Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre - "Kongen" og "Dronningen"

Bagsidetekst på "Kongen":
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind - og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.

Jeg har længe haft kig på denne tegneserie og da jeg skulle skrive om forfatteren i forbindelse med mit arbejde, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg lånte bøgerne af en kollega og jeg nød hver en side af de to flotte tegneserier – bind to, mere end bind et.

Det er den kendte historie om Christian d. 7, Caroline Mathilde og Struensee i nye, moderne, ærlige, skrøbelige og flotte klæder. Karolines streg er helt utrolig. Bind et, ”Kongen”, er ikke helt på niveau med bind to, ”Dronningen”. Der er noget med farvespillet, jeg synes er bedre i toeren. Måske Karoline lige skulle løbes lidt i gang eller måske er det for at illustrere fortællerens personlighed og følelser. Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes dog at ”Dronningen” er flottere end ”Kongen”.

Historierne i begge bind er dog interessante og medrivende. Selvom jeg kendte historien sådan perifert, er det anderledes at læse den som tegneserie og jeg må sige at det fungerer ganske glimrende. Det er tydeligt at se personernes følelser, ubehag, glæde, sorg og meget mere i Karolines streg.

Netop følelser fylder rigtig meget i begge bøger. Christian der kæmper med kronens vægt, sit eget sind og modstridende følelser for Caroline Mathilde. Dronningen kæmper med at føle sig værdig, set og forstået - ikke kun af kongen, men af alle dem hun omgiver sig med. Denne forståelse finder hun i Struensee og det er nok derfor hun indleder et forhold til ham.

Jeg er meget spændt på at se og læse tredje bind. Hvis jeg skal komme med et kvalificeret gæt, vil jeg gætte på at det er Struensee der pryder den forside. Hvordan stregen og farvevalget bliver, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en storslået afslutning på "I morgen bliver bedre".

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: "Kongen" (2015) og "Dronningen" (2020)
Antal sider: "Kongen" - 157 og "Dronningen" - 229
"Kongen" - 5 ud af 6 stjerner
"Dronningen" - 6 ud af 6 stjerner 

Sarah J. Maas; Throne of Glass

Sarah J. Maas; Throne of Glass (Throne of Glass, #1)

Bagsidetekst:
Meet Celaena Sardothien. Beautiful. Deadly. Destined for greatness.

In the dark, filthy salt mines of Endoiver, an eighteen-year-old girl is serving a life sentence. She is a trained assassin, the best of her kind, but she made a fatal mistake. She got caught.

Young Captain Westfall offers her a deal: her freedom in return for one huge sacrifice. Celaena must represent the prince in a to-the-death tournament - fighting the most gifted thieves and assassins in the land. Live or die, Celaena will be free. Win or lose, she is about to discover her true destiny. But will her assassin's heart be melted?

Jeg har længe haft kig på denne serie og jeg har hørt fra mange at jeg skulle få taget mig sammen til at læse den. Jeg elsker forfatterens serie om Feyre og Rhysand og alle de andre og "House of Earth and Blood", der virkelig slog benene væk under mig. Da en veninde spurgte om vi ikke skulle lave en buddyread af "Throne of Glass" på Instagram, slog jeg til! At hun også havde bøgerne til salg i flot indpakning hjalp på overtalelsen. Jeg har nok udsat at læse den, fordi det ikke var alle bøgerne der var oversat og jeg var spændt på om jeg kunne holde ud af læse dem på engelsk, men efter at have læst "House of Earth and Blood" og "To Sleep In a Sea of Stars" - ved jeg at jeg godt kan!

Jeg har hørt delte meninger om hovedpersonen, Celaena - at nogen fandt hende vældig irriterende, andre at de godt kunne lide hende. Jeg må indrømme at jeg tilslutter mig dem der godt kan lide hende. Jeg synes hun er ret bad ass. Hun siger sin mening, er ikke bange for noget (i hvert fald ikke særlig meget), hun nægter at give op og hun kæmper til det allersidste. Jeg tager hatten af for hende! Samtidig har hun de bedste kommentarer og comebacks og jeg ser frem til at grine (og helt sikkert græde) i de næste bind. 

Uden at spoile (for det har vi alle regnet ud), bliver hun Kongens lejemorder - hvilket medfører at hun nu skal tage imod ordre fra en mand hun hader. Jeg fornemmer dog at der ligge ret meget under overfladen til det had og jeg glæder mig til at finde ud af mere. Vi har kun kradset i facaden. Om jeg kan lide det der er under, er jeg dog meget i tvivl om. Hvis jeg kender forfatterens skrivestil rigtigt, skal tingene blive en hel del mere dystre, før det bliver godt igen.

At læse bogen på engelsk var faktisk ikke den hindring jeg havde troet det ville være. Jo, det tog da lidt længere tid end hvis den havde været på dansk, men jeg nød forfatterens skrivestil og der er virkelig mange gode scener og citater som jeg vil tage med mig. Persongalleriet lægger også op til drama - især hvis de vigtigste bipersoner går igen. Der er samme gode ping-pong og kemi, som i forfatterens andre bøger og det er netop en af grundene til at jeg elsker dem så meget.

Hvis man har læst "A Court of Thorns and Roses" og "House of Earth and Blood", synes jeg bestemt ikke man skal snyde sig for denne - jeg er spændt på at læse videre, da bøgerne skulle blive bedre og bedre! Jeg er i hvert fald hooked!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2012
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Bagsidetekst:
Space holds countless secrets. She just found the deadliest one.

During a routine survey mission on an uncolonized planet, Kira finds an alien relic. At first she's delighted, but elation turns to terror when the ancient dust around her begins to move. 

As war erupts amon the stars, Kira is launched into a galaxy-spanning odyssey of discovery and transformation. First contact isn't at all what she imagined, and events push her to the very limits of what it means to be human.

While Kira faces her own horrors, Earth and its colonies stand upon the brink of annihilation. Now, Kira might be humanity's greatest and final hope ...

Jeg ville nok aldrig været gå i gang med denne mursten af en sci-fi roman, hvis ikke det var fordi havde vundet prisen for bedste sci-fi på Goodreads sidste år, og at jeg derfor skulle læse den sammen med Goodreads-gutterne. Jeg kan egentlig godt lide at læse sci-fi, men 800+ sider? Og så endda på engelsk. Men jeg er en stædig læser og jeg kom igennem - selvom det holdt hårdt.

Det er egentlig ikke fordi det er en dårlig historie. Tværtimod, er den faktisk ret interessant, men der er bare virkelig mange lange scener med meget lidt handling og det trækker altså virkelig læseoplevelsen i langdrag. Efter de første sider havde jeg fornemmelsen af at den ville være meget Extant-agtig (en sci-fi tv-serie), men hvor tog jeg dog fejl. Det er derimod en historie om overlevelse, om magtmisbrug og vold. Men samtidig også en historie om tilgivelse og håb. Hvis altså man er villig til at ofre alt for at få det.

Hovedpersonen Kira bliver gang på gang sat i situationer hvor hendes dømmekraft testes. Hun står overfor livsomvæltende beslutninger og jeg ved faktisk ikke helt om hun træffer de rigtige valg. Der er ret mange andre karakterer at holde styr på - nogle mere underholdende end andre, Gregorovich, er helt klart en favorit, men jeg kunne nu også godt lide Falconi og resten af besætningen på Wallfish. Det er dog Kira der er fortælleren og det bliver en kende ensformigt efter så mange sider - især fordi hun danser meget om den varme grød og alting tager lang tid.

Som sagt, følte jeg at det var en meget lang historie. Jeg mistede fokus flere gange undervejs og der er helt sikkert detaljer jeg har misset fordi jeg lige var uopmærksom. Det er faktisk sådan en slags historie jeg tror ville gøre sig meget bedre som fx tv-serie eller film.

Jeg tænker dog at hvis man er sci-fi-fan og ikke har noget imod en ret langstrakt historie, med et komplekst persongalleri og handling, så kunne dette godt være et bud på en bog man skulle kaste sig over. Til os andre dødelige, vil jeg nok sige at vi godt kan springe over i denne omgang. 

Fakta:
Forlag: Tom Doherty Associates
Udgivet i: 2020
Antal sider: 878
4 ud af 6 stjerner

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen.

Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.

Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. "Vi gør alt sammen" er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen ...

Med "Darling Daniel" er vi tilbage i Nordsjælland, som vi forlod i "Smukke dreng". Historierne hænger ikke sammen, udover at de foregår i samme miljø. Daniel er nok lidt en mors-dreng, men god nok. Han sætter familien og venskabet med Mads højt - disse ting bliver dog presset da han møder Ama og Mynte og de andre fra Lapin Vert - en studenterforening, som vi kender dem fra USA, med skumle optagelsesprøvelser og et skræmmende sammenhold. Daniel udvikler sig fra at være en ordentlig god dreng, til at ignorere alle advarselslamper. Indtil det kommer for tæt på.

Som med "Smukke dreng" efterlades man som læser med en klump i halsen og ondt i maven over at man kan behandle ens medmennesker som Ama og Mynte gør. Bare fordi man er født med et platinkort i munden og en guldske i røven, må man gerne opføre sig ordentligt. På den anden side, hvis man har været overladt til sig selv stort set hele ens opvækst, ikke kender til ordet "nej" eller ved hvad grænser er, så må det forskubbe på ens morale kodeks. Det er i hvert fald tydeligt at Ama og Mynte (mest Ama), trænger til at blive opdraget, lære konsekvenser og at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Jeg ved ikke hvor meget af det der sker i bogen rent faktisk kunne ske i virkeligheden. Hen af vejen er det meste af det plausibelt, men der er et par gange hvor jeg alligevel synes det bliver lidt for overdrevet - vil ikke nævne dem her, men læg selv mærke til det. Jeg kan igen ikke lade være med at tænke på filmen "Rich Kids" - unge, med penge og midler og virkelig langt væk fra virkeligheden.

Et af temaerne i bogen er voldtægt, men her, er det Daniel der bliver voldtaget. Og kan en fyr blive voldtaget? Det er meget tabu og det kan jeg godt forstå. Daniel ønsker ikke at snakke om det, men indser at det kan æde ham op, hvis ikke han åbner op for det. Og det er ikke hans skyld! Det kan aldrig være offerets skyld. Mand eller kvinde, er lige meget. Offeret er uden skyld. Netop denne oplevelse er med til at åbne Daniels øjne for hvad det er han er kommet ud i og er startskuddet til at han vil løsrive sig fra Lapin Vert - hvilket jo selvfølelig ikke er noget man bare lige gør. Ikke uden konsekvenser i hvert fald.

Hvis man er til de barske og rå realistiske ungdomsbøger, bør man ikke snyde sig selv for hverken "Smukke dreng" eller denne. Samtidig er det utrolig forfriskende at have en mandlig hovedperson - ungdomsbøger er ofte med kvindelige hovedpersoner, men fyrene har også ret til at få en stemme med.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

Eli Åhman Owetz; Brevet i bogbussen [Anmeldereksemplar]

Eli Åhman Owetz; Brevet i bogbussen [Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic]

Bagsidetekst:

Set udefra har Malin alt, hvad man kan ønske sig, men hun er ikke lykkelig. Hendes ægteskab er præget af rutine, hun savner nærhed og en at tale rigtigt med. For hende er det ugens højdepunkt, når bogbussen kommer til byen, og hun kan sætte sig hjemme med en roman og flygte et par timer fra virkeligheden.

Erik er netop flyttet fra Stockholm til det idylliske Roslagen efter at have stået ved en korsvej. I en bog, han låner i bogbussen, finder han helt tilfældigt nogle sider, der er revet ud af en notesbog. De håndskrevne ord om sorg og længsel gør ham nysgerrig. Hvem er den kvinde, som har skrevet dem?

En anonym brevveksling med bogbussen som omdrejningspunkt går i gang. Langsomt vokser der stadigt stærkere følelser frem mellem to mennesker, som åbner sig for hinanden. Men kan man virkelig forelske sig i en, som man bare har skrevet med? Og hvordan ved man, om det er i orden at sætte alt på spil for sine følelser?

Jeg havde egentlig skrevet en helt anden anmeldelse end den her, men jo mere jeg gik og summede over bogen, jo mere irriterede den mig faktisk. Og jeg lagde ellers ud med at være ret glad for bogen.

Lad mig starte med det jeg synes der fungerede rigtig godt og som er grunden til at jeg endte med at give den tre stjerner. Jeg kunne rigtig godt lide naturbeskrivelserne, detaljerne og stemningerne der er beskrevet i bogen. Det er næsten som at gå rundt i skoven eller byen selv. Jeg kunne sagtens se Malins gård, den lille butik og Eriks sommerhus for mit indre blik.

Samtidig synes jeg detaljerne om den slags lys Malin godt kan lide og alt det hun elsker ved hendes lille by, er rigtig fine. Det gav mig lyst til selv at gå en tur ved midnat en stjerneklar nat, bare for at opleve den helt særlige stemning som er beskrevet i bogen – nu bliver det nok ikke helt det samme, når jeg ikke har et eventyrligt vinterlandskab at bevæge mig ud i, men stadigvæk.

Det jeg egentlig troede var en rigtig fin og hjertevarm historie, endte desværre med at være en glorificering og ok-stempling af utroskab. Malin er stadig gift da hun indleder et forhold til Erik, og selvom der er gået to år siden hende og Anders sidst havde sex, har hun ikke forsøgt at gøre noget ved det. Det kan godt være hun er blevet lullet i søvn af hverdag, bagning, markeder og hvad hun ellers gør. Men hvis hun virkelig er så utilfreds, hvorfor så ikke gøre noget ved det? Hvorfor ikke forsøge at ændre det? Eller som det mindste, gå fra Anders inden hun indleder sig med en anden?

Jeg ved godt at Erik skriver at man gerne må gå og det er jeg helt enig i. Man skal ikke blive i et ægteskab, hvis man er ulykkelig. Men man skal altså ikke bare kaste håndklædet i ringen uden at forsøge at fikse det først. Hvis nu Malin havde taget fat i Anders efter et halvt år og sagt; hør her, kammerat, vi bliver nødt til at gøre noget, ellers ender det med at jeg går fra dig. Så havde situationen nok være en anden. Men det gør hun ikke.

Selvom jeg tænkte på filmen ”You’ve got mail” mens jeg læste og jeg kan sagtens se parallellerne – så er der en kæmpe forskel: hovedpersonerne i filmen, var begge to single, da de begyndte at udvikle følelser og mødes i virkeligheden.

Så jo, bogen har bestemt nogle stærke sider og jeg ville virkelig gerne have givet den mere end tre stjerner og det havde den også fået hvis Malin først havde forsøgt alt for at redde ægteskabet med Anders inden hun forelskede sig i en anden. Det er ikke ok! Og selvom vi hører om Malins kvaler overfor både Anders og resten af familien, så er det ikke nok til at få hende til at søge hjælp eller lade sig skille.

Hvis man kan se bort fra det – hvilket jeg tror, er svært, da det ligesom fylder ret meget i bogen – så er det en meget stemningsfyldt historie, med flere gode scener.

Tak til HarperCollins for anmeldereksemplar.

Fakta:

Forlag: HarperCollins

Original titel: Brevvännerna

Udgivet i: 2019 (på svensk) og 2021 (på dansk)

Antal sider: 366

3 ud af 6 stjerner   

Julia Quinn; En uventet forelskelse [Anmeldereksemplar]

Julia Quinn; En uventet forelskelse (Familien Bridgerton, #2) [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
London, 1814. Den unge greve Anthony Bridgerton er en af de mest eftertragtede ungkarle i byen, men han er også berygtet for sin løsslupne livsstil og sin hang til fester og smukke kvinder. Derfor kommer det bag på alle, da han noget uventet beslutter sig for at gifte sig.

Hans udkårnes storesøster, Kate, har imidlertid i sinde at gøre alt, hun kan, for at forhindre forlovelsen – og snart må Anthony sande, at det er Kate og ikke hans udkårne, der fylder hans drømme om natten.

Åh, jeg er altså en sucker for den her slags litteratur. Jeg ved godt det er forudsigeligt, en smule stereotypt og ikke særlig originalt, men der er nu alligevel noget vildt charmerende og hyggeligt over at læse historier så fyldt med drama og romantik som fx ”Bridgerton”-serien er. Nu har jeg kun læst de to første bøger, men jeg skal helt sikkert læse videre!

Når det så er sagt, så synes jeg at Daphne og Simons bog var bedre end Anthony og Kates. Jeg synes samspillet mellem Daphne og Simon er bedre og dramaet er bedre fundet på. Hermed ikke sagt at jeg ikke var underholdt med Anthony og Kate – det var jeg bestemt!

Skabelonen til historien i ”Den ugifte hertug” og denne er meget ens. Begge par lægger ud med ikke at kunne fordrage hinanden, men langsomt forandres dette til venskab og kærlighed. Anthony gemmer også på en hemmelighed, ligesom Simon gjorde, men også Kate har noget at skjule – om end hun ikke selv ved det. Netop de to scener hvor hun har allermest brug for Anthony er dem jeg bedst kan lide. Jeg kan godt lide at se hans parader falde og hvor meget han egentlig bekymrer sig for hendes velbefindende.

Historien foregår et år efter handlingen i ”Den ugifte hertug” og mange af de samme personer går igen. Jeg glæder mig efterhånden til at læse Colin Bridgertons historie – det bliver næppe kedeligt! Bogen er hurtig læst – det tog mig knap fire timer og siderne vender nærmest sig selv. Den er i hvert fald meget svært at slippe når først man er gået i gang. Jeg savnede lidt flere baller og fester, dem er der ikke så meget fokus på i denne som i historien om Daphne og Simon.

Hvis man er til 1800-tals romantik, drama, intriger, smukke mænd og henrivende kvinder, skal man ikke snyde sig selv for ”Bridgerton”-serien. Jeg glæder mig til at læse videre og ikke mindst til når næste sæson kommer på Netflix!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Viscount Who Loved Me
På dansk ved:
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 365
5 ud af 6 stjerner

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage (Flammen & Bølgen, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst:
200 år efter Flodbølgen har lagt den kendte verden i ruiner, forsøger den unge ildgøgler Ignis at overleve i Øhavets sumpede ghettoer.

Samtidig lever Innovant-aspiranten Kahlil et sikkert liv bag Øhavets diger fyldt med undervisning, piger og skydespil.

Mens Ignis flygter fra ghettovagter og blæser ild for at skaffe penge til mad, joker Khalil med sine venner over det mentale net og forsøger at sikre sig en sejr i den store Innovationskonkurrence.

Ignis og Khalil kunne ikke være mere forskellige. Alligevel er de bundet sammen af mærkelige syner, der fylder Ignis' flammer og hjemsøger Khalils mareridt.

"Den røde drage" første bind i Sidsel Sander Mittets nye serie. Hendes tidligere fantasyserie har været fantastiske læseoplevelser, så jeg var spændt på denne kunne holde niveauet. Da det ikke er fantasy, men en dystopisk fortælling, er det lidt en anden boldgade. Heldigvis lykkes det Sidsel at skrive en utrolig medrivende historie.

Som hun er kendt for i hendes tidligere bøger, skifter vi mellem at høre fra Ignis og Kahlil og det fungerer virkelig godt. Især fordi de, i en stor del af historien, er adskilt og derfor er det ikke den samme historie vi får fra to perspektiver. Ignis lever i fattigdom og må kæmpe for overlevelse, mens Kahlil lever i sus og dus i en bygning hvor han ikke kender til at mangle noget. Alligevel er Kahlil ikke lykkelig - der er minder der trænger sig på og gør det svært for ham at fastholde fokus på at nyde tilværelsen.

Langsomt drages Ignis og Kahlil mod hinanden. De drages mod hinanden i en fælles søgen efter svar på Kahlils minder og Ignis uforløste spørgsmål om fortiden. De må kæmpe for overlevelse og langsomt går det op for dem begge, at intet er hvad det giver sig ud for at være. Kahlil må revurdere hvem han kan stole på og Ignis på lære at stole på andre, selvom det kan være svært.

Flowet i historien er godt og siderne vender nærmest sig selv. Selvom handlingen spænder over et godt stykke tid, føles den ikke langtrukken og kedelig. Tværtimod. Der er hele tiden nyt information der skal bearbejdes og kædes sammen. Der er kælet for detaljer som kort, opslag på det mentale net samt den måde Kahlil tanketaler med sine venner. Det fungerer godt og underbygger den forskel der er på Ignis og Kahlil.

Alt i alt er det en rigtig spændende intro til en serie, jeg fornemmer kan gå hen og blive den danske udgave af "Legend". Fundamentet er der i hvert fald til en virkelig gennemført læseoplevelse. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
5 ud af 6 stjerner

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges af hrge et afsidesliggende område af Afrika.

Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anne Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.

Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.

Jeg er ret ambivalent over denne bog, og når jeg har det sådan, er det virkelig svært for mig at få skrevet en anmeldelse. For på den ene side synes jeg historien var spændende og original. Jeg kunne godt lide spændingen i fortællingen, hemmelighederne der skulle afdækkes og at historien flere gange blev vendt på hovedet, når jeg lige havde troet jeg havde regnet den ud.

På den anden side er det en virkelig lang historie og jeg synes egentlig ikke at den bliver afsluttet særlig godt. Så da jeg havde læst de 665 sider, som bogen fylder, sad jeg med en lidt flad fornemmelse af; ”var det det?”

Samtidig er der virkelig mange personer at holde styr på og vi skifter mellem dem i et hæsblæsende tempo af, ofte, meget korte kapitler. Jeg er fan af at høre fra forskellige karakterer i de bøger jeg læser, men i denne giver det historien et forjaget udtryk og jeg følte slet ikke at vi kom nok i dybden med dem – hvilket er utroligt, når historien netop er så lang som den er. Jeg ville hellere have haft lidt længere og mere dybdegående kapitler, end de korte og til tider lidt overfladiske kapitler vi får.

Når jeg ikke kan relatere til karakterne er det svært for mig at føle mig investeret i historien, og jeg må indrømme at, selvom ”Kongamato” havde sine øjeblikke, var det ikke lige min kop the. Måske havde det fungeret bedre hvis bogen havde været delt i to, måske tre bøger, så man kunne have fået en bedre forståelse for personerne og en mere ordentlig afslutning. Nu ved jeg ikke om der er en toer på tegnebrættet, men jeg føler i hvert fald at der manglede noget til sidst.

Jeg kan se potentialet i forfatterens skrivestil, grad af detaljer og personkarakteristik og jeg er frisk på at give hende en chance mere. ”Kongamato” var desværre bare ikke lige mig.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 664
3 ud af 6 stjerner

Christian Engkilde; Sandstorm [Anmeldereksemplar]

Christian Engkilde; Sandstorm (Pandora, #2) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]

Bagsidetekst:
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der sig et dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til?

For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sine elskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.

”Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt lanbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”

Første bind i serien om Pandora var en hæsblæsende redningsaktion og ”Sandstorm” er ligeså. Denne gang er det Alexander som Pandora skal forsøge at redde. Jeg må indrømme at jeg havde det lidt stramt med Pandora i den første bog, men det er blevet bedre i denne. Hun er stadig rapkæftet og snakker ofte før hun tænker sig om, men vi ved også at hun har et hjerte af guld og vil gøre alt hvad hun kan for at beskytte dem hun holder af.

Ikke alene skal Pandora kæmpe mod tørst, sult, hævngerrige mennesker, udspekulerede skurke og folk fra hendes forældres fortid, men hun kæmper også med sig selv om hvad hun føler for Alexander og for Maarten. Jeg er spændt på at se hvem af dem hun ender med at vælge. Netop denne usikkerhed i forhold til sine følelser er noget af det jeg godt kan lide ved hende. Hun er ikke så bad ass som hun giver sig ud for at være.

Jeg ved dog ikke helt hvad jeg synes om Alexander. Nogle gange virker han som en god fyr og andre gange er bare clingy og virkelig irriterende. Jeg er med på at de har kendt hinanden altid, men derfor er jeg ikke helt overbevist om at jeg kan lide ham. Jeg er nok mere på Team Maarten, hvis det skulle være.

Selvom der er kærlighed med, er det på ingen måde det der fylder mest i historien. Hvilket faktisk er ret forfriskende. Det er Pandoras historie, udvikling og prøvelser der er i fokus. Det er samfundet, der på ingen måde fungerer, hvor alle har deres egne agender og ikke er bange for at bruge Pandora, Alexander og de andre børn, til at gøre det beskidte arbejde.

Jeg er spændt på hvor meget Pandora skal igennem i næste bind og hvilke prøvelser hun skal stå overfor. Jeg er sikker på at det ikke kommer til at gå stille for sig og forhåbentlig får vi igen et gensyn med Maarten!

Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 492
5 ud af 6 stjerner