Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kirsten gik et stykke længere fremme på stranden. Ane prøvede ikke på at indhente hende, hun slæbte sig bare af sted langs vandet i retning mod byen og væk fra det forbandede hus. Hun havde stadig tårer i øjnene, da hun nåede hen til Vippefyret.

Ane er ung i 1980'ernes Skagen, men for hende er livet på toppen af Danmark ikke noget skønmaleri. Lyset over Skagen trækker mørke skygger med sig. Mens forældrene kæmper med en kuldsejlende forretning og et snigende misbrug, forsøger Ane og hendes bror at finde vej gennem teenageårerne, hvor de begge kommer til at overskride grænser, de aldrig havde forestillet sig.
Med hjælp fra sin dansklærer lykkes det alligevel Ane at blive en ægte mønsterbryder. I hvert fald på papiret. Hun bliver gift, får en uddannelse og et job. Men hun er også en trist nogle og fyrreårig, der hader sit arbejde og kæmper med mistro om utroskab og skuffelsen over ikke at blive mor.

Anes veje krydses af mennesker, der også har deres at slås med: Den forsømte pige, de kalder Hul-Lotte. Egon og Claus, som bakser med tilværelsen i et forsømt kolonihavehus, og Kirsten, som på flere måder bliver en vigtig del af Anes historie.
Skal Ane slæbe fortidens bagage med sig gennem hele livet, eller vil det lykkes hende at frigøre sig? 

Jeg må krybe til korset og indrømme at denne bog har været lidt af en prøvelse af komme igennem. Det er aldrig særlig fedt at have det sådan med bøger - især ikke dem jeg har fået som anmeldereksemplarer, men ærlighed frem for alt og jeg vil ikke sige noget jeg ikke kan stå inde for.

Der er visse ting der fungerer udmærket - fx er beskrivelserne af hvordan Ane og Karstens liv som expat i Mellemøsten rigtig gode og de føles troværdige. Samtidig er beskrivelserne af både Skagen og Aalborg tro mod det virkelige, og det gør altså noget ved en historie der foregår virkelige steder, at stederne rent faktisk er beskrevet som de nu engang er (jeg håber det giver mening).

Jeg brød mig dog ikke synderligt meget om Ane (eller Karsten) for den sags skyld. Jovist, Ane har da haft en forfærdelig opvækst, men hun virker ikke som en person jeg ville kunne holde ud at være sammen med i længere tid af gangen.

Hele den forskruede barndom/ungdom er beskrevet i flashbacks, hvor Ane fortæller om veninderne, festerne, morens sygdom og efterfølgende død, men det er først til sidst vi får hele sandheden om hvad der egentlig skete (puha!). Jeg kan godt forstå at Ane har haft lyst til at gemme det hele væk i en kasse og smide nøglen væk.

Der er mange spring frem og tilbage i tiden. Hvilket gjorde at jeg flere gange sad og ikke helt vidste hvor vi var henne. Det er heller ikke kun Ane der fortæller, nogle gange høre vi også fra Egon og Claus (er det far og bror?) og der er også en Morten der pludselig fortæller. For mig var det ikke særlig tydeligt hvornår og hvem der fortalte. Samtidig bryder jeg mig ikke særlig meget om den måde hvorpå den direkte tale er sat op. For mig er det virkelig forvirrende ikke at være sikker på hvornår folk holder op med at sige noget. Og siderne er meget tætskrevne og med smal margin - det fungerer heller ikke helt optimalt for mig.

Det føles dog langt hen af vejen som en reel og ægte fortælling. Håbløsheden driver flere gange ned af siderne og jeg sad også med ondt i hjertet over det der er sket for Ane. Desværre føles det aldrig dybt nok. Det er som om der kun kradses i overfladen og de mange skift gør historien meget forvirrende at læse - i hvert fald for mig.

Fakta:
Forlag: Højer
Udgivet i: 2019
Antal sider: 248
3 ud af 6 stjerner

Karen M. McManus; En af os dræber [Anmeldereksemplar]

Karen M. McManus; En af os dræber [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Kom nu, Bayview, I ved, I har savnet det her ...

Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager. Og ingen har kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon. Indtil nu. Denne gang er det ikke en app. Det er en leg. Sandhed eller Konsekvens.

Phoebe er det første offer. Hvis hun vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed. Og Phoebes er mørk.

Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid konsekvens.

Inden turen når til Know, er konsekvenserne blevet dødelige. 

Jeg elskede "En af os lyver" - det var en perfekte blanding af ungdoms chick lit og thriller. Man sad i konstant forvirring over hvem der havde slået Simon ihjel og forfatteren forstod til fulde at vildlede og give os falske spor. Det fungerede rigtig godt! Nu er vi så tilbage i Bayview og der er gået over et år siden Simon.

Der er fred og fordragelighed - eller hvad? For under overfladen lurer der stadig hemmeligheder og intriger. Bedste veninder går bag om ryggen på hinanden. Venskaber forgår og andre opstår. Eleverne på Bayview High School bliver kastet ud i en ny leg og ingen kan vide sig sikre. Hvor langt vil man gå for ikke at få en sandhed frem i lyset? Bag det hele står der en ukendt person og trækker i snorene - og det var på ingen måde den jeg troede det var!

For mig var det rigtig dejligt at gense "Bayview-firkløveret" igen og selvom det ikke længere er dem der er hovedpersoner, spiller de alligevel en ret central rolle i historien. Det er interessant at se hvor de er endt henne efter hele sagen med Simon. Det gør dog også at jeg synes man skal have læst "En af os lyver" før man går i gang med denne. Der er ret meget baggrundsviden der er forudtaget at man kender til når man går i gang med "En af os dræber". 

Som de to andre af Karens bøger formår hun at skabe en næsten ulidelig stemning af spænding og drama. Jeg læste bogen på ganske kort tid, for jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen da jeg først var gået i gang. Jeg synes ikke den var nervepirrende på samme måde som "En af os lyver" og "Echo Ridge" var, men den er alligevel medrivende. Jeg følte mig heller ikke nær så knyttet til de tre hovedpersoner, som jeg havde gjort til Bronwyn, Addy, Nate og Cooper.

Men - når det så er sagt, så er det stadig en rigtig fed og intens læseoplevelse - og med en chokafsløring til sidst ....

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: One of Us Is Next
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 380 sider
5 ud af 6 stjerner

Joanna Ruth Meyer; Echo North

Joanna Ruth Meyer; Echo North

Bagsidetekst:
I ran, the wood and the wind and the dark wheeling round me, my eyes fixed on the white flash of the wolf. He was ever ahead, just out of reach. There was nothing but gnawing, bitter cold, the burn of my lungs, the bursting of my heart. Somehow, the snow didn't hinder me.

I ran, away from the gasping fingers of the bony trees, away from the cruel wind that sought to snatch me up and shatter me against the stars.

I ran for a lifetime, and another after that, while the centuries spun away and time slipped into eternity. I became part of the wood, and the wood part of me.

Jeg har haft kig på denne på rigtig længe og jeg har også haft den lånt flere gange, men jeg kom aldrig i gang med den. Det er jeg dog glad for at jeg endelig gjorde, for hvor er det en spændende og interessant historie. Der er paralleller til både "Skønheden og udyret" og "Østen for solen og vesten for månen" og jeg var meget fascineret af hele universet.

Vi møder pigen Echo, der bor sammen med sin far og storebror, i en lille by. Moren døde da Echo var helt lille og hendes far forguder hende. De er lykkelig, men en dag, da hun blot er en lille pige, vil hun redde en stor ulv fra en fælde i skoven. Desværre skærer ulven hende og hun må nu leve med flere forfærdelige ar i ansigtet der gør at alle i byen frygter hende. Hun lever et stille liv, men finder glæde i bøgernes verden. Da hun er blevet en voksen ung kvinde, forsvinder faren og den eneste måde hun kan redde ham på, er ved at tage imod den hvide ulvs tilbud: hun skal blive hos ham et helt år, og så vil hendes far være i sikkerhed.

Echo er nu hvirvlet ind i en fortælling om forbandelser, om magt, om udødelig kærlighed og at når man først har fundet kærligheden, så skal man ikke give slip - koste hvad det vil.

Som læser ser vi hvordan Echo fascineres af ulven, af magien og de historier hun finder i huset i bjerget. Men samtidig frygter hun for sin families sikkerhed og for hvad der vil ske med ulven når året er gået. Echo frygter dog aldrig rigtig for sig selv. Jovist, hun er bange, men hun sætter andres velbefindende foran sig selv og vil kæmpe for dem hun holder af. Så meget, at hun vil begive sig mod nord og kæmpe mod The Wolf Queen.

Vi møder mange magiske kræfter udover den onde ulvedronning, der lokker mennesker med umulige aftaler. Vi møder også de fire vinde og især nordvinden spiller en stor rolle i historien. Han både inspirerer og hjælper Echo da hun har allermest brug for hjælp.

Hvis du er til eventyr, der ikke bare er en klassisk fortælling om pigen der får sin prins, så kan jeg varmt anbefale "Echo North". Jeg blev virkelig revet med af fortællingen og den dystre stemning, der ikke altid indgyder håb. For mig spillede det hele rigtig godt sammen.

Fakta:
Forlag: Page Street
Udgivet i: 2019
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

Julie M. Day; Den sidste alliance [Anmeldereksemplar]

Julie M. Day; Den sidste alliance (Grænsen til Trafallas, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Noget ved hans suk lød, som om dette var håbløst.
"Vi vil kæmpe," sagde han med en skuldertrækning.
"Og hvem vil vide?"
Han så på mig, som havdej eg stillet det værst tænkelige spørgsmål.
"Det må tiden vide."

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på et tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lukkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

Det var lidt med en klump i halsen at jeg gik i gang med denne bog. For det første fordi jeg var spændt på hvordan det hele skulle ende, men også fordi jeg vidste at det ville blive trist at sige farvel til Grace og alle de andre. Dog vinder nysgerrigheden altid - for jeg vil jo gerne se hvordan det hele ender!

Jeg vil også indrømme at jeg er meget godt tilfreds med den afslutning som Grace får. Ikke at den måske er overraskende, men jeg synes det var dejligt at Julie gav hende den afslutning hun fortjener. Også selvom det ikke er nemt for Grace at indse, så kommer hun dog overens med det og jeg tror inderst inde at hun ved at det er det rigtige. Hun står overfor mange svære valg i løbet af bogen, og selvom ikke alle hendes beslutninger er lige gode, handler hun med hjertet - også på trods af at det er knust.

Undervejs hører vi også fra Otera, og ja, hun er en kælling, men det er helt rart at se hende ryste i bukserne over bl.a. Kruux og den magt han har. Jeg tror at hun i sin stræben efter magt og hævn, har glemt hvilke kræfter hun leger med. Hun begår stadig uhyrligheder, men der er noget ved Kruux der skræmmer hende. Om hun når så langt som til at fortryde hvad hun har sat i verden, tvivler jeg på. Hun er stadig opsat på at blive hersker, men vejen dertil er måske ikke helt som hun havde troet.

Grace kæmper for at nå til Nord og det er et kapløb mod tiden. Kruux kan på en eller anden måde fornemme hvor hun er, så hun og hendes følge er aldrig i sikkerhed. Undervejs lærer hun både at sætte meget pris på sit bånd til Ethellion og samtidig hade ham, for at have knyttet sig så meget til hende. På sin vis må det også være pain in the ass hele tiden at have en der kan fornemme hvordan man har det. Dog lærer hun også ting om Ethellion og Zachos, som sætter tingene i et andet lys og det var noget af det der overraskede mig mest. Det vender alting på hovedet og Grace har svært ved at acceptere denne nye sandhed.

Alt i alt er det stadig en fremragende fantasy fortælling. Der er steder hvor den føles lang, men der er også mange tråde der skal bindes knuder på. Jeg var dog fanget af historien og jeg nød den. Grace har mere power end i de forrige, omend hun nogle gange stadig kan være for klynkende. Hun stilles også i umulige situationer, så måske er det forståeligt nok. Hvis man har læst de forrige, skal man selvfølgelige have slutningen med og hvis man endnu ikke har kastet sig over den, kan hele serien varmt anbefales!

Tak til Leatherbound og Julie M. Day for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Leatherbound
Udgivet i: 2019
Antal sider: 564
5 ud af 6 stjerner

Nanna Foss; Kvadrantiderne

Nanna Foss; Kvadrantiderne (Spektrum, #4)

Bagsidetekst:
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden.

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene - og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene - og over sig selv.

Noah inder snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid ...

Jeg tager hatten af for Nanna. "Spektrum"-serien er et kæmpe værk og hun er knap halvvejs med bøger. Bøger der allerede er på næsten 700 sider. Bøger med så mange detaljer og begivenheder der skal passe sammen, at det må være enormt svært at holde fokus. Jeg er dybt imponeret over at hun kan holde tungen lige i munden og holde styr på hvad der er sket i de tidligere bøger, så det kan flettes ind i de kommende.

Jeg var meget spændt på at læse Noahs historie. Han er den vredeste af alle hovedpersonerne og jeg var interesseret i at finde ud af hvorfor han var så vred. Hvad prøvede han at skjule? Han skjuler meget mere end man kunne forestille sig - og jeg kan godt forstå at han er vred og en løgner. Der er stadig ting jeg ikke helt forstår, men mon ikke jeg bliver klogere hen af vejen.

Noah vil - selvom han næppe til indrømme det - gerne hjælpe og støtte sine nye venner. Tænk bare på hvad han tager på til nytårsaften - det havde han nok ikke gjort hvis han havde været ligeglad. Der er flere små ting der viser at han rent faktisk holder af dem - på sin egen måde og nogen mere end andre.

Noah skal indse at det er ok at åbne sig og stole på folk - især når han har venner som dem han har. De vil gerne hjælpe ham, men hvis de ikke får chancen er det jo ikke nemt. Han skal bare lære at tage imod den hjælp han får tilbudt. Og det har han svært ved. Både at tage imod hjælp, men også at bede om det.

"Courage is resistance to fear, mastery of fear - not absence of fear" 

Udover at lære Noah bedre at kende, synes jeg også vi kommer tættere på de andre personer. Især Alban, Emily og Linus. Vi får også opklaret lidt fra de første bøger, bl.a. hvordan en bestemt video bliver til og andre ting. Men vi får også spørgsmål og hemmeligheder at tænke over. Hvad skete der egentlig med Sebastian? Er den lille pige og den gamle skøre kone den samme? Hvad blev der af Pi og Noahs far? Det er blot nogle af spørgsmålene. Jeg er dog sikker på at jeg nok skal få svar på noget i den næste bog, men at jeg også vil stå med flere spørgsmål.

Vi kommer helt tæt på Noah og hans drømme og nogle gange tabte jeg tråden lidt. Hvornår sov han og hvornår var han vågen? Jeg er sikker på at Noah har det på samme måde - at han heller ikke kan kende forskel på at være vågen og på at sove, men der var et par steder hvor det tog lidt overhånd. Så sov han, vågnede, sov, vågnede - men gjorde han nu også det?

Noahs historie er langt mere i fokus end det at tidsrejse. Jo jo, de rejser skam rigtig meget i den her, men måske er det også fordi vi er så langt inde i historien nu, at det ikke skal forklares mere om hvad der sker når de tidsrejser. Nu gør de det bare. Altså kun når alle er samlet og når der er meteorsværm.

Alt i alt er det en fremragende historie. Noahs historie er meget intens og hård at læse, men samtidig utrolig spændende og medrivende. Jeg er spændt på om niveauet kan holdes i de næste bøger, men indtil videre holder det max og jeg glæder mig til at læse mere!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 699
6 af 6 stjerner

Philip Reeve; Byerens kamp [Anmeldereksemplar]

Philip Reeve; Byerens kamp (Mortal Engines, #4) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
I trækbyernes storhedstid London både frygtet og beundret. Nu står byen tilbage som et ensomt, ødelagt vrag ...

Tom Natsworthy og hans datter, Wren, flyver omkring på Fugleruten og prøver at glemme Hesters svigt og bedrag. Deres rejse fører dem til London, og her gør far og datter en enestående opdagelse: en hemmelighed, som kan vende op og ned på kampen mellem trækbyerne og de statiske byer.

Hester hjemsøges af fortidens spøgelser og må stå ansigt til ansigt med en fjende, der truer med at udrydde hele menneskeheden ...

Da jeg havde læst "Helvedesmaskiner" var jeg efterladt med en følelse af håbløshed. Tom og Wren har forladt Hester - eller det egentlig Hester der har forladt dem? De forsøger at klare sig, men Tom har mange ubesvarede spørgsmål, især når det kommer til hvad der egentlig skete med London efter MEDUSA. Nu får han muligheden for at få svar på disse spørgsmål, men det er ikke uden fare og er han villig til at risikere sin egen og Wrens sikkerhed? Og hvad vil der ske med dem alle sammen når et sidste dommedagsvåben aktiveres?

"Byernes kamp" ligger i god tråd med resten af bøgerne. Vi skifter stadig fortæller-vinkel, men det har jeg efterhånden vænnet mig til, så det gjorde ikke noget, tværtimod begynder man at føle en vis samhørighed med karaktererne. Der er dem vi holder med og dem vi helst så forsvinde. Dog er der intet der er sort og hvidt, og selv de personer jeg fandt virkelig irriterende tidligere, viser sig at have gode sider.

Alle kæmper for overlevelse. Der er dem der kæmper for at andre skal overleve og dem der bare tænker på dem selv. Det giver et godt nuanceret billede af hvor komplekst et menneske kan være. For selv dem der virker sympatiske, viser sig at være egoister når det kommer til stykket. Men sådan er mennesket. Det er langt fra alle der kun har det gode i sig og selv Hester, der har begået en utilgivelig synd, kan stadig elske og blive elsket.

Jeg må indrømme at jeg havde håbet på en anden skæbne for Tom og Hester (det kan jeg godt sige uden at spoile for meget), men så på den anden side, er det også bare en utrolig passende slutning. Jeg blev meget bevæget af den.

"Mortal Engines" er en serie jeg har nydt at læse - og høre som lydbog. Det er Lars Thiesgaard der har lagt stemme til og det gør han glimrende. Det er ikke en svær serie at læse, men den har alligevel en god dybde. Der er et væld af spændende personer med, som hver især er med til at gøre serien til en god læseoplevelse.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A Darkling Plain
Udgivet i: 2006 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 523
5 ud af 6 stjerner