Chris Weitz; Genkomsten [Sponsoreret]

Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Efter at have kæmpet for overlevelse i New Yorks kaos har Donna svært ved at forlade det lette, sygdomsfrie liv i England. Men en ting - en person - kan få hende til at vende tilbage.

Jefferson drømte om at starte forfar - at forene alle de stridende teenageklaner og skabe et utopia. I stedet fører opdagelsen af Kuren til nye magtkampe i byen, og snart melder resten af verden sig i kampen om territoriet.

Donna og Jefferson må redde ikke bare sig selv, men det der er tilbage af deres verden.

Jeg må indrømme at dette sidste bind i serien skuffede mig. Jeg var ret vild med første bind, men allerede i bind to blev det lidt for meget og nu kammer det helt over. Jeg kan ellers rigtig godt lide ideen med historie og det samfund vi befinder os i. Det minder mig stadig meget "The Tribe" og nu hvor jeg har læst serien færdig, tror jeg, at jeg må prøve at gense nogle afsnit af serien. Det er et interessant dilemma som de unge hovedpersoner står overfor: de har muligheden for at starte forfra, men magt og korruption er stadig en faktor og endda en, som kan ødelægge alt for dem. For selvom de kun er store teenagere er der stadig magtliderlighed og politik med i spillet om at danne et nyt samfund. I "Genkomsten" finder de jo også ud af, at alt slet ikke er som de troede - og hvem er så de onde og de gode?

"Kampen" mellem de gode og det onde er anderledes i denne, for grænserne for hvornår man er god og ond er udviskede og svære at se. Stort set alle har gjort noget ondt for at overleve eller for at redde dem de elsker. Selv vores helte er ikke udelukkende gode. Stort set alle befinder sig i en gråzone, hvor deres moralske kompas og indre stemme er i tvivl om hvad der er godt og ondt. Alle kæmper for overlevelse - men om det er overlevelse for enhver pris eller kun nogle fås overlevelse, er spørgsmålet. Hvor mange skal dø før resten kan leve? Det er interessant at se hvor forskelligt mennesker reagere i sådan en verden som den Donna og Jefferson lever i. Et samfund der er ude af kontrol og hvor den stærkeste overlever.

Et irritationsmoment der er gået igen i alle bøgerne, er skrivestilen. Jeg mindes ikke at det irriterede mig helt så meget i første bog, som i denne. Vi hører fra så mange forskellige personer og alle har deres egne måder at fortælle på. Dette kan dog være et rigtig fedt virkemiddel, men heri bliver det bare for meget. Der er simpelthen for mange der vil sige noget og det bliver en mudret masse. Heldigvis hører vi ikke så meget til Brainbox - for han fortæller uden pauser eller ophold. Der er ingen punktummer i hans kapitel og det er virkelig hårdt at læse flere sider på den måde. Jeg er med på at hver kapitel repræsenterer de enkelte personer vi hører fra, men ja, for mig bliver det bare for meget. Jeg blev meget træt undervejs, fordi jeg netop måtte fokusere alt for meget på at læse, end på hvad jeg læste. Jeg håber det giver mening.

Jeg er lidt ked af at denne serie slutter dårligt, men som skrevet før, så synes hele ideen er rigtig fed og jeg kan godt lide at det voldsomme og rå i fortællingen. Der er ikke lagt fingre imellem og vi hører om hvor blodigt folk dør eller hvor ulækre de ser ud. Det gav mig ondt i maven at tænke på at skulle leve på den måde, hvor hver dag er en kamp for overlevelse.

Jeg vil stadig anbefale bogen til læsere der søger nye dystopiske serier at gå i gang med - måske er det kun mig skrivestilen irriterer, forhåbentlig - for serien er stadig god!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Revival
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 239
3 ud af 6 stjerner

Kristen Callihan; Chanceløs [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Chanceløs (Game on, #2) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
GrayG: Jeg føler, jeg kan fortælle dig alt
IvyMac: Det kan du. Sådan er det med venner.
GrayG: Jeg har aldrig været venner med en pige før.
IvyMac: Jeg er beæret over at være den første.

Der er intet i verden, footballspilleren Gray har mindre lyst til end at køre rundt i sin agents datters tyggegummilyserøde bil. Men han har brug for et køretøj, og hun er på udveksling. En indædt sms, hvor hun truer ham med, hvad der sker, hvis han ødelægger hendes elskede bil, bliver starten på et overraskende venskab.

Gray er en player og ikke til seriøse forhold, men pludselig er sms-samtalerne med Ivy dagens højdepunkt. Og hun kommer snart hjem ...

Ivy har to regler: Hun dater ikke sine venner, og hun dater ikke sin fars klienter. Men det kræver alt hendes selvdisciplin ikke at bryde begge regler, for Gray er fast besluttet på at bruge alle tricks for at få hende til at give ham og kærligheden en chance. Og hendes bedste ven er hurtigt ved at blive den mest uimodståelige fyr, hun nogensinde har mødt ...

Ej, hvor jeg er fan af den her serie! Den er ikke helt ligeså god som "Off-campus", men måske synes jeg bare det, fordi jeg læste den først? Det er ikke til at vide. Jeg synes i hvert fald "Off-campus" var bare en lille my bedre. Dermed ikke sagt at denne serie ikke er god, for det er den og jeg er pjattet med den. Den indeholder virkelig bare alt hvad jeg mener kendetegner en god new adult bog.

For det første er persongalleriet virkelig nemme at holde af. Lige som i "Off-campus" føler jeg at det er som at hænge ud med venner - rigtig gode venner. Venner der kender mig og jeg kender dem. Det er fedt at have den følelse af at man er velkommen i gruppen - giver det mening? Det håber jeg i hvert fald. Samtidig har karakterne nogle gode personligheder, som er helt unikke for netop dem. Selvom drengene i historien kan minde om hinanden, skiller de sig alligevel ud - nok derfor de er så gode venner. Ens på nogle måder, forskellige på andre. Et godt match.

For det andet er historien let og flydende. Misforstå mig ikke, der er bestemt drama og problemer, men det bliver aldrig for meget eller blæst for meget ud af proportioner. Jeg synes i hvert fald ikke at det bliver for kliche-agtigt. Det er lige som det skal være. De to venner, der bare skal være venner, men som langsomt forelsker sig og til sidst må give efter. Ja, det er ikke en original tematik, men den holder alligevel. For det beskrevet på en levende og nærværende måde, så man virkelig kan mærke frustrationen fra både Ivy og Gray. Samtidig kan man også mærke at de er tiltrukket af hinanden og deres forgæves kamp for at ignorere det faktum. Det er ikke stor litterær kunst, alligevel er det en medrivende historie, der holdt mig fanget fra første side. Jeg var nysgerrig og min interesse forblev fastholdt gennem hele bogen.

For det tredje er det fedt at læse om "virkelige" problemer og mennesker en gang i mellem. Jeg læser meget fantasy og selvom de problemer jo også er virkelige, så er det bare lidt noget andet - jeg håber det giver mening. I hvert fald er det rart at befinde sig i virkelighed der ligner vores egen en gang i mellem. Der er ikke underlige navne og nye samfund man skal stifte bekendtskab med. Her ved man hvad man får og det er dejligt. Det er måske også med til at gøre historien let - fordi man netop bare træder ind og kender spillereglerne. Det er dog ikke let det hele, for Ivy og Gray kommer ud for en forfærdelig oplevelse der vil ændre deres liv - jeg vil ikke spoile noget, så jeg vil ikke sige mere, andet end det knuste mit hjerte!

Til sidst vil jeg sige et stort tak til de to oplæsere på bogen. Jeg hørte det meste af den som lydbog, inden jeg havde en friaften hvor jeg læste den færdigt. Det er en helt særlig oplevelse når der er en kvindelig og mandelig oplæser og jeg synes stemmerne passede rigtig godt til personerne. Det er Laura Drasbæk der er lægger stemme til Ivy. Hun indlæste også "The Hate U Give" og det var også en dejlig oplevelse. Ari Alexander Andersen, kendt som Reed fra "Askeprinsen", lægger stemme til Gray og det passer også godt. Begge har gode stemmer og det var en fryd at høre historien!

Til allersidst vil jeg bare anbefale bogen og serien til alle der var vilde med "Off-campus", til alle der vil have romantik, flotte fyre og piger, et par hotte sexscener, en masse drama og humor - det her holder og det er bare godt!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Friend Zone
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 352
5 ud af 6 stjerner

Amanda Maxlyn; Stille : forbudt kærlighed [Sponsoreret]

Amanda Maxlyn; Stille : forbudt kærlighed [Sponsoreret af Palatium Books]

Bagsidetekst:
Jeg havde ikke regnet med at blive fyret og slet ikke på min fødselsdag. Men det var blot begyndelsen på flere uventede ting. Blandet andet ham.

Det var en aften, der ændrede alt. En aften i maskernes, lysternes og syndige fornøjelsers tegn. Det eneste jeg tænker på er ham, han er det eneste, jeg vil have. Og han er det eneste, jeg på ingen måde kan få.

Det eneste jeg har tilbage nu er stjålne blikke, kortvarige berøringer og en blændende længsel efter mere, mens jeg drukner i mit begær efter ham - manden der er total forbudt. 

Medmindre ... vi ikke siger noget til nogen og er helt, helt stille.

Det er længe siden jeg har læst en decideret erotisk historie og selvom der er en del sex i fx ”Off-Campus og ”Game on”-serierne, er det bare ikke helt det samme – for der er så meget mere i de bøger end bare sex. Humoren og personerne i de to serier er i hvert fald noget af det jeg elsker ved dem. Netop derfor havde jeg taget en lille pause fra erotikken, for nogle gange kan det føles som den samme historie man læser om og om igen, bare med andre personer. Samtidig kan sex-delen også blive alt for meget og fylde for meget i historien. Det er rart nok at vide at der rent faktisk er en handling som også ville kunne fungere ude sex-delen.

Denne historie er dog rigtig fin - selvom den forholdsvis kort, er der lidt kød på historien og selvom der er en del sex deri, er det ikke hele historien. Jeg vil dog sige at jeg synes bagsideteksten ikke er den bedste jeg har læst. Den er faktisk lidt for meget - lidt for plat. Den ligger op til en historie udelukkende om begær og sex og jeg synes faktisk bogen indeholder mere end blot det. Det er en fin lille historie om forelskelse - måske endda den første rigtige forelskelse, i hvert fald for Emma. Samtidig er det historien om at ville have det man ikke må få og Emma og Trey burde virkelig holde sig fra hinanden, for det kan få meget store konsekvenser for dem begge to. Så der er heldigvis mere i bogen end blot sex.

Emma og Treys møde er mere end blot et par lystne blikke og begærlige berøringer. De mødes en aften hvor de begge er iført masker, så de kender ikke hinanden og netop derfor kan man virkelig mærke at de passer godt sammen - for det er ikke det ydre (i hvert fald ikke helt) de falder for, men det de har indeni. De klikker rigtig godt sammen og derfor er det blot endnu værre at de ikke må få hinanden. De må begge to også indse at der skal ske nogle forandringer, som de måske ikke er helt villige til at lave, før de kan få hinanden. At gå på listefødder med deres forhold, holder i hvert fald ikke i længden - jeg havde dog håbet på lidt mere snigen-omkring end vi fik, men det er ok.

Historien er dog ikke stor kunst, men jeg var godt underholdt og fandt historien spændende. Den er fin at læse en varm sommeraften med et koldt glas hvidvin til. Det er helt sikkert en historie der bare skal nydes!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Hush
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 168
4 ud af 6 stjerner

Iris anbefaler [Sponsoreret]

Iris anbefaler [Sponsoreret af Alvilda]

For lidt tid siden faldt jeg over disse fine nye bøger fra Alvilda på Instagram og tænkte at det lige var noget for Iris, så jeg skrev til Alvilda om hun (og jeg) måtte bede om nogle anmeldereksemplarer så hun kunne læse og anmelde dem - jo, jo, det kan man godt selvom man kun er 2 år og 4 måneder.

Først vil jeg sige at alle bøgerne er et kæmpe hit! Iris elsker bøger (helt sikkert ikke noget hun har fra mig, host host) og disse er bestemt ingen undtagelse. Samtidig er hun ret pjattet med dyr og store maskiner, så den boks kan vi også sætte kryds ved. Hun er også vild med bøger der siger lyde og det gør to af dem - meget spændende lyde! Dog vil jeg sige, at i modsætning til de andre bøger med lyde som vi har fra Alvilda, hvor man skal trykke på en knap, kan disse godt være lidt svære at få til at sige noget. For sensoren der afspiller lyden er lysfølsom og der skal faktisk ret meget lys til. Så nogle aftener når vi har læst i dem, skal de lige vinkles rigtigt før de siger noget. Det skal man lige vænne sig til, men det er bare en mindre detajle.

I "Titte-bøh"-bøgerne er der mange dyr og lyde man kan snakke om. Ikke bare de dyr der rent faktisk kan afspille en lyd, men mange flere og det er rigtig fint. Det gør at der er meget at snakke om og gætte sig til. Samtidig er der flapper og flapper er altid godt - man skal bare lige huske at passe lidt på med at ikke at rive for hårdt, men det arbejder vi på.

I "Følg stregen"-bøgerne er der fine streger med forskellige farver og tekstur. Hvilket er sjovt, for så er der også noget for føle-sansen. Iris har dog ikke helt fanget endnu at man skal lade fingeren følge stregen, men det kommer nok. Det er sjovt at læse i maskine-bogen, for hun er helt med på hvad der er lastbil, skraldebil (krape-bil), gravko og brandbil - i det hele taget er maskiner et hit.

I "Barnets første bogsamling" er der hele 10 små bøger med dyr. Og "lill' bitte bog" er bare et hit! Især når de kan lægges som puslespil inde i en stor bog. Hver lille bog har sit eget tema med fx modsætninger, farver og antal og de er rigtig fine. Iris er i hvert fald glad for at læse og dyr og snakke om dem - og hvad de siger, hvor store de er og så videre.

Iris vil klart anbefale bøgerne til andre læseglade, køretøjsbegejstrede og dyreglade børn - som elsker bøger! Bøgerne er gode at sidde med alene, men også sammen med en man kan snakke med om hvad der er på billederne. Ydermere er det smart at siderne er i hårdt pap, så går de ikke så nemt i stykker (måske bortset fra flapperne, men de kan tapes).

Tak til Alvilda for bøgerne!

Kerry Drewery; Dag 7 [Sponsoreret]

Kerry Drewery; Dag 7 [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Isaac har reddet Marthas liv. Martha Honeydew er blevet løsladt fra Celle 7. Men hun bliver stadigvæk overvåget døgnet rundt. Isaac, hendes eneste ven, er nu fængslet i den samme dødscelle, hvor Martha var. Nu er det ok til Martha at redde Isaac. Regeringens korruption når ud i alle afkroge, og måske er det umuligt at kæmpe mod noget så magtfuldt. Kan hun nå det, inden det er for sent?

Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg ikke er ligeså vild med denne efterfølger som jeg var med ”Celle 7”. Det er stadig en utrolig spændende historie, fordi den foregår i et samfund der måske ikke er så fjernt fra vores, som jeg gerne ville tro. Ligesom med samfundet i ”Flosset”-serien heller ikke er utænkeligt, hvor man ikke må hjælpe flossede mennesker, er samfundet i den pågældende serie, korrupt og styret af magtliderlige mænd, der ikke kan lide at blive sagt imod. For at vinde bruges der beskidte tricks for at få sin vilje. Premiereministeren overvåger og afpresser hvor det passer ham for at få sin vilje – og dette indebærer også at spærre uskyldige folk inde. Desværre er det også sådan et samfund hvor ingen tør sige noget. Dem der har penge tør ikke åbne munden af frygt for at miste hvad de har og dem der ingen penge har, ja, dem er der ingen der vil lytte til. Et samfund i ubalance og med oprør undervejs – for ikke alle har tænkt sig at tie stille og nogle er endda villige til at tage kampen op!

Martha er pigen der undslap, og nu er hun på flugt, samtidig med at hun skal forsøge at redde Isaac. Hun kæmper meget med usikkerhed og med at føle sig utilstrækkelig og nogle gange bliver det lidt for meget ynken. Det ødelægger lidt hendes del af fortællingen, fordi jeg ikke rigtig synes hun kæmper, og når hun gør, så bliver det noget halvhjertet noget. Hun har masser af folk der tilbyder at hjælpe hende, men hun tør ikke takke ja, af frygt for hvad der vil ske med dem. De hjælper dog alligevel og selvfølelig ender alle med at have problemer. Der er ikke sparet på drama i denne bog, og nogle gange bliver det lidt for meget. Samtidig følger vi en del personer ud over Martha og Isaac og det kan, blandet med de meget korte kapitler, gøre at bogen føles lidt forhastet og som noget der bare skal overstås.

Jeg havde troet at dette egentlig var en duologi, men jeg har så fundet ud af at der kommer en tredje bog og det er jeg glad for. Jeg håber Martha og de andre bringer bål og brand til premiereminiseren! Selvom den her skuffede, er jeg stadig meget glad for serien. Den er spændende, medrivende og interessant. For ikke alene giver det et billede af et samfund i ubalance og hvor enkelte har magten, og misbruger den. Den giver også indblik i hvordan folk reagerer hvis de pludselig får magten over andres liv. Nogle vil lytte til fornuften, andre lader sig føre med strømmen og andre begynder endda at tro at de er bedre end andre. Når et samfund er korrupt, kan man ikke vide sig sikker på sandheden af oplysninger man får fra dem der har magten og hvis man ikke selv tør sætte spørgsmålstegn og undre sig, så ender man i et samfund hvor ingen er kritiske og dem der er, bliver nedstemt eller holdt ude.

Det er dog helt klart en serie der er værd at læse og hvis du trænger til en god omgang fremtids dystopi med korrupte politikere og ung spirende kærlighed i et samfund der er skræmmende, så er det her lige serien for dig. Læs eventuelt også "Flosset"-serien.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Day 7
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 450
4 ud af 6 stjerner

Melissa Albert; Hazel Wood [Sponsoreret]

Melissa Albert; Hazel Wood [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Alice og hendes mor har været på farten det meste af livet i et forsøg på at holde sig et skridt foran det kulsorte uheld, som altid har forfulgt dem. Alice mormor er enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Da hun pludselig dør på sit gods, Hazel Wood, går det for alvor op for Alice, hvor uheldig man kan være. Hendes mor bliver bortført af et væsen, som hævder at være fra den grusomme, overnaturlige eventyrverden, som Alices mormor har skabt, og det eneste spor, Alice har, er en seddel med beskeden: "Hold dig væk fra Hazel Wood."

Uha, den her bog var slet slet ikke som jeg havde forestillet mig og det er bestemt ment på en positiv måde. Jeg havde forventet en dyster fortælling om skumle eventyr og jeg fik så meget mere end det. Jeg fik historien om en pige der slet er ikke er hvad hun giver sig ud for at være - og hun er ikke engang selv klar over det. Jeg fik historien om et liv på flugt. På flugt fra noget fra et andet sted. Et sted med grusomme eventyr og skæbner der ikke kan ændres, medmindre man vil betale prisen. Det er også historien om venskab og kærlighed, som bare ikke helt er nok. Om at turde sætte sig selv fri, for at finde sig selv.

Jeg blev spundet ind i de uhyggelige eventyrs verden på jagt efter sandheden om Alice og hendes mor, der efter et helt liv på flugt ikke kan flygte længere. Alice må se sandheden i øjnene, heldigvis gør hun det ikke alene, men får hjælp undervejs - for sådan er det jo i et eventyr. Der er også noget med tre prøvelser og genstande hun skal bruge. Jovist, for det er jo et eventyr. Det er dog ikke noget lystigt og lykkeligt eventyr - langt fra. Der er både brutale mord og andre bestaltiske begivenheder. Det er ikke eventyr for sarte sjæle. Samtidig skal man være vågen, for undervejs får man små bidder til den store sandhed. Sproget kan godt virke lidt knudret ind i mellem, lidt ligesom "Kragens kald", men selvom det kan være tungt at læse, passer det bare rigtig godt til historien. For historien er tung og ikke let at forstå - og hvis sproget ikke afspejlede dette, så ville det ikke gå op i den højere mening som det gør. Jeg er i hvert fald fan og jeg ville faktisk ønske at der kom flere bind, for jeg har lyst til at vende tilbage, også selvom det måske ikke er helt ufarligt.

I stemning kan det også minde lidt om "Skyggernes dronning" af R. J. Redwine, men selvom der er mørke og ondskab her, så ender det lykkeligt - prinsen får prinsessen og et lykkeligt liv. Det er jeg ikke helt sikker på sker i "Hazel Wood". Og sådan skal det også være. Det er faktisk forfriskende at alt ikke er som det ser ud til at være. At de gode måske ikke vinder så stor en sejr som de plejer, men at de rent faktisk også taber lidt. Det passer til denne historie og så er det fedt at forfatteren har ladet historien få sin vilje.

Jeg nyder at læse de lidt mørkere fantasy historier en gang i mellem og det her er helt klart en af de bedste jeg har læst. Det er en mega fed og spændende læseoplevelse - mørk og dyster, den perfekte bog til at putte sig under tæppet med en mørk aften hvor det regner og blæser udenfor.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Hazel Wood
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 400
5 ud af 6 stjerner

Interview med Julie M. Day (og konkurrence!)

Interview med Julie M. Day (og konkurrence!)

I forbindelse med at Julie M. Day har skiftet til forlaget Leatherbound og første del af serien bliver genudgivet (det bliver spændende!), har jeg fået lov til at stille Julie nogle spørgsmål. Jeg var ret glad for bogen og jeg glæder mig til at læse mere, så jeg sprang til og fik udtænkt nogle spørgsmål, som både handler om Julies egen læstlyst, om hvordan det er skrive bøger og ikke mindst, hvordan det er at modtage anmeldelser. Ydermere fik jeg lov til at udlove et eksemplar af "Grænsen til Trafallas" til en heldig læser - konkurrencen kan ses i slutningen af indlægget!


Læste du meget som barn og havde du en yndlingsbog som du har læst mange gange eller som betyder noget særligt for dig?
Jeg læste en del som barn. Egentligt ved jeg ikke, om jeg var indbegrebet af ”læsehest”, men jeg kunne rigtig godt lide at læse. Jeg voksede også op i et hjem, hvor både mor og far læste meget.
Det var Harry Potter bøgerne, der lærte mig at elske fantasy. Den første bog i serien udkom, da jeg var omkring 9 år, så jeg er vokset op med Harry Potter. Inden J.K. Rowling fortryllede mig, læste jeg Frække Frida bøgerne af Lykke Nielsen, og jeg mindes, at jeg elskede dem. I skolen lavede jeg også et projekt om dem, hvor jeg faktisk var så heldig at få lov til at lave et interview med Lykke. Hun var helt enormt sød, og jeg var (eller er) kæmpe fan. Bøgerne mindede mig lidt om Pippi Langstrømpe, bare på dansk.
Generelt er jeg desværre ikke så godt til at få genlæst bøger. Der er mange bøger, jeg rigtig godt kunne tænke mig at besøge igen, men nye læseoplevelser og mine egne skriveri kommer ofte lidt i vejen.

Har du altid gerne ville være forfatter og hvordan besluttede du dig for at tage springet ud som forfatter?
Det enkle svar må være nej. Nej, jeg har ikke altid ville være forfatter, selvom jeg altid har elsket at fortælle historier, enten som små bøger eller i form af tegninger. Delen hvor, man digter, fascinerer mig dybt, og det har den altid gjort. Derfor kan man vel godt sige, at jeg altid gerne har ville forfatte, men jeg gjorde mig ingen tanker om, at andre skulle læse det.
Det var først, da jeg skrev Trafallas, at jeg vidste, at jeg gerne ville dele en historie med andre. Historien har fulgt mig i mange år, og jeg var sikker på, at der måtte være andre, der også ville kunne lide den. Det var, hvad der fik mig til at tage springet. Jeg havde skabt noget, som, jeg mente, var værd at læse. Noget, der også kunne fascinere andre. Derudover blev historien ved med at vokse, og det tog jeg som et godt tegn. Indimellem kan man godt komme på en ide, som aldrig bliver til andet end det - en ide. Hvis den ikke rigtig kan fylde eller bære at blive til en bog, mister man lidt troen på det.
Jeg har aldrig gjort i noveller. Hvis historierne, jeg kommer på, ikke kan vokse, forlader jeg dem ret hurtigt igen. Det skal dog siges, at det sagtens kan tage mange år, før man er i stand til at skrive historien ned. Det kræver øvelse. Hvis bare historien er der, så tror jeg, og så skriver jeg.

Mit eget billede

Hvad giver det dig, personligt, følelsesmæssigt eller udviklingsmæssigt, at skrive bøger?
Jeg tror, især med fantasy, at det giver muligheden for at slippe lidt væk fra hverdagen. Faktisk er det vel sådan med al litteratur.
Men det mest fabelagtige ved fantasy er jo netop, at alt kan lade sig gøre. Du kan rejse, hvorhen det skal være. På det personlige plan giver det mig luft. Det giver mig et frirum, hvor jeg er mere end bare mor, hustru, nogens datter etc. Det er lidt ligesom at være barn igen. Ligesom at lege med dukker. Man har lov til at være lidt barnlig, at opdigte imaginære venner og fjender. Jeg tror helt bestemt, at vi alle har fantasien, men at vi meget nemt mister den, når vi bliver voksne. Desværre. Det er jo nærmest ingen grænser for et barns fantasi, og den del arbejder jeg for at beholde, men med et tvist af voksnes problemer og livets realiteter. Følelsesmæssigt kan det fra tid til anden være lidt svært at hoppe rundt i mine fiktive verdener. Jeg fortaber mig tit i dem. Jeg har tit lyst til at blive hængende længere, end jeg måske lige kan få lov til. På det udviklingsmæssige plan bliver mine skriveegenskaber stærkere. Jeg udvikler mig hele tiden som forfatter. Jo mere jeg skriver, jo bedre bliver jeg, og jo flere ideer får jeg. Det at skrive er for mig et essentielt behov, og er jeg væk fra min computer mere end et par dage, begynder jeg at fylde min telefon op med noter.

Der er jo tonsvis af genre at vælge i mellem, hvorfor så lige fantasy?
Fantasy er for mig den allermest frie genre. Det er den genre, hvor alting kan lade sig gøre. I begyndelsen, da jeg skrev det allerførste, var det faktisk svært at skrive fantasy. Det var svært, fordi jeg havde den her barriere: ”Nej, det kan jo ikke lade sig gøre, Julie. Den vil folk aldrig hoppe på.” Men det kan det jo faktisk godt. Hvis jeg beslutter det, så kan alt lade sig gøre, og det er det smukke, som fantasy kan. Derudover tror jeg, at fantasy har lidt lettere ved at bringe forskellige tabuer på banen. Det bliver mindre udskældt, hvis det er forklædt som fantasy. Man bliver oftere stillet til ansvar for sine bøger og deres indhold, hvis det er realisme. Det, føler jeg ikke, man gør i samme grad med fantasy.

Hvad mener du der er fantasygenrens stærkeste egenskab? Hvad gør fantasygenren speciel for dig?
Jeg mener, at fantasygenren har to fundamentale egenskaber, som gør, at den er en sand vinder.
Et, evnen til at få formidlet et budskab der måske ellers er tabubelagt. To, evnen til at lade folk drømme sig væk. Fantasy giver farve i en grå hverdag. Personligt kan jeg også godt lide YA. Måske vil jeg endda en dag kaste mig ud i det, men for nu bliver jeg på fantasyhylden. Det gør jeg primært, fordi jeg føler mig virkelig godt tilpas her. Måske er jeg eskapist. Det kan jeg godt leve med, for hvem er i virkeligheden ikke det? Hvordan kunne J.K. Rowling tryllebinde hele verden med sit magiske univers? Mennesket har altid haft hang til overtro. Haft brug for at forklare ting ved hjælp af magiske elementer. Det er religion et glimrende eksempel på.
Jeg tror virkelig, at der er mange derude, som går rundt med et hemmeligt ønske om, at de måske er troldmænd uden at vide det. At der måske, bare måske, faktisk er lidt mere spænding til hverdagen. Selvfølgelig ved jeg også godt, at der findes skæbner og historier derude, som ikke engang den mest fantasifulde forfatter kunne opdigte, men jeg kan nu virkelig godt lide, når der er et lille drys af magi indover.

Billedet er lånt fra Julies Facebook-profil (og jeg har fået lov)

Outliner du hele plottet for bogen først inden du går i gang med at skrive eller udvikler historien sig meget undervejs? Føler du at personerne får deres egne stemmer og selv vil bestemme hvad der skal ske, selvom det måske ikke var det du havde planlagt?
For mit vedkommende udvikler historierne sig undervejs. Til at begynde med har jeg som regel en ret god ide om, hvor jeg vil hen. Men som handlingen skrider frem, og jo bedre jeg lærer karaktererne at kende, jo mere lader jeg mig forføre. Indimellem bliver jeg virkelig taget på sengekanten, og jeg elsker, når det sker. Når jeg er så dybt i historien, at der åbner sig andre veje. Veje, man ikke vidste fandtes. Dét er magien. Det tror jeg også, at man kan mærke som læser. Det er det, der giver de fantastiske tvist. De finurlige krøller. Nogen gange bliver jeg også sur eller ked af det, når historien vil én vej, og jeg havde forestillet mig en anden. Det kan faktisk godt være svært at give slip, og jeg øver mig stadig på det.
Jeg føler uden tvivl, at personerne, som bliver skabt, har deres egne stemmer. De går deres egne veje. Nogle råber højere end andre, men de har alle en rolle at spille. Som forfatter er det ikke altid en selvfølge, at man til at begynde med kender deres roller. Derfor kan det være ligeså interessant for mig at følge karaktererne, som det kan være for en læser.

Der er nogle forfattere der ikke har kvaler med at skulle slå personer ihjel - hvordan har du det med det?
Jeg har faktisk en person eller to, som jeg ser frem til at ”slå ihjel” - hvor lyder det brutalt. Det er både i Trafallas-universet, men også i nogle af de andre historier, jeg brygger på. Jeg går stærkt ind for ”kill your darlings”. De må gerne genopstå, man må gerne blive narret til, at de genopstår, eller de må forblive døde. Uanset hvad kan jeg godt lide, at det hele ikke er rosenrødt og forudsigeligt. Jeg kan godt lide, når de onde er tæt på at vinde, og de gode virkelig har deres kvaler. Så sidder man helt ude på kanten af stolen.

Har du en yndlingsperson i din historie om Trafallas, hvis ja, hvem og hvorfor?
Ja. Det har jeg. Jeg elsker Geíwel. Hun fascinerer mig, og jeg kan ikke blive helt klog på hende. Samtidigt med at jeg har ondt af hende, så føler jeg også, at hun rummer enormt meget styrke. En styrke, som vi kommer til at se meget mere af. (Men Julie, døde hun ikke i bog 1?) Hmm, stod der faktisk nogen steder, at hun døde? Wink-wink.

Er det skræmmende, nu hvor du har skrevet og fået udgivet noget, at få og læse anmeldelser af det du har skrevet? Og hvordan ville du håndtere en eventuel dårlig anmeldelse?
Er du vimmer, det er mega-tisse-i-bukserne-jeg-tør-ikke-læse-dem-angstprovokerende at få anmeldelser. Alligevel er det jo også lidt derfor, man vil udgive noget - for at få det læst. Det hører med, og man kan ikke kun få gode anmeldelser, selvom det ville være det sjoveste. Nogen kan lide det, man har lavet, andre kan ikke. Sådan er det bare! Jeg forsøger at takle de mindre positive anmeldelser med mine ”professionelle briller”. Det lykkes ikke altid, men jeg bliver bedre. Jeg prøver at tage kritikken til mig, og så sorterer jeg i det, jeg føler, jeg kan bruge til noget. Resten glemmer jeg. Jeg ved jo også godt, at jeg ikke lærer af evige roser. Man skal også indimellem mærke tornene.

Tak til Julie M. Day for at svare på mine spørgsmål, og Leatherbound for at give mig lov!

Konkurrence!
Ved at svare på nedenstående spørgsmål er du med i konkurrencen om et eksemplar af første bind i serien "Grænsen til Trafallas"! Skriv dit svar i en kommentar her eller på Facebook hvor konkurrencen også kører. Vinderen vil blive udtrukket fredag d. 25. maj kl. 12.

Spørgsmål: Hvilken serie lærte Julie M. Day at elske fantasy?

Kristen Callihan; Sendt til tælling [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Sendt til tælling (Game on, #1) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og vant til at kunne charmere alt og alle. Problemet er, at Anna ikke er interesseret i en plads i spotlightet ved hans side. Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig. Han må overbevise kvinden, han er forelsket i, om at det, de har sammen, er mere end bare sex. 

Da jeg så at tredje del i denne serie udkom, besluttede jeg mig for at nu var det vist på tide at få de første to læst og det er jeg glad for at jeg gjorde. For denne bog fik mig både til at grine og den knuste mit hjerte. Hvis du har læst "Off-Campus"-serien, vil jeg varmt anbefale denne som den næste serie du skal gå i gang med.

Jeg vil anbefale den fordi det er en skøn historie og ligesom med personerne i "Off-Campus" følte jeg mig blandt venner. Samspillet mellem personerne er fantastisk. De griner og hygger sig. Spiser sammen og går i byen. De irriterer og driller hinanden på kærligste vis, også selvom de kan hade hinanden, så støtter de op om om hinanden. Den giver virkelig læseren følelse af venskab og varme og det elsker jeg den her slags bøger for. For selvom det ikke er storslået litteratur, holder den hvad den lover: god underholdning og rødme i kinderne! Jeg var underholdt og fanget fra første side og havde svært ved at ligge den fra mig, da jeg først var kommet i gang. Det er fedt at vi høre fra både Drew og Annas synsvinkel, da det giver et godt indblik i hvordan de tænker og føler. Samtidig er der ikke sparet på hede sexscener der gav hjertebanken og rødmen i kinderne. Sex overtager på ingen måde hele historien, men de seksuelle spændinger mellem Anna og Drew er hele tiden til at føle på, og man kan mærke deres kampe med hvordan de skal reagere overfor den anden. Sexscenerne er ikke voldsomme eller for Fifty Shades, men almindelige og det tror jeg er noget af der også tiltaler mig i den her slags historier. Sexen virker troværdig og det gør at personerne virker troværdige.

Og hvem elsker ikke bøger med hotte fyre i? Som i "Off-Campus" er fyrene hotte, og selvom de ved det, er de ikke røvhuller, men gode fyre, der vil deres piger det bedste. Selvom de måske ikke altid opfører sig som de burde, er der ingen tvivl om, at de elsker deres piger og vil gøre alt for dem. Hvilket bare gør at jeg elsker dem endnu mere. "Battle Baylor" knuste virkelig mit hjerte og byggede det langsomt op igen! (I mit næste liv vil jeg gå på college i USA!) Han er betænksom og kærlig, og han tør vise sin kærlighed overfor Anna - også selvom hun ikke vil have den. Samtidig er han sårbar og tør ikke spørge om hjælp når han har mest brug for det, og derfor han har brug for Anna, for hun ved hvad han har brug for og tør godt give ham det - også selvom det ikke altid ender pænt.

"Livet er, hvordan du vælger at leve det, 

og hvem du vælger at leve det sammen med, 

ikke hvad du tjener dine penge på."

Udover en god kærlighedshistorie handler denne bog også om familiesammenhold - eller manglen på samme. For både Drew og Anna har mistet og er derfor usikre på hvordan man elsker et andet menneske, når dette menneske kan forlade en. Det er desværre ikke noget man forsikre sig imod, og derfor tror jeg det er vigtigt at man finder en som forstår ens indre og hvilke følelser man tumler med. Drew og Anna har mistet på forskellig måde og selvom deres sorg er forskellig, sørger de begge stadig. De er gode til at hjælpe hinanden og de opnår en form for forståelse af hvad den anden har brug for når sorgen rammer.

Jeg kunne elske ham altid. Jeg glemmer at trække vejret. 

"Når jeg finder mig eget hjem," 

siger jeg, "så slipper jeg det aldrig igen." 

Hans hals bevæger sig, da han synker. "God plan."

Selvom bogen indeholder tunge emner og den fik mig til at græde, så er det også en hyldest til livet og kærligheden. For vi er ingenting uden kærlighed og når vi finder den rette, så ved vi det og jeg er helt enig i at penge ikke er en faktor, det vigtigste er, at man er sammen med den person der gør en til den bedste udgave af sig selv man kan være. En man er stolt af. At man laver det man drømmer for og elsker, for så elsker vi også livet og nyder det.

Tak til Flamingo for boggaven.

Fakta:
Forlag: Flamingdo
Original titel: The Hook Up
Udgive i: 2014 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 409
5 ud af 6 stjerner

Cassandra Clare & Holly Black; Sølvmasken [Sponsoreret]

Cassandra Clare & Holly Black; Sølvmasken (Magisterium, #4) [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden - og magerne - krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, som han ønskede ...

Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live - ligesom Constantine.

Da det lykkedes Callum at flygte fra fængslet, går det op for ham, at han kan blive tvunget til at leve Constantines liv, og han står over for sin allerstørste udfordring: Skal han føre Constantines store plan ud i livet? Skal han forråde sine venner og læremestre og tilintetgøre alt det, han nogen sinde har holdt af? Har han noget valg?

Situationen i denne bog spidser mere og mere til og jeg elsker det! Det er dystert, mørkt og uden særlig mange lyspunkter, men det fungerer bare rigtig godt for mig. Jeg skulle lige huske tilbage hvad der skete i "Bronzenøglen", men da jeg var kommet i tanke om hvad der skete var historien ikke til at slippe igen. Jeg kunne nok godt sige at dette bliver det nye Harry Potter, men det gør det ikke, for der er aldrig noget der bliver det nye Harry Potter. Dette er dog en god pendant til det og til de børn og unge der vil læse god og spændende fantasy. Jeg vil lige sige at stemningen næsten allerede fra bind et er noget mere dyster end i Harry Potter, så det kræver måske en lidt stærkere mave. Det er som sådan ikke fordi der er mere vold i, men selve stemningen er bare helt anderledes - hvilket er rigtig fedt, for det er også med til at gøre "Magisterium" til sin helt egen!

I dette fjerde bind må Callum endnu en gang tage nogle meget svære og fatale valg - ikke kun for ham selv, men også hans venner og hele magernes samfund. Jeg ved ikke helt om jeg skal tro på at Constantines sjæl er med til at gøre Callum ond. For mig er Callum bare Callum, men ingen tvivl om at andre gerne ville have ham til at være Constantine. Jeg er helt sikker på at Callum har flere skrupler med at vække de døde og slå en masse folk ihjel end Constantine nogensinde havde og det må trods alt have noget at sige. Samtidig har han venner der elsker ham og som vil gøre alt for ham - endda dø (op til flere gange) og hvis man inkarneret ondskab, så tror jeg ikke man ville have venner der oprigtig elsker en. Som elsker en for den man er, ikke som den andre vil have en til at være.

Det er rigtig fedt at se Callums udvikling gennem disse bøger. Fra at være den der hadede magerne til at elske deres samfund. Callum var ensom og uden venner, nu har han venner der har hans ryg og han er nogenlunde selvsikker (som nu en teenager kan være) og ved han at godt kan klare sig selv og tænke selv. Selvom han stadig kan føle sig alene med sin ondhedspoint og gerninger, så tror jeg virkelig at han godt ved inderst inde at han er elsket. Alle mennesker tvivler en gang i mellem, og det tror jeg ikke er anderledes bare fordi det er en fantasybørnebog.

Jeg glæder mig til at læse slutningen - det kan næsten ikke blive andet end episk og jeg forventer mig store ting, både af Callum og de andre, og ikke mindst forventer jeg at sidde limet til siderne og forsvinde fuldstændig i historien - forhåbentlig fælde en lille tåre til undervejs og helt klart heppe på Callum og vennerne.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Silver Marsk
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 209
5 ud af 6 stjerner

Becky Albertalli; Fordelen ved hemmelige forelskelser [Sponsoreret]

Becky Albertalli; Fordelen ved hemmelige forelskelser [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Cassies yndlingsemne: Den kendsgerning, at jeg har haft seksogtyve crush og har kysset præcis nul gange. Det er åbenbart, fordi jeg skal kvinde mig op. Hvis jeg er vild med en dyr, skal jeg sige det til ham. Måske kan man gøre sådan i Cassies verden og få det til at ende med et kys. Men jeg er ikke sikker på, at det fungerer for tykke piger.

Molly ved alt om at være hemmeligt forelsket. Hun har prøvet det 26 gange. For selvom hendes søster Cassie siger, at hun skal kaste sig ud i det, tør Molly ikke risikere at blive afvist. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være. Men så dukker Will op. Han er sjov, flirtende og muligt kæreste-materiale. Og med ham kan Molly måske få sit første kys. Men der er også Reid, Mollyes nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Dette er endnu en dejlig fortælling fra ”Simonverse”. Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Leah på off beatet”, så er jeg glad for at forfatteren har valgt at skrive flere bøger inden for det samme univers – især fordi jeg slet ikke følte mig færdig med det, da jeg havde læst historien om Simon.

I ”Fordelen ved hemmelige forelskelser” er vi dog ikke helt samme sted som i historien om Simon og Leah og det er som sådan heller ikke en af deres venner vi følger, men derimod Abbys kusiner Molly og Cassie. Molly har været forelsket et hav af gange, men aldrig noget der er blevet til noget og Cassie begynder at presse på. Molly ender i nogle situationer hvor hun ikke har lyst til at være fordi hun udgiver sig for noget hun ikke er – nemlig ligesom sin søster. Heldigvis synes jeg Molly, selvom hun har svært ved at sige nej, er god til at være tro mod sig selv og hun går aldrig for langt – ikke rigtigt i hvert fald. Hun er usikker på sig selv, for ligesom med Leah er hun ikke en XS, og det får hun at vide masser af gange – også fra nogle der måske skulle støtte hende mere, heldigvis bliver hun klogere på hvorfor, især mormoren, kan være led ved hende. Igen synes jeg det er godt at høre fra en lidt atypisk hovedperson for young adult – det er nemlig aldrig den kraftige pige vi hører fra, hun står altid i baggrunden.

Selvom dette godt kunne være blevet en sukkersød historie om forelskelser og hvad man gør når man bliver forelsket, bliver den aldrig kvalm eller for meget. For forfatteren har et skarpt øje og formår at skrive på en god og ligefrem måde, der gør historien nærværende. Der er ikke pyntet på detaljerne og jeg kan sagtens se mig selv smugle sprut med ind på mit værelse selvom jeg ikke måtte. Det er nærværende og virkelighedstro – hvilket er en af grundene til at jeg holder så meget af young adult. Det er ikke for meget, men historierne læner sig godt op af en normal hverdag, med problemer som stort set alle teenagere har været i.

Det er dog også en historie om hvad der sker med søskende når de vokser op – selvom nogle bliver tættere med årene, er der også nogle der vokser fra hinanden. For måske aldrig rigtigt at finde hinanden igen. Det i hvert fald tydeligt at selvom Molly og Cassie vil hinanden det bedste, så kommer der knuder på tråden og siden de ikke er vant til det, er det svært for dem at løsne op og tale om tingene. De er meget forskellige, og nogle gange er det ikke altid en styrke.

Ligesom de to andre bøger af Becky Albertalli er det historier man tager med sig og som indeholder alle de store følelser. Det kan young adult godt – og Becky gør det på fineste vis og jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til CarlsenPuls for anmelderekesemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The upside of unrequited
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 359
5 ud af 5 stjerner

Sissel Moody; Den magiske sten [Sponsoreret]

Sissel Moody; Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana, #1) [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
"Jeg kiggede forsigtigt ind på mit værelse. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede - måske at der nogen derinde? Jeg gik hen for at lukke vinduet, og det var der, jeg fik øje på den! Jeg havde tegnet den masser af gange, men det var først nu, at jeg rigtig så den. Omkring syv meter fra vinduets åbning fløj den - lige hen over gaden med ryggen til. Jeg kunne s de store blå vinger på det lille væsen."

Linea har ingen venner. Hun bliver mobbet, og hendes liv består af kedelige, ensformige dage uden noget at glæde sig til. Hun forestiller sig ofte, at der findes en mere magisk og eventyrlig verden - en verden, hvor hun passer ind. Hun tegner de væsner, hun forestiller sig bor i den anden verden, og pludselig sker det, hun altid har ventet på. Hun får kontakt med et fremmed, magisk land ved navn Laitana.

Laitana er ramt af en forbandelse, og har brug for Lineas hjælp. Hun rejser med til det magiske land, hvor mod, styrke og evnen til at danne venskaber bliver vigtige egenskaber, når hun skal tage kampen op og være helten i sit eget eventyr.

Tror du på magi?

Dette er endnu en af de bøger jeg har haft til at ligge lidt for længe - jeg beklager meget, men det bliver nok heller ikke den sidste der kommer til at ligge lidt, for der er alt for mange bøger og alt for lidt tid. Heldigvis er jeg sikker på at jeg ikke er den eneste der har det problem! Og heldigvis viser det sig ofte at forfatterne har god forståelse for den (til tider) lidt lange ventetid.

Nu har jeg så læst "Den magiske sten" og det er jeg rigtig glad for - der var dog et par ting der nagede mig mens jeg læste, men dem vender jeg tilbage til, for først vil sige at jeg synes det her er rigtig god fantasy. Det hele er godt fundet på, og jeg er imponeret over de mange tråde det lykkedes forfatteren at holde styr på undervejs i fortællingen. Det tror jeg er noget af det der imponerer mig mest når jeg læser gode historier: det overordnede overblik så alle tråde ender hvor de skal. Mon det er noget man øver sig på, eller kan man det bare? Sidespor. Jeg kunne godt lide at Linea er pigen som drømmer om en fantasiverden for at ende i en - hvor mange gange har jeg ikke siddet på mit eget værelse og drømt mig til fremmede steder? Ønsket mig steder hen der ikke fandtes? Jeg gør det stadigvæk! Det er gaven ved at læse - man kan rejse, selvom man bliver siddende i sin yndlings stol. For Linea er det dog mere end bare en drøm. Det er et håb. Et håb om at finde et sted hvor hun passer ind. Hvor hun hører til. Hvor hun kan blive accepteret for den hun er: den stille pige, med et utroligt stort mod. Et mod hun ikke engang selv vidste hun havde. Samtidig udviser hun empati og medfølelse for sine rejsekammerater og hun opnår rent faktisk både at få venner og en forelskelse med hjem fra Laitana. Samtidig er handlingen spændende og medrivende - dog er der rigtig meget talesprog, der kan gøre det lidt staccatoagtigt at læse - jeg er ikke god til meget direktetale. Men efterhåndende som handlingen udviklede sig, synes jeg sproget flød bedre og bedre. Måske skulle forfatteren lige skrive sig varm.

Dog irriterede Linea mig grænseløst. Jovist er hun den stille pige, never been kissed og alt det der, men jeg følte virkelig at hun ynkede meget hele vejen igennem. At hun - selvom hun udviser mod - er pænt vattet, i hvert fald i mine øjne. Hun stikker af flere gange fordi hun ikke tør se sandheden i øjnene eller fordi hun bliver ked af noget, i stedet burde hun være blevet og have taget diskussionen. Ved hele tiden at flygte fra problemerne - selvom hun, til ros, dog vender tilbage - får det hende til at fremstå som usikker og ikke særlig tillidsvækkende. Alligevel formår hun at få venner som kæmper sammen med hende. Jeg fandt hende desværre ikke særlig likeable og det ødelagde lidt historien for mig. Jeg beklager! En lille ting der irriterede mig - især til sidst, er at vi konstant skal høre om hvad hun har på af tøj. Jeg ved godt at jeg selv bider mærke i det, hvis folk pludselig har noget andet på end de havde før, men det her er for meget.

Tak til forlag og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Solvind
Udgivet i: 2017
Antal sider: 466
4 ud af 6 stjerner

Oliver Jeffers; Træet / Hjertet og flasken [Sponsoreret]

Oliver Jeffers; Træet / Hjertet og flasken [Sponsoreret af Carlsen]

Bagsidetekst: Træet
Da Fredes drage sætter sig fast i et træ, er han fast besluttet på at få den ned igen. Men hvordan? Jo, han kan skyde den ned med sin sko. Men den sætter sig bare også fast. Og det gør den næste sko også. Hvad kan mon få dragen ned med? En orangutang? En båd? En hoveddør? Og det er kun begyndelsen ...

Træet er - i forhold til andre af Olivers bøger som jeg har læst - noget mere underholdende. Det er fortællingen om den stædige dreng Frede og dennes kamp for at få sin drage ned fra et træ. Og hvordan griber Frede så det an? Jo, han kaster den ene ting efter den anden op i træet for at få dragen ned. Sine sko, dyr, hoveddøren, skibe, brandbiler og meget andet - lyder det grotekst? Det er det også, men det er samtidig virkelig underholdende. Og lykkes det så Frede at få dragen ned? Det gør det skam, og han leger med den resten af dagen, til han ligger i sin seng og kommer i tanke om, at der vist er noget han har glemt ... og vi ser en af brandmændene få en god ide til hvordan de kommer ned fra træet.

Oliver har med sit utrolig fine og lette sprog skrevet en finurlig billedbog om stædighed og opfindsomhed når man står over for et stort problem. Tekst og billede passer smukt sammen og som hans andre billedbøger er de simple, men flotte illustrationer små kunstværker i sig selv.

Det er helt klart et en billedbog der vil underholde både store og små læsere og som der kan drages mange samtaler ud fra. Hvordan har han mon kræfter til at kaste alle de ting op i træet? Hvor meget plads mon der er i træets krone? Hvorfor kravlede han ikke bare op efter dragen? (Fordi det er der ingen sport i...!)

Bagsidetekst: Hjertet og flasken
Der var engang en pige, hvis hoved var fyldt med alverdens forunderligheder. Men en dag skete der noget, der fik pigen til at gemme sit hjerte væk på et sikkert sted. Og herefter virkede alt mere tomt end før. Kan hun mon finde sit hjerte igen?

Oliver Jeffers kan altså virkelig noget magisk med hans billedbøger. "Hjertet og flasken" er endnu et eksempel på hans sublime fortælleevne og måde at håndtere nogle af livets store spørgsmål på. I denne bog tages der fat i nogle af tunge emner som sorg, tab og kærlighed. Vi møder en pige der til at starte med forundres over alt hvad der er i verden, men så oplever hun noget der får hende til at gemme sit hjerte væk i en flaske. Dette medfører at hun ikke længere forundres over verden. Hun tager ikke længere del i livets små mirakler og livet føles derfor tomt. Det store spørgsmål er som, om hun tør og kan få sit hjerte tilbage og igen opleve den forunderlige verden.

Som med "Barn af bøger" kan denne næsten kategoriseres som en voksenbog, da de indeholder så mange facetter, at det er lige før det bliver for meget for børn. Olivers utrolig smukke illustrationer er hjerteskærende ærlige og giver historien et ekstra lag af både stemning og følsomhed. Det gør at man nemt sidder med hjertet oppe i halsen mens man læser. Samtidig giver de et fint indblik i verdens forunderligheder og der er dyr, planter og meget andet man kan forundres over.

"Hjertet og flasken" er en billedbog der rammer både de store og små læsere. Historien rammer de små læsere i sin enkel- og lethed og på den fine måde den får beskrevet nogle af livets store spørgsmål. Den rammer de voksne læsere fordi den netop tager fat på tunge emner og giver plads til samtale og dialog om netop de emner.

Jeg er stor fan af Oliver Jeffers og hans arbejde. Hans skrivestil og de flotte illustrationer. Det er billedbøger der går op i en højere enhed og som jeg helt sikkert vil genlæse igen og igen.

Tak til Carlsen for begge bøger!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2018 (på dansk)
5 ud af 6 stjerner (til begge bøger)

Becky Albertalli; Leah på offbeatet [Sponsoreret]

Becky Albertalli; Leah på offbeatet [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Jeg kan virkelig ikke være så skrupforelsket i en hetero-pige. Jeg bliver simpelthen nødt til at få styr på mig selv.

Som trommeslager i et band har Leah intet problem med at finde takten - men det er ikke helt så let i det virkelige liv. Hun elsker at tegne, men tør ikke vise sine tegninger til nogen. Og selvom hendes mor ved, at hun er biseksuel, har Leah endnu ikke fortalt det til sine venner - ikke engang til sin bedste ven Simon, som er homoseksuel. Afslutningen på high school nærmer sig, der er spændinger og uro blandt vennerne, og det går efterhånden op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i en af dem.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i biografen og se "Love, Simon" som er filmatiseringen af Becky Albertallis "Simon vs. verdens forventninger". Jeg glæder mig til at se den fordi historien er virkelig god og rørende, samtidig glæder jeg mig slet ikke til at se den, fordi jeg er bange for at den ikke kan leve op til mine forventninger. Jeg har endnu ikke se filmatiseringen af "Alt eller intet", men af samme grund. Det er altid svært med filmatiseringer.

Men det er ikke det jeg skal skrive om nu. Jeg vil meget hellere skrive om hvor vellykket denne efterfølger er. Jeg vil kalde det en selvstændig efterfølger, fordi Simon og de andre personer fra hans historie spiller en meget stor rolle i fortællingen om Leah. Jeg var lidt usikker på hvordan det ville være at vende tilbage til historien, netop fordi det er en ny vi følger nu, men det gik heldigvis overraskende godt og jeg fandt mig hurtigt til rette i jargongen der er let og flydende og gør at historien føles velkendt - selvom det er en ny person der fortæller. Historien er underholdende og jeg sad flere gange og grinede lidt for mig selv - både af situationer og af ting der blev sagt. Det er en historie der er helt nede på jorden og som jeg sagtens kan se for foregå i den virkelige verden - jeg håber det giver mening!

Samtidig er det fedt at det ikke alt er de smukke og især tynde piger der er hovedrolle i ungdomsbøger. Leah er nemlig ikke en størrelse XS, men derimod nok mere en L og det er fedt at hun og dem der ligner hende, også har en stemme og at det er en stemme vi får lov til at høre. Leah er godt tilfreds med sig selv - lige indtil hun dog skal finde en kjole til prom, så bliver hun lidt usikker, men mon ikke hun ender med at se fantastisk ud alligevel?

Leah går også og tumler med hvem hun godt kan lide - for den person hun inderst inde helst vil have, kan hun faktisk slet ikke lide. Og hvad gør man så? I Leahs tilfælde forsøger man at ignorere det, også selvom det er svært. For der er hele tiden små hentydninger til at den pågældende person også godt kan lide hende, men tør Leah reagere på det? Det sjove er at Simon er offentlig omkring hvem han er, men han kender slet ikke denne side af Leah. Den side, der faktisk mest er til piger. Og hun er meget usikker på om og hvordan hun skal få det sagt. Heldigvis kommer det helt naturligt og selvfølgelig ender det med fyrværkeri - det kan jeg godt sige uden at spoile for meget!

Det er en skøn historie - jeg er glad for at forfatteren har valgt at skrive videre på "Simonverse", for der er meget mere at hente end blot historien om Simon. Det er som at være sammen med venner der kender en, forstår og støtter en. En kærlig trup af bekendte der godt kan drille, på den kærligste måde og udfordre hinanden. De skubber en i den rigtige retning og sørger for at man aldrig er efterladt alene. Det er det young adult kan: give en følelse af samhørighed og denne bog er et fremragende eksempel på dette!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Leah on the off beat
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 348
5 ud af 6 stjerner

Pam Smy; Thornhill

Pam Smy; Thornhill

Bagsidetekst:
1982: Den forældreløse Mary bor på Thornhill-hjemmet og plages af en anden piges ekstreme mobning. Mary planlægger hævn.

2017: Ella er lige flyttet til byen, og fra sit kvistværelse har ud udsigt til et forladte Thornhill. En dag ser hun en pigeskikkelse i et af vinduerne.

De to pigers skæbner mødes, efterhånden som historierne flettes ind i hinanden. En gyserfortælling i både ord og billeder.

Dette må være en af de mest sørgelige og stemningsfyldte graphic novels jeg har læst. Den er virkelig noget helt for sig. Ikke alene på grund af historien, men også i høj grad på grund af opsætningen og fortællemåden. Bliv ikke skræmt af de over 500 sider, de er hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.

Historien er hjerteskærende. Mary er en ensom og indadvendt pige, der har det bedst med at skære og lave forskellige dukker. Hendes loftværelse på Thornhill børnehjemmet er fyldt med dem, og det er blandt dem at hun søger trøst når livet er går imod hende - og det gør det tit. En anden pige mobber hende og gør Marys liv til et helvede. Pigen får aldrig et navn, men bliver altid omtalt som "hende". Mary bliver terroriseret på det groveste, men hun kan ikke sige noget. For Mary taler ikke. I hvert fald ikke særlig tit, og hvordan skal man så fortælle de voksne at hun bliver mobbet? En dag får de forældreløse at vide at Thornhill skal lukkes. En efter en forsvinder de andre piger og de ansatte. Til sidst er der kun Mary og "hende" tilbage på hjemmet og endelig får Mary sagt stop ... eller gør hun? Sideløbende med at vi følger Marys historie følger vi tilflytteren Ella. Hun er meget alene hjemme og tiltrækkes af Thornhills hemmeligheder. Undervejs afdækkes den grusomme sandhed og Ellas skæbne bliver beseglet.

Den barske historie er beskrevet på en ret fantastisk og opfindsom måde. Når vi hører Marys historie er det gennem dagbogsindlæg, hvor hun fortæller om hverdagen, de grusomme mobberier og hvordan hun planlægger sin hævn over "hende". Når vi hører Ellas historie, er det udelukkende i illustrationer. Der er intet tekst, bortset fra avisoverskrifter og titler på bøger og lignende. Intet andet. Det er ret fedt at læse en bog med så forskellig visuel udformning. Lidt a la "Illuminae" hvor der heller ikke er noget direkte tale, men hvor alt er beskrevet gennem chatlogs, mails og videoovervågnings beskrivelser. Når en forfatter tør lege så meget med udformningen, giver det en helt unik læseoplevelse. Så selvom vi er over 500 sider, tager det ikke særlig lang tid at læse. Historien når dog stadig at give en ondt i sjælen og en gysen ned af rygrædden. For der er gys og uhygge og Mary er slet ikke færdig med at leve endnu ...

Hvis du trænger til en anderledes læseoplevelse, men stadig med en historie med noget på hjertet, så vil jeg klart anbefale denne bog. Selvom det er en graphic novel og for "børn", bliver der stadig behandlet tunge emner som svigt, mobning og død. For både Mary og Ella er blevet svigtet - af systemet og af de personer der burde tage vare på dem. Vi ved ikke om Ella bliver mobbet, men den type mobning Mary udsættes for, er grov og skrækkelig. Mary og Ella er begge meget alene og derfor er det nemt for dem at finde trøst i hinanden, også selvom den ene af dem er død ...

Fakta:
Forlag: Høst og Søn
Original titel: Thornhill
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 541
4 ud af 6 stjerner

April wrap-up

April wrap-up

Puha da den her måned. Der har virkelig været knald på - på alle sider! Både på arbejde, hvor vi har haft travlt med litteraturfestivallen Ordkraft og alle mulige småting der har taget tid. Der har været lukkedage pga. sygdom i dagplejen, så vi har haft bedsteforældrene i gang med at lege barnepiger. Samtidig har Emil været en del syg, så jeg har skulle løbe ekstra stærkt derhjemme med både at passe Iris, hund og hus - puha, der har ikke været mange pusterum i løbet af dagene og mine weekender er fløjet forbi og jeg har slet ikke følt jeg har haft weekend. Jeg kan virkelig mærke på mig selv at der har været meget at se til, og jeg har svært ved at falde ned og slappe af - for jeg burde jo lave ting i huset, gøre rent og vaske tøj og ikke bare stene tv. Forleden orkede jeg dog hverken at læse eller tegne i min bullet journal, så der så jeg en film og det var faktisk rigtig rart at slå hjernen fuldstændig fra.

Sjovt nok repræsenterer min bogstak overhovedet ikke den travlhed, for jeg har virkelig fået læst meget. Jeg ved ikke om jeg, netop pga. travlheden har været meget opmærksom på at holde mig i gang hele tiden - også med at læse. Når Iris sov om eftermiddagen har jeg læst og om aftenen når hun var kommet i seng. Samtidig har jeg hørt lydbog på min køretur til og fra arbejde.

Det er blevet til 27 bøger - heraf 3 lektørbøger - fordelt på 6274 sider. Jeg har stadig gang i "The Black Witch" som lydbog, så det er kun lige de 115 sider jeg har nået at læse der er medregnet i dette tal.

De læste bøger er:
Michael Kousgaard; Turturrinitårnet (Blåskæg, #3)
Fabien Nury; Silas Corey : Zarkoff testamentet, vol. 1
Fabien Nury; Silas Corey : Zarkoff testamentet, vol. 2
Åsa Larsson; Maren (PAX, #9)
Ralph Meyer; Rigmandens sidste måltid (Undertaker, #1)
Ralph Meyer; Gribbenes dans (Undertaker, #2)
Ralph Meyer; Slagteren fra Sutter Camp (Undertaker, #3)
Ralph Meyer; Hippokrates' skygge (Undertaker, #4)
Neil Gaiman; Nordisk Mytologi
Stephanie Perkins; Når ingen hører dig skrige
Annie Bahnson; Hvor solen skinner om natten
Pam Smy; Thornhill
Sissel Moody; Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana, #1)
Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1
Jen Wang; The Prince and the Dressmaker
Kerry Drewery; Dag 7
Becky Albertalli; Leah på offbeatet
Monica Murphy; Mere end venner
Monica Murphy; For evigt
Melissa Albert; Hazel Wood
Cassandra Clare; Sølvmasken (Magisterium, #4)
Amanda Maxlyn; Stille
Kristen Callihan; Sendt til tælling (Game on, #1)
Katja Alves; Muffinklubben - kæledyr og kaos (lektør)
Trine Bundsgaard; Tilde - Overlevelsesguide til det perfekte liv #1 (lektør)
Trine Bundsgaard; Tilde, - Kærlighedskarrusel for fuld skrue #2 (lektør)
Becky Albertalli; Fordelen ved hemmelige forelskelser

Månedens tyndeste bog:
Tegneserien, "Undertaker", om bedemanden Crow er de tyndeste bøger jeg har læst i denne måned med deres 54 sider.

Månedens tykkeste bog:
Pam Smy's "Thornhill" er den tykkeste bog med sine 558 sider. Det er dog ikke den der har taget mig længst tid at læse, men det fortæller jeg mere om i anmeldelsen af den, der kommer senere.

Månedens mest overraskende bog:
"Hazel Wood" var slet ikke som jeg havde forventet og det var fedt at blive positivt overrasket over en bog, som jeg troede ville være lige til at gå til, det var den slet ikke og den var langt mere dyster og mørk end jeg havde forestillet mig. Den er dog ikke mindre fed af den grund!

Månedens bedste bog:
Jeg tror jeg vil vælge "Sendt til tælling" som den bedste bog jeg har læst i april. Det er længe siden jeg har læst noget new adult med lækre fyre, flotte piger og en medrivende historie og det var dejligt. Den fik mig både til at grine og knuste mit hjerte - jeg drømmer stadig lidt om "Battle Baylor"!

Hvad jeg vil læse i maj:
Uha, det er jo altid svært for mig at sige, men jeg håber at jeg kan få læst "Game on"-serien færdig, "Drømmetyvene" og "For altid, Lara Jean" håber jeg også at få læst. Og selvfølgelig, den nye af Patrick Ness! Den glæder jeg mig virkelig meget til og mine forventninger er tårnhøje!

Hvad håber I at få læst?