Julie Midtgaard; Skyggespil [Anmeldereksemplar]

Julie Midtgaard; Skyggespil (Dronningens Udvalgte, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alt det du gør fra nu, er en del af skyggespillet. Dem du ser omkring dig, er dine værste fjender.

Syttenårige Akela har accepteret dronning Soras tilbud om en plads ved hoffet. Her skal hun gennemføre skyggespillet; en række magiske dueller der afgør de Udvalgtes fremtid. Kun ved at udmærke sig og opnå en plads som dronningens rådgiver kan Akela beskytte sin søster og forhindre at krigen rammer deres by. Desværre er der seks Udvalgte og blot én plads i hofrådet. Mens oprørerne angriber, og bedrageriske skygger dukker op udenfor skyggespillet, optrevler Akela den royale slægts hemmeligheder. Men hvem tør hun stole på når alle bekriger hinanden i dronningens spil?

”Skyggespil” er en fortælling fra Luscuro som kan læses uafhængigt af tidligere bøger i universet. Den begynder hvor ”Sprækken til Luscuro #1: Elementprøven” slutter og kan med fordel læses forud for ”Sprækken til Luscuro #3: Elementkrigen”.

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor fan af dansk fantasy og især en serie som ”Sprækken til Luscuro” kan noget helt særligt. Måske er det fordi den også foregår i Aalborg, fordi forfatteren er fra Aalborg eller fordi den bare er virkelig god – det er ikke til at sige!

”Skyggespil” foregår parallelt med de tre andre bøger i Julies serie om Gry og det magiske land, Luscuro. Jeg har læst de tre første bøger, men man kan sagtens læse ”Skyggespil” efter at have læst ”Elementprøven”. Jeg kunne dog godt lide at sidde og mærke at brikkerne til puslespillet falde på plads – vi får en del nye ting at vide, samtidig med at vi får genopfrisket nogle informationer også.

I ”Skyggespil” følger vi Akela efter hun er blevet udvalgt af Dronning Sora og kommet med til Sixten. Akela kæmper med at få informationerne om Sora til at gå op – langsomt går det op for Akela at Sora gemmer på frygtelige hemmeligheder og sammen med Akela afdækker vi mere og mere om dronningen.

Noget af det der er Julies styrke som forfatter, er for det første at hun har skabt et univers der er virkelig spiller. Tankerne om magien, samfundet, kongeslægt og meget mere – ja, selv de dyr der bor der, er detaljeret beskrevet og gemmeført. Derudover formår hun at skabe nogle troværdige personer, der udviser følelser og tanker, som os almindelige mennesker, sagtens kan sætte sig ind i. Tanker omkring hvem man kan stole på, hvor langt man vil gå for at beskytte dem man elsker, samtidig med at man kæmper med at føle sig utilstrækkelig. Akela føles – på samme måde som hendes fostersøster, Gry, i de andre Luscuro-bøger, som en virkelig person.

Jeg synes at Julie er vokset med sin forfatteropgave. Sprogligt fungerer historierne bedre, de flyder bedre og har et godt flow. Jeg synes det er fedt at Julie har kastet sig ud i en ”spin off” til hendes ”hovedserie” – det er ikke noget vi ser så meget herhjemme og jeg glæder mig til at læse mere om Akela, men bestemt også Gry – i det hele taget bare mere Luscuro!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 344
6 ud af 6 stjerner

Eva Munk; Dicte var her [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Dicte var her [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes, end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.

Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders. Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden ...

Selvom forfatteren ikke selv er teenager mere, formår hun at sætte sig ind i de følelser og tanker som teenagere der begynder i gymnasiet, kæmper med. Hun skriver nærværende og troværdige ya-bøger og ”Dicte var her” er sådan en slags historie. Om venskab der smuldrer og nye der opstår. Om at finde sin plads i skolen og i samfundet.

For Dicte kæmper. Ikke kun med at skulle være startet i gymnasiet, men også med presset fra forældrene – der for øvrigt nok skulle overveje en parterapeut – med at føle sig udenfor og alene. Dicte savner (ex-)bedsteveninden, Line og det de havde sammen. Men Line har forandret sig og efterladt Dicte alene. Altså indtil hun finder ”Crash” – et fristed for unge der heller ikke føler at de hører til nogen steder. ”Crash” bliver Dictes tilflugtssted, men … er det nu også et sted hvor hun burde høre til?

Jeg synes bogen fungerer et rigtig godt stykke hen ad vejen. Den er troværdig og jeg kan sagtens sætte mig ind i Dictes følelser, men for mig kammer det lidt over til sidst. Jeg forstår godt at Dicte har svært ved at bede om hjælp, men hun opsøger slet ikke nogen – hun graver sig endnu længere ind i sin egen verden og lukke alle ude. Jeg ved det kan være svært at bede om hjælp, men jeg er sikker på at hvis hun havde turde sige sandheden til Line, så havde Line også været der. Hvis hun havde sagt noget til hendes forældre, havde de været der for hende.

Til slut må jeg også indrømme at jeg var lidt træt af at høre om Lana Del Rays musik – jeg forstår godt at det er Dictes escape-musik, at den omfavner hende og alle de følelser hun har – men det bliver lidt for meget.

Men, ”Dicte var her” er en stærk, ærlig og vigtig ungdomsroman om at genfinde sin plads i livet, når den man troede man havde, bliver taget fra en. Den handler om tilgivelse og venskab. Om at alle oplever tidspunkter hvor livet gør ondt, men at vi – i fællesskab med vores nære – kommer ud igen på den anden side. 

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2021
Antal sider: 264
4 ud af 6 stjerner

Undskyld mig!

Undskyld mig, men vi er fandme (undskyld, sproget) IKKE amatører! 

De seneste par dage har artikler i bl.a. Kristeligt Dagblad skabt furore blandt bogblogger. Vi er blevet kaldt amatører, uprofessionelle, ukritiske, dilettanter og meget mere. Vi er blevet haglet ned fordi vi giver litteraturen en stemme, som den ikke får i de trykte medier. En stemme som de ”professionelle” kritikere ikke mener vi burde have, fordi vi netop ikke have nogen faglig baggrund til at kunne udtale os om bøger, litteratur og skrive anmeldelser. 

Hvad er det for noget fis? Har de overhovedet undersøgt hvor mange af os, bogbloggerne, der rent faktisk har en litterær baggrund? Der er mange af os der er bibliotekarer eller skolebibliotekarer, cand.mag’ere, lærere eller noget femte indenfor litteratur. Jeg ved vi er mange – så kom ikke her og sig at vi ikke kan give kritiske anmeldelser. 

Vi er ikke noget ”jerntæppe af smil”. Jovist, er det da aldrig sjovt at give en dårlig anmeldelse, men det gør vi. For det skal vi. Ellers mister vi vores troværdighed. Jeg giver ikke alle bøger 6 stjerner. Jeg kan godt komme med kritik af selv de mest hypede bøger – det har jeg gjort, og det kommer helt sikkert til at ske igen. Ikke alle bøger er for alle og det er derfor det er fedt at vi netop er så mange bogbloggere. Man vælger selv hvem man vil følge og derved blive fodret med inspiration i de genrer man holder af at læse.

Mit ord skal ikke veje tungere end de bogbloggere der ikke er bibliotekarer og lektør, i mit tilfælde. Nok har jeg måske en mere faglig baggrund end andre, men på bookstagram er vi alle lige. Vi vil alle det samme: sprede læseglæde! 

Det er mine læseoplevelser jeg vil dele med andre – det er derfor jeg er bogblogger. Det er derfor jeg bruger mange af mine vågne timer på at læse, skrive og tage billeder til både min Instagram-profil og min blog. Jeg læser fordi det er mit frirum og fordi jeg ikke kan lade være. 

Hvis jeg kunne skrive anmeldelser til en fysisk avis fyldt med børne-, ungdom- og fantasybøger (som er det jeg læser mest), ville jeg være ellevild. Det kunne da være superfedt at have et medie hvor vi kunne samle anmeldelser af den litteratur der er har svært ved at blive anmeldt i de trykte medier. For hvor ofte bliver billed-, børne- og ungdomsbøger anmeldt i avisen? Det er ikke tit det sker. Så hvis forfatterne til disse genrer skal have en chance for at blive anmeldt, er det os – bogbloggerne – der skal gøre det. Samtidig er vi til stede på de platforme hvor målgruppen til denne type bøger er. Jeg tvivler på at det er mange børnefamilier der abonnerer på fx Weekendavisen.

Så jeg bliver fandme gal når vi bliver hængt ud for at være ukritiske. For bare at ville nasse gratis bøger, fedt bogmerch og events til os. Det er ikke det vi vil! Vi vil det samme som andre kulturanmeldere: dele glæden ved et bestemt produkt. I denne henseende er det så bøger. Vi vil dele de læseoplevelser bøgerne giver os. De gode og de mindre gode. Dem der fik os til at tude og dem der fik os til at grine. Vi vil dele det hele. Det er derfor vi er blevet bogbloggere. Fordi vi ikke kan lade være. 

Kate Clayborn; Med kærlig hilsen [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Med kærlig hilsen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Meg er grafiker i New York, og hun har den unikke, og knap så gode, vane at gemme kodede beskeder i sit arbejde. Hun får til opgave at designe Reid og hans forlovedes bryllupsprogram, men efter at have set de to sammen, er hun ikke i tvivl om, at ægteskabet vil kuldseje.

Meg kan derfor ikke dy sig og væver en skjult advarsel ind i bryllupsprogrammet - overbevist om, at ingen nogensinde vil opdage det. 

Men Reid er god til at bryde koder, og et år senere finder han Meg og forlanger at høre, hvordan hun vidste, at forholdet ikke ville holde. Meg, der selv står med en akut udfordring, øjner en mulighed: Hun mangler inspiration til en ny opgave, og måske kan Reid vise sig at være løsningen på hendes problem?

Jeg har læst et par andre forfatterens andre bøger og hun forstår at skrive hjertevarme historier der langsomt kryber under huden på læseren. Sådan er det også med Meg og Reids historie. 

I starten var jeg faktisk ikke særlig hooked på hverken Meg eller Reid. Grunden til at jeg ikke brød mig om Meg, var egentlig mest fordi jeg ikke synes det var hendes plads at blande sig - samtidig er hun lidt svær at blive klog på. Det samme gør sig gældende med Reid. I starten er han tavs og svær at komme ind på livet af - omend han har en herlig form for humor. 

Men langsomt og sikkert finder de to hinanden og en fælles forståelse for både kærlighed til andre mennesker og til en by. Meg skal forsøge at overbevise Reid om at New York er værd at elske og det fører til flere komiske og pinlige udflugter - hvilket mindede mig lidt om da Lou tager Will med på travbanen i "Mig før dig".

Så selvom Meg og Reid ikke var mine yndlingspersoner i starten, bliver de det langsomt. Som læser hepper man på dem, men man ved godt at der lurer noget under overfladen. For Reid lukker aldrig Meg helt ind og vi følger alle hendes mistanker og tvivl. Jeg havde ikke regnet grunden ud og det var rart at blive taget på sengen.

"Med kærlig hilsen" er en skøn, hjertevarm og humorfyld historie om kærlighed, om ønsket om et lykkeligt liv og om at nørde koder og matematik. Jeg ville dog ønske at der havde været billeder af alle de fine skilte som Meg og Reid finder sammen, samt Megs tegninger - dem ville jeg gerne se i virkeligheden. 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Love Lettering
På dansk ved: Dorte Andersen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 433
5 ud af 6 stjerner

Sarah J. Maas; Kingdom of Ash

Sarah J. Maas; Kingdom of Ash (Throne of Glass, #7)

Bagsidetekst:
The final battle is here.

Aelin Galathynius has risked everything to save her people . but at a tremendous cost. Locked in an iron coffin by the Queen of the Fae, Aelin must use all her fiery will to endure the torture inflicted upon her. If she yields to Maeve she will doom everyone she loves, but her resolve is beginning to unravel ...

With Aelin imprisoned, her friends must go on without her. Some bonds will deepen, while others will be severed forever. But as destinies weave together at last, all must unite as Aelin fights to save herself - and the promise of a better world.

Den store finale! Åh hvor har jeg været ambivalent ved at gå i gang med den her bog. Jeg frygtede at sige farvel til alle disse fantastiske karakterer, som jeg er kommet til at elske ufattelig højt, men samtidig kunne jeg også mærke at nu trængte jeg til at få en afslutning på Aelin og de andres mange prøvelser.

Jeg har været bagud i læseplanen hele august, men i fredags havde jeg en hel dag hvor jeg kunne få indhentet en del. Jeg havde ikke regnet med at få den læst færdig, men jeg kunne bare ikke slippe den igen. Det er sjældent jeg læser en bog, hvor jeg har følelserne siddende så meget udenpå tøjet. Jeg tror ikke jeg har tudet så mange gange siden jeg læste ”Cresent City”. Jeg har virkelig stortudet. Jeg har grint og mit hjerte har banket hårdt. Sarah J. Maas er en eminent skribent og forstår virkelig at skrive de helt store følelser.

Hvor ”Tower of Dawn” lidt var en ørkenvandring, var det her hæsblæsende læsning. Det er dog irriterende at der flyttes fortællervinkel så ofte – jeg ville gerne bare være blevet ved Aelin eller Dorian og Manon. Men samtidig er det med til at man bare vil læse et kapitel mere og et mere og et mere og …

Jeg frygtede for det store slag mod Maeve og Erawan og det gik slet ikke som jeg havde forventet. SJM forstår virkelig at opbygge spænding til aller sidste åndedrag og gemme hemmeligheder der først afsløres til sidst. Det er fedt.

Jeg er imponeret over at SJM kan holde tungen lige i munden med alle de tråde der skal bindes sammen til sidst, alle de skæbner der skal flettes sammen og alle de små brikker der skal blive til det store puslespil. Personer og informationer vi mødte og hørte om i de første bøger, bliver vigtige nu og det er virkelig et vildt projekt.

Sarah J. Maas er en gudsbenådet forfatter. Hun kan skrive så man både græder, griner og krummer tæer. Hun kan skrive karakterer som man elsker af hele sit hjerte og som man indædt hader. Hun har givet liv til Rhysand, Feyre, Cassian, Nesta og mange andre fantastiske personer i ”A Court of Tornes and Roses” og hun har gjort det samme med Aelin, Rowan, Dorian, Manon, Chaol og alle de andre. Tak for endnu et storslået eventyr!

Fakta: 
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2018
Antal sider: 980
6 ud af 6 stjerner

Marissa Meyer; Cinder

Marissa Meyer; Cinder (Lunar krøniken, #1)

Bagsidetekst:
Søstrene fik smukke kjoler og fine festsko, men Askepot havde kun en snavset særk og sko af træ.

Cinders plejemor stak hånden frem og pillede ved den ufærdige søm på Pearls ærme. ”Jeg er ligeglad med, hvordan du reparerer svæveren, bare du får den repareret inden ballet – og gør det billigt. Den skrotbunke skal ikke optage dyrebar parkeringsplads.”

Cinder stak hænderne i baglommerne. ”Vil det sige, at hvis jeg reparerer svæveren og skaffer en kjole, så må jeg rent faktisk komme med i år?”

Adris læber snerpede lidt sammen i mundvigene. ”Det ville være et sandt mirakel, hvis du fandt noget passende at tage på, som kan skjule dine …” hendes blik gled ned på Cinders støvle ”… særpræg. Men ja, hvis du reparerer svæveren, kan du vel godt få lov at tage med til ballet.”

Mennesker og androider trænges i de larmende gader i New Beijing. En dødelig pestsygdom hærger kejserdømmet, og befolkningen overvåges af det hensynsløse månefolk, lunarerne. Trods alle vanskeligheder afholder den flotte prins Kai det dårlige bal på slottet, og han ønsker, at Cinder skal deltage som hans særlige gæst. Men prinsen ved ikke, at Cinder er cyborg, og at hun har en farlig fortid.

Dette er en af de bøger der har stået rigtig længe på min bogreol. Da den udkom i 2016 var hypen stor, men jeg kom bare aldrig rigtig til den – desværre. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at sidste bind i serien ikke er oversat – så hvis jeg vil have slutningen med skal jeg læse den på engelsk. Men, den tid den sorg – jeg skal jo lige have læst bind to først.

”Cinder” er en højteknologisk sci-fi udgave af ”Askepot”. Så kort kan det siges. Cinder er dog langt fra hjælpeløs og ynkelig som Askepot er – tværtimod er hun en cyborg, der kan fikse alting og som måske er endnu mere værd end hun lige går og tror. I hvert fald mere værd end den onde stedmor går og tror. Cinder skal hjælpe prins Kai med at lave en af hans robotter, samtidig med at hun skal finde ud af hvorfor hun ikke blev smittet med den dødelige sygdom der hærger i New Beijing.

Jeg var lidt skeptisk inden jeg gik i gang, men jeg må indrømme at jeg hurtigt blev indfanget af universet – der på nogle punkter minder meget om det i ”Rød opstand” og af Cinder, der gemmer på meget mere end man kan se med det blotte øje. Jeg kan godt lide hendes kamp om at det er ok at have følelser, selvom hun er cyborg og derfor jo er halvt robot.

Hvis man er til moderne takes på eventyr – som man også ser det i ”Skyggernes dronning” (der dog er i den noget mørkere ende af skalaen) – kan man sagtens kaste sig ud i eventyret om Cinder. De næste bind følger andre ”eventyrprinsesser”, men jeg har på fornemmelsen at Cinder er en gennemgående karakter.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Cinder
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 366
5 ud af 6 stjerner