Julie Midtgaard; Elementsygen [Anmeldereksemplar]

Julie Midtgaard; Elementsygen (Sprækken til Luscuro, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Nøks?" Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. "Brænder ... overalt. Ild ..." Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke - tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd ...

Julie viste sit værd som forfatter med "Elementprøven", der både var spændende og medrivende. Nu er hun tilbage med efterfølgeren i serien om Gry og jeg må indrømme at den på ingen måde skuffer. Jeg er imponeret over Julies iderigdom, evne til at skabe en ny og spændende verden, fantasi til at finde på mærkelige dyr (og navne) og måde at fortælle en interessant historie på.

Hvor det kunne være lidt svært at følge med i "Elementprøven", fordi det var et nyt univers, nye navne og en ny form for magi. Jeg skulle lige i gang og ind i det hele. Nu kender jeg til universet og måske derfor var "Elementsygen" nem at gå til. Historien har et godt flow og den udfolder sig gradvist jo længere ind i bogen man kommer.

Der er enkelte gange hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden - men tidsrejser er forvirrende og jeg synes Julie har klaret det på en rigtig god måde. Hun taber ikke læseren, men får os guidet igennem på en fin måde. Det er også som om Julies sprog har udviklet sig siden etteren, måske er det også fordi Gry har udviklet sig. I hvert fald er sproget flydende (god vand-joke, ikke?) og siderne vender nærmest sig selv. Jeg læste den hurtigt og var virkelig fanget af den hele vejen igennem.

Jeg kan godt lide at Gry bliver testet. Ikke alene på sin magi, men også på holdninger og moral. Hvor langt skal man gå for at redde nogle få, hvis man kan redde mange ved at træffe et andet valg? Selvom der også er kærlighed med heri, føler jeg ikke at det er det, der er hovedpointen. Det er mere Gry der er i fokus. Hendes valg og udvikling. Politik og intriger fylder også i den her og det er en ny verden for Gry at navigere i. Her lærer hun netop at det ofte er de svære valg der er de rigtige.

I "Elementprøven" starter vi i Aalborg, og vi vender også tilbage til Aalborg i den her. Jeg synes sceneskiftet fungerede rigtig godt og jeg ville faktisk gerne have haft mere - om Gry kommer tilbage senere hen, må tiden jo vise. Måske er jeg også bare nysgerrig fordi jeg selv kommer fra Aalborg, men Grys besøg fungerede i hvert fald godt heri.

Alt i alt tegner "Sprækken til Luscuro" til at blive et rigtig spændende bekendtskab og jeg glæder mig til at læse mere om Grys oplevelser!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Qul Sasas skygger [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Qul Sasas Skygger (Stjernekrønikerne, #3) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Det siges, at der findes en underverden i Tir-Nâzral. En skyggeverden gemt i mørket mellem rødderne. Et sted uden lys med monstre, ældgammel glemt magi og dystre steder, hvor ondskaben regerer.

Thiyaranah er forsvundet, og det eneste spor, Sebastian har, er hendes blodige øreflip samt to ord på et stykke pergament.

I sin søgen efter hende støder Sebastian og Storm på en gammel kult, som De Unavngivne i sin brugte til at jagte Udsendige, der misbrugte deres beføjelser. De hvirvles ind i en hæsblæsende jagt i dybet under det enorme træ, hvor det går op for Sebastian, at ikke alt i Tir-Nâzral er, som det ser ud til.

Selvom jeg faktisk har læst den her historie før - jeg var betalæser på den - så er det altså en anden oplevelse at sidde med en rigtig bog, frem for udskrevne A4 sider. Opsætning, font og hele det fysiske udtryk er en vigtig del af en læseoplevelse. Og forsiderne på Mads' serie er virkelig flotte og stemningsfulde - man er ikke i tvivl om at det er noget dystert fantasy man giver sig i kast med.

Tredje bind i historien om Sebastians eventyr i Tir-Nâzral, er en mørk affære - den foregår i underverdenen hvor Sebastian er på jagt efter Thiyaranah, der er blevet kidnappet af en hemmelig kult. Sebastian og Storm kommer i mange vaskeligheder undervejs og de møder nye personer, der ikke nødvendigvis vil dem noget godt.

Sebastian bliver presset til det yderste og flere gange undervejs tvivler han på om han egentlig kan klare det. Jeg kan godt lide udviklingen af Sebastians karakter - inderst inde er han jo bare en stor teenager, men han har fået en stor skæbne. Han er ikke bare er helten, der kan klare alting og det er forfriskende. Han er usikker på sig selv, bliver utålmodig og til tider ret irriterende - præcis som enhver anden helt almindelig dreng. Men han tager også ansvar og vil gerne gøre det rigtige.

Som i de andre historier krydres den mørke fortælling med en god gang sort humor og jeg er elsker samspillet mellem Sebastian og Storm. Selvom de har deres uoverensstemmelser, ved jeg at de vil gøre hvad som helst for hinanden. Humoren mellem dem fylder meget, men det bliver aldrig kikset eller for kliche-agtigt. Det tager ikke overhånd og det er jeg glad for - for det ville ikke gøre noget godt for historien.

Der er efterhånden rigtig mange danske fantasyforfattere der udgiver virkelig solide fortællinger. Mads er en af dem. Jeg er dybt imponeret over at han kan holde styr på alle de tråde han spinder og jeg er meget spændt på hvordan det hele skal flettes sammen til sidst. Samtidig formår han at skrive fantasy så alle kan være med - det er ikke blot til unge læsere. Jeg synes bestemt også voksne får noget ud af historien. Om ikke andet, så en virkelig god og underholdende læseoplevelse.

Jeg er klar til flere eventyr med Sebastian og Storm og jeg er overbevist om at det ikke bliver kedeligt!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 373
6 ud af 6 stjerner

J. L. Stricker; Den forsvundne skat [Anmeldereksemplar]

J. L. Stricker; Den forsvundne skat (Mysterier på Hvidegaard, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Han trak vejret i små gispende stød. Det frygtelige væsen foran ham burde ikke eksistere. Alt i ham skreg, at det måtte være en drøm. Ja, en drøm, og lige om lidt ville han vågne ..."

Hvidegaard skal sælges og laves om til hotel, for onkel Nicolas mangler penge. Silje, Peter og Markus er dybt fortvivlede, indtil de kommer på sporet af en skjult skat, som kan redde klosteret. Men ældgamle kræfter er vågnet, og mens børnene kæmper for at løse fortidens gåder, er Hvidegaards mystiske køber, Robert Aritson med de kulsorte øjne, lige i hælene på dem.
Er han bare en sær rigmand, eller er sandheden langt mere uhyggelig? Spøger det virkelig i de gamle sale? Og kan de finde skatten, før det er for sent?

Er man til skattejagt og mysterieopklaring, så kan denne serie varmt anbefales. Selvom jeg er noget ældre end målgruppen (10-14 år), så finder jeg stadig denne historie rigtig spændende. Der er blevet gjort rigtig meget ud af detaljer og research og det kan man nemt mærke.

Det hjælper helt klart på læseoplevelsen hvis man har Markus' notesbog til at ligge ved siden af mens man læser. Flere gange undervejs i bogen er der et lille mærke, som henviser til steder i notesbogen. Her kan man så se Markus' "håndskrevne" notater, billeder af de ting børnene finder ud af, kort og meget mere. Det er virkelig en fryd at bladre den igennem og den er virkelig lækker. Efter jeg har taget billederne har jeg modtaget en fortrykt udgave af notesbogen, den er ikke helt så lækker, men den er stadig med til at give et ekstra lag til historien.

Samspillet mellem personerne i bogen er godt - de komplimenterer hinanden fint. Igen kan jeg godt mærke at jeg ikke helt er målgruppen, men jeg synes jeg opfører sig som børn i den alder gør. De er ikke helt urørlige overfor de farer de står overfor, de bliver stadig skræmt og de har små interne magtkampe - alt sammen noget, der er med til at gøre dem meget virkelighedstro.

Som sagt er der meget research og historie i den her serie, hvilket er noget jeg godt kan lide. Jeg synes det er fedt når der bliver gjort noget ud af tingene og forfatteren har i den grad sat sig ind i både hvordan samfundet var opbygget, dengang i 1400-tallet, og hvordan mytologi, sagn og magi spillede sammen. Uden dette lag, vil historien ikke hænge nær så godt sammen.

Alt i alt er det en fremragende, spændende, medrivende og til tider lidt uhyggelig historie om venskab, loyalitet, mysterier, overnaturlige kræfter og hemmeligheder. Jeg er helt klart fan!

Tak til forfatter for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Den Grønne Drage
Udgivet i: 2020
Antal sider: 240
5 ud af 6 stjerner

Adam Silvera; Evighedssøn [Anmeldereksemplar]

Adam Silvera; Evighedssøn [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Den ene bror er den udvalgte.
Den anden bror må tage et valg.

De to brødre Emil og Brighton har altid set op til Spell Walkerne - en gruppe magikere, som har svoret at gøre verden fri for Spectere. Spell Walkere er født med særlige evner. Evner, som Specterne bruger vold for at få fat i.

Brighton ville ønske, at han besad en evne, så han kunne slutte sig til kampen mod Specterne. Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. Volden er eskaleret, og det er svært for folk med evner at leve åbent og fredeligt. Da det viser sig, at Emil faktisk besidder en evne, bliver han placeret midt i kampen som den heltemodige Spell Walker, Brighton så brændende ønsker sig at være.

Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Wow, for en fantasydebut! Adam Silvera har tidligere skrevet interessante bøger, "De dør begge til sidst" er en af mine favoritter (læs min anmeldelse her). Den bar også præg af noget fantasy-agtigt, uden helt at være det.

"Evighedssøn" er fantasy - nok nærmere urban fantasy og foregår i New York, i noget der sagtens kunne være nutiden. Sociale medier, Instagram og YouTube fylder rigtig meget i historien og det er interessant at se hvor meget indflydelse det har på handlingen. For det er vel ikke så langt fra virkeligheden? Historier fortælles på internettet. Fake news deles og meninger dannes på internettet.

Det er det samme her. Brighton vil gerne være kendt, så han opsøger faren og flygter ikke - han dokumenterer det hele til sine online kanaler. Senere i bogen forsøger han endda at "markedsføre" Spell Walkerne på sociale medier. Det er et interessant greb som forfatteren har brugt - for fantasy behøver jo ikke foregår i et middelalderligt setup.

I det hele taget er jeg meget begejstret for historien. Den havde en lidt sløv start, men så skal jeg lige love for at der kom fart over feltet. Der er en fantastisk dynamik i mellem personerne og jeg levede mig meget ind i de følelser de tumlede med. For som forfatterens tidligere bøger er det en meget følelsesladet historie. Ikke at jeg sad og græd, men der er store følelser på spil: hemmeligholdte adoptioner, hævn der skal tages, bedrag der skal afsløres og meget mere. Det er ikke småting.

Sammenholdet mellem Emil og Brighton er også interessant at følge. De vil gøre alt for hinanden - beskytte hinanden for enhver pris. Men da Emil bliver kendt, går det op for Brighton at han må gøre noget ekstra for at komme i rampelyset igen. Han er ikke vant til at være i baggrunden - være "sidekicket" - det er ham der vil være helten. Ham der vil have kræfterne. Samtidig kæmper Emil med berømmelsen. Han er ikke sikker på at han kan træffe de nødvendige valg og han vil helst ikke slå ihjel. Hvilket kan være svært når man er i krig.

Det hele spiller rigtig godt sammen og går op i en højere enhed. Spændingen stiger og stiger og - beklageligvis - er der ingen svar på alle spørgsmålene, men derimod en cliffhanger der, for at sige det mildt, er ret irriterende! Hvornår kommer næste bind?

Jeg giver den mine varmeste anbefaling og venter i spænding på fortsættelsen!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Infinity Son
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 355
6 ud af 6 stjerner

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar]

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue på holdet, så hendes svømmelærer Tarek endelig får øjnene op for hende.

Men hvor langt vil hun gå for at få det, hun drømmer om?

Da jeg først hørte præmissen for denne bog, må jeg indrømme at jeg var en smule skeptisk. En bog om en pige der gik til havfruesvømning og som ikke havde nogen venner? Arh vel? Men jo, og det fede er - at det hele fungerer virkelig godt!

Sprogligt er den ikke svær at komme igennem - den er på lidt over 150 sider - og den er skrevet i et flydende, let tilgængeligt og velformuleret sprog. Det passer til målgruppen (11 +) og den føles nærværende. Jeg kom hurtigt igennem bogen og jeg var helt opslugt.

Samtidig er det en spændende historie. Det er ikke kun en historie om en pige der ingen venner har, men også en historie om familiesammenhold - eller mangel på samme. Om hvor grimt skilsmisser kan være og om hvor ondt det gør at miste et barn. Stephanie beskrives som værende svær at komme ind på livet af - næsten kold, men det er ikke fordi hun ikke føler noget. Faktisk føler hun nok alt for meget, hun ved bare ikke hvordan hun skal vise eller fortælle om sine følelser.

Hun vil gå langt for at få det hun gerne vil have: lyve og bedrage dem hun ellers burde være ærlige overfor. Men undervejs opdager hun også hvor grim en smag i munden det kan efterlade en med. Hvad hvis hun går for langt i sin søgen efter opmærksomhed? Hvor efterlader det hende og hvilken type pige gør det hende til?

Det og meget mere må Stephanie selv finde ud af, men heldigvis kan hun også godt selv. Selvom der er lidt kærlighedsdrama, er det - forfriskende nok - ikke det der er i fokus, men mere at med ærlighed, venner og familie, kan man klare alt.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger - dog skal den måske sælges lidt ved booktalks, men jeg er overbevist om, at den nok skal blive taget godt imod, da den netop i en nærværende tone, sætter fokus på ting der kan være rigtig svære at snakke om: den første kærlighed, ensomhed, venskab og skilsmisse. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 158
6 ud af 6 stjerner

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar]

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar fra Jensen & Dalgaard]

Bagsidetekst:
Stegende varme sommerdage flyder ud i ét. Niclas registrerer sløvt hunde døde af hedeslag og folks syge interesse for seriemoderen Blæksprutten. Eksamenerne vifter Niclas væk som fluer, mens hans venner snakker om en tur til Nepal, detox, Chanel, sprut og stoffer.

Når man rammer bunden, kan man så tage toget tilbage?

Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til da jeg begyndte på den her roman. Jeg havde godt hørt at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, og jeg var meget spændt på hvordan det hang sammen. På sin vis hænger det rigtig fint sammen og dog alligevel ikke.

Selvom den eksperimenterende stil på sin vis er rigtig fed. Ved at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, vil det være en ny læseoplevelse hver gang man læser den. Desværre gør det også at jeg aldrig helt følte jeg kom til at lære Niclas at kende. Ej heller hans venner eller familie blev jeg helt fortrolige med. Jeg følte mig distanceret fra ham og kunne ikke helt forstå ham.

Han er droppet ud af gymnasiet og føler heller ikke at han passer ind med vennerne mere. Han er knust over at Josefine har slået op - hun havde jo lovet at elske ham for evigt - og forældrenes krav kan han på ingen måde indfri. Han stikker derfor af og ender hos en gammel mand, der gerne vil give en hjælpende hånd.

Måske er det også bare mig der ikke helt forstår den, men jeg fangede ikke symbolikken med seriemorderen som ofte bliver nævnt og selv det med de døde hunde er jeg i tvivl om. Betyder det at hans eget liv lakker mod enden? Eller er det et billede på at hans gymnasietid er slut og at han befinder sig ved en skillevej og skal træffe svære valg? Jeg er ikke helt sikker og det gør også at jeg ikke føler mig særlig tæt på Niclas.

Kapitlerne i bogen er meget korte. Sproget er - selvom de på en eller anden måde er meget velskrevne - også uden følelser og de kan godt føles meget reportage-agtige. Jeg ved ikke om det giver mening, jeg har svært ved at beskrive det.

Det er i hvert fald en bog der skal læses. Den skal bearbejdes. Analyseres. Så er jeg sikker på at der er mange flere ting der giver mening. Den ville fungere godt som værk i gymnasiet og jeg tror de unge vil synes stilen er fed og spændende.

Tak til Jensen & Dalgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 191
4 ud af 6 stjerner