Sarah J. Maas; House of Earth and Blood

Sarah J. Maas; House of Earth and Blood (Crescent City, #1) 

Bagsidetekst:
Bound by blood. Tempted by desire. Unleashed by destiny.

Bryce Quinlan used to light up Crescent City, partying all night in the clubs where the strict classes of angel, shifter, human and Fae merge into a sea of beautiful bodies. 

And then a demon murdered her closest friends.

Two years later, when they supposed killer is behind bars but the crimes start up again, the city's leaders command Bryce to help investigate. They assign an enslaved fallen angel, Hunt Athalar, to make sure she does. But as Bryce fights to uncover the truth - and resist her attraction to the brooding angel who shadows her every step - she finds herself following a trail that leads deep into her own dark past.

Det er ikke så tit jeg kaster mig ud i at læse tykke bøger på engelsk, men måske jeg skulle gøre det noget oftere - for det fungerer faktisk ok for mig. Jeg havde mine tvivl om jeg overhovedet ville komme igennem denne mursten af en bog. Mest fordi jeg kender forfatterens skrivemåde og siden det er high fantasy, var jeg usikker på om jeg ville fange det hele. 

Men altså. Hold. Nu. Op!! Det har taget mig fem dage at læse den. Og da jeg vendte sidste side var jeg på ingen måde klar til at lægge den fra mig. Jeg kunne sagtens have læst 800 sider mere, for at være helt ærlig.

Jeg har tidligere læst forfatterens A Court Of-serie og jeg elskede den. Men den her? Den ryger direkte ind på en førsteplads og hvis jeg kunne give 10 stjerner - havde den fået 11! Det er sjældent at jeg er hele følelsesregisteret igennem når jeg læser, men det var jeg i denne. Jeg har grint, krummet tæer, fået røde kinder og høj puls og jeg har grædt. Sådan virkelig grædt! For den her bog er bare SÅ god!

Det er high fantasy. Mordgåder der skal løses. Dæmoner der skal fanges og hemmeligheder der skal afdækkes. Jeg havde regnet nogle af hemmelighederne ud, men jeg sad stadig overrasket flere gange og måtte lige bladre tilbage og læse et par steder igen. Plottet er godt skruet sammen, men det er ikke selve fortællingen der bærer historien frem. 

For jo, det er en god historie. Men det er hovedpersonerne der tager historien det sidste skridt i retning af toppen. Jeg elsker Bryce, Hunt, Ruhn, Danika, Connor, Fury, Juniper, Lehabah og alle de andre. Samspillet med Bryce og Hunt. Venskabet mellem Bryce og Danika. Connors flirten. Ruhns kamp for at blive respekteret. Bryces humor. Hunts lækre krop. Danika og Lehabahs loyalitet. Det hele. Det hele spiller bare. 

Og ja, jeg tudede indtil flere gange. Sådan virkelig. Så meget at brillerne blev våde. Det her er en bog der kommer til at sidde i mig i rigtig lang tid. Jeg er ikke færdig med at bladre tilbage og læse nogle af passagerne igen. Der er så mange gode steder. 

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til næste bind! Måske når jeg at komme mig nok, så jeg er klar til at skulle alle følelserne igennem igen, til den næste bog. Måske jeg endda vil forsøge at finde tid til at genlæse denne, bare for at nyde det hele én gang til!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2020
Antal sider: 803
6 ud af 6 stjerner

Trine Appel; Fortidens port [Anmeldereksemplar]

Trine Appel; Fortidens port (Ildfuglen, #1) [Anmeldereksemplar fra Alpha forlag] 

Bagsidetekst:
Ingen af de tre børn ser en fiskehejre lette fra kornet, tæt ved gravhøjen. Den flyver efter dem ud til vejen, før den vender om og sætter kurs mod Nykøbing Falster centrum. Men jeg kan se den. Jeg ved, hvem det er. Fra nu af er der ingen vej tilbage.

Tvillingerne Mark og Ivan på snart 14 år er som nat og dag og kan aldrig enes. Men da Ivan forsvinder efter en brand på skolen, opdager Mark, at han er nødt til at sætte alt ind på at få sin bror hjem igen.

Mystiske ting begynder at ske, og noget kunne tyde på, at Ivans forsvinden har forbindelse til drabet på en dansk konge for over 700 år siden. Med hjælp fra sine søskende og deres særlige fylgjedyr må Mark finde ud af, hvordan han får åbnet fortidens port, så han kan krydse tiden og redde Ivan – og kongeriget.

Der er en del ting der er - i min optik - er lidt for karikeret i denne bog. Jeg synes det er for meget at udsætte børnene for deres forældre - også selvom de opper sig lidt til sidst. Der er et enormt omsorgssvigt fra både mor og far - moren er deprimeret og jeg frygtede at hun kun kunne komme ud af huset ved hjælp af en stor kran. Faren er alkoholiker og “opfinder” og tyr gerne til korporlig afstraffelse når ungerne ikke hører efter. De dem børn er overladt meget til sig selv - og hvordan er det ordsproget er: de rige har mange penge og de fattige har mange børn?

Børnenes indbyrdes forhold er som sådan ok, hvis man ser bort fra Mark og Ivans. De to piger forsøger at opretholde en vis form for stabilitet og tryghed. Den mindste dreng på fem, er helt tydelig ikke vant til rammer, regler eller til at få et nej. Han er uopdragen og selvom han har et par gode øjeblikke, var han mest et irritationsmoment, som fyldte meget.

Jeg kunne dog godt lide at Mark og Ivans forhold var så belastet. Tvillinger er normalt kendt for at være ens og kunne fornemme hinanden, men Mark og Ivan kan stort set ikke fordrage hinanden. Heldigvis ændrer det sig undervejs, da de opdager stærke sider ved hinanden og at de faktisk er ret ens - selvom det kommer til udtryk på meget forskellig vis.

Men havde problemerne behøvet at blive gjort så store? Selvom der ofte er problemer i hjemmet, som hovedpersonerne forsøger at bearbejde eller flygte fra, tager det lidt overhånd her.

Det er som om bogen vil for meget - selvom der er rigeligt med handling til de 400 sider den fylder, er der også ting jeg synes der bliver sprunget for let henover. Små episoder som godt kunne have fyldt mere eller udeladt.

Selve historien kunne jeg dog rigtig godt lide. Jeg kan godt lide fantasymomenterne sammen med danmarkshistorien og det overnaturlige. Der bliver stillet mange spørgsmål som man som læser skal til stilling til, hvilket gør at man ikke bare skøjter igennem bogen, for man skal lige holde tungen lige i munden. Samtidig er jeg ikke fan af at blive “snakket” til af en fortællerstemme. Det ødelægger mit læsemomentum, når der kommer indskudte ting jeg skal tage stilling til. Måske kan børn bedre arbejde med det end voksne kan.

Alt i alt var det for mig en ok læseoplevelse - jeg er ikke helt solgt på udformningen og fortællermetoden, men historien er god og der lægges op til meget mere drama i de kommende bind.

Tak til Alpha forlag for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2020
Antal sider: 405
3 ud af 6 stjerner

Linn Skåber; Til ungdommen [Anmeldereksemplar]

Linn Skåber; Til ungdommen [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Teenagetiden er spændende, sjov, sårbar og nogle gange både svær og fantastisk på samme tid. Det er en brydningstid. Man står midt imellem barndommen og voksenlivet. Sammen med andre og helt alene. Forældrene står på sidelinjen og forstår ingenting, selv om de prøver.

Linn Skåber har spurgt en masse norske teenagere om livet, bumser, fred og savn. Udfra deres svar har hun skrevet bogens små tekster om store temaer - alt set fra de unge menneskers perspektiv.

Denne bog er måske lidt uden for min comfort zone, i og med at det er en samling tekster, fortalt af norske teenagere om hvordan det er at være det - teenager. Alle forventningerne. Forandringerne. Presset fra familie og venner til at være noget, man måske ikke er. Jeg ved ikke om den kan kategoriseres som en fagbog, men det er i hvert fald ikke sådan en slags bog jeg har læst mange af. 

Hermed ikke sagt at jeg ikke nød at læse den. For det gjorde jeg bestemt. Hvor StineStregen siger det med et blink i øjet og med stor humor i "Det bliver et langt liv", er "Til ungdommen" nok et lidt mere filosofisk og ømt bidrag til et indblik i en tid som voksne har glemt alt om. Jovist jeg kan godt huske hvordan det var at være teenager, men så alligevel ikke. 

Jeg kan godt genkalde mig følelserne, men alligevel ikke helt føle dem. Det kan være svært at beskrive og både StineStregen og Linn Skåber gør det rigtig godt - på hver deres måde. Linn gør det med små historier, digte og nedslag i begivenheder som de norske teenagere har oplevet. Det er ærligt på en rigtig fin måde og flere af historierne giver ondt i sjælen. For teenagelivet er ikke kun en dans på roser. Det er også store følelser om at føle sig udenfor, alene eller forkert. 

En af grundene til at jeg ville læse bogen er illustrationerne. Jeg elsker Lisa Aisatos streg. "Snesøsteren" er blevet en af mine yndlingsbøger til jul og sidste år læste jeg "Livet - illustreret", som er en helt igennem fantastisk bog. Hun formår at give sine illustrationer et helt særligt feel. De føles utrolig levende og jeg kunne sagtens bruge lang tid på bare at nyde dem. De passer rigtig godt til historierne der fortælles i bogen. 

Alt i alt er den en bog der kan læses både af teenageren selv, men bestemt også af voksne. Måske endda sammen, så man kan snakke om den undervejs? Jeg er i hvert fald glad for at have læst den og mon ikke mine børn skal have lov til at læse den når de bliver større!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Koppelwrite
Original titel: Til ungdommen
På dansk ved: Pelle Koppel
Udgivet i: 2018 (på norsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 255
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her.
Læs mere om forfatterens andre bøger her.

Taran Matharu; Den udvalgte [Anmeldereksemplar]

Taran Matharu; Den udvalgte (Deltager, #1) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Forår]

Bagsidetekst:
Cade Carter er dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Mens han er ved at finde sig til rette på sin nye skole, befinder han sig pludselig i en anden verden. Men i denne verden er der ingen nem udvej. Den er fyldt med blodtørstige forhistoriske væsner og befolket med fortabte levn fra fortiden. Cade og klassekammeraterne bliver tvunget til at deltage i et livsfarligt spil kontrolleret af mystiske overmagter. Men hvem er disse brutale overmagter? Hvorfor er Cade blevet udvalgt? Cade må forberede sig på kamp … for det er ikke muligt at gemme sig. 

Jeg har ikke tidligere læst noget af denne forfatter, men jeg har hørt godt om hans tidligere serie, Påkalderen. Jeg kan derfor ikke vide hvordan denne er i sammenligning, men jeg kan sige at det er bestemt ikke den sidste bog jeg læser af ham!

“Den udvalgte” minder mig både om “Hunger Games”, “Endgame” og “Maze Runner” - skønt de er meget forskellige. Det de har til fælles er spil-elementet. At hovedpersonen må ofre meget på sin vej til sejr og så er man ikke engang sikker når man har vundet.

Cade er ikke den typiske hovedperson, men han har alligevel man styrker som især kommer ham til gavn da han lærer mere om hvordan spillet er skruet sammen. Han er klog og er ikke bange for at tage chancer - omend hans odds ikke altid er lige gode. Han er relaterbar og jeg kunne godt lide ham - samtidig er han loyal overfor sine venner - i hvert fald dem der er loyale overfor ham.

For mit vedkommende skulle historien lige løbes lidt i gang før jeg blev rigtig fanget af den. Jeg tror hellere jeg ville have læst de forskellige flashbacks samlet, i stedet for imellem kapitlerne hvor han er kommet til spillet. Samtidig skulle jeg lige vænne mig til fonten og opsætningen. Skriften fylder meget på siderne og der er få afsnit, så det kan godt føles lidt langt.

Når det så er sagt, er historien faktisk rigtig spændende og da først jeg var kommet godt ind i den, var den svær at lægge fra sig. Man sidder konstant med hjertet oppe i halsen af frygt for hvad Cade nu skal udsættes for. Samtidig er det nervepirrende at vi er ligeså uvidende som ham om hvad der egentlig foregår og vi kan kun gætte med undervejs.

Jeg glæder mig til at læse videre og jeg er spændt på at se hvordan en eventuel finale vil udspille sig!

Tak til Forlaget Forår for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Forlaget Forår
Original titel: The Choosen
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 295
5 ud af 6 stjerner

Jessica Townsend; Tomhedsfeber - Jagten på Morrigan Crow [Anmeldereksemplar]

Jessica Townsend; Tomhedsfeber - Jagten på Morrigan Crow (Nevermoor, #3) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Morrigan Crow og hendes venner i Enhed 919 har overstået det første, svære år på Nevermoors magiske skole. Nu skal Morrigan lære at kontrollere sine særlige evner som Wundersmed.
Samtidig rammes Nevermoor af en ukendt og skræmmende sygdom, der forvandler folk til vanvittige vilddyr. Og mens antallet af ofre stiger, spreder panikken sig. Folk mener, at sygdommen er skabt af den frygtelige Wundersmed, Ezra Squall. Men rygerne svirrer også om byens nye Wundersmed - Morrigan. Noget tyder nemlig på, at kun en kan finde kuren mod sygdommen. Men kan Morrigan virkelig redde byen?

Den her serie har virkelig taget mig med storm og selvom der er gået ret lang tid mellem bog to og tre, er man hurtig tilbage i universet og historien. Jeg er sikker på at hvis jeg ikke havde haft Harry Potter til at kickstarte min læselyst, så skulle Nevermoor nok gøre det for mig! Det er samtidig sådan en serie jeg ville ønske blev lavet til en film eller serie - hvis det altså blev gjort ordentligt.

Jeg elsker Morrigan, Jupiter, Fen, Frank og alle de andre. Der er et skønt sammenhold mellem alle personerne og selvom de kan være uenige, støtter de op om hinanden og har hinandens ryg. Dette kommer mere til udtryk i denne bog end i de to første. For Morrigan er stadig udstødt. Hun er stadig uønsket. Og jo mere hun lærer om at være Wundersmed, jo mere tvivler hun på at hun rent faktisk hører til i Nevermoor - indtil hun heldigvis bliver overbevist om at hun har venner der elsker hende.

Samtidig er det spændende at se hendes forståelse for Wunder vokse og med den forståelse, en nyvagt interesse i at lære mere - også selvom det i sidste ende kræver at hun takker ja til Ezras tilbud. Hendes bevæggrunde er meget ridderlige og det får mig bare til at holde endnu mere af hende. Derudover får vi også en bedre forståelse af hvem Ezra var før han blev Nevermoors fjende nr 1.

Som med så mange andre børneserier bliver historien mere og mere dyster jo mere den udfolder sig. Det gør dog ikke noget. Jeg synes bestemt at både serien og universet kan bære mørket. Det kræver dog sin læser - jeg synes ikke at den er så let af læse som fx “De ualmindelige”, men det gør bestemt ikke bogen dårligere. Som læser drages man af historien, stemningen og detaljegraden af beskrivelserne - jeg nød det i hvert fald i fulde drag!

Nu kan jeg så sætte mig og vente utålmodigt på næste bind og frygte at det bliver det sidste - jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Hollowpox - The Hunt for Morrigan Crow
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 520 sider
6 ud af 6 stjerner

Katharine McGee; Majestæt [Anmeldereksemplar]

Katharine McGee; Majestæt (American Royals, #2) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Smagen af magt kan være berusende. Ligesom den første forelskelse. Er USA klar til landets første dronning?

I 250 år har Washington-familien siddet på den amerikanske trone, lige siden folket gjorde general George Washington til deres konge. Men de er ikke som andre royale familier. De er amerikanere.

Mens Amerika er ved at vænne sig til at have en dronning som overhoved, kæmper Beatrice med tanken om, hvad hun mistede, da hun overtog tronen. Samantha har travlt med at leve op til sit ”party-prinsesse”-ry. Nina prøver forgæves at undgå slottet – og prins Jefferson. Og en farlig hemmelighed kan komme til at ødelægge Daphnes nøje udtænkte planer om at blive gift med prins Jefferson. En ny regeringstid er i gang …

Så er der drama igen! Jeg er altid klar til en historie der er fyldt med intriger, hemmeligheder og kærlighed. Jeg elskede ”Gossip Girl”-serien og hvis den var på steroider, ville det nok ligne handlingen i ”American Roylas” – personerne i ”Gossip Girl” kunne i hvert fald sagtens opføre sig som royale!

”Majestæt” fortsætter umiddelbart der hvor vi slutter i etteren. Beatrice og familien er tilbage i Washington og hun skal forsøge at vænne sig til rollen som dronning – hvilket bestemt ikke er helt nemt. Der er mange svære valg foran hende, men heldigvis er hun en pige med ben i næsen og jo mere fodfæste hun finder, jo mere kan jeg lide hende. Hun er stærkere end hun selv tror og vil ikke finde sig i noget. Samtidig er det fedt at hun får mere lyst til at følge sin egen vej, end den som alle andre majestæter har fulgt inden hende.

Samantha forsøger at glemme Teddy og heldigvis finder hun en passende distraktion – en hun selvfølgelig ender med at få følelser for. Men også hun vokser med hendes nye rolle som tronarving. Hun er mere end blot en partyprinsesse og det er fedt at vi får den side af hende at se. Samtidig kæmper Nina med både at være venner med Sam, mens hun forsøger at lægge afstand til kongefamilien.

Og Daphne. Suk, altså. Jeg har lyst til både at slå og ruske hende – forfærdelige pigebarn, men hun ligger heldigvis som hun har redt og jeg er faktisk ikke sikker på at hun selv kan lide at ligge i den seng. Jeg gad godt læse en bog mere og se hvordan det hele ser ud efter et år eller to - om der stadig er ligeså meget drama eller om der er lidt mere fredeligt!

”American Royals” er forudsigelig, klicheagtig og fuldstændig fantastisk. Den er utrolig underholdende og medrivende. Det hele spiller bare. Kapitlerne er forholdsvis korte og handlingen hurtig, men siderne vender nærmest sig selv og jeg er helt solgt. Det er sådan en bog jeg gerne ville se som serie eller film. Jeg er total fan!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: American Roylas 2: Majesty
På dansk ved: Ane Lauenblad
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 383
6 ud af 6 stjerner