Holly Black; Prinsen af ondskab [Anmeldereksemplar]

Holly Black; Prinsen af ondskab (Folk of the air, #1) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Der er kun plads til skarpe knive og kolde hjerter.

Selvfølgelig vil jeg gerne være som dem. De er gudesmukke. De vil leve for evigt. Og Cardan er smukkere end alle de andre. Jeg hader ham mere end alle de andre. Jeg hader ham så meget, at når jeg ser på ham, kan jeg knap nok trække vejret.

Som barn bliver Jude bortført og vokser op i en eventyrlig verden med feer, alfer og trolde. En verden med smukke væsner og overdådig natur. Men under overfladen lurer råddenskaben og magtbegæret. Og Jude har dårlige kort på hånden; hun er en ubetydelig dødelig med store drømme om at blive til noget. De andre er udødelige med en forkærlighed for at straffe Jude på alle tænkelige måder for hendes hovmod.

Jeg hørte første gang om den her bog på Instagram hvor den blev omtalt rigtig meget - senere modtog jeg den engelske udgave i en OwlCrate, men nåede aldrig at læse den. Inderst inde gik jeg jo nok og håbede at et dansk forlag ville tage den op og oversætte den, så jeg var rigtig glad da jeg så at Carlsen ville gøre det.

Desværre synes jeg ikke helt den er hypen værd, eller jo, måske. Det er lidt svært at forklare. Jeg har ikke tidligere læst noget som Holly Black har skrevet alene (kun "Magisterium", som hun har skrevet med Cassandra Clare), men jeg er vild med hendes ret dystre stil og mørke univers, hvor det er svært at skelne de gode fra de onde og omvendt. Hun maler nogle fantastiske billeder og undervejs kunne jeg sagtens se det hele for mit indre blik.

På den ene side kunne jeg godt lige personerne. Jude og hendes søskende, Cardan og hans slæng af tilhængere. Der er helt tydeligt at Jude og hendes tvilling, Taryn - ikke anses for at være nogen man skal lægge mærke til: de er mennesker, dødelige og let påvirkelige af feernes magi. Jude er dog fast besluttet på at opnå magt - næsten lige meget hvad det koster, og det koster hende dyrt.

Men der er et eller andet der irriterer mig ved historien. Selvom sproget er godt, føles det på en eller anden måde tamt. Det er ikke fordi der mangler aktion eller drama. Det er som sådan heller ikke fordi vi ikke kan sætte os Judes sted, men der er bare noget.

Da jeg havde vendt den sidste side var jeg sådan lidt: "Var det det?"-agtig. Måske er det fordi jeg har hørt så meget godt om den og mine forventninger var for høje. Selvom jeg ikke er helt hooked, skal jeg dog bestemt læse videre (please, sig at resten at serien også kommer på dansk?) - for jeg er nysgerrig. Nu er der jo heldigvis plads til forbedringer og måske skal jeg bare gå ind til bind to med et åbent sind.

Hvis du er til feer, magi, mørk og dyster fantasy, så kan dette måske være noget for dig. Den er ikke så mørk som "Six of Crows" og har heller ikke ligeså meget charme (Cardan er ikke Kaz!), men den er underholdende og som sagt er jeg nysgerrig efter at se hvordan det hele mon kan ende.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Cruel Prince
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 467
4 ud af 6 stjerner

BogForum 2019! [Sponsoreret]

BogForum 2019 [Sponsoreret/presseadgang]

Bogposen på billedet beskriver meget godt hvordan BogForum var i år. Det var overvældende. Spændende. Larmende. Nervepirrende. Lærerigt og meget mere. For første gang nogensinde skulle jeg også selv interviewe en forfatter - gisp!

Men lad mig nu ikke tage glæderne på forskud. I dette indlæg vil jeg fortælle om mine tre dage på BogForum!

Fredag
Fredag morgen blev de sidste ting pakket i kufferten og min gode kammerat, Jens, kørte mig til lufthavnen, da han havde lånt min bil, men det er en lang og slet ikke nødvendig historie. I lufthavnen mødte jeg flere af mine kollegaer - det var næsten et Aalborg Bibliotekerne fyldt fly.

Da vi ankom til Bella Sky, fik vi vores bagage tjekket ind og så glædede vi os over den korte vej over til BogForums indgang, men sådan skulle det ikke gå. Der var ingen af os der var klar over at indgangen var flyttet og at vi nu skulle gå lidt længere end forventet og så i kø - for vi vidste ikke om der ville være en presse adgang. Det var meget forvirrende!

Det første jeg hørte var Malene Sølvsten der fortalte om "Livets blod" og "Ravnenes hvisken" sammen med Steffen Larsen. Efterfølgende snakkede Sarah Engell, Sanne Munk Jensen, Sabine Lemire og Malene Sølvsten om at have skrevet bøger med stærke kvindelige hovedpersoner - det var meget spændende at høre.

Så hørte jeg Johan Olsen fortrælle om sin nye bog "Hvad er et æg?" og det var meget mere underholdende end jeg havde forestillet mig - jeg hørte ham sidste år snakke med forfatterne til tegneserien om Marie Curie, og det var også rigtig spændende.

Herefter gik turen til Boris Hansens frygtede og underholdende fantasyquiz. Der var spørgsmål i kategorien "Fra bagsidetekst til titel", "Dansk fantasy", "Magiske tal" og "Både og" - det var virkelig sjovt, men også lidt svært. Jeg var temaet op med Kristine og vi fik 13 rigtige ud af 20. Ikke helt godt, men heller ikke helt dårligt.

Jeg nåede også at høre Gry Kappel Jensen fortælle om "Roser og violer" og sige hej til andre af Turbines fantasyforfattere, da de holdt "meet and greet".

Vi fandt vores frakker frem og gik den korte tur ned til Metroen, for fredag aften skulle jeg og dem jeg fulgtes med til releaseparty på Malene Sølvstens "Livets blod"! Det skulle foregå i helt særlige rammer, som passede perfekt til lejligheden. Elias, bogens hovedperson, er nemlig både læge, apoteker, alkymist og videnskabsmand. Derfor blev festen holdt på Medicinsk Museion - et sted jeg aldrig har været, men som jeg helt sikkert skal besøge igen. Det lod til at være et virkelig spændende sted.

Malene fortalte om bogen, læste op og svarede på spørgsmål. Herefter havde Gyldendal lavet en lille quiz og man kunne få signeret "Livets blod". Det var virkelig en helt igennem fantastisk spændende og interessant aften.

Lørdag
Lørdag formiddag var jeg inviteret til bloggerbrunch sammen med CarlsenPuls, Sarah Engell og Patrick Ness. Sarah fortalte om sin nyeste udgivelse, "Mindre end en kilometer væk", som er en novellesamling. Hun læste også op og pirrede vores nysgerrighed. Samtidig fortalte hun om det hun arbejder på lige nu og svarede på spørgsmål.

Patrick Ness snakkede med Kathrine om sit forfatterskab, om "Chaos Walking" og om at skrive ungdomsbøger. Bagefter svarede han også på spørgsmål og vi også mulighed for et billede og en signatur. Jeg oplevede ham også sidste gang han var på BogForum og det var virkelig en skøn oplevelse - det var dette bestemt også. Han er en gudsbenået forfatter og en virkelig rar mand!

Herefter gik vi mest rundt og hørte lidt forskelligt, bl.a. Patrick Ness på scenen ved Lindhardt & Ringhof, købte bøger og fik dem signeret. Mit hoved var ikke til så meget andet, da jeg selv skulle på scenen for første gang lørdag eftermiddag.

Jeg skulle snakke med Nicole Boyle Rødtnes om hendes nye bog, "Den sorte enkes by", og selvom jeg vidste at det nok skulle gå - var jeg alligevel lidt nervøs. Heldigvis gik det rigtig fint - har jeg i hvert fald fået at vide af andre og Nicole synes også det var en god oplevelse (det skrev hun i hvert fald bagefter).

Efter det var vi ved at være trætte, så vi gik egentlig bare lidt rundt igen - vi hørte Ness en gang til og vi snakkede med et par forlagsfolk og forfattere. Så gik vi ud og så Plusbogs annoncering af "Danmarks bedste bogblogger" og "Årets forfatter". Prisen gik til Maria der står for "Book me up, Scotty!" og Sara Blædel.

Vi gik tilbage på Bella Sky og smed os på vores senge, bestilte roomservice og stenede tv - det var fantastisk afslappende!

Søndag
Puha, tænkte vi - endnu en dag! At være på BogForum er lidt som at være til fest. Vi havde tømmermænd, bogtømmermænd og vores kroppe var trætte. Vi besluttede os for at gå derover og kigge, få en signatur i de to bøger vi manglede og så blev vi egentlig enige om at tage ud i lufthavnen. Jeg skulle flyve 15:10 og Anne Mette (som jeg havde fulgtes og sovet med) skulle med toget hjem. Jeg fik tjekket min kuffert ind - jeg måtte kun have 20 kg. med i indchecket bagage - min vejede 19,8! Pyha - tæt på!

Efter indcheckning og afsked, fandt jeg ud til den gate jeg skulle flyve fra og satte mig ned. Jeg spiste lidt og læste den bog jeg skulle skrive lektør på til dagen efter og ellers nød jeg faktisk bare roen.

BogForum er et overflødighedshorn af arrangementer, samtaler, interviews og meget mere med forfattere, bogelskere og bogfolk. Der er run på alle tre dage og det er næsten Roskilde Festival - bare med bøger, så træt er man bagefter.

Det er dog også de fedeste dage at være med til! Det glæder mig hvert år at se så mange støtte op om bogen og læsning. Det er også skønt at snakke med andre der elsker bøger ligeså meget som mig. Snakke med andre bogbloggere, de søde folk hos forlagene der sender os bøger og ikke mindst de dygtige forfattere der giver os alle historierne!

Tak for i år BogForum! Vi ses!

Jenny Fagerlund; Hilsen fra Båstad [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; Hilsen fra Båstad [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Endelig. Linda har landet et suverænt job på et af Europas førende livsstilsmagasiner. Nu kan hun endelig sige op og forlade sine konspirerende kollegaer på bladet i Stockholm, flytte til London og leve sine drømme ud. Hun har arbejdet hårdt for at komme så langt, og selv hendes eller så uimponerede mor virker tilfreds.

Men da jobtilbudet i London i sidste øjeblik bliver trukket tilbage, står hun pludselig uden job. Linda bliver fuldstændig grebet af panik. Hun vælger ikke at fortælle nogen om sin ydmygende situation og foregiver, at hun stadig skal flytte. Kun hendes kæreste Frank og hendes bedste veninde Helena får sandheden at vide. Problemet er bare, at hun nu skal finde et sted at være, hvor ingen kender hende, og hun aner ikke, hvor hun skal tage hen.

Et fødselsdagskort fra hendes moster i Båstad viser sig at være redningen. Godt nok er det en moster, hun ikke kender, og som hendes mor har brudt med mange år tidligere. Men hvem vil kunne finde hende i Båstad? Planen er perfekt.

I Båstad står tennisugerne for døren, og Linda bliver draget ind i festlighederne. Men jo mere hun lærer sin moster og sine nyfundne venner at kende, jo mere går det op for hende, at ikke alt, som det ser ud. Hvorfor brød moren med mosteren? ... Og hvorfor ringer Frank aldrig?

"Hilsen fra Båstad" er en fin historie om familiehemmeligheder, fremstilling af det perfekte liv, at finde kærligheden når man mindst venter det og om at turde stole på at man er god nok - selv når man begår fejl.

Jeg havde dog helt andre planer med historien, især Lindas kæreste havde jeg helt anden opfattelse af - og jeg blev faktisk lidt skuffet over at den forventning ikke blev indfriet. Det føles lidt tamt. Det samme med Lindas mor og moster. Jeg havde forestillet mig noget helt andet og igen blev jeg en smule skuffet. Der er flere småting, hvor jeg føler at forfatteren kommer lidt for nemt omkring tingene. Jovist, der er da masser af drama, men vi kommer aldrig helt i dybden med noget af det.

Det er ikke fordi bogen ikke er underholdende nok og flere gange tænkte jeg på "Mit uperfekte liv" - hvor polerede Instagram-billeder og fremstillingen af det perfekte liv også fylder rigtig meget. Jeg kan sagtens sætte mig ind i Lindas tanker og frygt for aldrig at være god nok. Det tror jeg der er mange der kan - især os der deler meget på sociale medier. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt og det er svært ikke at sammenligne sig med andre.

Linda er meget usikker på sig selv, og jeg forstår slet ikke hvordan hun kan være nået så langt i sin karriere, når hun for mig, mest virker som en lille grå mus, der har det bedst udenfor rampelyset. Måske har jeg bare fejlfortolket hende. Hun blomstrer dog op under sit ophold i Båstad og lærer da også at sige fra, hvilket er helt forfriskende at opleve.

Samtidig lærer hun også hvor meget det betyder at være tro mod den man er. Jo mindre tro hun er mod sig selv, jo mere ulykkelig og usikker føler hun sig, men jo mere hun blomstrer, jo mere selvsikker bliver hun. Jeg siger ikke at hun ender med at være som hun allerhelst vil være, men hun er godt på vej.

Alt i alt er det en fin og underholdende historie, der dog aldrig bliver helt dyb nok til at være i toppen af de romantiske historier jeg har læst.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Med hälsning från Båstad
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 300
4 ud af 6 stjerner

Aurora Rose Reynolds; Indtil Nico [Anmeldereksemplar]

Aurora Rose Reynolds; Indtil Nico [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Her får du fjerde bind i fortællingen om Maysonbrødrene i Aurora Rose Reynolds' "Indtil"-serie. Maysonbrødrene er virkelig lækre mænd, men der hviler også en familieforbandelse over dem. For når de først bliver forelsket i en kvinde, bliver hun den eneste ene. Også selvom hun ikke nødvendigvis er interesseret.

Nico Mayson har indtil nu været familiens sorte får, og for ham er kvinder noget, man bruger og smider væk. Han er tatoveret over det hele og hele sit liv er han kun blevet bedømt på sit provokerende udseende. Han har aldrig mødt en kvinde, som kan se, hvordan han i virkeligheden er bag den barske facade. Han er trådt ud af familiens byggefirma og ernærer sig som dusørjæger, der finder kriminelle over hele USA, og det tjener han gode penge på. Han har ikke tid - eller interesse i - kvinder.

Sophie Grates er bibliotekar, forsikringsagent og lidt af en enspænder. Tidligt i sit liv har hun oplevet nogle ting, der gør hende forsigtig over for fremmede. Hun lever sit liv fra sidelinje og har aldrig mødt en mand, som presser hende til at træde ud af det velkendte og trygge. Da Nico finder hendes telefon, er hun meget tilbageholdende med at give ham informationer om sig selv for at få den tilbage. Modvilligt fortæller hun ham, at hun har skjorte og nederdel på og brunt hår. Hun fortæller ikke om de høje hæle, hun også har på.

Men de mødes dog og Sophie får sin telefon. De to provokerer hinanden. Nico bliver sur og det Sophie også. Og det er jo ikke den optimale begyndelse på en kærlighedshistorie ... men det er det nu alligevel.

Åh, Mayson-brødrene. Nu trænger jeg faktisk til lidt luftforandring. Det er ikke fordi det ikke er gode eller underholdende bøger. Jeg har været meget underholdt og jeg synes faktisk at Nicos historie er en af de bedste af de fire bind - mest fordi man igennem de tre første historier får et helt andet indtryk af Nico end det vi får her. Jeg kan godt lide at han gemmer på en helt anden person under sit hårde ydre. Samtidig er Sophie bare sej - selvom hun har oplevet noget ret traumatisk og har lukket sig inde, lader hun alligevel Nico komme ind. Det kræver både mod og styrke.

Ingen af bøgerne er stor kunst, men som sagt er de meget underholdende. Der er masser af drama og man flyver igennem bøgerne. Men de minder også utrolig meget om hinanden: dreng møder pige, dreng rammes af forbandelse der gør at han ikke kan elske andre end hende, pige vil ikke have dreng eller også er hun ødelagt af noget i sin fortid, alligevel finder dreng og pige sammen til sidst, lever lykkeligt, får en masse børn og har fantastisk sex hele tiden. Og det er sådan cirka det.

Nu lyder jeg måske knotten, men det er jeg bestemt ikke. Selvom det er trist at sige farvel til en serie (kunne jeg mon fornemme en spin-off med Mayson-brødrenes børn?), så er det også meget godt at der ikke er fem eller seks Mayson-brødre, for så tror jeg at jeg var kørt død i den her serie. For der skal være noget drama. Noget der skiller vores elskende fra hinanden. Og som det har været nu, har det været plausibelt, men jeg kunne godt frygte at det blev kørt for langt ud hvis historien fortsatte.

Efter lidt snagen på Goodreads, kan jeg se at der en serie om børnene - som nu er voksne. Om de lærer af deres forældre eller vil begå deres egne fejl, må tiden jo vise. Lige nu tror jeg at jeg trænger til en lille pause fra dramaet - men jeg kan helt sikkert godt finde på at vende tilbage.

Jeg kan i hvert fald anbefale "Indtil"-serien til alle med trang til drama, romantik, lækre og overbeskyttende mænd, flotte og selvstændige kvinder og alt hvad der ellers skal til for en god historie.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Until Nico
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 250
4 ud af 6 stjerner

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar]

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Det er ikke let at være semigrønlænderbonderøvshomojomfru i Fjerritslev og omegn.

Jonny er 17 år. Han går i gymnasiet, og han hader det. Og i den lille by, hvor han bor, er der ikke meget plads til at være anderledes. Heldigvis lykkes det Jonny at undslippe til et sted, hvor det er okay bare at være den, man er.

At bo i en lille provinsby og være homoseksuel kan ikke være nemt. Især ikke når man i forvejen skiller sig ud fra mængden. Jonny har det på alle måder svært der hvor han er. Han passer ikke ind på gymnasiet, han føler sig alene når han er derhjemme og at ingen kan forstå hvordan det er at være ham. For inde bagved i Jonnys skab gemmer der sig en hemmelighed - en hemmelighed som han frygter vil ødelægge hans i forvejen knap så gode ry.

Jonny for chancen for at begynde forfra på en musikhøjskole og her opdager han at der er plads til ham. Han bliver accepteret som den han er og folk omkring ham kan se hans musikalske talent. I et gæstehus til højskolen flytter der en musiker ind og han kommer til at spille en stor rolle i Jonnys liv. Langsomt går flere og flere sandheder op for Jonny og han indser at det faktisk er helt ok at være den han er.

"Hvad så hvis jeg er?" er en utrolig ærlig historie og som læser sad jeg flere gange med ondt i maven over hvor fortvivlet Jonny er. Der bliver ikke lagt fingre i mellem på noget tidspunkt og det tror jeg er rigtig sundt for fortællingen. Der bliver ikke pyntet på sandheden, vi får den serveret som den er og der er intet lyserødt og pænt over det - hvilket er godt! Den giver lidt samme følelse som "Tag gaden tilbage", hvor vi der heller ikke bliver lagt fingre i mellem.

Dette er en bog der vil fungere rigtig godt som både lystlæsning - da den giver et godt indblik i de tanker og følelser man kan tumle med, når man ikke føler at man passer ind og til brug i undervisningen. Den viser vigtigheden af at acceptere at vi ikke er ens og at der skal være plads til alle. Den kan læses af både piger og drenge, unge og voksne og jeg vil håbe at alle får noget ud af den.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 251
5 ud af 6 stjerner

Katherine Rundell; Ulvervilderen [Anmeldereksemplar]

Katherine Rundell; Ulvervilderen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Feodora og hendes mor bor i Ruslands snedækkede skove. Ti minutter derfra bor et ulvepak i en kapelruin. Feodoras mor er ulvevilder, og Feo er ulvevilderlærling. En ulvevilder er det modsatte af en dyretæmmer: en der lærer tæmmede dyr at klare sig selv, at slå og løbe og tage sig i agt for mennesker.

Da den russiske hær truer Feo på livet, har hun intet andet valg end at stikke af. Derpå følger en historie om revolution og eventyr, om at forsvare de ting, man tror på, og bide fra sig. Og selvfølgelig om ulve.

Godt nok er denne historie pakket ind i et lille format, men der er intet småt over denne fortælling! Det er derimod en storslået fortælling om venskab, om styrke, frihed, kærlighed og selvfølgelig ulve. Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, men jeg endte med at være fuldstændig opslugt af fortællingen om Feo, hendes ulve og børnene der starter en revolution.

Jeg var ret betaget af Katherines anden bog, "Den opdagelsesrejsende", men den her er meget bedre - i hvert fald i min optik. Måske er det fordi jeg synes det sneklædte Rusland er særlig magisk - jeg er også glad for "Zarens spil", der også foregår i Rusland. Katherine formår at skabe en helt særlig stemning. Den føles magisk, uden at den egentlig indeholder magiske elementer. Måske er det vinterlandskabet, sneen og den krystalklare luft der gør det - det er i hvert fald en historie der kryber under huden på læseren.

Persongalleriet spiller rigtig godt sammen og selvom historien til tider er meget trist, så er der lyspunkter - fx er den lille ulveunge kilde til megen glæde. Feodora og hendes nyfundne venner står overfor en masse prøvelser, men deres reaktioner og følelser, er virkelighedstro og som læser kan man sagtens sætte sig ind i deres bevæggrunde. Samtidig giver Feo ikke bare op. Når hun først har sat sig noget for, så skal det også gennemføres. Hun er stædig, trodsig og til tider ret utålmodig, men samtidig er hun charmerende og loyal overfor dem hun holder af.

Historien kan både bruges som selvlæsning fra 10 år, men den vil være ligeså god at læse højt af. Der er i hvert fald noget at hente for både store og små. Alt i alt er det en skøn historie og jeg nød virkelig at læse den.

Tak til Loxodonta for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Loxodonta
Original titel: The Wolf Wilder
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 275
5 ud af 6 stjerner