Laura Steven; Overhovedet ikke okay [Anmeldereksemplar]

Laura Steven; Overhovedet ikke okay [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Izzy O'Neill
Spirende komiker
Fattig forældreløs
Verdensklasseluder - tilsyneladende ...

Det er i hvert fald, hvad skolerygterne siger. Hun forsøger at grine ad det, for ingen skal bestemme, hvem og hvad hun er. Men da der pludselig florerer nøgenbilleder af hende og en politikers søn, bliver hendes liv centrum for en landsdækkende slutshamingskampagne.

Izzy har aldrig skammet sig over sig selv før, og hun nægter at begynde på det nu. Men det kræver alt, hvad hun har i sig, at holde hovedet højt. Og undervejs opdager hun noget:
Den måde, verden behandler teenagepiger på, er ikke okay. Den er overhovedet ikke okay.

Jeg vil gerne indrømme at jeg til at starte med havde det lidt stramt med den her bog. Ikke fordi der er noget i vejen med historien som sådan, men den var underlig at læse. Izzy beskriver sin historie gennem blogopslag, hvor hun forklarer hvad der er hændt, samtidig med at hun snakker til læseren. Sådan noget har jeg det lidt ambivalent med. Nogle gange fungerer det, andre gange ikke. Jeg skulle lige vænne mig til det i den her, men jeg blev aldrig helt gode venner med det.

At historien er fortalt gennem blogindlæg er også lidt underligt. Især fordi jeg flere gange har svært ved at se hvornår Izzy rent faktisk skrive disse indlæg. Det virker lidt søgt på en måde. For mig ville det have fungeret bedre, hvis det bare var skrevet som en "almindelig" historie - hvis det giver mening. 

Den første halvdel af bogen er også lidt kedelig. Izzy går i skole, hænger ud med vennerne, Ajita og Danny, skriver satire eller hygger sig med sin bedstemor. Izzys forældre er døde og hun bruger humoren for at dække over det forældreformede hul hun har i sit hjerte. Ajita og Danny er hendes bedste venner og jeg er vild med deres interne humor - den minder lidt om min far. 

Så begynder historien heldigvis at tage fart og jeg må indrømme, at jeg blev meget grebet af den. Izzy bliver udsat for hævnporno. En hjemmeside dukker op som udstiller hende som luder. Izzy føler det som om hele verden vender sig imod hende. Hun ved ikke hvem hun kan stole på - hverken sig selv eller sine venner. Samtidig er hun godt gammeldags gal i skralden. For hvorfor skal hun hænges ud? Hvorfor er det pigen der er en luder, hvis hun er sammen med to på en aften? Hvis det var en dreng, ville have få high fives og blive rost. Izzy synes der er noget helt galt med det syn - og jeg kan ikke være mere enig! 

 "Som kvinde er det pest eller kolera. Du er en sæk, hvis du sender nøgenbilleder,
du er en snerpe hvis du ikke gør. En luder, hvis du vil have sex,
og en frigid kost, hvis du ikke vil.
Bitchy, hvis du forsvarer dig, og underdanig, hvis du lader være." (citat s. 324)

Jeg mindes også at det var sådan dengang jeg var ung og gik meget til fester. Pigerne der kyssede med mange på en aften, var med det samme stemplet som dårligt selskab, mens drengene der gjorde det, var de seje. Hvorfor, om jeg må spørge? Piger har da ligeså meget ret til at udfolde sig, som drenge har. 

Netop denne opsang og kampgejst gjorde den sidste halvdel af bogen meget bedre end den første. Den viser nemlig hvor forskruet kvindesynet er. Hvordan det er pigerne der lokker de gode drenge i fordærv, dem der ikke kan holde sig på måtten og dem der må lide mest. Derfor får bogen 5 stjerner - for den debat er vigtig at tage. Det var den for 15 år siden og desværre stadigvæk. Mon også den stadig er det om 15 år?

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Exact Opposite of Okay
På dansk ved: Ane Lauenblad
Udgivet: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner

Katja L. Berger; Lugnasad [Anmeldereksemplar]

Katja L. Berger; Lugnasad [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren. Og her er de så. De udvalgte. De heldige. Se hvor glade de er. Hvor ubekymret de stiger i land. Hver og én har de deres styrker og svagheder. Deres historie. Og nu er de hér. Stedet hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes. De er unge. Overmodige. Naive. Og snart vil de være en del af øens historie. Velkommen til Lugnasad.

Charlotte drømmer om at se hele verden - lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop dér. Alex drømmer om at finde ro og accept - både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar han mangler. Benjamin drømmer om at høre til et sted - bare én gang i sit liv. Men han har ikke store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham. Men på Drømmenes Ø kan alt ske. Og alt vil ske.

Jeg har længe fulgt med på Instagram når Katja lagde små spoilere op fra denne bog og jeg synes den lød spændende, så da Katja spurgte om jeg ville anmelde "Lugnasad" var jeg ikke sen til at sige ja tak. Jeg var dog på inden måde forberedt til den intense og ret angstprovokerende historie det var.

I alt er der 30 unge mennesker der bliver sendt til Lugnasad den sommer og vi hører fra tre (fire) af dem. Vi følger storbypigen Charlotte, der udadtil virker som isdronningen, som er lidt en torn i øjet for sine forældre og som ingen rigtige venner har. Vi møder Alex der kæmper med at finde ro i den nye identitet han har påtaget sig og Benjamin, der er et omvandrende leksikon og ikke føler sig hjemme nogen steder. Karakteristisk for alle disse unge mennesker er at de opfylder visse krav. Har visse roller i samfundet. Visse styrker og svagheder. Disse skal blive testet til det yderste.

Som man nok kan regne ud bliver vores tre, fire med Magnus, fortællere, venner og sammen begynder de at opdage ting ved øen, der ikke er helt normale. Lyde af grene der knækker, mystiske væsner i skoven om natten og da de andre unge begynder at blive sendt hjem en efter en, bliver de for alvor mistænksomme. 

Men gode råd er dyre. De er på en ø, langt fra alt og alle. Uden mobilsignal og mulighed for at komme i land. De må sætte deres lid til deres stærke sider, fx Charlotte, der selvom hun er kold udadtil, har et hjerte af guld og er mere modig end hun måske selv vil indrømme, men også deres svagheder, fx at Benjamin ikke kan finde en logisk forklaring på det de oplever, men må søge de mere utraditionelle svar. Da de for alvor beslutter sig for at undersøge hvad der er galt med øen, kan det vise sig at have fatale følger ...

Jeg ved ikke helt hvilken label jeg skal sætte på denne fortælling. Det er både fantasy, en smule horror og en kærlighedshistorie. Da jeg først var kommet godt ind i historien havde jeg meget svært ved at slippe den igen. Den er fortalt i forholdsvis korte kapitler, som skifter mellem de tre hovedpersoner. Vi lærer dem rigtig godt at kende, deres familieliv og tanker om dem selv og de andre på øen. Handlingen udspiller sig over 10 dage - og hvilke 10 dage! Der er ikke sparet på drama og action, i og med de har så meget de skal nå at få afklaret, men jeg synes ikke det føles forjaget på noget tidspunkt.

Der er heller ikke sparet på beskrivelser af øen, stemningen, indtrykkene osv., og jeg kunne sagtens se øen for mit indre blik mens jeg læste. Jeg kunne i hvert fald nemt mærke gåsehuden over armene og knuden i maven over de ting de fire venner oplever. Det er ikke som sådan klamt, mere foruroligende og nervepirrende. Som en sitren mellem skulderbladene man ikke helt kan komme til at klø. 

Det er første gang jeg læser noget af denne forfatter, og jeg må virkelig sige at jeg er imponeret. Dette værk ligner ikke noget jeg tidligere har stødt på. Den er spændende, velskrevet, intens, nervepirrende og i den grad værd at læse!

Tak til Tellerup og Katja for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 384
6 ud af 6 stjerner

Haidi W. Klaris; Blodarv [Anmeldereksemplar]

Haidi W. Klaris; Blodarv (Sort måne, #1) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar.

Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.

Den her bog gav mig den vildeste "Twilight"-feel og så alligevel ikke helt. Som i "Twilight" følger vi her tilflytteren til et lukket samfund - og med lukket, mener jeg virkelig lukket - hold da helt op! I "Blodarv" er det dog en dreng, og ikke en pige, som vi følger, men drengen, Connor, forelsker sig - ligesom Bella gjorde - i en fra "den anden side" eller dem som alle andre synes er underlige. Først tænkte jeg også at Amelia var vampyr, men det er hun vist ikke og vi bliver aldrig rigtig helt kloge på hvad hun og hendes familie egentlig er - udover at de er jægere. 

Men så holder "Twilight"-lighederne også mere eller mindre op. Som skrevet før, er Mossy Creek et virkelig lukket samfund, og til at starte med sidder man, ligesom Connor, med en hel masse ubesvarede spørgsmål. Vi kradser lidt i overfalden og får svar på nogle af dem, men bestemt ikke dem alle. Jeg er sikker på at der er flere uventede twists i vente - det plejer forfatteren at være god til - vi slutter bl.a. med en cliffhanger, der efterlader en med endnu flere spørgsmål!

Sprogligt er bogen utrolig nem at gå til, fonten er stor og jeg var to timer om at læse den - dermed ikke sagt at bogen er kedelig, blot fordi jeg var hurtig til at læse den, for den er faktisk ret spændende og interessant. Der var flere ting i den jeg godt kunne lide. Fx det meget lukkede samfund var interessant. De folk der forlader byen, kommer sjældent igen. Der bliver værnet om en stor hemmelighed, som alle i byen af en eller anden grund accepterer - der er meget få der stiller spørgsmålstegn, hvilket er underligt, men nok sådan det ville være i sådan et samfund. 

Jeg kunne også godt lide at Connor, på papiret, er det her kærlighedsbarn mellem de to "klaner" der bor i byen. Han er dog langt fra velkommen i sin families hjem, så kan bedstefaren virke nok så glad for at have ham hjemme igen, men jeg er sikker på at han, inderst inde, frygter for hvad der kan ske når "blandingsbarnet" kommer hjem - og med god grund, for hvad er Connor egentlig? 

Jeg ville dog gerne have haft lidt flere detaljer og beskrivelser når Connor bevæger sig rundt i byen og i naturen omkring. Vandfaldet, "Djævlens trappe", bliver meget godt beskrevet, men derudover havde jeg svært ved at se det for mig. Der er et kort i bogen, men det hjalp ikke rigtig. Jeg ville gerne have haft lidt mere kød på de beskrivelser og på de venner Connor får sig, de virker af og til lidt flade og kedelige. 

Alt i alt er det dog en spændende introduktion til et nyt univers, med en interessant fortælling og jeg er sikker på at der nok skal komme mere drama jo længere ind i historien vi kommer. Fornemmer jeg allerede nu gnidninger mellem Connor og Amelia? Mellem Connor og indbyggerne i Mossy Creek? Og hvad sker der egentlig når Connor møder sin far? Der er mange uafsluttede spørgsmål, og selvom jeg ikke var blæst helt bagover, er jeg parat til at tage turen til Mossy Creek igen!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 300
4 ud af 6 stjerner

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den 30-årige Martin Blackwood er direktør for virksomheden Illumitron. I en ung alder har han nærmest alt, men gemmer på hemmeligheder fra en dyster opvækst. Da han møder Danielle, forestiller hun sig den klassiske historie "kvinde redder mand". Martin vil bare ikke reddes, og snart er Danielle viklet ind i et spil om magt, milliarder og maniplation. Alle Martins ambitioner kan blive til virkelighed, da han accepterer et tilbud om at få den excentriske forretningsmand Marcus Marcelis som mentor - men prisen viser sig at være høj, og CIA følger med i kulissen. For at vinde alt er Matin nødt til at satse alt - og det indebærer at gå dybere ind i mørket af den barndom, som i hele Martins voksenliv har gjort det nødvendigt at undertrykke smerten med piller og hård sex.

Det er sjældent at jeg læser noget, hvor det virkelig er en kamp at komme igennem bogen. Jeg synes ellers at bagsideteksten lød spændende og jeg tænkte at det nok ville være i stil med Fifty Shades - en serie, som jeg holder meget af, omend den skiller vandene, men den snak skal vi ikke tage her. Jeg har læst flere erotiske serier. De fleste af dem har hovedpersoner med visse problemer, en hård opvækst eller andet som de forsøger at fortrænge med sex. 

Sådan er det også i denne serie. Martin Blackwood har haft en forfærdelig opvækst og som læser burde man nok egentlig have ondt af ham. Der var dog ikke meget ved ham jeg brød mig om. Han er dominerende, manipulerende, voldelig, irriterende - en rigtig røvhul, for at være ærlig. Jo jo, Christian Grey havde da også sine fejl og mangler, men ham fandt jeg dog fascinerende. Det gør jeg ikke med Martin. Han er virkelig led overfor Danielle og han forsøger at bryde hende psykisk ned. Ja, han voldtager hende endda. Er det nok til at få hende til at vende ham ryggen? Selvfølgelig ikke. Hvilket gør at jeg heller ikke har meget til overs for hende. Hun er naiv - går kun i 3.g da vi møder hende første gang. Selvom hun virker intelligent nok, burde hun være rendt skrigende væk da hun lærer Martin bedre at kende. 

Miljøet som historien foregår i, er skiftevis i København og forstæderne og rundt om i verden på storslåede hoteller. Martin færdes i de rige kredse, han har selv masser af penge og er ikke bleg for at købe nyt dyrt legetøj. Da han kommer tættere på Marcus Marcelis tager det dog en voldsom - og for mig - total urealistisk drejning. Der overføres ekstreme summer penge, der festes for ublu priser og snakken om økonomi, fremtidsudsigter og kommende produkter, kan jeg slet ikke sætte mig ind. Måske fordi økonomi og big business aldrig har interesseret mig, så for mig var den del af historien kedelig. Marcus Marcelis er ikke meget bedre end Martin og den verden vi bliver introduceret for her, er simpelthen for langt ude. I hvert fald til at det skal give mening for mig. 

Udover at følge Martin og Daniella, møder vi også CIA-agenten Adam Michael, der bliver sendt til Danmark under dæknavnet Martin Mikkelsen. Vi hører dog ikke så meget til ham, andet end at han har en mission - både udstedt fra CIA, men bestemt også sin egen og den går ud på at få hævn!

Der var flere steder hvor jeg simpelthen måtte lukke bogen og lægge den fra mig, fordi jeg blev næsten fysisk dårlig. Jeg sad i hvert fald med en virkelig dårlig smag i munden og en knude i maven. Det var virkelig ubehagelig læsning. Jeg giver for det meste en serie en fair chance, men med denne, må jeg desværre indrømme at jeg slet ikke har lyst til eller er fristet til at læse videre. Puha for en omgang!

Tak til Victoria Publishing for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Victoria Publishing
Udgivet i: 2020
Antal sider: 409
2 ud af 6 stjerner

Pernille Neergård; Afsløringen [Anmeldereksemplar]

Pernille Neergård; Afsløringen (Verdensherrerne, #2) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Hele Elamanta ved nu, at Anna er Derek De Valentins datter. Flere af adelshusene ser hende som en trussel mod deres ve og vel, fordi hendes Evner vokser sig stærkere. Samtidig indblandes Vilat og Anna i efterforskningen af en gammel, blodig religion, som er vendt tilbage til De Fem Riger, synkront med at angrebene fra Skyggeriget bliver hyppigere.

Alt tyder på, at noget grufuldt vil ramme Elamenta, og da den mystiske Dodekatheon også rører på sig, begynder et mønster at tage form. Et mønster med Anna i begivenhedernes centrum.

Det er ingen hemmelighed at jeg holder meget af at læse om mytologier og i denne serier bliver mange af de kendte mytologier blandet sammen. Der kan lyde underligt, men det fungerer upåklageligt. Forfatteren har formået at skabe et univers med mange forskellige verdener, med mange forskellige folkefærd, traditioner og samfundsnormer. Der er mange skjulte dagsordener, hemmeligheder og intriger - og jeg er total hooked!

Dette andet bind starter umiddelbart hvor vi slap i “Opvågningen”, og det er lige på og brutalt at blive kastet sådan ind i historien igen, men jeg nød det. Anna har fået sin hukommelse tilbage, men det er ikke nødvendigvis en god ting. Det ændrer på rigtig mange ting for hende: forholdet til vennerne, til Vilat og ikke mindst til Alex(ander). Heldigvis er Anna en pige med ben i næsen, og hun formår - for det meste - at holde hovedet koldt. Det kræver en hel del af hende at få minderne tilbage, for de afslører at hendes familie slet ikke er som hun havde forventet.

Anna er dog ikke den eneste der kæmper med denne store afsløring. Alex, som ellers var klar til at acceptere sine følelser for hende, skubbes ud i forvirrende og modstridende følelser: vil han have Anna eller vil han gøre sin pligt for folket? Han kæmper meget med hvad der er det rigtige at gøre. Samtidig står det klart at selvom de to nok er forelskede, er der emner hvor de er meget uenige - måske endda for uenige?

Som handlingen skrider frem opstår der flere og flere spørgsmål: hvem står bag de mange angreb på Elamenta, hvem er “Den sorte ridder” og er Annas far nu også den forræder som alle siger at han er? Anna og Alex, sammen med deres andre venner, står overfor en tilsyneladende umulig opgave med at finde frem til de rigtige svar og de lider voldsomme nederlag.

Der er ikke sparet på action, kamp og vold, men det passer rigtig godt til den fortælling og stemning som forfatteren sætter op. Anna skal lære at håndtere sine kræfter, der langt overstiger alt andet som Elamenta tidligere har set. Kan hun lære af styre dem og hvad vil der ske hvis hun fejler?

“Afsløringen” er ikke nær så fyldt med humor som “Opvågningen” var, men personernes kemi er stadig god og jeg elsker drengenes indbyrdes kampe og hårde kommentarer til hinanden. Jeg ser dem stadig lidt som en pendant til drengene i “Ravnedrengene” og jeg er vild med deres forhold - omend de heller ikke altid er enige. Det får det til at virke troværdigt også selvom vi er i en verden fyldt med magi og Evner.

Det er helt klart noget af det bedste danske fantasy jeg har læst og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i serien. Selvom bogen er tyk (525 sider) - så havde jeg gladeligt læst meget mere. Sproget flyder, er nemt at læse og forstå og siderne vender nærmest sig selv. Jeg læste bogen over 3 dage, ca 7 timer i alt tog det mig, og jeg nød hvert et øjeblik. Jeg følte ikke at den blev langtrukken eller for detaljeret. Tværtimod nød jeg at der var kræset om detaljerne og at alle begivenhederne har indflydelse på hinanden - der var ikke meget der kunne have været udeladt.

Hvis du er til fantasy, synes jeg bestemt ikke at du skal snyde dig selv for denne sublime læseoplevelse! Jeg kan ikke vente på at læse mere!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 525
6 ud af 6 stjerner

Nora Roberts; En sikker havn [Anmeldereksemplar]

Nora Roberts; En sikker havn [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kan kærligheden sejre ... når hadet ulmer i mørket?

Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag i biografen for Simone Know ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, og efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.

Reed Quatermaine er til stede, og skyderiet ændrer også hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på en lille idyllisk ø udenfor Maine, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har Simone slået sig ned som billedhugger, men hun kæmper stadig med at forlige sig med fortiden.

Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de andre overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel én efter én ...

Jeg har ikke læst meget af Nora Roberts, faktisk kun to andre bøger, som jeg egentlig også var ret begejstret for. Jeg havde vist lovet mig selv at jeg ville læse flere af hende. Det løfte giver jeg lige mig selv en gang til - for hun kan altså et eller andet.

“En sikker havn” er en spændende historie om unge mennesker der vokser op med ar på krop og sjæl. Det er en fortælling om et psykopatisk barn, med trang til vold og ødelæggelse og kampen for den retfærdighed og hævn som denne karakter selv mener er retfærdigt - hvilket der ikke er andre der er enige i. Samtidig er det en historie om at turde leve sit liv, som man selv vil have det og ikke leve det efter forventninger fra fx forældre. Om at finde sin egen sti og om at have modet til at følge den.

Historien er fortalt skiftevis fra flere hovedpersoner, og selvom det måske kan virke forvirrende, så er der et godt flow i historien og man kommer virkelig tæt på de forskellige karakterer. Vi lærer Reed, Simone og endda også “Den unævnelige” (vil ikke spoile for meget) rigtig godt at kende, og selvom man ikke kan sætte sig ind i alt det skurken føler, har man alligevel en vis form for medlidenhed. Mest fordi opvæksten har gjort sit arbejde grundigt og nedbrydelsen af alt det gode er komplet. Det er skræmmende og på samme tid fascinerende læsning.

En af grundene til at jeg så godt kan lide at vi hører fra alle de centrale spillere, er at vi får et kendskab til hvorfor de reagerer som de gør. Reed beskyttede den lille dreng under skyderiet og vokser op og bliver politichef - et job hvor han også skal passe på andre. Simone, som ikke vidste hvad hun ville med sin fremtid, vælger et job hvor hun kan give liv til dem der døde i form af kunst. Hun skaber noget og det er terapi for hende.

Udover at det er en spændende historie, er der virkelig også kælet for detaljerne. Der er beskrevet stemninger, lys, mad, drikke, omgivelser osv meget præcist og jeg kunne sagtens se det hele for mit indre blik. Selvom jeg nogle gange kan føle at en historie bliver for langtrukken, hvis der er for mange detaljer og beskrivelser med, så passer det bare virkelig godt til den her fortælling.

Jeg ville dog gerne have haft lidt mere action til sidst - jeg følte at det var lidt for hurtigt overstået, især når der bruges så lang tid på at bygge spændingen op. Men det ødelagde bestemt ikke min læseoplevelse - og nu vil jeg se om jeg ikke kan få læst lidt flere af Noras bøger!

Hvis du er til de mere romantiske spændings historier, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne. Put dig under et varm tæppe med et godt glas rødvin og nyd en spændende historie!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Shelter in Place
På dansk ved: Annemette Goldberg
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 506
6 ud af 6 stjerner

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden ...

Eva er kendt for at slå et slag for dansk ungdomslitteratur og jeg har haft fornøjelsen af at møde hende flere gange. Hun er en engageret læser, en fremragende sanger og nu også en dygtig forfatter. Jeg håber at der kommer flere historier fra hende. 

"Mellem træernes grene" er en tidsubestemt historie. Vi ved ikke præcis hvornår den foregår, fortid, nutid eller fremtid - hvem ved. Hvilket for mig var lidt specielt. Der bliver dog refereret til nogle ting, der gør at vi på en eller anden måde alligevel låser os fast på en tidsperiode - så helt uden tid er den ikke. Jeg synes dog tanken er rigtig god, for det er netop ikke den tid bogen foregår i, der er vigtig. Det er selve historien. For historien om sorg, tabet af en forælder eller et andet familiemedlem, er universel og er stor og ubærlig lige gyldigt hvornår historien foregår. 

Der er egentlig to historier i denne bog. Den ene er Amandas historie - hun har mistet sin far og storebror, Mathias, men hun har ikke lyst til at give op. Hun begiver sig derfor ud i skoven for at se om hun kan få Mathias tilbage. Det er dog ikke sådan lige til at gå ind i skoven. For skoven er magisk - ikke som skove normalt er, men denne pulserer nærmest af liv. Af ånder og andre skumle væsner, der ikke nødvendigvis vil Amanda det bedste. Og begiver hun sig nu egentlig ind i skoven eller er skoven i hendes hoved?

Den anden historie er Mathias' fortælling om den sidste tid som levende. Den sidste tid inden manden i den sorte kutte kommer efter ham. Han fortæller om frygten for hvad der vil ske. Ikke så meget med ham selv, men mere med Amanda og deres mor. Hvordan vil de kunne leve videre når han er væk - ligesom deres far?

Det er en meget bevægende og smuk historie. Undervejs er der flotte sort/hvid illustrationer der fint underbygger både historie og stemning. Som læser sidder man med en klump i halsen under stort set hele læsningen - for selvom det ikke er barsk og råt på en Sarah Engell-agtig måde, er det alligevel utrolig nærværende og ubehageligt at læse. 

Grunden til at bogen ikke får 6 stjerner, er at netop det med manglede tidsbestemmelse forvirrede mig mere end den gavnede historien. Jeg ville egentlig gerne have lært både Amanda og Mathias lidt bedre at kende. Jeg føler at vi kun lige skraber overflade på dem begge to og at der er meget mere end blot en forkærlighed for at stå på skøjter, drikke varm kakao og læse "Det gyldne kompas". Samtidig er jeg virkelig ikke god til når bøger er trykt på et hvidt papir - jeg ved godt det er en underlig ting, men det gør altså noget for mine øjne.

Jeg synes det er en rigtig fin debut og jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2020
Antal sider: 129
4 ud af 6 stjerner

Anne Christine Eriksen; Helvedeskvaler [Anmeldereksemplar]

Anne Christine Eriksen; Helvedeskvaler (Mellem Himmel og Helvede, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Roen hviler over de fire dimensioner med de magiske sten fordelt og sikkert låst væk i henholdsvis Helvede og Himlen.

Halvandet år er gået, men Lesta har ikke set Daniel siden deres konfrontation med Basel og Selene i Sitara. Til gengæld snakker de sammen. Meget. De forsøger begge at skjule deres følelser, men da Daniel en dag stopper med at kontakte Lesta, tvinges djævlesønnen til at foretage et valg: Daniel eller Helvede?

I Helvede betyder loyalitet alt, og Lestas vil blive sat på prøve, da Daniels forsvinden kobles til planer om forræderi.

Når det kommer til krig og kærlighed findes der ingen nemme valg mellem Himmel og Helvede.

Her er der tale om en historie med masser af drama og action! Jeg var vild med de første bøger i serien og jeg var glædeligt overrasket over at universet stadig virker tillokkende på mig. Jeg havde frygtet at jeg ville være længe om at finde ind i historien igen, da det efterhånden er noget tid siden jeg læste anden bog i serien, men heldigvis forholdt det sig ikke sådan.

Jeg havde nemt ved at komme ind i historien igen, og jeg kunne huske ret meget af det der skete i det foregående bind - hvilket altid er rart! Jeg nød virkelig gensynet med Daniel og Lesta. Som læser er man ikke i tvivl om deres følelser for hinanden også selvom de ikke helt vil indrømme det selv. Der er dog visse ting der gør deres kærlighed besværlig. De burde være svorne fjender og det er bestemt ikke alle der bifalder et forhold mellem en engel og et djævlebarn.

Historien er igen medrivende og for det meste følger vi Daniel og Lesta. Det fungerer rigtig godt med den skiftende synsvinkel, for der er mange små detaljer vi lærer om dem hver især ved at følge dem. Vi lærer om deres individuelle kampe med fx de forbudte følelser de har for hinanden. Der er dog også kapitler fra nogle af bi-personerne, og det holder tempoet oppe, samtidig med at vi lærer at alting ikke nødvendigvis er sort/hvidt. Der er mange nuancer og selv djævlebørnene er ikke udelukkende onde. 

Selvom bogen er på lidt over 400 sider, føles den på ingen måde lang. Der er som sagt masser af action, kampe der skal udkæmpes, plot der skal udtænkes og hemmeligheder der skal afdækkes. Der er ikke sparet på volden i dette bind, men det kammer ikke over og bliver for meget. 

Dog afsluttes bogen med flere ubesvarede spørgsmål, og det lader desværre ikke til at der kommer et fjerde bind lige foreløbig - hvilket jeg synes er en skam, da det er en ganske glimrende serie. Øv! Så lad os lige lave lidt larm for en skøn serie, om engle og dæmoner, om kærlighed og seksualitet, om familie og loyalitet - og dansk fantasy i det hele taget!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 416
5 ud af 6 stjerner

Lene Krog; Heksens storm [Anmeldereksemplar]

Lene Krog; Heksens storm (Pigen fra Månehøjen, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Tanken om hævn var altid en tro følgesvend. Og i dag var tanken insisterende. Den ville føres ud i livet, og det skulle være lige nu.

Vidar Baltzer er overvundet, men Caris Bellis er ikke. Hendes fortsatte søgen efter den ønskede marling trækker et spor af ødelæggelse efter sig, godt hjulpet på vej af udøde og sorte ånder. Men Merian vil finde marlingen først, og hun håber, at Caris' død kan hæve forbandelsen over Kord.

Mens Aia kæmper for at få sin hukommelse og sin magi tilbage, samles hekseklanerne for at styrke hende. Leander satser på den oprindelige plan og har ikke meget til overs for spøgelser, der fører Aia på afveje.

Men planen er i fare, for ældgammelt fjendskab har påvirket skæbnetrådene, og når gudinderne begår fejl, kan det ende med hele Bragimarks undergang. 

Jeg var ret begejstret for den første bog i denne serie, omend det efterhånden er noget tid siden jeg har læst den. Jeg måtte derfor lige ind og læse min anmeldelse af den, for at komme helt up to speed med hvad der egentlig var sket. Jeg må dog indrømme at der lige gik lidt tid inden jeg var helt tilbage i universet og alle personerne, men da jeg havde fundet min vej tilbage, var jeg hooked - ligesom med den første bog.

Bogen starter umiddelbart kort tid efter den første slutter og kampen er langt fra slut. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål og jo længere ind i historien vi kommer, jo mere dyster bliver den. Jeg havde faktisk ondt af Aia, Merian, Leander og de andre, at de skal gå så meget igennem. Vi får svaret på en del af de spørgsmål man efterlades med efter først bind. Hvem Aia egentlig er (og hvad hun er), hvad Merians rolle er og hvorfor magi ikke virker på Leander. Men der kommer også nye spørgsmål til.

Jeg synes historien er virkelig spændende, men jeg må indrømme at jeg flere gange ville ønske at kapitlerne var lidt længere, så der ikke blev skiftet synsvinkel nær så ofte. Det ødelagde lidt mit flow i historien, men jeg var stadig fanget af den. Jeg læste den forholdsvis hurtigt, da sproget er let at gå til og fordi universet er bygget op og forklaret i første bind.

Jeg ved ikke om forfatteren har været inspireret af “Tearling”-serien, for slutningen mindede mig om hvordan netop den serie ender. Kan det lykkedes at ændre fortiden uden at fucke alt mulig andet op? Jeg tvivler. Og hvis man kan ændre noget - vil det så være det værd?

“Heksens storm” er en spændende toer og jeg er glad for at forfatteren har bibeholdt det momentum der var i første bog. Som læser flyver man igennem bogen og jeg kunne sagtens have læst mere. Det bliver meget spændende at se hvad der sker i næste bog. Jeg har nogle ideer om hvad der kommer til at ske, men jeg ikke sikker på at de vil holde stik.

Hvis du er til dansk high fantasy, med et spækket persongalleri af interessante personligheder, masser af action og magi, så skal du ikke snyde dig for denne serie.

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2020
Antal sider: 416
5 ud af 6 stjerner