kun om deres møder den 9. november. Det gør at vi som læser efterlades med en masse spørgsmål og gætværk som fortsætter hele vejen igennem bogen. For hvad sker der i deres liv de 364 andre dage i året? Jeg kunne også godt lide at se dem begge to vokse til voksne mennesker. De er 18 da vi møder dem første gang og de skal begge virkelig meget igennem før de er klar til hinanden - i hvert fald rigtig klar. Klar til at elske ubetinget, uselvisk og uhøjtideligt. Til bare at elske hinanden og dem selv. Jeg synes det bliver fremstillet på en fin måde at de ikke er klar den første 9. november og at deres historie er større. Større end blot en dag.

Det er en historie der læses bedst med varm kakao i koppen, et varmt tæppe pakket om kroppen og lyden af regn på ruden. Det er en historie der vil få dig til at grine af Fallons gå-på-mod og humor, af Ben og hans forfatterhumor og meget andet. Det er en historie der vil tage fat i dit hjerte og afbryde det flere gange, blot for at starte det igen hver gang. En historie der får dig til at græde af sorg når det ikke lykkes og af glæde når det gør. Det er en fortælling om at finde sig selv, om at turde finde sig selv og stole på en selv. En historie om at være foranderlig og om at turde tage springet ud i det ukendte for det man brænder allermest for. Om underdoggen der vinder det hele til sidst.

Det er godt, hjertevarmt, familiært, trygt, frygteligt, knusende og fantastisk. Colleen Hoover har gjort det igen!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: November 9
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 5 stjerner

Philip Pullman; La Belle Sauvage [Sponsoreret]

Philip Pullman; La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv, #1) [Sponsoreret indlæg af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Så var der ordet Støv, med stort S, som om det ikke var almindeligt støv, men noget særligt ...

Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men så kommer en helt særlig vinter, hvor det regner som aldrig før, og hvor konflikten mellem videnskab, religion og politik for alvor spidser til. Malcolms øjne åbnes for en helt ny verden, og en skæbnesvanger aften får han ansvaret for spædbarnet Lyra. Sammen må de nu begive sig ud på en rejse, der ændrer deres liv for altid.

Serien om Lyra og "Det gyldne kompas" er en af mine yndlingsserier. Jeg har læst "Det gyldne kompas" flere gange, men jeg må indrømme, at turen tilbage til Oxford har givet mig lyst til at læse hele serien igen og ikke blot første bind. Jeg er ret sikker på at min læseoplevelse af den som voksen vil være noget anderledes end den var da jeg læste den første gang som teenager. Dengang så jeg den som et fantastisk eventyr til en verden fuld af mystik og fortællinger. Jeg var (og er stadig) vild med ideen om en daimon - dengang jeg læste den første gang, var jeg ensom og ville virkelig ønske at jeg havde haft sådan en, så jeg aldrig var alene. Det tror jeg var en af grundene til at jeg holder så meget af bogen - fordi den repræsenterer en vigtig, om end trist, del af min opvækst.

Da jeg hørte at Pullman ville vende tilbage til Lyra og hendes verden, var jeg først jublende glad, for derefter at blive lidt skeptisk. Det er efterhånden mange år siden - 21, for at være korrekt (for den danske udgave) - at han begyndte historien, kunne han bibeholde niveauet? Fortællingens helt særlige stemning? Ville han kunne bygge en intro op, der var værd at læse? Jeg var nysgerrig og spændt på samme tid. Det er nok også derfor jeg har ventet et stykke tid med at læse den. Fordi, årh, hvis nu den skuffede? Hvis nu jeg ikke følte det som at vende hjem? Det var også med bankende hjerte at jeg begyndte at læse den. Jeg har med vilje ikke læst hele anmeldelser af den, af frygt for at mit billede ville blive alt for malet af hvad andre synes. Det har dog været svært at undgå overskrifter helt, men jeg kan kun give mig til at synge med samme stemme. For Pullman har virkelig gjort det igen!

Hånden på hjertet, jeg har kun læst én anden bog af ham, og det er en helt anden genre. Men den her genre? Fantasy, videnskab, religion og politik blandet sammen? Det kan han bare. Jeg følte mig velkommen af sproget i historien og befandt mig straks i Oxford igen - dog ikke helt med de samme personer, men stemningen er perfekt. Jeg er virkelig imponeret over, at han, efter så mange år, kan finde tråden og fortsætte - eller begynde endnu tidligere, må del vel være. For jo, vi er tilbage i Oxford, men det er ikke det Oxford som Lyra kender - ikke endnu i hvert fald. Jeg synes det var rigtig fedt at flere af personerne er nogle som Lyra også møder - og den måde vi får disse møder beskrevet er sublimt gennemført og helt i tråd med resten af fortællestilen, som er lige så magisk og fængslende som i "Det gyldne kompas". Vi føres ind i en verden hvor kristendommen bliver sat på prøve af videnskaben og hvor videnskaben må arbejde i det skjulte på grund af kristendommen. Vi får ikke smagt så meget på den politiske del i denne, men mon ikke det kommer? Jeg vil dog sige at hele Malcolm og Alices rejse med Lyra er ret spændende læsning, for ikke alene må han kæmpe for at overleve, han er også fast besluttet på at redde Lyra og de ting de bliver udsat for er ikke for sarte sjæle og slet ikke for små børn. De klarer det virkelig godt, taget dette i betragtning. Rejsen foregår ikke kun i vores verden, men pga. det der sker i havene (og i himlen) kommer de også på en rejse ind i de mytiske, i fantasien og i de farer disse skjuler. Jeg fik kuldegysninger og en knugen om hjertet flere gange undervejs.

Jeg håber på at min tid næste år vil være til at genlæse "Det gyldne kompas"-serien, så jeg er helt klar når næste del i denne udkommer - den foregår nemlig efter "Ravkikkerten" og jeg er lidt rusten i hvad der helt præcis sker i den. Jeg vil slutte med at sige at jeg er ligeså hooked nu, som jeg var da jeg læste "Det gyldne kompas" første gang. Dette er og bliver noget af det bedste fantasy - både for store og små - for det kan Pullman nemlig: skrive en fantasyhistorie, hvor læseren, alt efter alder, vil læse to (eller flere) vidt forskellige historier. Som en lille bøn til sidst, vil jeg dog håbe at denne ikke bliver filmatiseret og hvis den gør, så gør det dog ordentligt!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: La Belle Sauvage
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 574
5 ud af 5 stjerner

Line Leonhardt; Nelsons jul [Sponsoreret]

Line Leonhardt; Nelsons jul [Sponsoreret indlæg af Calibat]

Bagsidetekst:
Nelsons familie skal holde jul. Anden er i ovnen og juletræet står pyntet og klart. Alt er faktisk helt perfekt. I hvert fald lige indtil Malthe tænder stearinlysene på juletræet og der går ild i træet, lige før familiefotoet bliver taget. Nelson og far må ud på en mission efter et nyt juletræ, mens mor og Malthe må få styr på hjemmet. Og midt i det hele kommer mormor og morfar. Nelsons jul ligner en total katastrofe. Men mon ikke det ender godt alligevel? Det plejer det at gøre i Nelsons familie.

Som børnebibliotekar burde jeg nok have læst Vitello og Villads, men det har jeg ikke - endnu! Det bliver et af mine nytårsforsætter. Jeg er dog ret sikker på at Nelson minder om de to og jeg håber virkelig at han bliver så kendt som dem. Der er en humor som både er for de store og små. Der er en historie mellem linjerne som nok mest de voksne vil fatte, men så får de også noget ud af at læse bogen, udover den gode historie.

Jeg vil dog også sige at denne historie gav mig virkelig ondt i maven - lidt ligesom når jeg ser Klovn, hvilket ikke sker særlig tit, for jeg kan ærlig talt ikke holde ud at se det. Netop fordi det er langt ude og pinligt. Nelson er ikke nær så slemt, men stadigvæk. Alt hvad der kan gå galt, lader til at gå galt for denne stakkels familie - og så lige i sidste øjeblik inden jul. Ret typisk faktisk. Det ville jo ikke være kaotisk og stressende hvis det gik galt den 4. december. Hvis det var mig ville jeg gå i seng og græde og ønske dagen var slut. Men det gør de ikke i Nelsons familie. De kæmper videre og er fast besluttede på at få det til at fungere og blive en god aften - det tager jeg hatten af for. 

Hvis jeg stod i deres situation er jeg heller ikke sikker på at mit sprog og min forståelsesevne ville være så stor som både mor og fars er i historien - mon det ville have set anderledes ud hvis det ikke var en børnebog? I så fald, er jeg ret sikker på at der var blevet talt med meget meget store bogstaver overfor mormor og morfar - der lader til at være fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, hvis jeg kan tillade mig at skrive det.

Hvis du er lidt julestresset og ikke føler du har styr på noget - så læs den her bog. Den vil helt sikkert få dig ned på jorden igen og indse at du faktisk har ganske godt styr på det, også selvom du stadig mangler at købe nogle gaver og pynte op - bare rolig, du når det nok! Samtidig vil du få et smil på læben og glæde dig over at du ikke står i Nelsons sko, og mon ikke også du vil lære at sige pyt og komme videre på en ordentlig måde. Det er i hvert fald det jeg vil tage med fra bogen!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 68
4 ud af 5 stjerner

Andrzej Sapkowski; Det sidste ønske

Andrzej Sapkowski; Det sidste ønske (Witcher, #1)

Bagsidetekst:
Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og omhans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. Men ikke alt, der uhyggeligt ud, er ondt - ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber. 

Med sin blanding af western, middelalderens ridderromaner og slavisk mytologi er witcher-serien forfriskende inden for sin genre. Her er et velfungerende plot og veldrejede intriger, som minder om dem man kan møde i The Game of Thrones. Her er galgenhumoristiske skildringer af et eventyrligt univers med næsten lige så mange gakkede finurligheder som i Harry Potter. Det nærværende drama udspiller sig i de mest fantastiske omgivelser og er så overbevisende fortalt, at man er fanget med det samme.

Jeg havde egentlig skrevet en helt anden anmeldelse til at starte med. Denne bog skulle vi læse til den fantasylæseklub jeg er i og efter vi har snakket om den, har jeg valgt at lave min anmeldelse om. Jeg laver ikke mit antal stjerner om, da det stadig ikke lige er noget for mig. Jeg ved ikke helt præcis hvad det er - selve universet, personerne, handlingen - en blanding af det hele. Mange af dem fra læseklubben sammenlignede den meget med spillet, og siden jeg ikke har prøvet det, ved jeg ikke om jeg mangler det ekstra lag som det åbenbart giver. Det var i hvert fald tydeligt at de var meget mere begejstrede for bogen end mig.

Til at starte med fandt jeg det virkelig forvirrende at vi springer så meget frem og tilbage i tiden. Måske fordi jeg læste den over en forholdsvis lang periode, men historien fangede mig bare aldrig rigtig. Der er nogle mellemspil mellem hver historie hvor vi følger Geralt mens han slikker sine sår i et kloster. Historierne indimellem har deres egne handlinger og personer. Disse historier er så med til at bygge grund for de efterfølgende bøger i serien - har jeg lært. Jeg tror dog ikke min interesse for bogen er stor nok til at jeg vil læse videre - i hvert fald ikke lige nu.

Jeg havde forventet en mere wow-agtig-følelse mens jeg læste den, men den indfandt sig aldrig. Jeg synes at personerne klikkede fint sammen, sproget er meget a la John Flanagans i "Skyggens lærling", især humoren er noget af det der bærer historien meget. Geralt har en suveræn form for humor og selvom han skal forestille sig at være det her hårde super-menneske, så er han faktisk mere menneskelig end de menneskelige karaktere i historierne. Han burde ikke blande sig eller knytte bånd, men det gør han og det er med til at gøre ham til en helt ok fyr, selvom han nok ikke slå mig for at sige det. Som sagt kender jeg ikke spillet, og jeg følte ikke at jeg kender universet nu, efter jeg har læst bogen. Jeg har ikke noget klart billede af hvor borge, skove osv. er placeret i forhold til hinanden, og det ødelægger lidt mit helhedsindtryk. Det synes jeg er ærgerligt.

Noget af det gode i historien er alle eventyrfortællingerne der er med. Nu vil jeg ikke kalde dem nyfortolkninger, for det er nok herfra de udspringer på en eller anden måde. Eventyrene er dystre og ikke som vi kender dem, men de monstre der er med, er nogle af dem Geralt kæmper imod. De er inkorporeret på en rigtig god måde og spiller en stor rolle. For vi lærer gennem de møder med eventyrskildringerne at alt hvad der ser grusomt ud, ikke altid er ondt, og ikke alt der er smukt, er godt. Samtidig er universet vi befinder os i, i forfald. Der er både samfunds- og naturmæssige ændringer undervejs, som ikke alene berører Geralt, men alt levende - både godt og ondt. Dette trækker fine spor til hvordan verden er i dag og det er noget af det fantasy er så godt til: vise virkelige problemer i en fantasy-setting, men så vi stadig lærer af det og bliver klogere.

Selvom min anmeldelse nok nu er blevet overvejende god, kan jeg stadig ikke slippe mine første følelser omkring den. Jeg blev stadig aldrig rigtig fanget af historien, måske fordi det er flere små historier og derfor bibeholder jeg min bedømmelse på 3 ud af 5 stjerner.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Ostatnie zyczenie
Udgivet i: 1993 (på polsk) 2016 (på dansk)
Antal sider: 361
3 ud af 5 stjerner

Adventskonkurrence #3

Adventskonkurrence #3: Tredje søndag i advent

Så blev det tredje søndag i advent og der skal trækkes endnu en vinder og sættes følger bøger på højkant!

Sidste søndag skulle I svare mig på hvilken realistisk ungdomsbog der var den bedste I havde læst i år og igen har min mand været behjælpelig med at sige et nummer, som passer til det nummer af kommentarer som blev vinderen. Denne gang blev det nummer 7: Louise Dam! Hun har valgt "Radio Silence" som den bedste - jeg har endnu ikke selv læst den, men det kan være jeg skal gøre det nu! Der er en bogpakke på vej til dig og de bøger du har vundet er:

Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet

Mattias Edvardsson; Hold ud

Line Leonhardt; Hul igennem

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Stort tillykke!

Nu til denne søndags konkurrence. I denne omgang er det hele 5 bøger I kan vinde og igen er det fantasygenren vi er ude i. Der er lidt af det hele og jeg afslører igen ikke hvilke 5 bøger I kan vinde. Lidt overraskelse skal der vel være.

Det I skal gøre for at deltage denne gang er at gå ind og følge min Instagram-profil (LineDalbro) og like og kommentere billedet (det der er magen til det øverst i dette indlæg) med jeres yndlings emoji.

I har til på lørdag kl. 12 til at gøre dette, hvor efter jeg trækker en vinder. Jeg har valgt lørdag, da alle nok har travlt med noget andet på søndag. Når jeg trækker vinderen lægger jeg også den sidste konkurrence op. 

God fornøjelse!

Stephanie Garber; Caraval [Sponsoreret]

Stephanie Garber; Caraval [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
En legendarisk konkurrence.

En tryllebindende kærlighedshistorie.

Et ubrydeligt bånd mellem to søstre.

Velkommen, velkommen til Caraval ... Pas på, du ikke lader dig rive med.

Jeg fik "Caraval" i en OwlCrate tidligere i år og jeg var mystificeret af forsiden, bagsideteksten og løftet om magi og mystik som den lovede. Da jeg så at den kom på dansk blev jeg endnu mere ekstatisk, for så vidste jeg, at chancen for at jeg fik den læst, var endnu større. Nu har jeg læst den og jeg kan sige to ord: LÆS DEN!

Jeg har tidligere læst "Nattens cirkus" som også handler om et cikus, magi, kærlighed og hævn. Jeg havde ikke troet at nogen anden bog kunne indfange stemningen, lydene, smagene og alle de andre sanseindtryk af cirkus som den gjorde - jeg tog fejl. "Caraval" klarer dette på fineste vis. Jeg blev trukket ind i en magisk verden, hvor intet er hvad det giver sig ud for at være, hvor alle har noget at skjule og hvor hemmeligheder og løgne styrer dagsordenen. Til en verden af smukke kjoler der skifter udseende efter humøret, til mørke tunneller der forstærker dine dystre tanker og mystiske personer spiller mange forskellige roller.

"Caraval" er ikke blot en fortælling om et cirkus der er fyldt med magi og som kan opfylde dit højeste ønske. Det er også en fortælling om to søskende der vil gøre alt for hinanden - endda dø. "Caraval" fortæller hvordan båndet mellem to piger kan styrkes når faren er voldelig og afstraffer dem på skift, alt efter hvem der har forbrudt sig imod ham og hans regler. Vi får historien om en familie i forfald, om to unge piger der mangler og savner deres mor, og om deres kamp for at finde ud af hvad de hver især ønsker af deres fremtid. At tryghed og sikkerhed ikke nødvendigvis betyder at man er lykkelig. Scarlett ønsker en tryg fremtid for sig selv og sin søster, Donatella, men søsteren ønsker brændende at Scarlett ville løsne lidt op og prøve at leve livet lidt.

Jeg er vild med Scarletts forandring bogen igennem, fra den stille pige, der udelukkende tænker på sin søsters ve og vel, hvor alle beslutninger drejer sig om hende, til en ung kvinde der rent faktisk tør tænke på hvad hun selv vil og hvad hun selv ønsker. Selvom Scarlett godt kunne irritere mig lidt en gang imellem, hun er lidt klynkende til at starte med, så går det over, jo længere ind i Caraval hun rejser og jo dybere ind i spillet hun dykker. Jeg har opsnappet af der er en to'er, som jeg håber kommer til at blive fortalt af Donatella, for hun har også hemmeligheder og jeg er sikker på at hun også kan meget mere end blot at være flirtende, charmerende og smilende.

Hvis du er til duften af candyfloss, til spejlsale hvor alt bliver forvrænget så man ikke kan se sandheden, personer i forkældning, magi og kærlighed der først er utænkelig, for til sidst at blive uvurderlig, så er det er helt klart en bog for dig! Jeg er total hooked og ville ønske at jeg selv kunne besøge Caraval - men igen, man skal passe på hvad man ønsker!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Caraval
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 413
5 ud af 5 stjerner

Marie Skøtt Jensen; Jul i Ribe [Sponsoreret]

Marie Skøtt Jensen; Jul i Ribe [Sponsoreret indlæg af Mellemgaard]

Bagsidetekst:
De to brødre Viktor og Christoffer bliver kastet ud i et sandt juledrama, da de møder de to nissesøstre Juliane og Julie, hvis forældre er blevet bortført af de onde Sortebrødre. Jagten på pigernes forældre bringer børnene ud på en rejse gennem Ribe Domkirkes historie, der rummer mange hemmeligheder. Samtidig truer den hjemlige katastrofe, da drengenes forældre er uenige om alting, og en skilsmisse lurer lige om  hjørnet. Et gammel pergament i flere dele kan måse vise vejen, men tiden er knap. Mens børnene prøver at opklare hemmelighederne og løse mysteriet om bortførelsen, lurer Sortebrødrene i skyggen og forsøger at udslette nisserne. De fire venner skal nu bruge al deres mod og styrke, samt en god portion kærlighed, hvis det skal ende med at blive en glædelig jul.

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg virkelig godt kan lide jul og alt hvad der hører sig til - også julekalender, om det så er i tv eller i bogform, er ligegyldigt. Det med at man følger en historie i 24 dage, hvor der både er drama, spænding og action, og hygge, ro og glæde, det kan jeg godt lide. Nogle julekalendere formår dette bedre end andre, dette er desværre en af dem hvor det kikser lidt - i hvert fald for mig. Til gengæld tror jeg at denne bog vil begå sig noget bedre på film end den gør i bogform.

Først vil jeg sige at selve plottet og historien er rigtig god. Ideen er spændende og jeg kan godt lide en julekalender som man rent faktisk lærer noget af. Både når man er barn og voksen. I denne bliver vi introduceret til historien om Ribe Domkirke, til sortebrødre der ikke kunne lide jul og til gammel tro på nisser. Samtidig bliver vi introduceret til en familie i krise, hvor mor og far skændes, og børnene føler sig udenfor og usikre på om julefreden nu rent faktisk når at sænke sig. Derudover møder en af drengene også sin første kærlighed, og det er der selvfølgelig også lidt drama omkring. Disse ting fungerer rigtig godt. Der er de onde sortebrødre der vil afskaffe julen på en noget voldsom vis, og de gode, Christoffer, Viktor, Julie og Juliane, der forsøger at forpurre de ondes planer. Hvilket ender med en masse drama, folk der bliver kidnappet, en der bliver bundet til en flagstang i toppen af domkirken og meget mere.

Når det så er sagt, bliver jeg nødt til at forklare hvorfor jeg synes denne bog ville gøre sig bedre på film. Det vil den fordi sproget i bogen er virkelig forvirrende, kedeligt og meget hverdagsagtigt. Der er ikke mange detaljerede beskrivelser af de scenarier vi møder og det gør at jeg havde svært ved at se stederne for mig. Jeg har aldrig været i Ribe, så jeg ved ikke hvordan der ser ud. Samtidig skiftes der scene i kapitlerne flere gange og jeg havde svært ved at finde ud af hvor jeg var henne. Der er også flere gange hvor fx Christoffer og Viktor er et sted, for at være et andet sted i næste linje. I de første linjer bliver drengene vækket af deres mor, og et par linjer senere bliver vi præsenteret for en Lene - som så er deres mor, men som, på den måde det er skrevet, sagtens kunne forestille at være en søster. Jeg blev i hvert fald lidt forvirret. Jeg ved ikke om sproget er sådan fordi kapitlerne skal læses et ad gangen, og så skal de helst ikke være for lange, men for mig ødelagde det virkelig læseoplevelsen. Jeg sad faktisk - på trods af den ellers spændende handling - og blev så forfærdelig træt flere gange, fordi jeg netop skulle kæmpe mig igennem sproget.

Det er rigtig synd for bogen, for som skrevet før, er plottet rigtig godt, men udført knap så godt. Øv øv! Jeg vil dog slutte med at sige at jeg nåede at komme i julestemning og jeg synes atmosfæren af jul er med i historien. Jeg sad faktisk og nynnede med når far Ulrik synger med julesange!

Tak til forfatteren og Mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 221
3 ud af 5 stjerner

Ellen Holmboe; Og de onde lo [Sponsoreret]

Ellen Holmboe; Og de onde lo [Sponsoreret indlæg af Alvilda]

Bagsidetekst:
Glæd dig til en samling amoralske dyrefabler, hvor de onde ler, og de gode bli'r ædt ...

Amoralsk og umoralsk
Amoralsk er den, der ikke har nogen moral og ikke kan kende godt fra ondt.

Umoralsk er den, der kender forskel på godt og ondt, men som alligevel bryder de vedtagne regler, bevidst eller udbevidst. 

Først vil jeg sige: wow!! For denne billedbog er - på trods af indholdet - noget af det smukkeste jeg har set længe! Selve bogen er stor og den flotte illustration på forsiden lover dystre og makabre historier - og det holder den.

Så vil jeg så sige, at hvis man ikke kan lide amoralske og umoralske personer og historier, så skal man ikke læse videre. Jeg vil dog mene at alle - både børn og voksne - ville kunne finde bogen både spændende og lærerig og bestemt også underholdende. Nogle af historierne er så makabre at man må ryste på hovedet for at komme videre i bogen. Bogen indeholder 12 meget forskellige og dog rimelig ens groteske historier. Forskellige fordi de omhandler meget forskellige personer, måske nærmere dyr, ens fordi de alle tager det at være amoralsk op. Der er bl.a. historien om børnene der spiser deres far og sætter jagten ind på deres mor. Der er historien om pingvinerne der slår isbjørne ihjel og spiser dem - hvilket også forklarer hvorfor der ingen isbjørne er på Sydpolen, så lærte jeg også det. Der er historien om løvinderne, der spiser den utilfredse og meget dovne hanløve.

Selvom bogen kun er på 32 sider, vil det tage dig meget lang tid at læse den. Historierne er også forholdsvis korte - ingen er mere end én side lang - men indholdet af disse fabler og illustrationer vil fastholde dig lige lidt længere på hver side. For der er leget med sproget i teksten. Selvom handlingerne er mørke og dyster, er sproget let og levende og det er virkelig fedt at læse. Illustrationerne er virkelig en klasse for sig. Sjældent har jeg set så mange detaljer på hver side. Samtidig passer de til de enkelte historier og jeg kan kun forestille mig det kæmpe arbejde det har været at lave dem. For ikke alene passer de til hver enkelt historie, de er også meget naturtro og store. Ikke alene er der en helsides illustration til hver historie, der er også en ramme til hvert tekststykke, som igen passer til historien. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på biologilokalet der hvor jeg gik i gymnasiet hvor der stod kranier, udstoppede dyr og dyr i glas. Det er meget gennemført!

Hvis dette var en lektørudtalelse ville jeg skrive noget i stil med at det må være den smukkeste og mørkeste billedbog jeg har læst i år og at den helt klart skal anskaffes. Dette er dog ikke en lektør, men anbefalingen står stadig ved magt. Det er virkelig noget af det flotteste jeg har læst i år - helt klart det mest makabre, men det er på ingen måde en dårlig ting i denne sammenhæng. Jeg vil med glæde kaste mig over flere fabler fra denne forfatter og illustrators hånd en anden gang.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 32
5 ud af 5 stjerner

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret]

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret af forfatteren og Turbine]

Bagsidetekst til "Beskytteren":
Sigurd har kun én tanke i hovedet. At finde sin lillesøster Svanhild og bringe hende sikkert hjem. Men det er ikke så let, for Svanhild er blevet bortført og er nu forsvundet i Skoven, et uvejsomt sted præget af dystre kræfter, hvor klokkemagerne forsøger at holde såvel Mørket som skyggefolket på afstand. Og da Sigurd møder klokkemageren Myrhat, går det op for ham, at ingen nogensinde har fortalt ham sandheden. Om hans hjem. Om hans forældre. Om den skov, han har boet i hele sit liv. Og om, hvad der lurer i Skovens mørke ... 

Jeg har flere gange kigget på disse forsider når jeg var på arbejde og tænkt at de var utrolig smukke og stemningsfulde. Jeg har tidligere nævnt at forsiden ikke lever op til indholdet af bogen - det er ikke tilfældet her! Historien indeni begge bøger er mindst ligeså flot, spændende og stemningsfuld som forsiderne er.

Selvom aldersgruppen er for 10-14 år, er det bestemt læseværdigt fantasy - også for voksne. Jeg var virkelig grebet af historien og kunne slet ikke lægge bøgerne fra mig igen - derfor er det lidt øv at 3'eren endnu ikke er udkommet. Det er fantasy på et meget højt niveau for aldersgruppen. Det er high fantasy, men ikke noget der skræmmer sin læser væk. Jo, der er lidt underlige navne, men historien har en utrolig god rytme og et godt sprog, der gør at man ikke lægger mærke til de underlige navne, det mærkelige land, den uhyggelige og skræmmende skov og de mørke kløfter vi bevæger os rundt i. For det er virkelig en stor verden vi befinder os i. En verden fuld af fare og ukendte monstre der lurer i mørket og som kun venter på at spise dig mens du sover, surret fast til en gren i et højt træ. Det er en utrolig velfungerende fantasyverden, som læser satte jeg ikke på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved noget, men jeg lod mig føre af fortællingen.

Det er en både fascinerende og utrolig sørgelig historie. Den er fascinerende fordi vi netop befinder os i en så velbeskrevet og defineret verden at man virkelig føler man er der. Jeg kunne næsten smage alt det underlige mad de spiste. Jeg tager ydmygt hatten af for de forfattere der ikke alene skaber et nyt univers, men også har fantasi nok til at skabe nye træer, blomster, mad og dufte. Selvom jeg ikke kender nogen af alle disse i virkeligheden, kunne jeg fint forestille mig det mens jeg læste. Historien er sørgelig fordi alle vores hovedpersoner har mistet nogen de holder af - nogle flere end andre, og det gennemsyrer virkelig historien. Sigurd har mistet far, mor, og nu sin lillesøster til en skov og en fortid, som han intet kender til. Han er dog parat til at gøre alt for at få sin søster igen - i "Elaras trøst" gribes han dog af magtesløshed og han er flere gange på nippet til at give op, og han kommer meget tæt på. Myrhat frygter for sit folk og de hemmeligheder som hendes mor har for hende. For selvom hun godt kan forstå morens bevæggrunden, tvivler hun stadig på at hun har handlet korrekt, og Myrhat må selv træffe svære og umulige valg, for at kunne forstå sin mor. Hun er også på en rejse til at blive den næste leder, den næste der skal træffe de umulige valg som kan få store konsekvenser for et helt folk.

Noget andet jeg også godt kan lide ved denne historie er de små bider af information vi får undervejs. Først bliver vi præsenteret for de enkelte personer, for så kapitel efter kapitel at bygge mere og mere på deres personlighed og fortid. Der bliver afdækket mange hemmeligheder, og jeg er helt sikker på at vi endnu ikke har hørt de værste sandheder. Jeg frygter for hovedpersonernes ve og vel. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på både "Ringenes Herre" og "Tir-Nâzrals arving" når jeg læser denne - jeg ved godt at de ikke helt kan sammenlignes, og dog alligevel. I alle tre historier skal vore hovedpersoner ud på farefulde rejser for at finde frem til en sandhed, for at aflevere noget eller finde noget. De er omgivet af medrejsende som både vil dem godt og ondt, og undervejs bliver de testet flere gange i umulige situationer. Det er mig en gåde at forfatteren kan holde tungen lige i munden, men jeg er virkelig glad for at hun har bragt liv til historien!

Jeg er også glad for at jeg endelig har taget mig sammen til at læse dem. Det er helt klart bøger jeg vil anbefale til alle der elsker fantasy, der trænger til en god historie, hvor selv dem der skal forestille at være gode, kan træffe dårlige valg. Til dem der vil læse om en verden så ulig vores som vi overhovedet kan komme. Til dem der bare trænger til en god bog! Jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig til at læse afslutningen!

Tak til Turbine og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: Beskytteren (2016) og Elaras trøst (2017)
Antal sider: Beskytteren: 307 sider og Elaras trøst: 327 sider
5 ud af 5 stjerner

Erin Watt; Askeprinsen [Sponsoreret]

Erin Watt; Askeprinsen (Royals, #2) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Han sagde til mig, at jeg skulle holde mig væk. Han sagde til mig, at jeg ikke hørte til. Hvis jeg dog bare havde lyttet til ham.

Reed Royal har alt - udseende, status og penge. Pigerne på hans skole drømmer om at date ham, alle fyrene vil være ham, men ingen andre end hans familie har rigtig betydet noget for Reed. Det var, indtil Ella Harper kom ind i hans liv. Det, der begyndte som afgrundsdyb modvilje rettet mod sin fars nye myndling, forvandlede sig til en en overrumplende kærlighed. Men Reed har hemmeligheder, Ella ikke kender til. Og da hun finder ham i en kompromitterende situation med hans far ekskæreste, vender hun ham ryggen. I takt med at afsløringerne vælter frem, ramler Reeds verden sammen. Ella vil ikke længere have noget med ham at gøre. Hun siger, at de kun vil ødelægge hinanden. Hun kan meget vel have ret.

Altså, jeg er ikke blevet mindre begejstret for denne serie. Den har simpelthen taget mig med storm. Fuldstændig overrumplet mig og suget mig ind i et univers der er så svært at slippe at jeg ville ønske der var nok timer i døgnet, så jeg kunne læse bøgerne igen og igen. Den her serie er ligesom "Off-Campus" - umulig at lægge fra sig og umulig at slippe!

Jeg hørte det meste af denne bog som lydbog, og noget af det der fungerede virkelig godt, var, at det er en mandlig oplæser når vi hører historien fra Reeds synspunkt, og en kvindelig når vi hører fra Ella - for jo, hun er jo ikke helt forsvundet - heldigvis! For hun er virkelig blevet limen der holder Royal-familien samlet og det mærkes tydeligt på alle i familien at hun er væk. Især på Reed, der bliver mere og mere ligeglad med det hele, bare han kan få Ella igen. Hun gider ham bare ikke, eller det prøver hun i hvert fald at fortælle sig selv, men som læser ved vi jo godt hvordan det ender. Jeg synes det er fedt at hun ikke bare tilgiver ham med det samme. Hun lader ham stege og svede, indtil hun er overbevidst om at han fortæller sandheden. Så er det bare om hun kan leve med alt det andet - for jeg har på fornemmelsen at vi slet slet ikke er færdige med at grave skeletter ud af Royal-familiens skabe.

Noget andet jeg virkelig elsker ved denne bog er personerne. Selvom jeg slet ikke kan sætte mig ind i hvordan deres verden er med vilde fester, dyre biler, store huse og enorme klædeskabe, så formår de alligevel at virke virkelighedstro. Jeg kan godt forestille mig Ella, Reed og de andre Royals. Selvom de har penge og til tider godt kan være nogle røvhuller, så er de jo gode nok på bunden - der er bare lidt langt derned en gang i mellem. Fælles for alle i Royal-familien, er at de, på hver deres måde godt nok, forsøger at passe på hinanden. Støtte hinanden. Elske hinanden. De har dog en meget sjov måde at vise det på. Jeg kan godt lide at Callum virker uvidende om hvad der sker i familien, selvom han udmærket godt ved hvad der rører sig i familien. Han træffer nogle hårde beslutninger for at passe på sine sønner og det respekterer jeg. Jeg kan også godt lide at vi kommer så tæt på både Ella og Reed - jeg føler jeg kender dem. Jeg kan forstå deres smerte, deres glæde og sorg over det liv de har haft og jeg har fuld forståelse for, hvorfor lige præcis de to passer sammen. Jeg kan lide deres humor og i det hele taget sproget i bogen er så let og flydende at man ikke lægger mærke til hvor hurtig siderne forsvinder mellem fingrene.

"Jeg er færdig med at spille spil, Ella. 

Der er ingen andre piger i verden for mig. 

Hvis du ser mig tale med en, er det, fordi jeg taler om dig. 

Hvis jeg går ved siden af en, ville jeg ønske, det var dig ... 

Du er den eneste for mig."

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse sidste bind. Jeg håber jeg får en lykkelig slutning, men som "Askeprinsen" endte, må jeg indrømme at jeg har mine tvivl. Jeg vil dog råde alle der har læst "Papirprinsessen" om at vente med "Askeprinsen" til I også har fået fat i sidste bind, "Løgnenes palads", så I kan gå direkte videre. Det burde jeg have gjort. Men jeg venter lidt, for jeg vil gerne have god tid til at læse den. God tid til at sige ordentlig farvel til en fantastisk serie.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Broken Prince
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 285
5 ud af 5 stjerner

Adventskonkurrence #2

Adventskonkurrence #2: Anden søndag i advent

Så blev det anden søndag i advent! Vi nærmer os hastigt jul - kun 14 dage til. Det er ikke til at forstå.

Jeg vil starte med at indløse spændingen fra sidste søndag. Desværre er der ingen der har gættet begge bøger helt korrekt. Jo, første bog er en bog af Sidsel Sander Mittet, men det er "Solbiens brod" - altså bog nummer to i serien "Krøniken om Morika" og ikke første bind, som alle gættede på. Under beskrivelsen af bogen har jeg på intet tidspunkt skrevet at det er første bind man kunne vinde. Jeg har dog besluttet at jeg godtager "Sandsnogens bid" som korrekt, da det jo er en del af samme serie. Den anden bog er "Ravnedrengene" af Maggi Stiefvater, som mange havde gættet. Jeg har - ved hjælp af min kære mand - udtrukket en vinder.

Det blev Benedicte Eriksen!! Stort tillykke! Der er en mail på vej til dig med nærmere informationer.


Denne søndag er det ikke to bøger I kan vinde, men hele fire!

Denne gang er temaet realistiske ungdomsbøger, der tager fat på nogle svære emner og tabuer der kan være svære at italesætte. Ikke desto mindre er disse bøger vigtige fordi de tager emnerne op og forhåbentlig er med til at gøre det nemmere at tale om disse ting. Igen vil jeg ikke nævne hvilke fire bøger I kan vinde - bare fordi jeg synes det er med til at øge spændingen.

For at deltage i konkurrencen skal I herunder kommentere hvilken realistisk ungdomsbog der er den bedste I har læst i år. I har igen til på søndag kl. 12 til at deltage, hvor efter jeg trækker en vinder og offentliggøre næste konkurrence.

God fornøjelse!

Adventskonkurrence #1: Lidt hjælp

Adventskonkurrence #1: Lidt hjælp

Er adventskonkurrencen lidt for svær? Jeg synes ellers jeg har forsøgt at gøre beskrivelserne forholdsvis nemme - uden at de er alt for afslørende. Nuvel. Det har jeg taget til efterretning til de næste tre konkurrencer. Jeg vil jo helst have lidt flere deltagere med.

Her er så lidt hjælp - forhåbentlig ...

Dette er det nederste af ryggen på de to bøger I kan vinde i konkurrencen!

I skal stadig kommentere på det første indlæg (som I finder her) og gør det senest på søndag kl. 12 - så er I med i konkurrencen om bøgerne! Fortvivl ej, hvis du har svaret en gang tidligere, må du gerne svare igen - eller rette dit svar.

God fornøjelse!

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret]

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende - og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.

"Aza Holms?" sagde han spørgende. Han rejste sig. Han havde solen i ryggen, så jeg kunne næsten ikke se hans ansigt. Jeg kravlede ud af golfbilen og gik hen til ham. "Hej." Jeg vidste ikke, om jeg skulle give ham et kram, og det så ikke ud, som om han vidste, om han skulle give mig et kram, så vi stod der ligesom bare uden at røre hinanden, hvilket - hvis jeg skal være helt ærlig - er min foretrukne måde at hilse på.

Jeg indrømmer at jeg ikke har læst alle de bøger jeg har stående af John Green. Jeg har stadig "Gåden om Alaska" og "Endnu en Kathrine" til gode. Ud af de bøger jeg har læst, er det her helt klart en af de bedre. Jeg var ikke særlig glad for "Paper Towns" (har endnu ikke set filmen), men "Will Grayson, Will Grayson" synes jeg var virkelig god - det samme kan siges om "En flænge i himlen". John Green har en utrolig evne til at beskrive menneskelige relationer og følelser på en måde som er virkelig god at læse - også selvom de emner han skriver om ikke er særlig behagelige. Ja, han knuste mit hjerte i "En flænge i himlen", men han gav mig også troen på kærligheden og livet tilbage i "Let it snow".

I "Skildpadder hele vejen ned" tager han endnu engang fat i en ømt emne som der ikke er mange der tør og kan sætte ord på. Han sætter fokus på angst og på hvordan det føles for både personen der kæmper med angst har det, og hvordan omverdenen ser personen. Aza kæmper virkelig nogle intense kampe mod sig selv og jeg er imponeret over at hun kan vinde - hvis man kan kalde det at vinde, måske er det nærmere ren overlevelse. I hvert fald får han på fineste vis beskrevet de tanker hun har og de følelser hun har. Det er lige før jeg måtte stoppe mig selv fra at prikke hul i min finger. Jeg blev fuldstændig suget ind i hendes fortælling, hendes hoved og tanker og - måske fordi jeg hørte den som lydbog - jeg måtte flere gange lige ryste på hovedet for at komme tilbage mig selv og min egen virkelighed. Jeg har en veninde der lider af angst, og selvom hun er god til at snakke om hvordan hun har det, så var den her bog alligevel en øjenåbner for mig. At høre om angst gennem Aza gav mig et helt anden blik på hvor slemt det kan være midt i anfaldet, midt i spiralen man ikke kan undslippe. Det var både fascinerende og ekstremt skræmmende læsning. Fascinerende fordi jeg netop tror at John Green har ramt virkelig præcist med hvordan det er. Skræmmende fordi jeg ikke ville ønske at opleve det selv, så præcist er det beskrevet.

Jeg har ikke selv prøvet at miste en forældre, så jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt og hvor stor en sorg man kan bære på efter det. Ens verden må falde fuldstændig i grus og gå i stykker. Selv uden at lide af angst, må det være angstprovokerende. John Green formår også at skildre hvordan børn og unge reagerer når de mister en forælder - en man først burde sige farvel til når man er selv er voksen. Både Aza og Davis, mister og må igennem den svære kamp det er at komme videre.

John Green kan noget med personer. For selvom Aza er excentrisk og på grænsen til at trænge til en flad en gang imellem, rører hun alligevel ved noget dybt inde i mig. Jeg sad ikke og tudede, men flere gange blev jeg rørt og jeg kunne mærke mit hjerte banke bare en lille smule hurtigere. Udover at kunne noget med personer, kan John Green også noget med sit sprog og sine slutninger. Jeg havde forventet en helt anden slutning end den jeg fik og det er jeg virkelig glad for! Jeg er glad for at slutningen overraskede mig, for det var faktisk næsten den bedste del af historien - jeg spoiler ingenting, bare rolig, men for mig, gør netop den slutning, bogen til noget helt specielt.

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Turtles all the way down
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 282
5 ud af 5 stjerner

Links:
Bog&Ide
Forfatter John Green

Cassandra Clare; Lady Midnight [Sponsoreret]

Cassandra Clare; Lady Midnight (Mørkets magi, #1) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Der er gået fem år, siden Emmas forældre døde, og Skyggejægerne næsten blev udryddede. Emma er ikke længere et sørgende barn, men en ung og viljestærk kvinde fast besluttet på at opklare sine forældres mord og hævne sit tab. Julian Blackthorn er Emmas bedste ven og makker - og han er hendes parabatai - men han kan aldrig blive hendes elsker. Sammen med ham må Emma lære at stole på sin fornuft og lægge låg på sit hjerte, hvis hun vil opklare et dæmonisk plot, der strækker sig igennem hele Los Angeles. 

Endelig kan jeg tage tilbage til Skyggejægernes univers. Selvom bøgerne i de to foregående serier, har delt vandene, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg elsker dem! Jeg elsker begge serier virkelig højt og alt hvad der er i dem: dramaerne, alt det voldelige, historierne, venskaberne, humoren og kærligheden ikke mindst. For mig fungerer disse serier bare virkelig godt. Jeg nævner ikke filmen og tv-serien, for de når ikke bøgerne til sokkeholderne!

Da jeg fandt ud af at Cassandra Clare ville skrive en prequel til "Dødens instrumenter" og en efterfølger, var jeg lidt i vildrede. For jeg troede ikke at det ville komme til at fungere - hvor tog jeg dog fejl! Det er meget få forfattere der kan skabe et så sammenhængende univers og fortælling, spredt over så mange bøger og år, som hun kan. Jeg er dybt imponeret. Der er ikke overladt noget til tilfældigheder, alting har en mening og det er så fedt, at de små ting virkelig betyder noget i disse serier. Personer man hører om ganske kort kommer igen senere. Sætninger eller små øjeblikke, kan være altafgørende. Alt hører sammen.

I "Lady Midnight" møder vi fx både Jace og Clary, men også Jem og Tessa - og der bliver virkelig lagt i kakkelovnen til at vi skal møde dem igen i de to næste bind. Hvilket jeg ville elske! Jeg er vild med kemien mellem Jace og Clary og med den helt specielle samhørighed Jem og Tessa har. Jeg er spændt på hvor Emma og Julian ender - jeg håber da de ender sammen, selvom det ser sort ud nu.

"Love er meningsløse, mit barn," 

sagde Malcon lavt og alligevel fuldstændig tydeligt. 

"Der er ikke noget vigtigere end kærlighed. 

Og ingen lov over kærligheden."

I historien er balancen mellem drama og fredelige stunder i køkkenet med familien, virkelig godt skruet sammen. Vi når ned i tempo, får vejret og pusten, for bare at blive kastet ud i en ny hæsblæsende mission. Jeg havde ikke kunne forestille mig at der skulle ske så meget på de lidt over 700 sider bogen fylder - jeg havde gladeligt læst 700 sider mere! Jeg er meget betaget af Julians kamp for at holde sammen på familien og de ting han er villig til at gøre. Jeg kan kun nikke genkendende til at han muligvis er blød udenpå, men indeni er han hård som sten - for det har han været nødt til at være for at kunne overleve. Emma har været hans faste holdepunkt, men hun er også til dels ødelagt og på en mission for hendes egen sjælefreds skyld. Deres skæbner bliver ikke nemmere, da de begge to må indrømme at de føler mere end de burde - og den slags følelser må man ikke have når man er parabatai. Samtidig er der mørke kræfter på spil, som truer med at ødelægge det hele for Emma, Julian og mange flere.

En blanding af længsel og angst, 

en lyst til at kaste sig ned i den grønne kulde, 

der mindede om fristelsen til at køre for hurtigt, 

springe for højt, kaste sig ud i kamp ubevæbnet. 

Thanatos, ville Arthur have kaldt det. 

Hjertets længsel efter døden.

Der er så stor dybde på disse historier at det kan være svært at forstå. Der er så mange lag i hver fortælling, og selve Skyggejæger-universet og samfundet, er virkelig godt beskrevet og det holder hele vejen igennem. For det er det disse historier kan. De holder og det har gjort at jeg har virkelig svært ved at slippe dem. De kravler under huden på mig og bliver der. Jeg kan stadig genkalde mig nogle af følelserne de to første serier gav mig og det giver mig kuldegysninger. Jeg er stadig fuldstændig hooked og jeg vil stadig have mere. Det vil jeg helt sikkert også når denne serie er slut.

Hvor du går hen, vil jeg gå med; 

dit folk skal være mit folk. 

Og når jeg engang dør, 

vil jeg begraves ved din side.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Lady Midnight (The Dark Artifices)
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 728
5 ud af 5 stjerner

Adventskonkurrence #1

Adventskonkurrence #1: Første søndag i advent

Så blev det første søndag i advent og som jeg skrev sidste søndag vil jeg i dag og de kommende tre søndage afholde en lille adventskonkurrence.

Jeg vil ikke afsløre hvilke bøger (yep, bøger, som i flertal) I kan vinde, men hver søndag har et lille tema. Så man kan enten deltage alle fire søndage eller vælge alt efter hvilken genre man bedst kan lide. Jeg har forsøgt at mikse det lidt, så der gerne skulle være noget for alle. Jeg forsøger så vidt som muligt at beskrive bøgerne og give lidt hints, så man forhåbentlig får lyst til at deltage. Hver søndag vil det også være forskellige ting man skal gøre for at være med i konkurrencen.

Er I klar?

Denne første søndag i advent er temaet: fantasy!

Den ene af bøger er high fantasy, og er en del af en serie som jeg er meget begejstret for. Bogen er skrevet af en dansk forfatter, som jeg tidligere har anmeldt flere bøger af. Faktisk er bogen man kan vinde en del af en forløberserie til en anden af forfatterens serier. Historien foregår i samme univers, men med andre personer. Personerne i bogen har forskellig hudfarve og nogle har også nogle evner som de andre ikke har. Samtidig er der et stort magtspil i gang om hvem der skal herske over de andre. Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved historien er sproget, der er virkelig godt og har et godt flow. Samtidig er selve universet virkelig godt opbygget. Forsiderne på bøgerne er også et sandt kunstværk i sig selv. (Denne bog er sponsoreret af forlaget)

Den anden af bøgerne er low fantasy, og er første bind i et netop oversat serie. Serien har fået massiv omtale udenlands, og jeg er virkelig glad for at den endelig er blevet oversat. Jeg havde ellers købt den på engelsk, men jeg har ikke fået den læst. Det har jeg nu og jeg kan roligt sige at hypen er fuld fortjent. Den handler om en ung pige der, på trods af en ihærdig kamp, inddrages i en jagt på noget overnaturligt, som kan opfylde et ønske. Det er dog ikke ufarligt og snart er de jaget vildt. En bestemt fugl spiller også en rolle i bogen. Dette er første bind i serien, og jeg har tårnhøje forventninger til de næste bøger og jeg håber meget at de også bliver oversat. (Denne bog har jeg selv købt)


For at deltage i konkurrencen, skal I kommentere herunder hvilke to serier I tror jeg snakker om, jeg trækker derefter lod om de rigtige svar. Svarene skal være givet senest på søndag kl. 12. Vinderen og de rigtige svar vil blive offentliggjort på søndag sammen med den næste konkurrence.

 

God fornøjelse!

November wrap-up

November wrap-up

Så er der gået en måned til - kan nogen venligst fortælle mig hvor tiden bliver af? Jeg synes godt nok at den bare forsvinder mellem fingrene på mig. Nu er det snart jul, nytår og så skriver vi 2018. Jeg kan dog berolige jer med at jeg ikke har læst ligeså meget i november, som jeg gjorde i oktober, men det var også den vildeste læsemåned!

Jeg har som sædvanlig ikke fået læst særlig meget af det jeg satte mig for at læse. Typisk mig. Jeg har dog læst en af dem jeg sagde jeg ville, nemlig "Kongens lænker" - jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har læst de andre, måske fordi det er nogen jeg virkelig gerne vil have god tid til at læse. Hvem ved. De bliver i hvert fald bare flyttet til min tbr-liste for december, sammen med nogle julebøger jeg har til at ligge.

I november blev det til 20 bøger og 4156 sider! Jeg er i gang med to bøger, som ikke er færdiglæst, men de læste sider tæller med i det samlede side antal. Samtidig har været betalæser for Mads Schackt Lindhardt, og selvom de jo i princippet ikke er en rigtig bog (endnu - han har fået kontrakt på den, jubii!) har jeg alligevel valgt at tælle både bog og sider med.

De læste bøger er:

Pauline Oud; Med Lasse i børnehave (lektør)
Emil Blichfeldt; Hunden der troede den var en isbjørn
Stine Josefine Dige; Ulveungen Urds uhyggelige Halloween 
Emil Blichfeldt; Enhjørningens magi
Karsten Mogensen; Halloween spøgelset
Victoria Aveyard; Kongens lænker (Rød dronning, #3)
Jürgen Banscherus; En sag for Kwiatkowski #24 (lektør)
Mads Schackt Lindhardt; K'harwyngans dronning (betalæser)
John Green; Skildpadder hele vejen ned
Inger Tobiasen; Historien om Lili og hendes vilde kat (lektør)
Martin Glaz Serup; Ingen verdens ting (lektør)
Stephanie Garber; Caraval
Lene Kaaberbøl; Skyggeporten
John Flanagan; Halt i livsfare (Skyggens lærling, #9)
Peter Gotthardt; Ild over Storskoven (lektør)
Erin Watt; Askeprinsen (Royals, #2)
Kim W. Andersson; Alena
Benni Bødker; Julebestiariet
Synne Kristine Eriksen; Beskytteren (De tre tyste, #1)
Synne Kristine Eriksen; Elaras trøst (De tre tyste, #2)

Månedens korteste bog: 
Der er rift om pladsen, men det bliver "Med Lasse i børnehave" der på sine 24 sider er den korteste bog jeg har læst.

Månedens længste bog:
Ingen tvivl her: "Kongens lænker" er med sine 529 sider den længste bog jeg har læst og helt klart også en af de bedste. Jeg er virkelig virkelig spændt på at se hvordan den kommer til at slutte. Jeg har så mange mulige scenarier i mit hoved og jeg vil vædde med at ingen af dem kommer til at passe.

Månedens dårligste bog:
Det er så svært at vælge en dårlig bog, men jeg vil vælge en af mine lektørbøger, nu vil jeg ikke sige hvilken, fordi jeg ikke vil hænge nogen ud og fordi mit lektørjob jo egentlig ikke har noget med bloggen at gøre. Samtidig vil jeg ikke nævne titlen, fordi bogen som sådan ikke var dårlig, den var bare svær at skrive en lektør til. (Klarede jeg det godt nok?)

Månedens mest overraskende bog:
Her kunne jeg nævne flere af de bøger jeg har læst, men jeg vælger de to første bøger i serien "De tre tyste". De tog mig virkelig med storm og jeg stadig blown away og virkelig sulten efter slutningen, men mere om det i min kommende anmeldelse.

Månedens bedste bog:
Igen, her kan nævnes flere titler, så det vil jeg faktisk gøre: "Kongens lænker", "Caraval", "Skildpadder hele vejen ned" og "Beskytteren"/"Elaras trøst" - alle fire var virkelig sublime læseoplevelser!

Jeg håber virkelig at få læst "Forestillinger om støv" i december, nu kender jeg et par stykker der har læst og er fuldstændig oppe at gøre og det har bare gjort mig endnu mere hooked på at få den læst. Ellers må vi se hvad læselysten bringer med sig af oplevelser!

Til slut vil jeg bare lige sige tusind tak til alle jer der følger mig på Instagram! Har i november rundet 1000 følgere og jeg er dybt beæret over at så mange vil følge med! Tak er kun et fattigt ord, men jeg har ikke andet. Så: 

Tusind tak!

Plan with me #6: December

Plan with me #6: December

Så er det blevet december og juletid. Hvor min oktober ikke var så Halloween-agtig som andre, er jeg tilgengæld rigtig glad for jul og derfor er min december forholdsvis meget julet - i hvert tilpas julet til mig.

 

Jeg ville gerne lave en lidt mere kreativ måde at holde styr på julegaverne end blot at skrive dem ned på min mobil som jeg plejer. Jeg lavede derfor ovenstående samling med et par tegne pergamentruller (dem skal jeg godt nok øve mig i at lave!) og lidt julepynt. Jeg kan dog se på flere af bullet journal siderne jeg følger på Facebook at det åbenbart er populært at lave en hel bog kun med jul, traditioner, bagning, gaver, musik osv. Så det overvejer jeg at gøre - da jeg har en rød Leuchtturm jeg ikke kommer til at bruge som kalender. Jeg tænker at det også er en god måde at holde styr på hvad man giver i gave og hvad man får. Andre der har tænkt sig at gøre dette?

Jeg har forsøgt at lave lidt flere hyggelige sider denne gang end jeg plejer, både fordi det trods alt er december, og for at fylde min Leuchtturm så meget ud som muligt. Papiret der er klistret ind på "Jul for mig er"-siden er købt i Søstrene Grene, og hvis man ikke har været der forbi og kigge juleting, vil jeg bestemt anbefale det. De har rigtig mange fine ting - også pynt - men også ting man kan bruge i sin bullet journal. Jeg synes papiret var meget julet og gav en fin effekt på siden. De små pingvin klistermærker er fundet på Pinterest og derefter printet på klistermærke-papir i vores almindelige printer.

På den første uge side er det papir også fra Søstrene Grene - det er dog bare papir til at folde kræmmerhuse af. Det er blankt og lidt shiny (det ses ikke helt på billedet) og jeg har ikke noget der skrive på det, så jeg tænkte at jeg bare klippede det ud og limede ind for en fed effekt på siderne og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. Manillamærkerne på anden uge side er også klistermærker jeg selv har printet.

Først på måneden har jeg tegnet denne lyskæde med et lys for hver dag i december (ideen er fundet på Pinterest). Tanken er så at farve en pære for hver dag i måneden, som nedtælling til juleaften. Jeg synes den er lidt fin. Derudover fandt jeg billedet med bilen også og printede det ud på min lille Canon Selphy CP910 og limede ind. Jeg havde taget et blad med hjem en dag jeg havde været ude og gå, lagt det i pres og tørret det, og det har jeg lagt under siden og malet ovenpå med mine Faber-Castell colour grip og jeg kan rigtig godt lide den effekt det har givet - det er helt klart ikke sidste gang jeg prøver det!

Så har jeg også leget lidt med stempler og et billede af min mand, datter og mig selv. Jeg synes den side er blevet rigtig fin og det er også noget jeg vil gentage i min næste bullet journal. Ideen her er fra den danske bullet journal side på Facebook og denne video.

Til næste år flytter jeg kalender og det glæder jeg mig til at vise jer mere om i næste indlæg. Tak fordi I læse med!

Materialer brugt:
Leuchtturm 1917 a5 sort med tern
Faber-Castell colour grip
Tombow Dual Brush Pens
Papir fra Søstrene Grene
Washi tape (både fra Etsy og Søstrene Grene)