fredag den 27. september 2019

Sofie Riis Endahl; Smuk, smukkere, smukkest [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Smuk, smukkere, smukkest [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
Én aften. Én fest. Tre veninder.

Claire er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram. Lærke er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer. Rosemarie er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?

Smuk, smukkere, smukkest er en ungdomsroman om venskab og idealer, man ikke selv har valgt. Om ikke bare at skulle være smuk, men smukkest ...

Jeg er vild med Sofies bøger! Jeg mangler kun at læse "Efterskælv", så har jeg læst dem alle sammen. Det er for mig dybt imponerende at Sofie har kunne nå at skrive fire bøger, mens hun har gået på gymnasiet og endda klaret eksamen med bravours. Det er der ikke mange der ville kunne gøre.

Sofies bøger er utrolig nærværende og de trykker på de helt rigtige knapper. Jeg er ikke selv 18 år mere og da jeg gik i gymnasiet spillede sociale medier og 12-taller ikke en særlig stor rolle - hvis nogen overhovedet. Jo, der var da dem der fik ene 13-taller (ja, jeg er af den gamle skala), men det var ikke en kamp eller noget som man snakkede om. Ikke på samme måde som man gør i dag. Her er man jo nærmest ikke ordentlig student medmindre man har 12 i alt.

Jeg var ikke nogen 13-tals pige, slet ikke. Alligevel kan jeg godt genkende mig følelsen af at man helst skulle være på en bestemt måde. Se ud på en bestemt måde. Gå i byen de rigtige steder osv. Heldigvis er jeg ikke vokset op med sociale medier, men selv som voksen kan jeg da godt mærke hvor meget de fylder. Billedene skal helst være pæne - pænere end de andres og jo, man kan ikke lade være med at tænke på likes og kommentarer.

I Sofies bøger møder vi piger der er stærke på hver deres måde, men også alle usikre. Enten på dem selv eller deres omgangskreds. Vi er så lette at støbe i den alder og man bliver bombarderet med indtryk hele tiden. Indtryk der skal tages stilling til og reageres på.

I bogen er Claire kæreste med Asbjørn, men hun føler sig ikke smuk nok til ham, især ikke fordi hans eks-kæreste er gudesmuk. Hvad vil han så med Claire? Jeg tror rigtig mange piger ville kunne sætte sig ind i den følelse. Rosemarie har nok været rundt om blokken lidt mere end hun skulle, og det sætter sine spor i hende. For hvem vil være sammen med hende fordi de kan lide hende og hvem vil, blot for at kunne sige at de har været der? Lærke falder lidt udenfor gruppen, da hun ikke drikker, og derfor ikke kan finde modet til at sige til Jonathan at hun godt kan lide ham.

Alle tre piger er usikre over noget. Hvilket jeg tror alle kan sætte sig ind i - selv dem der har hundredetusinde følgere på Instagram og deler alt ved deres liv. Samtidig kæmper pigerne med at stå fast ved deres idealer og holdninger.

Jeg vil varmt anbefale alle Sofies bøger. De giver et rigtig godt og realistisk billede af hvilke problemer, tanker og følelser, rigtig mange unge går og tumler med. De unge læsere får personer de kan spejle sig i og forhåbentlig kan de blive klogere dem selv. Voksne læsere får et indblik i de unges hverdag.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar. Bogen er sidenhen modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse, men meninger og holdninger er stadig mine egne.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2019
Antal sider: 164
5 ud af 6 stjerner

mandag den 23. september 2019

Catherine McIlwaine; Tolkien - Maker of Middel-Earth [Anmeldereksemplar]

Catherine McIlwaine; Tolkien - Maker of Middel-Earth [Anmeldereksemplar fra Bog&Idé]

Beskrivelse:
The range of J. R. R. Tolkien's talents is remarkable. Not only was he an accomplished linguist and philologist, as well as a scholar of Anglo-Saxon and medieval literature and Norse folklore, but also a skillful illustrator and storyteller. Drawing on these talents, he created a universe which is for many readers as real as the physical world they inhabit daily. 

Tolkien: Maker of Middel-Earth explores the huge creative endeavor behind Tolkien's enduring popularity. Lavishly illustrated with three hundred images of his manuscrips, drawings, maps, and letters, the book traces the creative process behind his most famous literary works - The Hobbit, The Lord of the Rings, and The Silmarillion - and reproduces personal photographs and private papers, manu of which have never been seen before in print.

Jeg faldt over denne bog på Karins Instagram (skrivepulten) og den lød virkelig spændende. Jeg må dog indrømme at jeg nok ikke er kæmpe Tolkien-fan, men jeg er bestemt fascineret af ham og hans forfatterskab. Det er ikke lykkedes mig at læse Ringenes Herre færdig, men jeg mon ikke den skal have et forsøg mere på et tidspunkt. Især nu hvor jeg har lært meget mere om Tolkiens liv. Jeg har dog set filmene mange gange og jeg nyder især soundtracket hver gang jeg ser den. Hobbitten har jeg læst som tegneserie og jeg har set de to første film, som desværre ikke imponerede.

Nok om det. Hvis man er Tolkien-fan, bør denne bog stå på bogreolen! Den er intet mindre end fantastisk! Selvom jeg normalt ikke er så begejstret for at læse på engelsk, er jeg alligevel kommet igennem denne. Godt nok på lidt lang tid, men jeg har taget lidt af gangen og det har fungeret godt for mig.


Udover at det er en virkelig smuk bog - dyrk lige forsiden, guldtryk og det hele - det er bare kræs! Så er bogen rigt illustreret med både fotografier, kort, tegninger, illustrationer, håndskrevne noter og ikke mindst breve fra fans. Selv hvis man ikke læser teksten, vil bogen kunne nydes!

Jeg har ikke kendt meget til hvem Tolkien var, hvor han fik inspirationen fra osv. - da jeg så at der kom en film om ham, tænkte jeg at den måtte jeg se - og jeg har den stadig til gode. I bogen her får vi et godt indblik i hans liv og opvækst. Ydermere får vi et indblik i hvordan han fik inspirationen til at skrive om Middel-Earth, om hvordan han opfandt et helt nyt sprog og vi ser hvordan han selv forestillede sig at det hele så ud, i de illustrationer der er med.


Man får virkelig fornemmelsen af det kæmpe arbejde der er lagt i hele universet, hvilket er dybt imponerende. Alt er tænkt helt ned til mindste detalje. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Det må have krævet et enormt overblik. Det er tydeligt at Tolkien brændte for sit univers og man kan tydeligt se hvor dygtig han var at fortælle historier.

Som sagt, at jeg ikke kæmpe Tolkien-fan, men jeg fandt alligevel bogen virkelig spændende og inspirerende. Når jeg læste var jeg dybt opslugt og jeg er glad for at jeg har købt den til min samling. Til fans af Tolkien vil jeg nok mene at denne bog er et must have og til alle andre fantasyfans, vil jeg give det råd at læse den og blive blæst bagover af Tolkiens utrolige skabertrang og historiefortælleevne!


Tak til Bog&Idé for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Bodleian Library, University of Oxford
Udgivet i: 2018
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om Tolkiens andre bøger her
Catherine McIlwaine har også skrevet "Tolkien: Treasures" - læs om den her

fredag den 20. september 2019

Julie Midtgaard; Elementprøven [Anmeldereksemplar]

Julie Midtgaard; Elementprøven (Sprækken til Luscuro, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vrider mig. Rebene flår i huden. Tilskuernes messen ætser sig ind i min hjerne: "Heks, heks heks!"
En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en heksenaklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. i Stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at beså den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult ...

Jeg læser meget fantasy, men det er sjældent at jeg læser noget der foregår i Aalborg - og når det så er sagt, så foregår "Elementprøven" kun i Aalborg til at starte med, men stadigvæk. Det er ret sjovt at læse noget der foregår hvor man selv er vokset op.

Jeg er dybt imponeret over hvor seje de danske fantasyforfattere er! Mens jeg læste denne, sad jeg og tænkte på hvor genialt flere af tingene var fundet på. Skole og undervisningens delen er jeg vild med og jeg ville gerne have haft flere lektioner med Gry og hendes klassekammerater, men det kan jeg jo håbe kommer i næste bind. Samfundet som Gry kommer til ligner godt nok det hun kommer fra, men samtidig er det meget forskelligt. Der er næsten ingen mænd i Notio, kvinderne har magiske evner der enten har med jord, vand, vind eller ild at gøre. Jeg har dog på fornemmelsen af Gry gemmer på mere end én evne, om det passer, må jeg nok vente med at finde ud af.

Samspillet mellem Gry og hendes værelseskammerater går fra at være lunkent og fyldt med irritation, til at være varmt og hjerteligt. Især forholdet til Nøks kræver lidt, da hun minder Gry meget om en fjende fra Aalborg. Samtidig skal de tre piger lige se hinanden an og Gry bærer også på en del bagage der gør, at det er svært for hende at få nye veninder. Heldigvis er de gode til at støtte og hjælpe hinanden også selvom de måske ikke altid er enige. Der er en god kemi i blandt dem og man kan tydeligt mærke venskabet spire frem jo længere ind i historien vi kommer.

Historien er skrevet i et nemt og forståeligt sprog, men samtidig er det malende og jeg kunne sagtens forestille mig både byen og skoven. Det giver kuldegysninger at tænke på hvad der lever i skoven og at Gry kommer lige lovlig tæt på fare, indtil flere gange.

Som så meget andet fantasy er der også en kærlighedshistorie, men det er ikke den der er i fokus. Jeg tror heller ikke vi er helt færdige med Reynir, men hvor stor en rolle han kommer til at spille ved jeg ikke. Det kan jo også være jeg gætter forkert. Det der er i fokus er venskabet mellem de tre piger. Det er kampen for at tro på sig selv og stole på at man er god nok. Det er problemet med at vi sammenligner os med hinanden og derfor ikke ser hvor meget vi er værd. Det er søsterkærlighed, selvom man ikke er søstre af blod, men af valg.

Alt i alt er det en yderst fremragende fortælling og jeg var hooked fra første side af. Jeg følte med Gry og kunne sagtens sætte mig ind i hendes indre kampe med skam og følelsen af at være utilstrækkelig. Hun agerer plausibelt i de situationer hun kommer i og bekymrer sig for dem hun holder af.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre!

Tak til forfatter og Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 383
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 17. september 2019

Ry Kristensen; Dragesten [Anmeldereksemplar]

Ry Kristensen; Dragesten (Dragehjerte, #1) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Evig]

Bagsidetekst:
Søskendeparret Le og Mark, på 13 og 14 år, bor sammen med deres mor Fri i et lille hus langt væk fra alt.
De er vokse top med historierne om dragemenneskene, som beskyttede landets kongefamilie, indtil de 6 hekseklaner slog sig sammen med forræderen, general Nok. Kongefamilien blev dræbt og dragemenneskene blev næsten udryddet i den store krig, som fulgte. Nu styres landet af hekseklanerne under ledelse af den nye konge, general Nok.
Men intet er som det ser ud og snart afsløres en livsfarlig hemmelighed for de to søskende. De hvirvles begge ind i en farlig rejse, som tester deres mod og styrke til det yderste. Modstandsbevægelsens og dragemenneskenes overlevelse ligger nu på Le og Marks skuldre.
Men vil de selv overleve den rejse de har begivet sig ud på?

Jeg indrømmer gerne at jeg var lidt skeptisk over at skulle begynde på denne bog. Jeg ved ikke helt hvorfor, om det var forsiden der ikke helt gjorde det for mig eller om det var bagsideteksten. I hvert fald, var mine forventninger ikke særlig høje.

Men! Det ændrede sig. Selvom der er et lidt der føles lidt for søgt og Le og Mark irriterende mig fra tid til anden, så synes jeg faktisk det er en ganske hæderlig fantasyfortælling. Den indeholder i hvert fald mange rigtig gode elementer og hvem kan ikke lide en god dragehistorie?

Jeg ville gerne have haft mere dragetid. Der er kun lidt i starten og i slutningen, men jeg forstår også godt at der nok ikke er det, fordi Le og Mark endnu ikke har forvandlet sig. Jeg håber dog der kommer mere med drager, for den del af historien virkede rigtig spændende og interessant.

Det jeg synes der fungerer rigtig godt er flowet og selve historien. Det fungerer godt at vi skiftevis følger Le og Mark på hver deres rejse til general Nok. De bliver hver især testet på deres styrker og svagheder. Le i følgeskab med en heks der er en rigtig tyran og Mark i følge med nogle andre modstandsfolk. Begge børn opfører sig som om de er ældre end de er. Le forsøger at beskytte den anden slavepige som heksen har, og det gør hun med meget mere mod end jeg ville forestille mig at en 13-årig har. Mark bliver også interesseret i en pige han møder, mere end en dreng på 14 ville blive. De virker ikke helt plausible for mig, men måske er det fordi jeg ikke just passer på målgruppen og derfor lægger mærke til nogle andre ting.

Sproget i historien er nemt og forståeligt. Der er gode beskrivelser af de steder handlingen foregår og som læser kan man sagtens forestille sig både Fris hus, slottet hvor Nok bor og de steder som Le og Mark rejser igennem. Det bliver ikke for meget eller for detaljeret. Bogen var, for mig, hurtig læst, men jeg fandt den bestemt underholdende og jeg vil glæde mig til at læse mere.

Tak til Forlaget Evig for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Forlaget Evig
Udgivet i: 2019
Antal sider: 204
4 ud af 6 stjerner

fredag den 13. september 2019

Kate Clayborn; Begynderheld [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Begynderheld [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kit Averin er alt andet end en spillefugl, alligevel har hun lige vundet flere millioner i lotto sammen med sine to bedste veninder, Zoe og Greer. Til daglig er hun naturvidenskabelig akademiker med et stabilt job på det lokale universitet - og stabilitet er Kits primære mål i livet.

Ben Tucker bliver noget overrasket, da han finder ud af, at den naturvidenskabelige akademiker, han skal rekruttere til Beaumont Materials er en ung kvinde - og endda en smuk og særdeles skarpsindig en af slagsen. At overtale hende til at tage det vellønnede job, viser sig at være sværere, end han havde forventet.

Begynderheld er historien om den lidt nørdede Kit, hendes tætte forhold til veninder og ikke mindst mødet med Ben, der slår gnister i mere end en forstand. 

Nogle gange har man bare brug for en sød, hjertevarm og underholdende kærlighedshistorie. En der kun stiller det ene krav at den vil gøre dig godt tilpas. En historie der ikke er svær at læse eller forstå. En historie der får dig til både at smile og måske fælde en lille tåre. Sådan en historie er "Begynderheld" og jeg nød virkelig at læse den!

Jeg gik i gang med det en tidlig morgen på vej i bilen og jeg slap den ikke før om aftenen da jeg havde vendt sidste side. Nok er den amerikansk, men det bliver aldrig for meget. Det bliver ikke overdrevet, til gengæld er det lige tilpas. Der er en del drama, men det føles plausibelt og som noget der godt kunne ske i virkeligheden. Som læser kunne jeg relatere til mange af de følelser som både Kit og Ben føler. Deres kærlighed som vokser stille og roligt og til sidst bliver altopslugende.

Indrømmet, meget af fysiksnakken, partikelforskningen og det tekniske forstod jeg ikke, men det lød virkelig spændende og det er helt tydeligt at Kit brænder for sit fag og for sin faglighed - og at hun ikke vil sælge ud, bare fordi hun får et godt tilbud.

Serier der omhandler en venneflok kan jeg rigtig godt lidt - især hvis man føler at man bliver en af vennerne. Så kan de være svære at slippe igen. Som med "Off-Campus", der virkelig er en af mine yndlings new-adult serier. Denne er tæt på at være ligeså godt og det siger ikke så lidt! Personerne i "Begynderheld" er lidt ældre end i "Off-Campus", men deres sammenhold, humor og loyalitet er den samme og det føles velkendt og hjemligt at læse bogen.

Som skrevet læste jeg den på en dag. Jeg var virkelig hooked på at finde ud af hvad der sker mellem Kit og Ben. Hvad der gør at de brænder for hver deres arbejde. Hvordan de klarer deres kriser og problemer - og hvordan kærligheden blomstrer. Der er, som i mange af Flamingos bøger, sex heri, men det er fint beskrevet og overtager ikke historien.

Hvis du trænger til en feel good bog, med en fremragende historie, gode personer og humor, så læs "Begynderheld" - og glæd dig, ligesom mig, til resten af serien, hvor vi forhåbentlig kommer til at lære Kits veninder bedre at kende!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Beginner's Luck
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 313
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 10. september 2019

Mette Østergaard Filsø; Mordet i elverskoven [Anmeldereksemplar]

Mette Østergaard Filsø; Mordet i elverskoven (Himmelkrystallens børn, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En sagte lyd nåede hendes øre. Den var ikke mere end en hvisken i vinden, men alligevel anderledes end alle de andre lyde i den tyste, hemmelighedsfulde skov. En gispende, rallende lyd.

Anna lever et stille liv i byen Jyss hos den gnavne enkefrue Kerstin, da hun møder en gruppe fremmede rejsende på markedet. Sammen med dem drager hun d på sit livs rejse mod skoven Merth, der ifølge de gamle sagn er hjemsted for elvere. Rejsen kommer hurtigt til overgå hendes vildeste fantasier, men også hendes værste mareridt, for de rejsende gemmer på en mørk hemmelighed, der ikke kan forblive skjult for evigt ...

Dette er en serie med potentiale. Der var mange ting der fungerede rigtig godt, men desværre var der også noget der irriterede mig rigtig meget.

Jeg kan godt lide personerne - især Anna, der er handlekraftig og tør forfølge sine drømme. Hun har masser af gå-på-mod og langt hen af vejen er det henne der bærer fremdriften i historien. Hun er dog meget afhængig af de personer hun har omkring sig, som hun spejler sig i og vil beskytte for enhver pris. Elversamfundet er godt beskrevet og jeg kunne fint se det for mit indre blik. Selvom vi lærer lidt om det, så bliver det ikke afdækket fuldstændigt, men mon ikke det kommer i de næste bind - det håber jeg i hvert fald. Det er en interessant tanke at eleverne er højtudviklede, men ikke ved så meget om mennesker og deres samfund.

Selve historien har også et godt flow - men jeg synes det hænger bedst sammen i første halvdel af bogen. Jeg var meget fanget af fortællingen, myterne der skal afdækkes og den hemmelighed som Erik bærer på. Det der irriterer mig er at det er som om forfatteren vil lidt for meget i sidste halvdel af historien. Handlingen bliver lidt forhastet og det er som om der var lidt for mange ideer der skulle med i det her bind.

Vi skal også pludselig høre fra mange flere personer og det gør fortællingen lidt mudret og der var flere steder hvor jeg tabte lidt tråden, netop fordi der var mange historier og synspunkter vi skulle høre.

Dog fandt jeg historien underholdende og spændende. Der er en god kemi mellem Anna og Erik og jeg fornemmer at deres forhold kommer til at spille en stor rolle i den fremtidige fortælling. Jeg er spændt på hvad der sker videre hen, for man efterlades med en del ubesvarede spørgsmål, og jeg vil gerne læse videre. Forhåbentlig bliver efterfølgeren ikke en så rodet affære som dette første bind var.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivet i: 2019
Antal sider: 287
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 4. september 2019

Alice Oseman; Heartstopper, vol. 1 + 2

Alice Oseman; Heartstopper, vol. 1 + 2

Bagsidetekst på "Heartstopper, vol. 1":
Boy meets boy.
Boys become friends.
Boys fall in love.

Jeg faldt over denne tegneserie på Instagram, hvor rigtig mange roste den til skyerne. Derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte finde ud af, hvad al den buzz var for og jeg synes det er fuldt fortjent!

For det første er jeg ret vild med tegnestilen, selvom jeg ville have ønsket at den var i farver, passede det på en måde rigtig fint at billederne er holdt i sort og hvid. Selvom det bliver lidt rodet en gang i mellem, gør det ikke noget. Jeg tager det som et tegn på de følelser som Charlie og Nick oplever. Forelskelse kan nemlig være en rodet og forvirrende affære. Hvilket de begge to oplever.

For det andet er jeg vild med handlingen. Kærligheden mellem den homoseksuelle Charlie og den "måske-er-jeg-biseksuelle"-Nick spirer ganske langsomt og som læser er vi med helt fra start, hvor venskabet går fra at være et almindeligt venskab til noget mere. Charlie er godt klar over hans følelser for Nick, men Nick er lidt længere om at indrømme at han kan lide Charlie mere end som ven.

Det hele er beskrevet og vist på en rigtig fin måde. Det bliver ikke for meget og både Charlie og Nicks følelser kan ses tydeligt i billederne. Når de er glade og kede af det. Begge dele går lige i hjertet på læseren og jeg sad flere gange med en klump i halsen når tingene gik skævt. For selvfølgelig går det skævt - indtil flere gange, men kærlighed overvinder alt.

Jeg glæder mig meget til at følge med i deres historie i næste bind og jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg kan læse endnu mere om Charlie og Nick på nettet, hvor der bliver lagt historier op løbende!

Selvom tegneserien er på engelsk er den ikke svær at læse og til alle med en forkærlighed for ungdomsbøger, om kærlighed, usikkerhed, venskab og homoseksualitet, vil jeg anbefale denne tegneserie! Jeg er vild med den og jeg kan ikke anbefale den nok!

Fakta:
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet i: 2018
Antal sider: Vol. 1: 278 og vol. 2: 296
6 ud af 6 stjerner