Gry Kappel Jensen; Forglem mig ej [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; Forglem mig ej (Rosenholm-trilogien, #2) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Lov aldrig en ånd noget. Og hvis du gør, så hold dit løfte. Inden tiden rinder ud.

Sorte, våde rødder gennembrød skovbunden og rakte op efter hende som benede hænder. Hun ville løbe, men det var for sent. Rødderne havde snoet sig om hendes fødder, smøg sig op ad hendes lægge. Den prikkende fornemmelse eksploderede i hende og blev til ild.

Kristine, Kamille, Victoria og Malou er tilbage på Rosenholm Kostskole, men udover timerne i runemagi, klarsyn og nordisk historie har de også noget andet at bekymre sig om. Pigerne har lovet at finde sandheden bag en forbrydelse fra fortiden, som kaster en skygge over skolen, men hver især gemmer de selv på dybe hemmeligheder, der truer med at splitte dem ad ...

Bøger med magiske skoler er ret fascinerende - som det var med Harry Potter og "Kaldet fra Galathea", fylder skoledelen også i Grys serie om de fire veninder. For en der godt kunne lide at gå i skole - i hvert fald noget af tiden - er det virkelig fedt at kunne drømme sig væk til en skole fyldt med magi.

Undervisningen fylder tilpas meget i den her serie. Det tager ikke overhånd, men det er heller ikke så lidt at man ikke lægger mærke til det. Det fylder også fordi lærerne spiller en stor rolle i selve historien - både på den gode og dårlige måde. Mere vil jeg ikke afsløre!

Som det var med "Roser og violer" hører vi historien fra alle fire piger. Det fungerer rigtig godt, da, selvom pigerne er gode veninder, er meget forskellige. Derfor ser de tingene på meget forskellige måder - hvilket ikke altid er en god ting. Især ikke i denne bog, hvor deres venskab virkelig bliver sat på prøve. Hemmeligheder og løgne kan skille selv de bedste veninder ad.

Samtidig er der stadig et mord der skal opklares. Vi får flere og flere brikker til puslespillet undervejs, men vi er aldrig helt sikre på hvor sporene viser os hen. Jeg kan godt lide at blive holdt hen i det uvisse og følge brødkrummerne. Gry formår på fineste vis at skrive en spændende og medrivende historie, der virkelig opsluger og fastholder læseren.

Alt i alt er det en fremragende toer. Vi kommer tættere på pigerne og vi for mere forståelse for, hvorfor de handler som de gør. Samtidig udfoldes eftersøgningen på morderen og vi får endnu flere brikker til puslespillet. Jeg glæder mig til at læse mere og finde ud af hvordan det hele skal ende - for jeg er ikke helt overbevidst om at det nødvendigvis ender godt for dem alle sammen!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2020
Antal sider: 427
5 ud af 6 stjerner

Kim Liggett; Dydens år [Anmeldereksemplar]

Kim Liggett; Dydens år [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I Garnar Sogn mener man, at de unge piger har magt over mændene. Man tror, at de udskiller et magtfuldt elskovsmiddel gennem huden, når de står på tærsklen til at blive kvinder. Derfor bliver alle 16-årige piger forvist - sendt ud i den vilde natur for at få afløb for deres magiske kræfter, inden de igen bliver lukket ind i civilisationen. Men langt fra alle vender hjem i live.

Efterhånden som Tierneys eget dydens år nærmer sig, indser hun, at det ikke kun er de brutale forhold i skoven, som hun og de andre piger skal frygte. End ikke de jægere, der står på spring for at fange dem og sælge dem på det sorte marked. Den største trussel af alle kan meget vel vise sig at ligge på lur mellem pigerne selv.

Jeg har stadig til gode at læse "Hunger Games"-bøgerne og "Tjenerindens fortælling", men jeg forestiller mig at begge indeholder samme stemning som denne. Ubehagelig. Skræmmende. Barsk.

Jo længere ind i historien man kommer, jo mere inhuman bliver den. Som læser sad jeg næsten konstant med ondt i maven og en dårlig smag i munden over hvordan de behandlede hinanden og her tænker jeg ikke kun på pigerne - nej, jeg mener hele samfundet. Et samfund der tvinger dets unge piger ud i en skov, for at klare sig selv, vedvidende at der er mange der vil dø derude og de gør det, fordi de tror at pigerne har en magisk evne. Tro er en farlig størrelse.

Da pigerne var kommet ud i skoven kunne jeg ikke lade være med at tænke på Stanford-fængselseksperimentet - det eksperiment, hvor en gruppe elever skal agere vagter/fanger i et falsk fængsel og hvor de meget hurtigt lever sig ind i rollerne - både på godt og ondt. Sådan er det nemlig også for dem. De er på ukendt grund og søger til hende der - på overfladen - har mest styr på det og opfører sig mest som en leder. Om det så er det rette valg, vil jeg ikke afsløre.

Historien viser i hvert fald hvor langt man vil gå for overlevelse og hvad der sker når de faste rammer og regler bliver erstattet af frihed og ingen regler. Veninder vender hinanden ryggen for selv at stå stærkere og afstraffelse er pludselig helt legalt. Puha, siger jeg bare. Som sagt, virkelig ubehagelig læsning, men samtidig helt vildt spændende.

Selvom jeg er en hurtig læser, tog det mig faktisk lidt tid at komme igennem bogen. Egentlig ikke fordi sproget er dårligt eller historien uinteressant, men der var mange nuancer og detaljer som jeg skulle have med og brutaliteten i historien gjorde nok også sit. Jeg er imponeret over Tierney og hendes kamp for overlevelse. Selv da hun er ved at give op, finder hun modet til at fortsætte.

Jeg er stadig lidt i chok over bogen og fortællingen. Ondskaben har endnu ikke helt sluppet sit tag, men det har forhåbningen om den forandring Tierney drømmer om, heller ikke. Det er en virkelig intens læseoplevelse og jeg synes bestemt ikke du skal snyde dig selv for den!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Grace Year
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 415
6 ud af 6 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Zinvaris dyb [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Zinvaris dyb (Stjernekrønikerne, #4) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Thiyaranah er død, og i sin sorg har Sebastian vendt ryggen til Tir-Nâzral, Martha og sin sjæleven Storm. Men Tir-Nâzral har ikke glemt ham.

Nogen stræber De Unavngivne efter livet. En efter en bliver de dræbt, og da morderen vender sin opmærksomhed mod Sebastian, må han modvilligt flygte tilbage til Tir-Nâzral. Men selv ikke der er han i sikkerhed.

Under et angreb falder han gennem portalen til en verden, hvor hans ankomst vækker en urgammel spådom til live. En spådom, der har spor tilbage til Tir-Nâzrals skabelse, men som også vækker et håb i Sebastian. 

Jeg kan ikke rose den her serie nok. Det er fire år siden at jeg læste første bog i serien, og jeg må sige at der er både sket en udvikling hos forfatteren, hos Sebastian og ikke mindst på forsideillustrationerne! Jo, jeg synes da forsiden på første udgaven af "Tir-Nâzrals arving" var flot, men det er ingenting i forhold til de nye illustrationer. De er virkelig flotte og indfanger stemningen fra bøgerne rigtig godt.

For det hele starter meget godt ud for Sebastian, men efterhånden som serien udvikler sig, må han indse at Tir-Nâzral er et farligt sted. Et sted hvor man både kan miste sig selv og dem han holder af. Hvilket han oplever. Især Thiyaranahs død tager hårdt på Sebastian og han nægter faktisk at vende tilbage til Tir-Nâzral efter det.

Heldigvis, kan man vist godt sige, har skæbnen andre planer og igen befinder Sebastian sig i farlige situationer, med halvgennemtænkte planer og semi-dårlige kort på hånden. Sebastian har dog udviklet sig fra "Qul Sasas skygger" og så til "Zinvaris dyb". Der er gået to Jord-år og selvom han har frasagt tilhørsforholdet til Tir-Nâzral, så kan han ikke lade være med at lege lidt med sin magi - og han bliver da også ganske hæderlig til det.

Hvor "Qul Sasas skygger" var dyster og fyldt med Sebastians tvivl og usikkerhed, er denne fyldt med vrede over at være tilbage, men også en form for accept. Jeg tror at Sebastian langsomt indser at han ikke kan løbe fra sin skæbne. Det er nemmere at acceptere den - selvom det kan være svært. Heldigvis har han hjælpere - Storm især, men også den mystiske bordeauxklædte mand, der har det med at dukke op på de mest belejlige tidspunkter. Jeg har en mistanke om hvem det er og jeg er spændt på om det overhovedet bliver afsløret!

Jeg har sagt det før, men jeg er imponeret over at forfatteren kan holde tungen lige i munden. Jeg synes stadig ideen med at man kan rejse rundt i alle fantasyverdener der nogensinde er skrevet, virkelig fed og i denne får vi så lov til at opleve en sci-fi-verden. Jeg kom både til at tænke på Star Wars, Dune og Mortal Engines, mens jeg læste bogen og jeg synes virkelig at det hele går op i en højere enhed.

Jeg nyder at læse bøgerne! Jeg føler mig fanget af historien, der bare bliver bedre og bedre for hver bog der udkommer og jeg læser dem med stor fornøjelse. Hvis du er til storslået fantasy, drager, magi, hævn, mord og meget mere, så kan du roligt kaste dig over denne serie. Det er fuldfed fantasy når det bedst og så er det dansk - hvilket også er ret cool!

Tak til DreamLitt og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider. 373
6 ud af 6 stjerner

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd [Anmeldereksemplar]

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd (Djævlepassagen, #2) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Månen skinner blegt over Sortedammen, da den nye Stormester træder frem. Som i trance lytter han til Slangens hvislende stemme, mens han stirrer ud over den bølgende tåge, hvor Helvedeshunden langsomt kommer til syne. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hans krop.

Mørket lukker sig om Marcus og Kira, da Sortedammens tåge indhyller herregården Herstedholm og med ét forandrer alt. Den ruin, lokalbefolkningen mener, Herstedholm er, viser sig for dem i al sit forfald. Selvom stedet er ubeboeligt for mennesker, er det tydeligt, at andre væsner kan skjule sig mellem de gamle mure. Herregårdens historie rummer mange dystre hemmeligheder, der rækker ud af historiens mørke, lige fra troldkvinden Maren og til det sidste århundredes sindssygehospital. Ikke alle fortidens rædsler forbliver glemt i den forbandede nat, som Marcus og Kira må kæmpe sig igennem for at overleve.

Hurtigt går det op for Marcus og Kira, at der er mere på spil end blot at slippe ud af den hjemsøgte herregård. Helvedes dæmoner kradser mod porten til Djævlepassagen, og kun de tre relikvier i Devotstjernens hånd kan forhindre den i at åbne sig. 

Opklaring af et mysterium, frelse af Herstedholm og lukning af Djævlepassagen på blot én enkelt nat? Marcus og Kira har travlt. Uret tæller langsomt ned og selv da de nærmer sig slutningen, er alt ikke forbi. Djævelen giver ikke op så let og Marcus og Kira har bestemt fået deres sag for. Måske faktisk lige lidt for meget.

Jeg var meget begejstret for første del af historien, "Sortedammens hemmeligheder", som både var uhyggelig og vildt spændende. Især de mange beskrivelser og detaljer var med til at gøre historien levende og interessant. Jeg mindes heller ikke at der var så mange spring i tiden, som der er i denne og det ødelagde lidt mit læseflow. Jeg havde også svært ved at holde styr på hvem der egentlig fortalte - især når vi var i fortiden.

Kapitlerne er også forholdsvis korte, så skiftene kommer ofte og med det hæsblæsende tempo som historien fortælles i, kunne jeg ikke altid følge med. Jeg følte simpelthen at der skete for meget, alt for hurtigt.

Det er to år siden jeg læste "Sortedammens hemmeligheder" og måske er det derfor at jeg synes "Devotstjernens hånd" var en lidt rodet affære. Jeg havde svært ved at komme ind i rytmen og selve fortællingen igen.

Ligesom tempoet er skruet i vejret, er uhyggen det også. Marcus og Kira får ikke mange sekunder til at trække vejret undervejs og det giver historien en følelse af at alting skal ske med det samme. Først det, så det og så videre. Når hovedpersonerne ikke har mulighed for at stoppe og trække vejret, så har læseren det heller ikke.

Når det så er sagt, så er det stadig en spændende og uhyggelig historie. Det er bestemt ikke en bog jeg ville læse lige inden jeg gik i seng - men jeg er også en bangebuks. Naturbeskrivelserne er detaljerede og jeg kunne fint se Herstedholms ruin for mit indre blik, med smadrede ruder, træværk i forfald og ødelagte mure.

Hvis du er til gys, horror, magi og overnaturlige væsner, kan denne serie være et godt bud på din næste læsning!

Tak til DreamLitt og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 354
4 ud af 6 stjerner

Christoffer Holst; Søde, røde sommerdrømme [Anmeldereksemplar]

Christoffer Holst; Søde, røde sommerdrømme [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kærlighed, mord og et godt glas chardonnay.

Cilla er blevet forladt af sin kæreste. Hendes karriere som sladderjournalist går heller ikke helt, som hun havde håbet, og i forsøget på at kurere sit knuste hjerte flytter hun ud på en lille, idyllisk ø i den stockholmske skærgård.

Men alt bliver vendt på hovedet, da en ung pige pludselig findes myrdet, og det går op for Cilla, at hun er den sidste, der så pigen i live. Langsomt bliver hun involveret i efterforskningen, ledet af den flotte og stilfulde politimand Adam, og sammen forsøger de at finde frem til morderen, inden han slår til igen.

Den lidt småneurotiske og chardonnay-pimpende Cilla er så forskellig fra den strikse og kontrollerende Adam, som to mennesker kan være.

Alligevel drages de mod hinanden. 

Den her historie fik mig til at tænke på "Hilsen fra Båstad", og til at starte med havde jeg svært ved at skille dem ad. Heldigvis kom det af sig selv jo længere jeg kom ind i historien. De er ikke så ens alligevel. Jovist, de foregår begge to i den svenske skærgård og har kvindelige hovedroller, hvor "Hilsen fra Båstad" er en kærlighedshistorie, er omdrejningspunktet for denne, mordet på den unge pige der skal opklares.

Der er stadig kærlighed og drama med, men jeg synes ikke at det er det der er hovedfokus. Det er dog underholdende at se Cilla, som ellers har styr på alting, blive genert og vrøvlende så snart Adam er i nærheden. Det føles meget virkelighedstro og relaterbart - hvem har ikke prøvet at komme på glatis pga. en flot fyr?

I det hele taget fungerer persongalleriet rigtig godt. Cilla forsøger at komme sig over at blive dumpet - samtidig med at hun stadig skal skrive om kendte menneskers kærlighedsliv, men hun er samtidig nysgerrig og stædig. Jeg nød at læse om Cillas venskab med naboen Rosie - også selvom der var hemmeligheder der - men de komplimenterer hinanden rigtig fint. Jeg synes dog ikke at Adam er så striks og kontrollerende, som bagsideteksten lægger op til. Vil han egentlig ikke bare beskytte Cilla og Rosie?

Selve mordgåden er også godt skruet sammen. Jeg havde måske nok en mistanke om noget derhen af, men så alligevel ikke helt. Jeg blev i hvert fald overrasket over at det var sådan det hang sammen. Selvom det måske er banalt og aldrig blev rigtig uhyggeligt, så fungerede det godt.

Alt i alt er det en udmærket chick lit-krimi, der underholder læseren i de par timer det tager at læse den. Så smæk benene op, hæld et glas kold hvidvin op og gå i gang!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Söta, röta sommardrömmar
Udgivet i. 2018 (på svensk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 251
4 ud af 6 stjerner