Gry Kappel Jensen; Roser og violer [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; Roser og violer [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Kristine. Kamille. Victoria. Malou.

Fire piger. En af dem er udvalgt.

Jeg betragter dem, mens de forlader skolen i aftenstunden. De ser mig ikke, jeg er ikke til at få øje på. Men jeg ser dem. Jeg indprenter mig deres ansigter, det er af afgørende betydning, hvilken af dem jeg vælger. Det er et spørgsmål om liv eller død, kan du sige.

Fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Et møde, der vil ændre deres liv for evigt ...

Jeg er pjattet med ungdomsromaner (og børnebøger) hvor der er et skoleelement i. Hvor man kan følge hovedpersonerne i en hverdag med undervisning, de timer de har, deres lærer og meget mere - ligesom man kan i Harry Potter. Det giver en utrolig dybde til historien at man er med i alle aspekter af hovedpersonernes hverdag og kan følge deres udvikling nøje. Det kan næsten også medføre at man ville ønske man selv gik på skolen - sådan har jeg i hvert fald haft det flere gange og nu har jeg det igen sådan.

Rosenholm Kostskole lyder virkelig som et fascinerende sted at gå, hvor man både lærer om urter, ånde-, rune- og blodmagi. Jeg ville ønske der var flere beskrivelser af pigernes fag og undervisning, men det kan jeg jo håbe kommer i de næste bind. Vi snuser kun lige til hvad de bliver undervist i og hvordan deres skolegang er. Heldigvis sker der så meget andet og jeg var fuldstændig opslugt af historien.

Historien fortælles skiftevis af de fire piger og det giver et rigtig godt indblik i deres følelser og tanker. Vi hører om hvordan deres første indtryk af hinanden var, hvordan deres venskaber udvikler sig og vi lurer lidt om bag facaden og lærer at alle fire gemmer på hemmeligheder. Selvom pigerne er meget forskellige, er de også meget ens. Ingen af dem har følt at de har hørt til nogen steder, de er ensomme og prøver for alt i verden at beskytte dem selv. Heldigvis opdager de at det hjælper at have gode venner man kan støtte sig til, lære af og beskytte.

Udover skole, venskab og magielementer er der også et krimielement. Pigerne skal opklare et mord som er blevet begået på skolen år tilbage og for at kunne det, må de bruge deres nyfundne kræfter. Jeg kan godt afsløre at mordet ikke bliver opklaret i første bind og jeg er stadig på bar bund når det kommer til mistænkte. I og med at der er et krimiaspekt bliver historien automatisk en smule dyster og mørk, men det gør bestemt ikke noget. Jo mere historien skrider frem, jo mere kommer uhyggen krybende og der er fuldt blus på til sidst.

Jeg strøg igennem bogen og var meget opslugt af historien. Den er skrevet i et flydende sprog, så siderne vender nærmest sig selv og før jeg fik set mig om, var historien slut og jeg sad tilbage, sulten efter mere. Siden der er et krimielement og en ret dyster handling, vil jeg ikke anbefale den til børn under 14 år. Der er nogle ting der godt kan virke voldsomme eller følelser man måske ikke helt kan forstå. Derimod tror jeg at fans af "Ravnenes hvisken" og "Ravnedrengene" vil blive ret glade for "Roser og violer". Der er drama, spænding, forbudt kærlighed og jeg er fan!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 300
6 ud af 6 stjerner

Kevin Smith; Hit-Girl i Hollywood [Anmeldereksemplar]

Kevin Smith; Hit-Girl i Hollywood [Anmeldereksemplar fra Bog&Idé]

Bagsidetekst:
Verdens farligste tween-superhelt er på en verdensomspændende mission i retfærdighedens navn.

Næste stop: Hollywood

Jeg har ikke rigtig noget tilhørsforhold til Hit-Girl, udover det jeg ved fra "Kick Ass"-filmen, som jeg ikke engang har set det hele af. Jeg synes dog at hun er total badass og mega sej. Jeg følger Pernille Ørum på Instagram og jeg er vild med hendes tegnestil. Den er Disney-sød, men alligevel med en kant. Da jeg så at hun skulle illustrere historien om Hit-Girl vidste jeg at jeg skulle læse den.

Det er en ret speciel læseoplevelse og det har jeg hørt fra flere, at den har fået en del kritik over. For hvordan kan man lave en tegneserie uden tekst? I hvert fald med meget lidt tekst. Der er kun talebobler til allersidst - jeg håber dog der er mere af det i de næste bind. Jeg manglede lidt forhistorie og kontekst. Måske kan det også skyldes at jeg jo ikke kender hende eller det univers hun er en del af.

Siden der ikke er meget tekst er det billedsiden der er det bærende element og jeg nød virkelig Pernilles utrolig smukke illustrationer. Selvom de er voldelige er der alligevel noget fint over dem. Der er mange detaljer og farverne er gode. Da jeg havde læst den første gang, læste jeg den faktisk en gang til lige bagefter, for at nyde illustrationerne lidt mere.

Historien udspiller sig i high school, hvor et skoleskyderi går i gang. Hit-Girl springer ind ad et vindue og får has på de to elever der skyder vildt omkring sig. Dette sker i bedste Quentin Tarantino stil, med en masse blod og afhuggede lemmer. Jeg er vild med det! Der sker forholdsvis meget på de 34 sider tegneserien fylder og det er hæsblæsende og actionpakket. Hit-Girl drømmer om at blive berømt i Hollywood og om at få sin egen film. Det bliver spændende at se om hendes drømme går i opfyldelse!

Hvis du er til blod, splatter og en utrolig flot tegnestil, så vil jeg varmt anbefale Hit-Girl - og jeg glæder mig virkelig til at læse videre.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Hit-Girl
Udgivet i: 2019 (på dansk)
Antal sider: 34
5 ud af 6 stjerner

Link til flere bøger i Hit-Girl serien - her
Link til "Hit-Girl i Hollywood" - her

Erin Watt; Det knuste rige [Anmeldereksemplar]

Erin Watt; Det knuste rige (Royals, #5) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Jeg er en Royal, fordi jeg er elsket af Easton Royal.

Hartley Wright ligger på hospitalet med hukommelsestab. Eastons lillebror, Sebastian, ligger sammesteds i koma efter en bilulykke, der kan ende med at koste ham livet. Easton er splittet i to, da alle lader til at give Hartley skylden for ulykken.

Lige siden Hartley mødte Easton, er hendes liv blevet vendt op og ned. Ikke mindst nu, hvor hun ikke kan huske noget fra de sidste tre år og derfor er afhængig af, at dem omkring hende vil hende det godt. Det går dog hurtigt op for hende, at det langt fra er tilfældet - selv i forhold til forældrene er der noget, der skurer.

Easton virker bekendt og farlig på samme tid. Hun ved ikke, at han er den eneste ven, hun har - og at han vil gå til verdens ende for at hjælpe hende. Easton gør, hvad han kan for at få hende til at huske, hvad der gik forud for ulykken, men Hartley er af den overbevisning, at nogen ting måske er bedre glemt.

Hvor var jeg glad for at jeg havde denne da jeg blev færdig med "Den ustyrlige arving" - for hold da op en slutning! Jeg var da slet ikke klar til at stoppe og med den cliffhanger, følte jeg mig tvunget til at starte på "Det knuste rige" med det samme. Hvilket jeg også gjorde. I det mindste bare for at få ro i sjælen, det holdt dog ikke længe ...

Jeg skrev i min anmeldelse af "Den ustyrlige arving" at Easton gik mig lidt på nerverne, men at det blev bedre jo længere ind i historien jeg kom. I denne har han heldigvis tøet mit hjerte op og jeg synes han er fantastisk. Jovist, kæmper han stadig med nogle ting, men han gør det virkelig godt og det er så tydeligt hvor meget han holder af Hartley.

Jeg er igen chokeret over hvor langt Felicity vil gå for popularitet - alt, alt for langt efter min mening. Jeg ved ikke om den "virkelige" verden også er sådan, i så fald ønsker jeg ikke for nogen at de skal opleve den behandling som Hartley får af Felicity. Det er meget langt over min grænse og fatteevne, at man kan opføre sig sådan overfor andre.

Som i "Den ustyrlige arving" trækker sagen med Steve også ind i denne og jeg havde slet ikke set slutningen komme, hvilket er fedt. Jeg elsker at blive overrasket over de bøger jeg har gang i. Samtidig er det dejligt når siderne vender sig selv og man slet ikke har lyst til at slippe bogen og personerne igen.

Jeg nød virkelig at være tilbage blandt Royalfamilien, men samtidig håber jeg også at det er slut nu. Hvis der kommer mere, frygter jeg at det bliver for meget. Disse to efterfølgere er lige på grænsen til "for meget", men jeg nød dem alligevel. Engang i mellem trænger man bare til at slå hjernen fra og læse noget der både fanger og underholder og ikke efterlader en med alt for mange ubesvarede spørgsmål.

Hvis du har læst de første bøger i serien, vil jeg varmt anbefale dig at gå i gang med "Den ustyrlige arving" og "Det knuste rige" og hvis ikke du har læst serien før, vil jeg helt klart anbefale dig at komme i gang! Tag den med på sommerferie og nyd den på stranden, i solen, med et koldt glas vin - det vil være et perfekt match!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Cracked Kingdom
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 301
6 ud af 6 stjerner

Anna Ruhe; Duftapoteket [Anmeldereksemplar]

Anna Ruhe; Duftapoteket - Der er en hemmelighed i luften [Anmeldereksemplar fra Straarup&Co]

Bagsidetekst:
Det lugter mærkeligt i den gamle villa - af tusind ting på samme tid. Det er det første, Luzie lægger mærke til ved deres nye hjem i den kedelige landsby. Man ingen ved, hvor lugtene kommer fra.

Sammen med sin lillebror Benno og nabodrengen Mats begynder Luzie at undersøge villaen. Men børnene har ingen anelse om, hvad huset gemmer på af hemmeligheder. I et skjult rum med reoler fra gulv til loft finder de et hav af flasker med farverige, mystiske dufte. Men i flaskerne bobler ikke bare dejlige overraskelser.
De er også fulde af farer.
Og en af dem skulle de aldrig have åbnet ...

Først vil jeg lige sige at jeg er helt pjattet med det her cover! Det indfanger rigtig fint hvad bogen handler om, det emmer af stemning - man får helt lyst til at dufte til bogen (hvilket jeg selvfølgelig gjorde!) og detaljegraden er virkelig fascinerende. Det passer rigtig godt til bogen og fortællingen. Samtidig er der undervejs i bogen små illustrationer af flakoner og et par stykker af selve duftapoteket. Det medfører liv til bogen og læseoplevelse - ikke at den havde brug for det. Det havde været en skøn læseoplevelse alligevel, men det giver lige lidt ekstra.

Historien er virkelig god og den ligner ikke noget jeg tidligere har læst. Det er fedt med "ny" fantasy for de yngre læsere (10+, vil jeg mene), og hvor der både bliver taget hånd om emner som det at flytte og skulle finde nye venner. Hvad der sker når de voksne ikke kan passe på en. Hævn. Hvordan det føles når ens forældre forlader en og hvordan man skal agere når man pludselig har adgang til et duftapotek, som kan lave livsfarlige dufte. Tænk dig at kunne lave dufte der kunne give både evigt liv, få folk til at glemme eller skabe lokalt snevejr? Det er da ret sejt.

Jeg kan godt lide Luzie, Benno og Mats' måde at reagere på. Selvom de står i en usædvanlig situation, formår de at holde hovedet koldt (for det meste) og tænke rationelt og forsøge at løse problemerne i stedet for bare at løbe væk. Det føles i det hele taget meget virkelighedstro og det kan jeg godt lide. Det giver et godt feel omkring fortællingen og gør at man kan relatere sig til personerne.

I det hele taget er jeg ret pjattet med bogen. Den føles gennemført. Det hele spiller. Jeg var underholdt hele vejen igennem og fandt historien yderst fascinerende - hvis jeg kan det, så kan målgruppen helt sikkert også! Når man har læst "Duftapoteket" kan man passende begive sig på en tur til Nevermoor.

Tak til Straarup&Co for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Duftapoteheke
Udgivet i: 2018 (på tysk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 252
6 ud af 6 stjerner

Erika Johansen; Invasionen af Tearling

Erika Johansen; Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling, #2)

Bagsidetekst:
Kelsea er kommet på tværs af Den Røde Dronning, som nu ønsker hævn. Det udløser en indædt kamp mellem de to rivalinder, mens befolkningen i Tearling samler sig i frygt. Spørgsmålet er: Kan den mystiske pige Lily hjælpe Kelsea? Eller er Tearlings undergang nær?

Jeg ved godt at jeg var imponeret over første bind i denne serie og jeg var meget spændt på om anden del kunne leve op til forventningerne - det kan den! Bare rolig.

Første gang vi støder på Lily blev jeg dog noget forvirret, og det tog lige lidt tid for mig at finde ud af hvordan det kunne foregå. Men derudover er jeg solgt. Jeg synes det hele fungerer rigtig godt og selvom skiftene fra person til person godt kan være lidt forvirrende, fanger man hurtigt hvem man er hos. Det er også med til at gøre historien ekstra spændende, fordi vi hører halve sandheder hele tiden, løgne og hemmeligheder - og som læser var jeg ligeså meget i tvivl som Kelsea er.

Samtidig er det virkelig forfriskende med en hovedperson, der skal forestille at være god, men som ikke nødvendigvis er det hele tiden. Kelsea kæmper virkelig for at beskytte sit folk, men hun er ung og naiv og træffer derfor (lidt for ofte måske) nogle dårlige beslutninger. Hun må bare skylden og presset på sine skuldre, og det finder hun svært. Især fordi hun forandrer sig - og hun ved ikke ind til hvad, men hun ved at hun ikke helt bryder sig om det.

I denne serie bliver "nutiden", en verden med teknologiske bekvemmeligheder, medicin og meget mere, blandet sammen med en middelalderlig verden uden teknologi, men med en hverdag hvor man skal kæmpe for overlevelse. Jeg kan godt lide det miks og heri virker det rigtig godt. Der er nogen der er gået fra det ene til det andet og har skabt en ny verden - den "Udvandring", som vi hørte om i første bog, lærer vi meget mere om i denne, og jeg håber at få mine sidste spørgsmål besvaret i det afsluttende bind.

Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget mig sammen til at læse bøgerne - og nu har jeg jo den fordel at jeg hurtigt kan gå videre til sidste bind, i stedet for at vente flere år på den! Hvis du endnu ikke har læst serien, men er fan af fantasy, krig, magi og et godt spækket persongalleri, så er det her helt klaret serien for dig!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 533
6 ud af 6 stjerner

Erin Watt; Den ustyrlige arving [Anmeldereksemplar]

Erin Watt; Den ustyrlige arving (The Royals, #4) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Jeg, Easton Royal, er bundet af universets love til at forfølge alt, der er interessant.

Easton er Royalfamiliens enfant terrible, hvis eneste mål i lvet er at have det så sjovt som muligt med så mange som muligt.

Indtil Hartley Wright drukker op. 

For første gang i sit liv er det ikke nok for Easton at være en del af Royalklanen - men læringskurven fra rigmandsdreng og trussetyv til god ven er stejl, og Easton må lære på den hårde måde, at jo højere man stiler, desto mere slår man sig, når man falder.

Jeg er kæmpe fan af historien om Royalfamilien! Jeg er vild med intrigerne, humoren og historien er medrivende. Selvom mange nok vil ryste på hovedet af serien, er jeg helt pjattet med det afbræk den giver mig. Jeg skal ikke lære et nyt univers at kende og mærkelige navne. Derimod bliver jeg kastet direkte ind i historien hvor de rige forsøger at blive endnu rigere, de populære, endnu mere populære - og nogle enkelte der bare prøver at overleve.

Vi har tidligere mødt Easton og han er den useriøse, skruppelløse og den der er mest besat af at have det sjovt af Royalbrødrene. Vi ved dog at han har hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted, selvom han ikke altid opfører sig sådan. Det tog dog lidt tid for mig at vænne mig til Eastons frembrusende adfærd. Han forstår ikke Hartleys mange vink med en vognstang om at han skal lade hende være og jeg fandt det faktisk ret irriterende. Jeg holder meget af Easton, men jeg mistede faktisk lidt for ham i starten af historien. Heldigvis bliver det bedre - han mander sig op og begynder at tænke på andre end sig selv.

Noget der gav mig virkelig ondt i maven var måden Felicity er på - at hun vil gøre hvad som helst og jeg mener virkelig hvad som helst, for at blive "dronning" af skolen og være nummer 1. Det er skræmmende så forskuret hun opfører sig og hvor ligeglad hun er med konsekvenserne.

Jeg kan rigtig godt lide at historien fra de første bind fortsætter. Steve (Ellas far) spøger stadig og det de har oplevet i "Løgnenes palads", har indflydelse på handlingen i "Den ustyrlige arving". Det fungerer rigtig godt at vi får information om hvad der sker i den sag.

Det var i det hele taget en stor fornøjelse at komme tilbage til Royalfamilien. Deres sindsyge liv. Problemer og intriger. Hemmeligheder og løgne. Deres humor og at de - for det meste - ser lyst på tingene. Eastons humor er fantastisk og selvom han gik mig lidt på nerverne, er han jo en god fyr og når han vælger at elske og beskytte nogen, gør han det 110 %.

Hvis du har læst de første bind i serien, kan du roligt kaste dig over "Den ustyrlige arving"!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Fallen Heir
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 289
5 ud af 6 stjernert

Patrick Ness; Krigens monstre [Anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Krigens monstre (Chaos Walking, #3) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tre hære er i krig, og de har kun ét mål: at udslette hinanden. Midt i det hele står Todd og Viola, og de har svært ved at vælge side. Håbet om fred er ved at forsvinde, og så melder en tredje stemme sig. En stemme, der tørster efter hævn.

Nu tvinges Todd og Viola for alvor til at tage del i kampen, men hvad vil der være tilbage af dem, når krig forvandler mennesker til monstre?

Jeg tror aldrig jeg har haft så høje forventninger til et afsluttende bind i en serie, som jeg havde til "Krigens monstre". "Chaos Walking"-serien er noget af det mest syrede, mest hæsblæsende, mest fantasifulde, mest forvirrende og mest enestående jeg har læst i meget lang tid. Det er markant anderledes end alt andet fantasy jeg har læst, og selvom det tog lidt tilvænning fordi skrivestilen er lidt spøjs, så går det hele bare op i en højere enhed.

Det har været interessant at se Todd og Violas udvikling igennem de tre bøger. Todd lagde ud med at være usikker på sig selv, men alligevel var han i stand til at træffe nogle svære beslutninger - han var dog ofte præget af dårlig samvittighed bagefter. Todd er stadig usikker og naiv, men han har noget at kæmpe for nu - og det gør han, med næb og klør. Han gør dog stadig nogle dumme ting, men om det er udelukkende Todds skyld, vil jeg ikke afsløre. Viola er den fremmede der skal lære af være alene, på en fremmed planet, og uden at vide hvem hun kan stole på - hun ved dog at hun kan stole på Todd ... eller kan hun nu også det?

En anden ting jeg nemlig elsker ved denne serie er, at man er konstant i tvivl om hvem der er de gode og de onde. Selvom Borgmesteren er fjenden, gør han nogle gode ting - for sin egen vindings skyld - men alligevel. Selvom Todd er helten, begår han fejl og dummer sig - hvilket viser noget fundamentalt ved menneskeden: det er menneskelig at fejle. Og hvis vi aldrig fejler, bliver vi ikke klogere. Todd og Viola elsker hinanden, men de tvivler også stadig på hinanden. Det kan være svært for mennesker, der har mistet alle omkring sig, at stole på andre og både Todd og Viola har mistet dem der betyder mest for dem.

Borgmesteren og mater Coyle kæmper for det store gode - i følge dem selv. Men for hvem er det godt? Hvor mange skal dø? Fordi det er godt for nogen, behøver det ikke betyde at det er godt for alle. Vi møder også personer der følger den der har magten - som skifter meget i løbet af bogen. Krig forvandler mennesker til monstre - for i krig gør man utilgivelige ting for at vinde. Om det så er ofrene værd, vil tiden vise. Samtidig kender vi som læser, heller ikke alle planer og hemmeligheder, hvilket gør historien sindsygt medrivende og spændende. Den konstante usikkerhed omkring hvad der nu vil ske, medfører at pulsen er høj og at man nogle gange næsten ikke tør bladre, af frygt for hvad der kan ske.

Jeg glæder mig virkelig meget til at se filmen som gerne skulle have præmiere til næste år. Om den kan leve op til mine forventninger er så en anden sag, men det jeg har set indtil videre tegner til at blive godt!

Hvis du endnu ikke har læst denne serie, så kan jeg kun anbefale at gøre det! Som skrevet, kræver skrivestilen lidt tilvænning, men når man har vænnet sig til det, er en læseoplevelse i særklasse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Monsters of Men
Udgivet i: 2010 (på engelsk) 2019 (på dansk)
Antal sider: 656
6 ud af 6 stjerner

Lene Krog; Grå magi [Anmeldereksemplar]

Lene Krog; Grå magi (Pigen fra Månehøjen, #1) [Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen]

Bagsidetekst:
Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har de Grå taget kontrol over Gragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid.

Her er der worldbuilding for alle pengene og det er virkelig umagen værd, for det gør virkelig noget ved historien at der er kræset om detaljerne og at man ikke føler der er huller der mangler at blive fyldt ud. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af skoven hvor Aia bor, skolen hvor Merian går og Tordenklippen hvor hun rejser hen med Birk Danner, samt de andre steder handlingen udspiller sig. Det bliver ikke for meget, men heller ikke så man ikke har nogen ide om hvordan der ser ud.

Hvordan samfundet er opbygget lærer vi gennem Leanders rolle i historien, og det er ikke just et sted jeg havde lyst til at bo. Heldigvis er der folk der forsøger at gøre noget ved det! Om det lykkes, vil jeg ikke udtale mig om, men jeg kan dog sige at der er mange overraskelser undervejs.

Jeg kan rigtig godt lide persongalleriet i historien. Aia er den forsvarsløse pige der er genoplivet og forsøger nu at lave et udramatisk liv, men noget trækker i hende, og hun indser at hun er mere magtfuld end hun tror. Sammen med Merian udvikler de sig fra være unge piger, til unge kvinder, der tør stå ved deres meninger og kæmpe for de ting de vil opnå. Leander er den snu sherif, som jeg er sikker på får en stor rolle at spille senere og mange af de andre personer har også vigtige ting at byde ind med. Selvom personerne er forskellige, spiller de rigtig godt sammen og på trods af den til tider dystre og nedtrykte stemning, kunne jeg ikke lade være med at sidde og heppe på dem alle.

"Grå magi" er en en spændende fantasyroman, som mest henvender sig til at de større unge og voksne - og jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre. Der er store ting i vente fornemmer jeg og en krig lurer ude i horisonten. Jeg er dog på ingen måde sikker på at det kommer til at gå godt - forfatter viser ret hurtigt, at hun ikke er bange for at slå folk ihjel!

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2019
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar]

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Elleveårige Sam er møgtræt af skolen og den daglige trummerum. En eftermiddag falder han i søvn for det næste øjeblik at stå foran byporten til en ukendt by. Byen ligner en dansk middelalderby, men da Sam bliver præsenteret for nogle sjove skabninger af sin nye ven Johan, bliver han klar over, at det ikke er en almindelige middelalderby, men derimod en by beliggende i fantasilandet Tanhora.

Tanhora styres imidlertid af den væmmelige Zharrín, og inden længe bliver Sam draget ind i en hemmelig befrielsesmission. Sam er dog ikke alene. Da dagen oprinder for missionen, drager han derfor afsted på den farefulde færd i selskab med sin lillebror, sine to tvillingefætre og sin kusine. De fem børn får mange nye venner undervejs, men bliver også udsat for store farer og rædselsvækkende væsner. Til sidst står de over for det altafgørende slat - vil det mon lykkes dem at sejre?

Jeg vil starte med det jeg synes fungerede bedst i denne bog: tanken bag historien. At Sam kan rejse til et fantasiland når han sover, hvor tiden går hurtigere end derhjemme og hvor han endda kan tage sin familie med. Det synes jeg er ret sejt - og hvem har ikke haft drømme man ønskede var virkelige? At de skal redde landet fra den onde hersker er også spændende - især fordi børnene oplever ting de ellers aldrig ville have oplevet: sværdkampe mod mærkværdige skabninger, mødet med en virkelig gammel videnskabsmand, der måske, måske ikke kan trylle lidt og i det hele taget bare det at komme til en anden verden.

Persongalleriet er som sådan også fint nok. Jeg kan godt relatere til Sams kedsommelige hverdag, hvor han ofte er alene, fordi han ikke rigtig har nogen venner. Han bruger meget tid med sin familie og med at dagdrømme. Han - og resten af familien - udvikler sig dog meget mens de er i Tanhora. For der er ikke plads til at være blødsøden eller klynkende og det klarer børnene faktisk rigtig godt. De er langt væk hjemmefra, men bider det i sig, fordi de har mission de skal løse.

Der hvor min kæde springer lidt af, for det første hvor lang bogen er. 640 sider! Den kunne sagtens fylde det halve og man ville få ligeså meget ud af den. Ofte kan jeg godt lide beskrivelser og skildringer af oplevelser og steder, men heri blev det simpelthen for meget. Børnene rejser fra det ene sted til det andet, de kæmper, sover, spiser, går lidt mere, kæmper, fisker, spiser, bliver vækket af en ulv, går videre, kæmper osv. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg kedede mig faktisk. Det skulle være spændende, men for mig, blev det bare for meget.

Sproget er heller ikke prangende - jeg ved godt det kan være svært at skrive en historie, tro mig, jeg har prøvet (flere gange) og jeg synes ofte mit eget sprog er fladt og uinteressant. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men sproget føltes monotont. Som om handlingen aldrig ændrede hastighed og styrke. Det var bare det samme. Giver det mening? Og så irriterede det mig grænseløst at Sams lillebror bare bliver kaldt lillebror, når nu alle andre har et navn. Er hans navn virkelig Lillebror? Jeg mener ikke jeg fandt et eneste sted hvor vi får at vide hvad han hedder. Det er simpelthen for underligt.

Hvis den skal forestille at være en børnebog, og det skal det nok, når ikke hovedpersonerne er ældre, så er 640 tætskrevne sider, altså meget at læse - virkelig meget! Især hvis man ikke føler sig draget af den historie der udspiller sig foran en.

Jeg ville gerne holde mere af denne historie, men der er for mange irritationsmomenter. Om der kommer en to'er? Tja, der bliver lagt op til det, mit håb kan så bare være at forfatteren har udviklet og rykket sig i den gode retning, for så tror jeg, det kunne gå hen og blive rigtig godt. Men lige nu er det bare lidt en nah-oplevelse. Beklager!

Tak til mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 640
3 ud af 6 stjerner

Kristen Ashley; Mr. X [Anmeldereksemplar]

Kristen Ashley; Mr. X [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Gwendolyn Kidd kan godt lide cosmopolitans, dyre sko og aftener i byen med veninderne. Hun kan også godt lide at få besøg af Mr. X, der kommer forbi helt, helt lydløst om natten. Gwen er lidt af en dagdrømmer, og hun håber, det kan blive til mere end anonyme møder i natten. Men Mr. X har aldrig fortalt hende, hvad han hedder, eller bedt om hendes telefonnummer, eller ... Men han giver de vildeste orgasmer, og når han kysser hende bag øret, holder fornuften op.

Gwens søster Ginger har et problem. Hun skylder Kaos MC over to millioner dollars, og inden længe bliver Gingers problem også Gwens problem. Gwen vil egentlig gerne koncentrere sig om sit arbejde som redaktør, spise kagedej og dagdrømme, men de barske realiteter for hendes søster bliver både til drive-by-skyderi, overfald og kidnapning. FBI, politi, Kaos MC og det der er værre bliver blandet ind i Gwens liv.

Da Ginger trækker Gwen ind i Denvers livsfarlige underverden, blusser Mr. X's beskyttergen ud i lys lue. Problemet er, at da Gwen ser Mr. X's alfa-han-attitude i dagslys, er det noget af en spand koldt vand. Desuden ved han meget mere om Gwen, end han burde. Og selvom han synes, at Gwen er lækker, enerådig og fjollet, har han sine egne dæmoner at kæmpe med, som afholder ham fra at binde sig til nogen. Kan Gwen holde fast i sig selv og finde kærligheden i det ualmindelige kaos?

Jeg ville virkelig gerne holde mere af denne historie end jeg gør, for jeg synes faktisk bagsideteksten lyder spændende. En kærlighedshistorie med et snert af krimi og erotik - det burde jo være noget lige for mig. Sproget er rigtig godt og jeg fløj lige igennem de knap 450 sider på en dag. Flere steder bliver det også rigtig spændende, og der er mange underholdende steder.

Desværre bliver det langt hen af vejen for urealistisk for mig. Gwen har en lækker mand i sit liv, også selvom hun ikke ved hvad han hedder og alt muligt andet om ham - og lad os lige holde en pause her. Hun har, i 1½ år, haft sex med en ukendt mand, der bryder ind i hendes hjem og knepper hende. Yep. Allerede der mistede jeg desværre lidt for Gwen. Hun er intelligent, smuk og gider ikke bullshit - hun siger tingene som de er, og ender ofte i problemer fordi hun ikke tænker sig om. Men hun lader sig kneppe af en ukendt mand.

Nok om det. De problemer som Gwen ender i, bliver også for meget - lidt ligesom i Fifty Shades og Crossfire, bliver det bare en tand for meget. Indbrud, kidnapning, drive-by-skyderier og meget mere - jeg tror vi kommer hele vejen rundt. Gwen møder også den ene lækre mand efter den anden, og det er tydeligt at hun forelsker sig en smule i dem alle sammen. Og med den måde som Mr. X behandler hende på, ville jeg nok have valgt en af de andre mænd!

Som en sidste ting, kalder alle hinanden for skat, sveske, smukke, søde osv. Måske er det bare mig og mit verdenssyn, men helt ærligt? Kalder personer virkelig folk de ikke kender for det? For mig kammede det i hvert fald over og jeg det endte med at jeg ikke kunne tage historien seriøs. Alting endte med at være overdrevet, overgjort og bare lidt for meget.

Selvom der er flere ting der irriterer mig, så holder jeg fast i min bedømmelse. Jeg kunne godt lide historien, og selvom den er for meget, var den også meget underholdende. Det hele er så langt ude, at det bliver morsomt og jeg sad bare og ventede på hvad der skete på næste side. Tag bogen med på ferie eller på terrassen, drik et glas kold hvidvin og lad dig blive revet med ind i Gwens drømmeverden - hvor alting er lidt for langt ude!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel:
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 448
4 ud af 6 stjerner

Trine V. Ipsen; Bag masker [Anmeldereksemplar]

Trine V. Ipsen; Bag masker [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Adam. Ella fortryder allerede at have tænkt tanken. Hun får en klump i halsen og kan mærke det stramme let om øjnene. Hun tør næsten ikke tænke tanken videre, men en sadistisk trang til at prikke i såret får hende til at fortsætte. Der har intet nyt været fra Adam.

Adam leder efter sin forsvundne bror, mens Napoleonskrigene har tvunget koldblodsoldaten Ella ud for at spionere blandt Europas bedre borgerskab. Storbyerne Paris, Hamborg og København er en anden verden end lejren under skoven, men kan være lige så farlig, når alle bærer masker, og ingen er, hvad de giver sig ud for at være.

Jeg er altså helt pjattet med den uhyggelige stemning der er i denne serie. Hvor "Under skoven danser vi" handler om Ellas træning, og flere møder med koldblodsvæsner, handler denne om den opgave hun er uddannet til at klare: at spionere! Der er dog langt mere på spil end blot informationer om Napoleonskrigene - og der er ikke rigtig noget der går som planlagt, kan jeg vist godt sige, uden at afsløre for meget.

Stemningen fra skoven er flyttet med til Paris, Hamborg og København, men ikke i så høj grad - jeg kunne bedre lide da de befandt sig i skoven og ikke vidste hvor koldblodsvæsnerne var henne. Nu er det Ella og hendes venner der er de jagede. Der er dog stadig en uhyggelige stemning, især fordi man ikke har nogen ide om hvordan det skal ende, og hvem der er de gode. Jeg vidste det i hvert fald ikke, så den urolige knude i maven voksede og voksede. Jeg fik dog svar på en del af mine spørgsmål, men jeg kunne sagtens have læst mere!

I "Bag masken" fylder krigen mere, men den strækker sig over meget længere tid, hvilket gør at handlingen bliver lidt udvandet flere steder. Der er lange perioder der bliver sprunget over, og jeg ville da gerne have vidst hvad der skete i de mellemrum. For min skyld kunne den godt have spændt over kortere tid, og så med mere handling. Misforstå mig ikke, når der sker noget, sker der bestemt noget! Det går ikke stille for sig, men det er nok lidt svært at forklare - jeg håber det giver mening.

Det giver noget godt til historien at vi nu også følger Adam og hans kampe - ikke mindst for Ella, men også for sin bror og sig selv. Han er ikke den forpjuskede og generte lillebror mere, men nu skal han finde ud af, ikke at være farens yndling, men nok nærmere farens fjende - og selvom faren er et røvhul, har Adam det svært ved det. Mest fordi han frygter for Noas liv også.

Der var flere steder i bogen hvor min mave slog knuder og vendte vrangen ud på sig selv - der er flere virkelig klamme beskrivelser af hvad Ella og hendes medsammensvorne bliver udsat for, men selvom det var ulækker læsning, passede det bare så godt til alt det andet makabre der sker i bogen.

Jeg kunne dog klart bedst lide "Bag masken" af de to bøger. Selvom jeg savnede skovstemningen, og de lange pauser i handlingen, så nød jeg bogen. Den er anderledes end meget andet fantasy/dystopi (jeg har lidt svært ved at sætte en label på), jeg har tidligere har læst og det er ret forfriskende med noget nyt og spændende. Om jeg vil læse mere om Ella, Adam og Noa? Måske. Jeg vil egentlig hellere se hvad forfatteren ellers kan finde på - hvis hun fortsætter med at blive bedre, så er vejen banet for noget stort!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 244
5 ud af 6 stjerner

Charlotte Fischer; Crescenda [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Crescenda (Sjælevandrer, #3) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]

Bagsidetekst:
Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolkdet i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil.

Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer.

Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawo. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sid, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.

Den her serie bliver bedre og bedre! Jeg synes det er rigtig fedt når man kan mærke at forfatteren udvikler sig undervejs i en serie. At forfatteren bliver bedre og bedre. Historien dybere og dybere. Dramaet større og mere nervepirrende.

Jeg kunne godt lide de første bøger, omend der var nogle ting der irriterede mig. Sproget var ikke så flydende. Der var meget talesprog og det føltes ofte barnligt. Persongalleriet spillede heller ikke helt. Alt dette synes jeg der er blevet rettet op på. Måske er det fordi man nu kender personerne bedre, selvom Cawi og Dahlia ikke er så meget i hovedrollen mere, men derimod deres børn. Måske gør øvelse mester, og nu flyder historien nemmere fra forfatterens hænder end tidligere.

"Crescenda" blev læst på en formiddag, og jeg kunne slet ikke slippe den. Det er som om historien først nu for alvor går i gang. Banen er kridtet op nu. Spillerne er klar (eller de fleste af dem i hvert fald) og nu skal slaget stå. Da jeg nåede sidste side, var jeg på ingen måde klar til at give slip. Jeg ville ønske jeg havde næste bind med det samme, så jeg ikke skulle befinde mig i limbo så længe.

Personerne i bogen har virkelig udviklet sig. Hvor Cawi var arrogant og meget ekstrem i de første bøger, lærer vi ham nu bedre at kende - eller i hvert fald den Cawi som han tidligere var. Dahlia kunne være en tudeprinsesse, der gav op for hurtigt, men der er virkelig handlekraft i hende i "Crescenda" - også selvom jeg ikke er enig med hendes beslutninger. Hollie er den søde og naive pige, der pludselig befinder sig i mareridt, hun ikke kan undslippe, medmindre hun trækker på uanede kræfter. Jeg synes virkelig hun sej! Hun er kun 18 år, og formår alligevel at komme ud på den anden side, omend med voldsomme ar på krop og sjæl. Men hun er en fighter og giver ikke op. Det må ligge til familien!

Det eneste der stadig forvirrer mig lidt, er de her parallelle verdener der er. Den som Cawi befinder i, Tågebjergene og krigen han udkæmper. Den som Dahlia og børnene er i. Diali, som er stedet mellem livet og døden - og vi bliver præsenteret for flere. Jeg kan godt lide ideen om de parallelle verdener, også selvom det kan være lidt forvirrende - jeg håber dog at jeg bliver klogere i næste bind!

Hvis du har læst de første bind i serien, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne. Som skrevet før, er der virkelig en sket udvikling i forfatterens evne til at fortælle sin historie og jeg synes "Crescenda" er langt den bedste af de tre bøger! Nu vil jeg gerne bede om nummer fire, tak!

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2019
Antal sider: 386
6 ud af 6 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
"Jeg tager mit første åndedrag og kommer vaklende på benene. Den iskolde januarvind giver mig gåsehud. Det er første gang i to år, at jeg er menneske. Og jeg hader det allerede."

Vanja begik selvmord for to år siden ved at kaste sig i havet. Nu er hun tvunget tilbage til livet sammen med seks andre, der også tog deres eget liv. Men hvordan vender man tilbage til den verden, man forlod? Og vil døden nogensinde slippe sit tag i Vanja og de andre?

Jeg er imponeret over hvor en alsidig skrivestil Nicole har. Hun kan skrive alt fra dystopiske fortællinger (fx "Ilttyv") til realistiske ungdomsbøger (fx "Ar fra mit glemte liv") og nu har hun så skrevet en historie der bygger på myten om selkier (personer som kan skifte fra sæl til menneske). Jeg kender ikke myten så godt, men jeg fandt den bestemt fascinerende og Nicole har igen formået at skabe en interessant historie.

Præmissen for historien er personer der er døde og er blevet til selkier. De bliver "fanget" på landjorden og må nu finde tilbage til det liv de forlod. Der er en masse hemmeligheder, løgne og intriger forbundet med alle personerne og jeg kan vist roligt sige at det ikke er dem alle sammen der er lige begejstrede for at være tilbage på land. Prøv at forestille dig, at du har begået selvmord, for, to år efter, at skulle stå foran de personer du efterlod? Ikke rart.

Jeg kan godt lide at historien handler om mange flere end blot Vanja. Vi hører fra både hendes søster, Iris og tilflytteren Frederik. Det er ikke kun Vanja der har svært ved at være tilbage - det er også svært for søsteren og jeg synes det bliver beskrevet rigtigt godt. Modviljen mod at tage imod med åbne arme, men nysgerrig efter at vide hvad der faktisk er sket og meget mere. Frederik er out-sideren, men får alligevel en stor rolle at spille - for har man lyst til at vende tilbage til havet, hvis man forelsker sig? Det er noget både Vanja og Iris må finde ud af.

Selvom det måske lyder lidt langt ude med sæler og hamskiftning, så ser jeg ikke bogen som en fantasyfortælling. Temaer som stoffer, misbrug, mobning og følelsen af at være uden for, bliver også behandlet, så der er - som altid i Nicoles bøger - meget mere at komme efter. Som i "Genfærd" er naturbeskrivelserne helt fænomenale og jeg kunne nemt forestille mig ø-livet, de forblæste kyster, lyset, tågen og hvordan et ø-samfund kan gavne ligeså meget som de kan skade. Hvordan karakterne føler er også rigtig godt beskrevet - så godt at jeg sad med en klump i maven flere gange.

For mig har Nicole skabt endnu en fantastisk fortælling om venskaber, kærlighed, sorg, død og hvordan man kan få det bedste ud af livet, når man har fået en chance mere. En chance som man måske ikke ønskede til at starte med. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2019
Antal sider: 404
6 ud af 6 stjerner