Sarah Andersen; Voksenlivet er en myte

Sarah Andersen; Voksenlivet er en myte

Bagsidetekst:
Det her er bogen til alle os, der stadig ikke kan komme op om morgenen. Os, der kun kan få rengøringen klaret ved hjælp af overspringshandlinger. Os, som hele tiden tænker: Bliver jeg egentlig nogensinde rigtig voksen?

Jeg har ikke tidligere læst nogen af Sarah Andersens striber, men er stødt på dem rundt omkring. De er simple og alligevel fulde af historier, meninger, forventninger og humor. Det er meget sjældent jeg læser tegneseriehæfter som er en samling af striber. Mest fordi jeg godt kan finde det lidt forvirrende at der ikke er mere end måske to billeder. Historierne kan også virke lidt forkortede og forhastede, da vi ikke får nogen videre introduktion til den scene vi netop skal møde. Jeg må dog indrømme at jeg er meget imponeret over både Sarah Andersen og fx også Maren Uthaug, som jo også laver striber. For det må altså virkelig være svært at koge en god historie eller en god situation ned til enten kun ét eller meget få billeder. Man har ikke flere sider hvor man kan beskrive en sindsstemning - det skal helst være tydeligt fra første øjekast.

Jeg hørte Maren Uthaug til BogForum, hvor hun fortalte at hun nogle gange godt kunne glemme de striber hun lavede og sendte ind til avisen. Ofte laver hun dem og sender afsted, og så går der lidt tid inden de kommer i. Så vidt jeg husker sagde hun også at det også skete at hun ikke længere fandt dem sjove. Nok fordi de er så situationsbundne som de er. Gad vide om det er følelse alle stribe-skrivere kender til?

Jeg nød meget humoren i "Voksenlivet er en myte". Mest fordi der var mange af dem jeg kan jeg nikke genkendende til og fordi nogle af situationerne er langt ude - så langt ude at jeg ikke selv ville nå dertil, men det er sjovt at læse om andre der når derud. Det er sjovt at se hvordan "Sarah" reagerer i forskellige situationer og jeg reagerer nok meget på samme måde. Derfor er striberne nemme at relatere til og derfor er de så sjove som de er! Min mand sendte mig i hvert fald nogle underlige blikke undervejs, fordi jeg grinte. Der er dog nogen som jeg ikke helt forstår, eller fandt sjovt, men sådan vil det nok være for alle - sådan havde jeg det også med "Papmache-reglen", der er nogle af reglerne der er virkelig gode og andre jeg bare ikke forstår. Sarah rammer virkelig hovedet på sømmet med bestemte typer af personlighed - jeg kan i hvert fald fint forstå "bogormen" - for det er jeg også selv.

Det er klart en hurtiglæst og meget hyggelig læseoplevelse, der nok skal få sin læser til at grine! Det er også striber jeg kan vende tilbage til og læse igen og igen, og jeg er ret sikker på at jeg stadig vil finde dem sjove selv når jeg har læst dem flere gange!

Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Adulthood is A Myth
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 112
4 ud af 5 stjerner

Melissa Grey; Skæbnedagen [Sponsoreret]

Melissa Grey; Skæbnedagen (Fjer og flammer, #3) [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Echo har vækket ildfuglen og er nu den eneste, der er i stand til at stå opimod det mørke, som hun ufrivilligt har sluppet løs ... og sendt direkte i hænderne på Tanith, den nye Drageprins. Tanith har kun ét mål: at tilintetgøre sine fjender, udslette verden og herske over den nye verden, hvor drakharianerne er enevældige og avicenerne kun et minde fra en svunden tid.

Krigen, som har ulmet i århundreder, er nu nært forestående. Men balancen er tippet. Echo har måske styrken til at nedkæmpe Drageprinsens mørke, men hun er endnu langt fra at kunne kontrollere den. Og nu plages hun af usikkerhed. Er hun stærk nok til at se ondskaben i øjnene uden at fortabe sig i dens dybder? Krigen er i gang, og der er ingen vej tilbage. Fra nu af er der kun to muligheder: Sejr eller død!

Det er altid trist at sige farvel til en god serie. Dette farvel var ingen undtagelse - selvom jeg dog syntes slutningen var en lille smule fesen og ikke som jeg havde forventet. Det vender jeg tilbage til.

Først vil sige at jeg synes denne serie er vildt undervurderet. Ligesom "Seeker", "Grisha" og "Ønskekræmmerens datter" er det. De er alle utrolig spændende historier, der - af hvad jeg ved - ikke er så populære, som jeg synes de burde være! De er alle spændende historier, der suger læseren ind i et fortryllende, fængslende og farligt univers, som du vil forelske dig i. Jeg har i hvert fald forelsket mig i alle de verdener. Jeg ved ikke om serierne er undervurderet fordi de er fantasy - og fantasy for lidt større børn og unge (voksne kan også læse dem!). Jeg håber dog ikke det er derfor, for bare fordi det er fantasy, er historierne ikke mindre spændende eller vigtige. Der kan trækkes mange paralleller til den virkelige verden gennem fantasy - hvilket er tilfældet hos alle de ovennævnte titler. Som i "Ønskekræmmerens datter" er der i "Fjer og flammer" en parallel verden, som vi dødelige mennesker ikke kender noget. En verden der er i krig og har været det i mange mange år. Så mange år, at håbet om fred næsten er forsvundet. Indtil den helt rette person dukker op og er klar til at påtage sig et enormt ansvar, for at bringe fred til verden. Et ansvar der kan tvinge hende i knæ og som kræver ufattelige store ofre. Er Echo parat til at ofre alt for at sikre fred?

Dette er ikke blot en historie om en uendelig krig. Det er også en historie om samfund der smuldrer, fordi de forkerte har magten. Om hvad der netop vil ske, hvis den der har magten bare vil se verden brænde - for måske, kun måske, at ville bygge den op igen. Dog næppe til noget bedre. Det er en historie om forræderi, overfor familie og art for at redde dem man elsker. Det er en fortælling om ældgammel magi der har ventet i århundrede på at slå sig løs og fortære alt. Magi der ikke kan tøjles, men kun kan slippes fri. Magi der ligger i os alle, men som ikke alle har adgang til. Det er også en historie om at kærlighed er ligeglad med køn, race og alder. Hvis man møder den rette, så ved man det og så skal man holde fast med næb og klør (hæhæ! - fik I den?).

Det er også en historie om kærligheden til bøger. Til at samle på ord og betydninger. Jeg elsker de små ord Echo forærer os undervejs. Ord på alle mulige mærkelige sprog, men som beskriver en bestemt følelse eller hændelse. Samtidig er det en historie om at familie er ikke altid den vi har af kød og blod. Familie kan også være den vi selv vælger i form af de venner vi har, og familie, ligesom kærlighed, er ligeglad med køn, race og alder. Familie som man vil gå igennem ild og vand for at redde. Selvom historien rummer alle disse fantastiske aspekter, synes jeg dog at slutningen var lidt tynd og jeg sad med en flad følelse da jeg var færdig med at læse. For var det virkelig sådan det skulle ende? Jeg synes ikke den passede til bogen overhovedet! Jeg havde forventet meget mere, dog vil jeg stadig give bogen 5 stjerner, da det stadig er en helt igennem fantastisk læseoplevelse - og måske er det kun mig der ikke brød mig om slutningen. Læsere er jo forskellige!

Hvis du trænger til en god gedigen fantasy fortælling der - i hvert fald i min optik - har det hele, så er "Fjer og flammer" bestemt værd at læse. Selvom jeg normalt siger at man ikke skal dømme en bog på forsiden, så døm endelig denne - for den smukke forside, gemmer på en unik, fængslende og smuk fortælling!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Savage Dawn
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 520
5 ud af 5 stjerner

Arne Holst; Skæve Anton og dyrene [Sponsoreret]

Arne Holst; Skæve Anton og dyrene [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Skæve Anton og dyrene indeholder 5 små sjove noveller beregnet til børn i alderen 4-10 år. Fælles for novellerne er små dyr, humor, sport og den lidt uheldige Skæve Anton og hans venner. Formålet med bogen er at få børn til at le og få dem til at se muligheder i forskellige situationer. Børn skal have en god, tryg opvækst og de skal kunne sove godt, også efter godnat læsningen.

"Skæve Anton og dyrene" er fem små historier om hvordan fem forskellige dyr håndterer deres møde med den rimelig uheldige Anton, der ikke kan finde ud af at gøre noget rigtigt. Enten skyder han golfboldene i søen, kaster fiskesnøren skævt i vandet så den rammer et bæverhus, skyder skævt efter lerduer eller prøver at kidnappe et gedekid - hvilket han nok ikke skulle have gjort. Kort fortalt: han kommer galt afsted i alle historierne. Dyrene som det går ud over, har vænnet sig til ham og vi hører om hvordan de har tilpasset deres hverdag til hans besøg og uheldigheder.

Historierne er sjove på en lidt fald-på-halen-agtig måde, men det fungerer fint, for ingen af historierne er særlig højtidelige, så den platte humoren kan de sagtens bære. Jeg tror også at målgruppen vil finde det sjovere end jeg gjorde. Det er dog rigtig fint fundet på at alle historierne skal ende med at dyrebørnene har løst en opgave og derfor kan sove trygt. Børnene kan nok også relatere mere til de følelser som dyrebørnene udviser end jeg. I det hele taget vil de nok finde bogen mere gennemført end jeg - jeg er voksen og gammel i forhold til, og jeg ser mig nok lidt sur på ting, som børnene bare vil finde sjove. Hvordan kan dyrene fx snakke menneskesprog og handle med dem, uden at menneskene lægger mærke til at det er dyr?

Hver historie starter næsten identisk, og det bliver lidt trættende når man når til sidste historie - det ville nok være anderledes hvis man læste dem en ad gangen og ikke lige efter hinanden. Der er enkelte grammatiske fejl i bogen også, men igen, det er nok kun noget jeg ser - også fordi jeg kigger efter det. Samtidig er afsnittene meget korte, hvilket virker lidt forjaget på handlingen og der er ikke særlig meget margen - hvilket jeg har nævnt tidligere at jeg ikke bryder mig om - det giver et meget kompakt indtryk af siderne. I forhold til andre "selvudgivende" bøger jeg har læst, er det her dog en af dem der er hænger bedst sammen - har læst andre mindre heldige udgivelser. Fortællingerne er underholdende og det er de samme personer vi møder gennem de fem historier. Sproget og illustrationerne (selvom de er lidt kiksede) passer godt til målgruppen.

Alt i alt en helt ok læseoplevelse!

Tak til Arne Holst for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Trykværket
Udgivet i: 2017
Antal sider: 47
3 ud af 5 stjerner

Erin Watt; Løgnenes palads [Sponsoreret]

Erin Watt; Løgnenes palads (Royals, #3) [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
"Jeg er en Royal, baby. Jeg flygter ikke. Jeg kæmper."

Ella blev kastet ind i familien Royal som Callums uønskede myndling. Hun troede, at Astor Park var en prøvelse - men hendes forkælede, ondskabsfulde klassekammerater er intet i forhold til det, der venter hende og Reed.

Et familiemedlem, der dukker op fra fortiden - fast besluttet på at ødelægge hendes og Reeds forhold. En stedmor fra helvede. Og en mordanklage, der hænger over hovedet på Reed. Royalpalæet vakler under et bjerg af hemmeligheder og løgne, og det er op til Ella at redde den mand, hun elsker, før det er for sent. 

Hvis du har læst de foregående bøger i serien, er dette et klart must! Ingen serie uden afslutning og selvom "Løgnenes palads" afslutter serien om Ella og Reed, lader det til at historien om Royallerne ikke er helt slut, i hvert fald ikke hvis man skal tro på Goodreads, der står der kommer flere. Jeg tillader mig lige at klappe i hænderne og smile!

Denne serie har virkelig det hele: masser af drama, humor, spænding, lækre fyre og hotte tøser, hede scener der nok skal gøre kinderne røde og give hjertebanken og ikke mindst en spændende historie der holder sit moment hele vejen igennem. Jeg var underholdt igennem alle tre bøger, jeg åd dem råt og det er helt klart nogen jeg på et tidspunkt vil genlæse - bare for at nyde det hele én gang til og måske også for at få et gensyn med Reed. Persongalleriet spiller rigtig godt sammen, og selvom Royallerne til at starte med er nogle røvhuller, viser de sig også som nogle loyale og trofaste mennesker, der sætter familie over alt andet. De vil gøre alt for at beskytte hinanden, også selvom de er uvenner har de hinandens rygge. Jeg synes det var rigtig fedt at se Callum træde lidt mere i karakter som far. Han er ikke bare ligeglad med sine sønner, men ved faktisk meget mere end han lige lader skinne igennem på overfladen.

Samtidig er det fedt at se hvor meget Reed og Ella vokser i deres forhold. Reed der ikke tidligere har bundet sig på seriøst basis, kun med én og det gik ikke, indser at kærlighed faktisk kan være en god ting og kan få gode sider frem i ham - at det så kun er Ella og hans familie der får de sider at se, er så Reeds sag. Selvom Ella flere gange trygler Reed om at stikke af, vælger hun alligevel at blive og støtte ham, hvilket også viser hvor meget hun er vokset. Hun tager ikke bare benene på nakken når livet bliver svært, nej, hun bliver og kæmper - også selvom det kræver alt af hende.

Jeg synes dog alt tovtrækkeriet omkring Reeds (u)skyldighed blev lidt for meget - jeg savnede at høre mere til den efterforskning som politiet havde, at Callum gik mere hårdt til dem for at få renset sin søns navn og at flere heppede på Ella når hun sagde at hun ville undersøge sagen nærmere. Ikke at det trak spændingen ud af historien, det blev bare lidt for meget til sidst. Det er også fedt at vi først får sandheden at vide til sidst - selvom jeg dog havde det på fornemmelsen i lang tid, er det fedt at den ene store hemmelighed forbliver en hemmelighed.

Det er bestemt en værdig slutning på en suveræn serie jeg vil anbefale alle der er til new adult at læse! Pak dig ind i et varmt tæppe, lav en kande the/kaffe, sluk din telefon og læs - læs til du er færdig, for du vil sukke efter mere!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Twisted Palace
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 321
5 ud af 5 stjerner

Mette Finderup; Det (d)øde hus på Egevej [Sponsoreret]

Mette Finderup; Det (d)øde hus på Egevej [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
De to søstre Kira og Sofie går i 8. klasse i den lille by Glarup. Her har de boet med deres mor, siden faren døde i en ulykke. Hver dag går pigerne den samme kedelige vej til skole. Alle dage er ens. Men en dag går de ned ad Egevej og opdager et forladt hus. Huset er helt tomt bortset fra et enkelt rum, hvor der både er møbler, lys og fire mystiske skrin ... og et genfærd. Kira og Sofie bliver rodet ind i en dramatisk jagt på døde børn og en fortid fyldt med uhyggelige hemmeligheder.

Drej med ned af Egevej ... hvis du tør!

Jeg læser ikke mange gyserhistorier, mest fordi jeg på ingen måde her nerverne til det. Jeg har svært ved at ryste billederne og stemningen af mig - sådan var det også med denne bog. Stemningen bliver mere og mere uhyggelig jo længere man kommer ind i bogen, og svarene man søger, får man først til sidst. Det er uhyggeligt hele vejen igennem og slutningen gør det ikke meget bedre - faktisk kun værre, men på den fede måde! Ligesom jeg troede den endte godt, blev stemningen twistet og jeg sad tilbage med kuldegysninger og myrekryb. Gyserhistorier og mig bliver aldrig gode venner!

Det er dog - på trods af at jeg ikke bryder mig om gys - en utrolig velskrevet og spændende historie for de 10-14-årige. Den kan bruges som læs selv og til højtlæsning hvis resten af familien også skal blive bange. Det uhyggelige element, som jeg synes er rigtig godt gennemført er sammen med flere små tvists undervejs med til at holde læseren hen i det uvisse hele vejen igennem historien. Samtidig er det en historie om en overbeskyttende mor, der vil gøre alt for at sikre sig at børnene har det godt. Det er dog ikke muligt. Børn skal have knubs, vælte på cykel og blive syg - det er sådan livet er! Man kan ikke komme udenom det.

Bogen vil være et godt skridt til børn der lige har forladt de letlæste bøger, men endnu ikke er helt klar til de tykke børneromaner. Sproget i bogen er let forståeligt og man bliver grebet af stemningen - både som voksen og barn. Jeg vil dog ikke råde børn med sarte nerve at læse den, så tror jeg at der er mareridt på menuen!

Tak til Forlaget Bolden for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Bolden
Udgivet i: 2017
Antal sider:
4 ud af 5 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Genfærd

Nicole Boyle Rødtnes; Genfærd

Bagsidetekst:
"Det er Kællingekløften," siger Malik. "I gamle dage kastede de ældste kvinder sig ud herfra, når de ikke længere følte, at de bidrog til samfundet. Deres selvmord var et offer, så deres børn kunne overleve." Da han siger selvmord, går der en bølge af ubehag igennem klassen. Men ingen siger noget. For ingen taler om det. Det er, som om Thorbjørn aldrig rigtig har eksisteret.

Hvordan kommer man videre, når ens bedste ven har taget sit eget liv? Emilie ved det ikke. Hun er fanget i en spiral af sorg, skyld og savn. Og da hun skal på klasseudflugt til Grønland, begynder hun pludselig at se Thorbjørns genfærd ...

Med hendes bog nr. 51 tager Nicole os med på en rejse igennem sorg og krise - som kun Nicole kan gøre det: med ekstrem indlevelse og stærke følelser! Vi føler Emilie, der føler at hun har mistet en del af sig selv, da hendes bedste ven Thorbjørn har begået selvmord. Ingen i klassen snakker om det og hun er efterladt alene med sin sorg og sin lyst til hævn over dem hun føler der er skyld i selvmordet. For de skyldige lever stadig!

Da klassen skal til Grønland begynder Emilie at se syner - først noget der har været død længe og til sidst Thorbjørn. Hun føler han guider hende og vil vise hende en sandhed - den sandhed er dog langt mere frygtelig end Emilie nogensinde kunne have forestillet sig. Da jeg nåede dertil i bogen måtte jeg bladre tilbage og kigge efter tegnene én gang til, for det er lavet på så fin og raffineret en måde at jeg ikke fangede det første gang. Nicole har virkelig begået et mesterværk at brødkrummer og hemmelige spor der fører til en grusom sandhed. Naturbeskrivelserne er meget realistiske og jeg kunne fint forestille mig hvordan der så ud - med sneen der er alle mulige nuancer af hvid, med sejlturen på fjorden og Kællingekløften. Selvom sproget i bogen er simpelt og det ikke tog mig lang tid at læse, er det bestemt en læseoplevelse der har ramt mig hårdt. Den gav mig hjertebanken, sved på panden og en dårlig smag i munden over hvordan Emilies klassekammerater kunne være sådan overfor hinanden. Og ikke kun klassekammeraterne, men også læreren - for igen, ligesom med Sarah Engells "21 måder at dø" udfører lærerne ikke deres job godt nok. Eller så tør de ikke gøre det som det kræves at ordne mobbeproblemerne.

Samtidig føler jeg at bogen er et opråb om at være ordentlige ved hinanden! Jeg siger ikke at alle mobbehistorier ender som Thorbjørns, men det er stadig et område der skal være fokus på. Det er vigtigt at i tale sætte problemerne, for ellers bliver de ikke løst og så ender man i den situation hvor man er så langt ude at selvmord er den eneste udvej.

Vær nu gode ved hinanden! Ja, vi er alle sammen forskellige, men der skal være plads til alle. Jeg har selv været et offer, og det er på ingen måde sjovt. Når jeg læser bøger som denne, får jeg så ondt i maven over at tænke på hvordan unge kan opføre sig i dag. Jeg er glad for at sociale medier ikke fandtes da jeg var barn, men i denne bog er det jo ikke på nettet, men i det fysiske rum. Derfor burde det være stoppet før det krævede liv.

Tak til Alvilda for boggaven.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 188
5 ud af 5 sider

Sofie Riis Endahl; Sindstequila [Sponsoreret]

Sofie Riis Endahl; Sindstequila [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Anne starter på et nyt gymnasium, men føler sig malplaceret og anderledes. I et forsøg på at passe ind ender hun til en fest i en bodytequila, og lige idet hun tror, hun kan være en del af pigernes gruppe, ramler hendes verden sammen: Et billede af hendes halvnøgne krop deles på de sociale medier, uden hun har givet lov.

Rei er fanget i en pigegruppe, hvor hun konstant skal kæmpe for at følge med i de andres snak om sex og kærester. Og egentlig vil hun gerne være veninder med den nye pige, Anen. Men tør hun droppe sin facade og risikere at stå udenfor gruppen?

Dette er bogen som forfatteren selv manglede da hun var ung og det kan jeg nikke genkendende til. For jeg tror at rigtig mange har prøvet at være i den situation som Anne befinder sig i og som Rei befinder sig i. Nemlig at ville gøre alt for at blive accepteret, selvom man får ondt i maven og måske ikke helt er tilfreds med valgene man har truffet.

Både Anne og Rei vil meget gerne accepteres af klassens populære piger, hvis hverdag kun drejer sig om fyre, fester og sex. Anne kæmper med følelsen af ikke at passe ind fordi hun ikke har det rigtige tøj eller langt blondt hår. Hun vil gerne diskutere vigtigere ting, som politik, end blot hvem der kommer til næste weekends fest. Af en eller anden grund har pigerne i klassen set sig sure på Anne, måske fordi hun er anderledes end de er, men de er ikke meget for at lukke hende ind. Da det famøse billede af en næsten topløs Anne bliver taget og lagt på Snapchat er der ingen af dem der kan se det dårlige i det, heller ikke da billedet kommer på Facebook, kan de se at de gør noget forkert. Jeg havde virkelig lyst til at råbe af de andre piger og fortælle dem hvor forkert de opfører sig. Anne har det forfærdeligt med det. Hun føler sig alene i verden og har svært ved at vurdere om Rei rent faktisk er til at stole på eller om hun er lige så slem som de andre. Samtidig kæmper Rei også med at være i pigegruppen. Hun er kommet ind i varmen, men alligevel ikke rigtig. For pigerne bliver også ved med at teste hende og hun presses til også at træffe nogle valg, som hun i bund og grund ikke har det godt med.

Historien skifter mellem at blive fortalt fra Anne og Rei og det fungerer rigtig godt. Selvom de begge to kæmper for at blive accepteret, kæmper de også med andre problemer. Anne vil gerne komme sig over sin kæreste og Rei vil gerne finde sig til rette i sin krop. Sproget i historien har et godt flow og spændingen bliver bygget rigtig godt op, indtil det store klimaks hvor både Anne og Rei må træde i karakter. Hvis de kan ...

Jeg kan godt huske hvordan dagene i gymnasiet var hvor man kæmpede for at passe ind. Jeg var aldrig en af de populære piger, eller blev inviteret til de fede fester, men jeg havde alligevel en gruppe venner som jeg hang ud med og der passede jeg ind. Det er det Anne og Rei efterspørger: at være sammen med nogen, som acceptere som de er, uden pres eller fordomme. En gruppe hvor de kan være dem selv.

Samtidig har bogen et andet meget vigtigt emne: mobning på sociale medier! Bare fordi man er på Snapchat, Facebook og Instagram og har taget et afslørende billede betyder det ikke at man skal dele det. Faktisk vil jeg opfordre til at man bare sletter det! Handlinger der er udført når man er ung og fuld, har ikke altid gavn af at blive gemt og delt. Hvis det så alligevel ender med at ligge de forkerte steder, skal man for F***** acceptere hvis man bliver bedt om at slette det. Det hører da ingen steder henne at være en kælling og nægte. Tænk hvis det var dig selv! Og selvom Anne lader som om hun er ok, så er hun det overhovedet ikke. Så min opfordring er: tænk jer om, og del ikke ting, som I ikke selv ville have ud, hvis det var jer!

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2017
Antal sider:
4 ud af 5 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet 

Bagsidetekst:
Med min hund Einstein i favnen nærmer jeg mig gruppen. De ler højt af noget, en af dem har sagt. "Undskyld, må jeg komme forbi?" siger jeg og prikker den nærmeste på skulderen. "Selvføl ..." Han vender sig om. Og med ét forvandles hans smil til en stiren. Først på mig, og så på Einstein. "Gud, det er jo dig," siger han så. "Dig fra Grænseløs. Dig med ..." Han går i stå. Nu har de andre også vendt sig. "Gud ja, det er da dig," siger en anden. "Og hunden," siger en tredje." "Jeg skal forbi," siger jeg igen. Højt og bestemt denne gang. Intet sker. Så maser jeg mig forbi. "Årh, lad være med at være sur!" råber de efter mig. "Hvis du ikke taler om det, hvorfor var du så på tv?"

Ida og Oliver har deltaget i realityprogrammet Grænseløs. Nu er de hjemme igen. Oliver nyder kendis-livet, mens Ida kæmper med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet. Ting, hun ville gøre alt for at ændre ...

Jeg modtog denne, Nicoles bog nr. 50, til et lille VIP-bogarrangement efter BogForum i efteråret. Nicole fortalte om tanken bag bogen, at det ikke er for at skræmme nogen, men mere som en øjenåbner for hvad man siger ja til. Dette underbygges af de kontraktuddrag der er undervejs i bogen - de er ikke virkelige, men stærkt inspireret af faktiske kontrakter. Det alene er skræmmende læsning! Tænk at man skriver under på det og det der er værre. Jeg sad hovedrystende flere gange undervejs og tænkte at det er der da ikke nogen der vil, men det er der jo! Læser de det ikke godt nok igennem? Jeg ved godt at mange har en god oplevelse med at deltage i realityprogrammer, men hvis man som Ida gerne vil ud af det igen, kan det være meget svært - måske næsten umuligt.

Det er i det hele taget meget skræmmende læsning. Både fordi det er så langt ude som det er - at man vil gøre de ting bare for at vinde. Når først tingene er gjort, kan de jo ikke gøres om eller fortrydes. Det er også skræmmende fordi jeg er sikker på at mange deltagere i sådanne programmer rent faktisk kæmper med de ting som Ida og Oliver gør. Ida ville bruge pengene på at rejse, for det har hun altid drømt om. Hun er egentlig ligeglad med at være kendt. Oliver derimod gør det for at være kendt, for at forblive i rampelyset, men undervejs går det op for ham, at det ikke alene kan være hårdt arbejde, men det kan også ødelægge de gode ting i hans liv. Netop fordi det skal være vildere og vildere før rampelyset bliver ved med at følge ham. Skræmmende. Især fordi han gang på gang fucker tingene op, uden de videre kvaler, selv til slut virker det ikke som om det berører ham synderlig meget. Jo, han fortryder, men så alligevel - det virker stadig ikke som om han har gennemtænkt de ting han gør.

Jeg vil anbefale bogen til både unge og voksne. Unge fordi den, uden at være en løftet pegefinger, viser bagsiden af kendismedaljen og det er ikke et kønt syn. Den viser dem at de skal tænke sig godt om, inden de melder sig til noget. Den vil også de de voksne et indblik i hvad der driver de unge til at melde sig - ikke bare for at blive kendte, men også for oplevelsernes skyld.

Tak til Alvilda for boggaven.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 283
5 ud af 5 stjerner

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Fem unge mødes til eftersidning. Kun fire kommer ud i live.

Yale-ansøgeren Bronwyn følger (næsten) altid reglerne. Sportsstjernen Cooper har kun styr på sit liv, når han er på baseball-banen. Skolens "bad guy" Nate er godt på vej i den forkerte retning. Skønheden Addy holder for alt i verden sammen på en tilsyneladende perfekt tilværelse. Og outsideren Simon, manden bag Bayview Highs sladder-app, kommer aldrig til at afsløre noget om de fire andre igen. Han dør, 24 timer før han havde planlagt at offentliggøre deres dybeste hemmeligheder. Efterforskningen viser, at det ikke er et uheld. Og de er alle mistænkt. 

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er, hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

Den her bog er både ret forudsigelig og overraskende at læse. Jeg var meget grebet af historien og læste den på én dag. Der er utrolig mange tvists og uventede drejninger, der fastholdt mig til handlingen og gjorde at jeg simpelthen ikke kunne slippe den da jeg først var gået igang.

Selvom jeg skriver at handlingen var forudsigelig, mener jeg det på en positiv måde. Som læser havde jeg ikke regnet ud hvem morderen var før til sidst, selvom jeg godt mistænkte at det var sådan det hele hang sammen. Jeg har ikke set eller læst "Pretty little liars", men jeg har en fornemmelse af at det går ud på noget af det samme. Altså krimi for unge læsere og det synes jeg der er alt for lidt af. Selvom jeg har læst og elsker "I hunt killers", er den meget voldsom, det er "En af os lyver" ikke - ikke på samme blodige måde i hvert fald. Måske jeg burde læse den anden, for jeg kan rigtig godt lide en historie der bliver ved med at overraske en. Det kan også minde om "Blacklistet" af Alyson Noël - hvor vi også skal opklare en forbrydelse vi ikke kender sandheden bag. Jeg synes det er rigtig fedt med alle de drejninger som historien tager undervejs, og som læser er man lige så meget i vildrede som personerne i bogen. Det er fedt at føle deres forvirring, frustrationer og forventninger så tydeligt som man gør. Derudover er det nogen meget relaterbare karakterer der er med og det gør også noget godt for historien. For selvom de er meget forskellige, ender de med at være gode venner som støtter hinanden og har hinandens rygge når der er problemer. Der er også en rigtig god tone i bogen - tilpas god humor og gode kommentarer, men det bliver aldrig for meget eller plat.

Det fungerer også rigtig godt at vi høre fra alle fire mistænke i sagen. Det gør at vi får et meget mere detaljeret og nuanceret billede af begivenhederne - de hjælper nemlig meget hinanden med at nå frem til sandheden, og som læser har vi også svaret klar på tungen, men vi kan ikke helt få det sagt, for passer det nu også? Samtidig får vi også et klart billede af fire meget forskellige personer. De er ikke alle rige, velbegavede, sprotslige eller kloge, men de harmonerer rigtig godt sammen. Vi møder hende der under tøflen ved kæresten, og som gør alt hvad hun får besked på uden at tænke nærmere over det. Vi møder ham med narkodommen, som egentlig godt ved at han er ude i noget lort, men som ikke har ressourcerne til selv at komme ud af det. Vi møder sportsidioten der bærer på en stor hemmelighed, der potentielt kan ødelægge hans karriere og superstudenten, der måske ikke er så super igen. Alle disse personer bliver kastet ind i møllen om hvem der har slået Simon ihjel og undervejs tvivler de også på hinanden.

For mig er det en historie der virkelig bare spiller. Det er en fantastisk debut. Den er velskrevet, underholdende og fangende. Jeg er vild personerne, der, på trods af deres egne hemmeligheder og særheder, finder sammen og står sammen og så er jeg vildt med hemmelighedskræmmeriet - mere af det, tak!

Tak til Carlsen for boggaven!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: One Of Us Is Lying
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 394
5 ud af 5 stjerner

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i Cincinnati og flytter til den lille by Pelion i delstaten Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Hun tager et job som servitrice og flytter ind i en lille hytte ved bredden af en sø.

Allerede første dag i byen møder hun Archer. En stille mand, der lever for sig selv, o gsom kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen bemærker - bortset fra Bree. Bree og Archer bliver gode venner, og i skyggen af Maines mørke skove mærker Bree for første gang følelser, hun aldrig før har kendt til. 

Jeg havde glædet mig meget til at læse den her bog - især fordi det lod til at mange var rigtig glade for den. Det kan jeg som sådan også godt forstå, men jeg er bare ikke helt så begejstret. Det er en meget smuk kærlighedshistorie om den stumme dreng, der lever isoleret i et samfund, hvor han ellers burde være elsket af alle. Denne dreng - jovist, han er over 20, men han er bestemt en dreng - møder en pige der har været udsat for det værste man kan blive udsat for, men i stedet for at hun bearbejder sin fortid, flygter hun. Disse to tragiske skæbner møder så hinanden og falder på en eller anden måde i hak sammen. Det tager lang tid for Archer at åbne sig for Bree, men det er forståeligt efter hvad han er blevet udsat for.

Så langt så godt. Historien er skrevet i et malende og detaljeret sprog, så jeg kunne sagtens forestille mig Brees lille hytte, søen hun bader i, Archers fine hus og den lille søvnige by de bor i. Jeg har selv været i Maine om efteråret, så måske har det også noget at sige - jeg kunne i hvert fald fint se det hele for mit indre blik. Endnu et plus for historien.

Nu begynder det så at vakle lidt. På den ene side kan jeg godt lide persongalleriet. Jeg kan mærke både Bree og Archers smerte igennem dem og deres handlinger. Jeg kan mærke at de har brug for lindring, jeg ville dog bare ønske at de ikke nossede sådan rundt i det. De har svært ved at tale sammen (haha) og i stedet for at spørge indtil deres smerte, lader de det forbigå i tavshed. Travis, Archers fætter, er et decideret røvhul, og selvom han er lækker, forstår jeg ikke at Bree ikke ser det med det samme. Han bærer det jo, ligeså tydeligt som han bærer sin politiuniform. Travis' mor er ikke meget bedre og har vendt hele byen imod Archer, for noget han ikke har gjort - og da den tragiske ulykke ramte, var han 7 år! Jeg synes det virker meget urealistisk at et 7 årigt barn får lov til at bo hos en ustabil onkel, uden at gå i skole eller have kontakt med omverdenen på nogen måde. Derfor er Archer, selvom han er over 20, i virkeligheden stadig 7 år. Selvom han bestemt ikke, udadtil, ligner en på 7!

Og her er så sidste problem. Jeg synes den smukke kærlighedshistorie mellem Bree og Archer drukner i alt det sex der er i historien. Det er som om Bree får vagt et "monster" i Archer, fordærver ham med sex og gør ham afhængig. Ej, ok, måske lidt hårdt, men alligevel. Deres kærlighed er så stor at det gør ondt på dem når de ikke er sammen, hvorfor skal det faktum druknes i at hun bare vil kneppes og han bare vil kneppe? Jeg beklager den hårde tone. Jeg sprang faktisk en del af scener over, fordi jeg synes det ødelagde den grundlæggende historie om at kærlighed kan være med til at hele de sår vi har på sjælen.

Jeg vil dog til slut sige at jeg nød at læse den. Det er en god og solid historie, på trods af de ting jeg har nævnt ovenfor. Hvis du kan ignorere al sexen, så er det en utrolig smuk og rørende historie, der nok skal gribe hårdt fat i dit hjerte - især til slut, hvor historien tager en dramatisk retning ...

Tak til Lovebooks for boggaven!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Archer's voice
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider. 434
4 ud af 5 stjerner

Gilmore Girls Book Tag

Gilmore Girls Book Tag

Yay, jeg er blevet tagget til at besvare et bog tag! Jubii! Det er den skønne Malene fra Wondrous Bibliophile der har tagget mig i at besvare "Gilmore Girls Book Tag". Mange tak for tagget! Jeg giver stafetten videre til Iben fra Borough of Books, Pernille fra Bare et kapitel mere og Maria fra Book me up Scotty.

Så, here goes:

Lorelai: En karakter med en sjov eller sarkastisk sans for humor:
Malene nævner her Grimalkin fra "Iron Fey"-sagaen af Julie Kagawa, jeg vil dog vælge Puck i stedet. Jeg elsker virkelig hans humor og hele hans person. Hvis du ikke har læst serien, så gør det bare fordi humoren heri er opløftende, uhøjtidelig og virkelig gennemført.

Rory: Din yndlingsklassiker:
Hånden på hjertet, så har jeg faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har dog læst "Den store Gatsby", så den vil vælge her, fordi det er en historie med så utroligt mange lag og hemmelighed, selvom den ikke er særlig lang.

Luke: En bog du elsker i hemmelighed:
Jeg ved ikke om jeg er hemmelighedsfuld omkring mine boglige crushes, men hvis jeg skal nævne en, som jeg faktisk aldrig snakker om, så bliver det "Tigerhaven" af Joyce Sawyer. Det er en helt fantastisk ungdomsbog, som jeg har læst mange mange gange.

Lane: En musikalsk karakter:
Ridge fra "Måske en dag", selvom jeg har meget blandede følelser omkring bogen, er det han skaber ret fantastisk. 

Dean: Din første bogkærlighed:
Det kan næsten ikke være andet end Harry Potter, da det var serien der gjorde mig opmærksom på hvor fantastisk det var at læse. Om det er den største bogkærlighed, er så et helt andet spørgsmål.

Sookie: En bog, der opslugte dig:
Sarah J. Maas har med "Et rige af torne og roser"-serien lavet en helt fantastisk fantasy verden som jeg slet ikke kan slippe. Det er ikke længe siden jeg læste bind to, "Et rige af tåge og vrede" og det er simpelthen noget af bedste jeg har læst. Jeg er fuldstændig hooked, og det kan meget vel være at jeg kommer til at læse bind tre på engelsk - for jeg tror ikke jeg kan vente på en oversættelse.

Jess: En bog du elsker, men som andre hader:
Jeg ved ikke om andre hader den, men den her ikke solgt så godt herhjemme som bestemt fortjener, da jeg synes den har det hele: humor, action, vold, blod, dæmoner, engle, kærlighed osv. Jeg snakker om Jana Olivers "The Demon Trappers", hvor det kun er de tre første bøger der er oversat - øv øv!

Miss Patty: En bog som blev ødelagt af dens hype:
Den første bog af Adam Silvera "Den dag jeg glemmer". Jeg holder faktisk meget af alle hans bøger, men den blev virkelig omtalt som noget kæmpestort, og det kunne jeg bare ikke se.

Emily Gilmore: En dyr bog:
Det må blive en af de tre Barnes & Noble leatherbound bøger jeg har, jeg er i tvivl om hvilken der var dyrest, men de koster langt mere end jeg normalt er villig til at give for en bog og hånden på hjertet, ved jeg nok ikke om jeg nogensinde får dem læst. Men de er SÅ flotte!

Paris: En anspændt karakter:
Uha, den er svær. Jeg tror jeg vil vælge Aza fra "Skildpadder hele vejen ned", for med alt det hun går og kæmper med, kan det da ikke undgås at hun er noget anspændt!

Sverre Henmo; Det er bare kærlighed

Sverre Henmo; Det er bare kærlighed

Bagsidetekst:
"Jonathan? Er du der? Hvorfor har du låst?" Pludselig lyder der sådan et brag mod døren, at jeg tror, den går i stykker. Jeg sidder helt stille på skrivebordsstolen.

For Jonathan er hver dag en kamp for at undgå sin voldelige storebror, som han føler sig magtesløs overfor. Men han får helt nye problemer, da hans bedste ven Axel en dag ringer  på døren. Axel vil have ham til at blive kærester med Liva, så han selv kan få fat i hendes veninde. Selv om Jonathan kun er interesseret i den smukke Alina, lader han sig overtale.

Jonathans konfliktsky natur, gode intentioner og halve sandheder får ham efterhånden helt derud, hvor der ikke er nogen vej tilbage ...

I bedste Kim Fupz Aakeson stil, skildrer Sverre hvordan Jonathan lever et liv som bænkevarmer. Bænkevarmer i sit eget liv, vel at mærke. Historien er på ingen måder for sarte sjæle og selvom den kort, er det en stor historie med noget vigtigt på sinde.

Forfatteren lægger ikke fingre i mellem, men skildrer på en rå og ærlig måde hvordan Jonathan bliver voldeligt holdt nede af sin storebror, Trym, hvordan moren ingenting ser (eller ingenting vil se), og hvordan han føjer sine venner for ikke at blive holdt udenfor. Jonathan træffer ikke sine egne valg, han føler blot med strømmen. Og dog. For der er faktisk episoder hvor han siger fra og gør modstand, især mod Trym og til sidst ender det faktisk med at Trym får respekt for sin lillebror og lader ham være i fred.

Selvom Jonathan kommer i uføre blandt sine venner og hos den pige han i virkeligheden vil have, får han også her mandet sig op, og siger fra. Han gør det måske ikke på bedste vis, men på en eller anden måde kommer han godt fra det. Bogen fortæller netop om hvor vigtigt det er at stå ved sine egne meninger og holdninger og ikke bare følge med strømmen, for så er det først at livet for alvor er spildt. Måske netop derfor irriterede Jonathan mig grænseløst - for hvorfor filan kunne han ikke bare sige fra og stop noget før? Sikkert fordi hans situation ikke tillod det, men alligevel. Kom nu - mand dig op!

Da jeg læste den gik mine tanker til netop Kim Fupz Aakesons "Pragtfuldt, pragtfuldt", der også handler om når livet er værst, og hvor meget der skal til før man tør (og kan) stå på egne ben. Skrivestilene minder meget om hinanden, begge formår på kort tid at give læseren en knude i maven af nervøsitet og ubehag for hvordan det hele skal ende. Det er sådan man giver læseren en god læseoplevelse - få dem til at føle noget, helt fra første side! I "Det er bare kærlighed" kommer man hele spektret rundt: vrede, glæde, sorg, frustration osv. Det er fedt at følge Jonathans små opture, der til sidst gør, at han kan sige fra. Måske ender han med at blive en helt god person!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Det er bare kjærlighet
Udgivet i: 2016 (på norsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 144
4 ud af 5 stjerner

Året der gik - 2017

Året der gik - 2017

Kalenderen siger nu 2018 og jeg vil i dette indlæg forsøge at gøre status for læseåret 2017. Hvad det bragte mig at læseoplevelser - både gode og dårlige. Hvad jeg har oplevet som blogger - både det gode og det dårlige. Hvad min plan er med bloggen i 2018 - for der vil ske lidt ændringer. Jeg vil også nævne et par bøger jeg glæder mig helt vildt meget til at læse i 2018. Mine forventninger til at 2018 bliver endnu et fantastisk læseår er skuret helt op!

Jeg vil vente lidt med udnævnelserne af bøger som jeg synes har været de bedste i år. For først vil jeg gerne sige et kæmpe stort tak til alle forlag og forfattere for at ville samarbejde med mig. Jeg bliver rørt hver gang jeg får en mail eller overraskelsespakke fra jer. Jeg bliver varm om hjertet når mine anmeldelser deles videre på jeres sider og når I reposter mine billeder fra Instagram. Tusind tak! Samtidig vil jeg gerne sige tak for at I altid er smilende, imødekommende og søde når jeg har mødt jer til messer - her især BogForum - det er så stort for mig at blive genkendt! Det må betyde at jeg gør noget rigtigt med min blog. Det er dog ikke lyserødt det hele. 2017 har også været året hvor vi bloggere blev pålagt at skulle skrive "Reklame/Sponsoreret" i vores indlæg - hvilket vi var rigtig kede af, da det godt kan give en negativ klang. Heldigvis er det blevet lavet om, så det skal vi ikke mere - jeg tror dog at jeg bliver ved med det alligevel. Nu har jeg jo vænnet mig til at gøre det og jeg synes faktisk det gør det klart for læserne hvilke bøger jeg modtager fra jer og hvilke jeg selv køber. Samtidig var det også året hvor flere af os bogbloggere følte os urimeligt behandlet af et bestemt forlag - desværre er det samarbejde slut for mit vedkommende. Jeg ved at flere af os lige trækker vejret en ekstra gang når vi tænker tilbage og ryster på hovedet over at det kom så langt. Jeg er kommet videre, selvom det stadig gør mig lidt trist at tænke på.

Nå, ikke mere tristhed. Heldigvis bliver vi bogbloggere godt behandler og værdsat mange andre steder, så jeg tror vi overlever! Nu vil jeg fortælle lidt om mine bedste læseoplevelser i år. Jeg har haft svært ved at vælge - for jeg har læst 278 bøger i år! I alt 50.285 sider! Det var lige før jeg tabte underkæben da jeg regnede det sammen. Det er jo helt vildt!!

Jeg har delt de bedste læseoplevelser op i kategorier for at få flest mulige af alle de fantastiske bøger jeg har læst i år med. Det har dog ikke været nemt at udvælge hvilke der skulle med - på ingen måde! Jeg har læst så meget godt i år at det har været meget svært at vælge. Jeg vil også udnævne én bog til årets bedste bog. Yep, én bog!

Årets bedste billedbog:
Jeg vil her vælge den første bog jeg læste i 2017. Selvom jeg har læst rigtig mange gode billedbøger i år, så har den her bare en særlig plads i mit hjerte. Både på grund af de utrolig smukke illustrationer, men også fordi handlingen og budskabet står klart hele vejen igennem. Jeg vælger "Child of books" af Oliver Jeffers. Det er så fin en historie og jeg er glad for at den er blevet oversat og at mange har gjort opmærksom på den, ved at fortælle om hvilken bog der gjorde dem til et barn af bøger. For dem skal vi have nogle flere af! Læs min anmeldelse her.

Årets bedste ungdomsbog (dansk forfatter):
Her vil jeg vælge en bog der rammer som den skal. Den har det hele: drama, kærlighed - ikke til en kæreste, men til ens medmennesker - og sætter den spørgsmål ved en hel masse, som jeg synes er vigtigt. Mit valg er faldet på Sarah Engells "Valget". Som så mange andre af hendes bøger tager hun fat i de svære emner. I de emner vi ikke snakker højt om, eller tør stille spørgsmålstegn ved. Det tør Sarah og det synes jeg er pisse fedt. Det er så vigtigt at turde tage bladet fra munden og sige sin mening, også selvom det er svært og kan medføre at man står i svære situationer hvor det kan være svært at vælge. Med "Valget" har Sarah skrevet en ungdomsbog, der ligeså meget er for voksne, og som er den bedste danske ungdomsbog jeg har læst i år. Læs min anmeldelse her.

Årets bedste ungdomsbog:
Jeg vil vælge "Skrøbelige skønhed" af Amy Harmon. Selvom jeg har læst virkelig mange gode ungdomsbøger, havde denne bare lige det ekstra. Jeg ved ikke om det er personerne, historien, stemningen eller bare det hele. Når jeg tænker på den får jeg stadig en knugen for hjertet over alt det som de alle skal igennem, al den sorg, for at komme ud på den anden side. Det er en suveræn bog og en smuk smuk fortælling om venskab, om kærlighed - til både venner og familie, og ikke mindst: kærlighed til livet! Og ja, den kræver i den grad Kleenex! Læs min anmeldelse her.

Årets bedste new adult bog:
Det er lidt en kunst at skille young adult og new adult ad, men jeg har alligevel forsøgt, og den bog jeg har valgt, synes jeg hører til i denne kategori. Jeg har valgt Erin Watts "Askeprinsen", som er anden bog i serien om familien Royal. Jeg kunne godt have valgt "Papirprinsessen", som er første bind, men jeg synes bind nummer to er bedre, fordi der er mere dybde i den. Vi hører både fra Ella og Reeds synsvinkel og det giver altid lige historien lidt ekstra. Samtidig er der en fantastisk god humor i den, krydret med en del hotte scener og netop derfor synes jeg den hører til til new adult og ikke young. Læs min anmeldelse her.

Årets bedste fantasy bog:
Uha, jeg fortryder lidt denne kategori - for jeg har virkelig læst meget fantasy i år. Som i virkelig meget. Og det har været fantastisk gode historier. Jeg vil vælge sidste bind i "Ravneringene" af Siri Pettersen, "Evnen". For mig er "Evnen" den perfekte slutning på en serie, der har taget hele verden med storm. Der kan trækkes så mange tråde til vores virkelighed at det helt utroligt. Siri Pettersen har skabt et fantasy univers ud over det sædvanlige og jeg elsker hende for det. Læs min anmeldelse her.

Årets bedste "voksen" bog:
Jeg har faktisk ikke læst særlig mange bøger jeg vil kategorisere som voksen-bøger i 2017, jeg havde faktisk troet jeg havde læst flere. Jeg vil vælge "Kemikeren" af Stephanie Meyer. Mest fordi den overraskede mig og var velskrevet og uhyre spændende. Det havde jeg ikke troet. For selvom "Twilight" er god, så er "Kemikeren" i en helt anden genre, men hun formår at skrive en glimrende thriller med gode personer og et interessant plot. Læs min anmeldelse her.

Årets bedste tegneserie:
Hvor end jeg gerne ville vælge "Saga" her, vil jeg nævne en anden. For selvom "Saga" er fantastisk, har den tegneserie jeg har valgt, alligevel lige lidt ekstra. Jeg har valgt "The Girl From the Other Side" af Nagabe. Det er den første manga jeg har læst, men jeg vildt forelsket i den. De utrolig smukke illustrationer i sort/hvid, hele stemningen i historien og ikke mindst selve fortællingen. For mig er det et mesterværk. Læs min anmeldelse her.

Årets bedste bog:
Den frygtede kategori. Uha. Jeg kunne have valgt "La Belle Sauvage" af Philip Pullman, fordi han har givet mig muligheden for at komme tilbage til et univers jeg virkelig elsker. Jeg kunne have valgt Maggie Stiefvater  med "Ravnedrengene" fordi den historie er så godt skruet sammen og så utrolig spændende at den selv nu, giver mig kuldegysninger. Jeg kunne have valgt Colleen Hoover med "Det ender med os", fordi den handler om at turde sige fra og sætte sig selv og sine egne behov forrest. Jeg kunne have valgt ... ok ok, jeg kunne have valgt rigtig mange forskellige. Jeg har dog besluttet mig og denne gang står jeg fast. Jeg vælger kun én.

Jeg vælger Sarah J. Maas' "Et rige af tåge og vrede". Jeg vælger den fordi det univers er så fængslende. Det er så utrolig godt beskrevet, at jeg føler jeg har gået sammen med Feyre og Rhysand, at jeg har kæmpet og grint sammen med dem. Jeg vælger den fordi personerne er så gennemførte. I første bind er vi ikke fans af Rhysand, men det bliver vi bestemt her. Hele hans personlighed er utrolig. Hvis jeg skulle have en fiktiv kæreste ville jeg vælge ham! Jeg vælger også bogen fordi den har så mange facetter. Jeg både grinte og græd. Jeg fik røde kinder og et hurtigt bankende hjerte (yep, kapitel 55!). Jeg blev rørt over den hengivenhed der er i historien. Jeg er fuldstændig forgabt i den her i historie!

Hvad bringer 2018 på bloggen?
Forhåbentlig bringer 2018 endnu flere gode læseoplevelser - jeg satser i hvert fald kraftigt på det. 2018 bliver nok også året hvor jeg, ifølge Goodreads, runder 1000 læste bøger! Jeg har dog nok rundet det allerede nu, da der jo er en del der ikke er på Goodreads, men mon ikke jeg finder en måde at fejre det på? Jeg vil også gå tilbage til kun at skrive om boglige ting på bloggen - anmeldelser, bogtags, bøger jeg glæder mig til osv. Alt muligt bogligt. Det betyder også at jeg ikke længere vil skrive "Livet som mor" indlæg, jeg har også glemt det de sidste par måneder, og jeg vil hellere ikke lave "Plan with me" indlæg mere. Hvis I vil følge med i min færden i bullet journal-verdenen og i livet som mor med Iris, kan I følge med på min private Instagram-konto (linedalbro_privat). Jeg har nydt at lave begge slags indlæg, men jeg vil fremadrettet kun fokusere på bøger her på bloggen.


Hvad glæder jeg mig til at læse i 2018?
Det er svært at spå om hvad der bliver udgivet, men jeg kan i hvert fald nævne to titler som jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at læse. Den ene er Patrick Ness' serie "Chaos Walking" der bliver oversat til dansk. Jeg elsker Patrick Ness og jeg mine forventninger til serien er tårnhøje! Den anden er Leigh Bardugos serie "Six of crows" ("Kragens kald") som også er blevet oversat. Jeg har set mange omtale den på sociale medier og jeg elsker hendes "Grisha"-serie, så igen er mine forventninger høje!


Til slut ... vil jeg bare sige mange mange tak fordi I vil læse med, deltage i mine konkurrencer, dele billeder og meget mere. Jeg er virkelig glad for at I følger med - det betyder meget for mig!

Tusind tak for 2017 og godt nytår!