torsdag den 8. juli 2021

Rasmus Wichmann; Enkemagerne [Anmeldereksemplar]

Rasmus Wichmann; Enkemagerne [Anmeldereksemplar af lydbogen]

Bagsidetekst:
Insyah skar dybt i Fyrstens kød, så det sprøjtede ud med fede, sorte maddiker. Shems hoved blev fyldt med en skrattende latter.
”I unge fjolser, I kan ikke dræbe nogen, der så jeres forfædre slæbe sig op af havet.”

Seren af Søfolket. Lejesoldat, sørøver og krigsherre, men først og fremmest et dumt svin.
Sandsigersken. Kvinden med det halve ansigt.
Shem, væddergudens slave. En almindelig mand, hvis liv bliver forvandlet til én lang kamp.
Insuah af Det Skjulte Land. Opfostret for at hævne sin familie.

Fire liv, fire skæbner, som alle bliver bundet sammen af deltagelsen i en ældgammel strid, der truer med at kaste oldtidens verden ud i åben krig. En krig, hvor det farligste våben er kendt som Enkemagerne.


Så kom jeg endelig igennem denne bog. Dette er en af dem der virkelig har givet mig dårlig samvittighed – undskyld til forfatteren!

Da jeg blev spurgt om jeg ville læse og anmelde bogen, synes jeg den lød interessant og som noget jeg ville blive fanget rigtig meget af. Selve ideen om de her forskellige skæbner der bliver flettet sammen i et fantasyunivers, kunne jeg rigtig godt lide og jeg har læst flere af den slags historier før. Jeg manglede dog detaljer og mere føling med dette univers. Selvom der er et kort forrest i bogen, havde jeg svært ved at danne mig et indre overblik over hvordan byer og steder lå i forhold til hinanden.

Udover universet, er personerne også lidt tyndt beskrevet. Dog kan det siges at de er ret karikerede – piraten er voldelig, uhøjtidelig, egoistisk. Den udvalgte gemmer på en forfærdelig hemmelig og skal ofre rigtig meget for at kunne redde dagen. Det onde, der ikke skyr nogen midler for at få og bibeholde magt. Det føles ikke som om nogen af dem, tager sig selv sådan rigtig seriøst. De fleste har et glimt i øjet og er ikke bange for at komme med stikpiller og comebacks.

Jeg har læst mig til at det er en ”sword & sorcery” roman, som er karakteriseret ved en sværdsvingende helt, der kommer ud i spændende og voldelige eventyr. Sådan lidt ”Conan Barbaren”. Nu hvor jeg ved at det er en genre, kan jeg virkelig godt se det. Undervejs i min læsning tænkte jeg meget på ”En Konges Vej” af Brandon Sanderson. Da der også her, er er mange fortællerspor og stemmer at følge. Det kan godt gøre læseoplevelsen rodet og langtrukken, da der er mange spor der skal knyttes sammen undervejs.

Måske er det for meget ”voksen”-fantasy for mig – jeg ved det ikke. Jeg kan godt se kvaliteterne i bogen, men jeg blev bare aldrig rigtig fanget af historien. Jeg følte ikke at jeg kom tæt nok på personerne eller at jeg blev godt bekendt med universet. Hvis du til gengæld er til en broget folk helte (antihelte) og skurke i en action præget historie, så kan ”Enkemagerne” måske være noget for dig.

Tak til forfatteren for lydbogseksemplar af bogen (måtte dog ty til den fysiske bog, som er lånt på biblioteket).

Fakta:
Forlag: H. Harsksen Productions
Udgivet i: 2018
Antal sider: 297
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 7. juli 2021

Sofie Riis Endahl; Pixie lever stadig [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Pixie lever stadig [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
Først var der bare stræber-Emma.

Men inden i hende fandt Dronningen Pixie og gjorde hende til en af disciplene.

Pixie med det lyserøde hår, der danser på tagene om natten.

Gennem stormen af studenterfester kæmper Pixie for at kvæle fornuftige Emma, mens drama truer med at rive disciplene fra hinanden. Men pludselig slutter festerne, og stilheden skræmmer, mens Pixie på Instagram kan følge med i, hvordan disciplene ses uden hende.

For hvem er Pixie uden disciplene? Hvem er Emma uden Pixie?

Lever Pixie stadig?


Det her var på en og samme tid virkelig nostalgisk læsning og meget rammende nutidig læsning. Jeg kan godt huske mine studenterdage og jeg tænker tilbage på dem med et smil på læben. For det var en anden tid dengang. En tid før SoMe, Facebook og Instagram. En tid hvor vi var sammen på en anden måde. Men hvor de følelser som Pixie kæmper med, stadig var der. For jeg havde dem. Og jeg har dem faktisk stadigvæk fra tid til anden.

Følelsen af ikke at være nok. Ikke at være inviteret til de rigtige fester - eller i det hele taget bare at være inviteret. At glide fra venner, man egentlig troede man var tætte med, men åbenbart ikke tætte nok.

Jeg synes "Pixie lever stadig" er en utrolig rammende, præcis, skrøbelig og vigtig historie og jeg er endnu engang imponeret af at forfatteren ikke er ældre. Jeg har læst næsten alle Sofies bøger og hun rammer virkeligheden så spot on, men ikke blot den virkelighed hun selv lever i. Hun rammer også os der ikke er 18 og lige er blevet studenter. Og selvom der er længe til, så glæder jeg mig faktisk til at jeg kan dele bøgerne med Iris.

De følelser og tanker som Pixie kæmper med - er hun ikke ene om. Jeg vil godt vædde med at der sidder virkelig mange unge rundt om i landet og har det på samme måde. Det er ikke nødvendigvis noget man snakker højt om, for på en eller anden måde er det lidt tabu at snakke om usikkerheden ved at føle sig udelukket og alene.

Derfor er jeg glad for at Sofie skriver de her bøger. Det viser at man ikke er alene med de følelser og at det er altså er ok at sige at man har det af h til, i stedet for altid at svare at man har det fint.

Jeg synes faktisk at Pixie er mega sej. Jeg synes bestemt også at Emma er mega sej. Og jeg håber virkelig at de finder ud af det. Finder en måde at blive den bedste version af de to på.

Hvis du endnu ikke har læst nogle af Sofies bøger, synes jeg du skal komme i gang. De er nærværende, troværdige, sårbare, stærke, humoristiske, tankevækkende og meget mere. De er bestemt værd at læse.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2021
Antal sider: 231
6 ud af 6 stjerner

mandag den 5. juli 2021

Eoin Colfer; Highfire [Anmeldereksemplar]

Eoin Colfer; Highfire [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Squib Moreau er måske nok en streetsmart, cajun-blodet bølle, men han har (som regel) gode intentioner: Han vil virkelig gerne være en sød og opmuntrende søn for sin hårdtarbejdende mor Elodie. Men nogle gange kommer livet i vejen – som for eksempel når Falske Far pludselig fordufter – efterladende en kæmpegæld, eller når den korrupte landbetjent Regence Hooke får den idé, at kønne Elodie Moreau lige er hans type.

Så da Squib får job hos den lokale spritsmugler, ser det ud til, at en sommer på floden er hans eneste mulighed for at betale af på familiens gæld og måske skaffe et sted til ham og hans mor inde i byen, langt væk fra Regence Hookes klamme tilnærmelser og Falske Fars dårlige ry.

Desværre for Squib har landbetjenten selv kig på den del af floden til sine lyssky forehavender – og hverken han eller Squib har taget højde for dragen, der gemmer sig dybt inde i Louisianas sumpe …

Da Vern, også kaldet Lord Highfire, og Squibs verdener kolliderer, bliver deres gensidige kamp for overlevelse begyndelsen på et højst umage venskab – og livet i sumpene bliver aldrig det samme igen.


Jeg var slet ikke klar til at blive så engageret i den her historie som jeg blev. Jeg ved faktisk heller ikke rigtig hvad jeg havde forventet, men ikke det her i hvert fald.

Jeg har kun læst første bind i forfatterens serie om Artemis Fowl, så jeg havde måske troet at det var noget i den dur. Det er det på ingen måde og det er i hvert fald ikke en børneroman. Og hvem siger at man skal skrive et kæmpe fantasyværk på syv bind før det er godt? ”Highfire” er eksemplet på at man sagtens kan skrive en medrivende, utrolig spændende og uhyre underholdende urban fantasy fortælling i et bind.

Det er en slags ”Pete’s Dragon” og ”True Detective”-kombi. Hele sumpområdet og stemningen omkring Squib, Vern og Hooke (landbetjenten), er virkelig godt beskrevet og jeg var lige dele fornøjet over Squib og Verns skønne venskab, som jeg var forfærdet over den måde hvor kompromisløs og nådesløs Hooke er.

Hooke er frygtelig. Som i, at der intet godt er at finde i den mand. Han skyr ingen midler for at få hvad han vil have og han tænker kun på sig selv. På hans mål. På hvad han vil have ud af enhver situation han kommer i. Squib derimod er, måske ikke godheden selv, så i hvert fald en, der forsøger at gøre det så godt som muligt, om end han er en smule naiv og kommer i nogle tragikomiske situationer. Vern er den vodkadrikkende og Flashdance-elskende drage, der egentlig bare gerne vil være alene og passe sig selv.

At det hele egentlig er en ret dyster og mørk fortælling, brydes af den fantastiske humor der er i historien. Verns humor er tør, sort og herlig. Squib er den lidt nervøse teenager, der også kommer med nogle geniale inputs. Og jeg må indrømme, at selvom Hooke er forfærdelig, har han også nogle ret geniale kommentarer og comebacks. Jeg var i hvert fald underholdt hele vejen igennem bogen.

Nu kan jeg så glæde mig over at den bliver til en tv-serie på Amazon, med Nicolas Cage som Vern – det tror jeg kan blive rigtig godt!

Hvis du trænger til en medrivende, anderledes og interessant læseoplevelse, så kan du roligt tage på en tur i sumpen med Vern, Squib og Hooke.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta: (modtaget uopfordret)
Forlag: Gyldendal
Original titel: Highfire
På dansk ved: Betty Frank Simonsen
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
6 ud af 6 stjerner