Anthony Doerr; Byen i skyerne [Anmeldereksemplar]

Anthony Doerr; Byen i skyerne [Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]

Bagsidetekst:
I det femtende århundredes Konstantinopel vokser forældreløse Anna op i et hus befolket af kvinder, der alle ernærer sig ved at brodere kåber til byens præster. Da Anna ved et tilfælde får fingre i et antikt manuskript, fortrylles hun af fortællingen om Aithon, drengen der drømmer om at flyve op til Byen i skyerne. Men Konstantinopel er under fjendtligt angreb udefra, og Annas søster er dødeligt syg. 
På den anden side af de høje bymure står bondedrengen, Omeir, milevidt hjemmefra. Han er tvunget i krig af den invaderende hær, og ved Konstantionpels mure krydes hans veje med Annas.

Fem hundrede år senere, på et bibliotek i Idaho, er den tidligere krigsfange Zeno i færd med at instruere fem skolebørn i et skuespil baseret på Aithons historie. Blandt hyldernes mange bøger har den forstyrrende klimaaktivist Seymor plantet en bombe.

Og i en ikke så fjern fremtid skriver Konstance fortællingen om Aithon ned fra erindringen, som hendes far fortalte hende den. Hun har aldrig set Jorden, kun hørt historier om den, om bord på fartøjet Argos.

Jeg har ikke læst noget af Anthony Doerr før, men ”Byen i skyerne” lød virkelig interessant – også selvom jeg var lidt skræmt af de 666 sider historien fyldte, men på en eller anden måde forsvandt de mellem fingrene på mig og jeg blev uventet grebet af fortællingen.

Jeg skiftevis læste den fysiske bog og lyttede til lydbogen og det fungerede overraskende godt. Selvom der er mange tråde at holde styr på, en del personer og forskellige tidsaldre, blev de alle sammen, på fineste vis, kædet sammen til sidst. Jeg vil dog indrømme at bogen lige skulle løbes i gang, før jeg blev rigtig fanget, men da jeg blev det, havde jeg svært ved at slippe den igen.

De mange tråde har hver sin rolle i en større fortælling om os mennesker, om vores brug og misbrug af vor kære planet, om overlevelse, håb og bedste venner. Om at selv det største eventyr, ikke er nok til at mætte den sultne.

Det er på mange måder en episk historie og jeg er glad for at jeg har læst den. Anthony Doerr skriver malende, beskrivende og med stor indlevelse. Personerne i historien fremstår som virkelig mennesker. Jeg kunne sætte mig ind i deres tanker og følelser. Jeg følte deres smerte, deres sorg, men også deres glæde og håb.

Jeg er dog ikke i tvivl om at det her ikke er en bog for alle. Man skal kunne leve med de mange detaljer, at der dvæles ved tingene og at historien spænder over mange år – ja, århundrede. Man skal kunne holde at fortællersynsvinklen skifter og at der går lang tid inden historierne flettes sammen. Men, kan man det. Ja, så er det en fantastisk og storslået historie.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Original titel: Cloud Cuckoo Land
På dansk ved: Nete Harsberg
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 666
5 ud af 6 stjerner

Rachel Smythe; Lore Olympus

Rachel Smythe; Lore Olympus

Bagsidetekst:
Scandalous gossip, wild parties, and forbidden love ...

Witness what the gods do after dark in this stylish and contemporary reimagining of one of mythology's best-known stories, from creator Rachel Smythe.

Persephone, young goddess of spring, is new to Olympus. Her mother, Demeter, has raised her in the mortal realm, but after Persephone promises to train as a sacred virgin, she's allowd to live in the fast-moving, glamorous world of the gods. When her room-mate, Artemis, takes her to a party, her entire life changes: she ends up meeting Hades and feels an immediate spark with the charming yet misunderstood ruler of the Underworld. Now Persephone must navigate the confusing politics and relationships that rule Olympus, while also figuring out her own place - and her own power.

I blame Kristine for at få mig hooked på denne fantastiske tegneserie. Jeg har læst noget af den (er ved episode 63 ud af 186 – suk!) på WebToon, så da jeg så af Illumicrate lavede en samlet udgave af de første episoder, vidste jeg, at jeg måtte eje den!

”Lore Olympus” er historien om guden Hades og Persefone sat i en nutidig ”verden” med biler, mobiltelefoner og andre teknologiske bekvemmeligheder. Siden jeg ikke er helt up-to date med historien på WebToon, vil jeg kun snakke om hvad der sker i den del af historien der fortælles i denne bog.

Hades og Persefone mødes under lidt mærkelig omstændigheder, men falder for hinanden – også selvom de har svært ved at indrømme det, både for dem selv og andre. Hades, gud af underverdenen, er ikke kendt for sine varme følelser for nogen som helst, men Persefones melankoli, skønhed og uskyldighed drager ham. Persefone er en smule naiv, fordi hendes mor, Demeter, er meget beskyttende overfor hende, men finder den usikre, nervøse og betænksomme side af Hades tiltrækkende.

Persefone bor sammen med Artemis, som bekendt er bror til Apollon og Apollon er ikke vant til at blive afvist. Så da Persefone, efter at have tilbragt en nat i underverdenen, afviser Apollon, tyr han til skrappere midler og får Persefone til at gøre hvad han vil – stakkels Persefone … og Hades.

Her slutter første del af historien og jeg håber virkelig at resten af serien også kommer som fysisk tegneserie. Illustrationerne er så fine. Det er tydeligt at læse hvordan Hades, Persefone og de guder har det. Deres følelser er meget tydelige i ansigtsmimikken og jeg elsker det. Farverne er simple, Hades er sort/blå, Persefone lyserød, Eros er rød og så videre.

Samtidig er historien virkelig smuk. Jeg elsker at se hvor meget både Hades og Persefone kløjes i det de vil sige. At de er usikre og nervøse omkring hinanden. At de misforstår signaler og træffer dumme beslutninger. Der er også en del manipulation og psykisk vold i historien, da guderne jo er kendt for at gøre alt i deres magt for at få deres vilje – og det kommer også til udtryk heri.

Jeg får helt lyst til at lukke mig inde og læse de mange mange afsnit jeg mangler på WebToon, for det er altså en helt fantastisk historie.

Fakta: 
Forlag: Del Rey
Udgivet i: 2021
Antal sider: 384 
6 ud af 6 stjerner

Sådan får du læst mere i 2022

Sådan får du læst i 2022

Som du nok har læst jer til, læste jeg 416 bøger sidste år. Yep, du læste rigtigt. 416. Det er ret mange bøger, hvis jeg selv skal sige det og jeg taler ikke om Pixi-bøger, selvom der er en del tynde bøger i blandt, er det hovedsageligt børne-, ungdoms- og voksenbøger.

Nu undrer du dig sikkert over hvordan jeg får læst så meget. Især når man tænker på at jeg har et 37 timers job jeg skal passe, to små børn jeg skal være der for, underholde og kramme, en mand, familie og venner der også skal blive tid til.

Jeg forsøger at læse hver dag. Ikke altid på de samme tidspunkter eller de samme antal minutter og timer, men jeg forsøger at læse hver dag. Dertil hjælper det også at jeg læser meget hurtigt, men ellers følger jeg nogle ganske simple fifs. Nogle fifs der i hvert fald virker for mig, så nu vil jeg dele dem, så de måske også kan hjælpe dig til at få læst mere i 2022.

Fif nummer 1: sæt dig et læsemål. 5, 10, 20 bøger på et år er også godt – især hvis udgangspunktet var 0. Måske det endda kan være en motivation at skrive ned hvor mange bøger du læser eller registrere det på Goodreads (online fællesskab, hvor man kan dele læseoplevelser, oprette bogreoler og lave en årlig læseudfordring).

Fif nummer 2: sæt tid af til at læse. Ja, det virker banalt, men hvis du sætter 10-20 minutter af hver dag til at læse, bliver det altså også til noget på den lange bane. Og hvem ved, måske snupper du 30 minutter en dag, fordi bogen simpelthen er for spændende til at lægge væk igen.

Fif nummer 3: lydbøger tæller også! Hør lydbog hvis du, som mig, har 30 minutter i bil frem og tilbage fra dit arbejde, kan lide at gå lange ture eller bare skal have lidt underholdning mens du vasker op. Sæt en lydbog på og tag på fantastiske eventyr eller opklar mysterier imens du laver noget andet. Jeg elsker fx at høre lydbøger mens jeg tegner i min bullet journal.

Fif nummer 4: læs bøger sammen med andre, fx ved at deltage i en readalong på Instagram. En readalong er hvor du læser en bog sammen med andre og snakker om den undervejs. Jeg skal i januar fx genlæse ”House of Earth and Blood” af Sarah J. Maas, som optakt til efterfølgeren, der udkommer i februar. Vi skal læse 3-4 kapitler hver dag og det er derfor meget overskueligt at være med.

Fif nummer 5: det behøver ikke hver murstensromaner. Tegneserier, billed-, ungdomsbøger og alt derimellem tæller også. Bare du får læst og har lyst til det du læser, hvilket leder mig til fif nummer 6.

Fif nummer 6: det er i orden at opgive en bog hvis den ikke fanger dig. Livet er for kort til at kæmpe sig igennem en bog der ikke interesserer eller fanger dig, men giv den en fair chance inden du stopper – det kan jo være den overrasker. Jeg har hørt flere omtale at de giver bogen 100 sider og hvis de ikke er blevet fanget der, så stopper de. Det er dog meget sjældent at jeg opgiver en bog, da jeg er en utrolig stædig læser, men det behøver du jo ikke være.

Jeg håber du kan bruge min fifs - del gerne dine egne!

Robert Kondo; The Dam Keeper

Robert Kondo; The Dam Keeper 1-3

Bagsidetekst:
Life in Sunrise Valley is tranquil, but beyond its borders lies certain death. A dangerous black fog looms outside the village, but its inhabitants are kept safe by an ingenious machine known as the dam. Pig’s father built the dam and taught him how to maintain it. And then this brilliant inventor did the unthinkable: he walked into the fog and was never seen again.

Now Pig is the dam keeper. Except for his best friend, Fox, and the town bully, Hippo, few are aware of his tireless efforts. But a new threat is on the horizon—a tidal wave of black fog is descending on Sunrise Valley. Now Pig, Fox, and Hippo must face the greatest danger imaginable: the world on the other side of the dam.

Jeg er glad for at jeg er blevet så glad for at læse tegneserier igen, for der findes virkelig mange gode derude. ”The Dam Keeper” er endnu en titel jeg har set anbefalet af Julie på Instagram og jeg bestilte den fluks hjem. Nu har jeg læst alle tre bind og jeg må indrømme at jeg var meget berørt til sidst – det er sjældent at en tegneserie kan få mig til at græde!

Serien omhandler den lille Pig, der er blevet vogter af byens dæmning efter hans far. Faren gik en nat ud af den forbudte dør – ud til tågen der bringer død og ødelæggelse med sig. Han ville finde en kur, men efterlod Pig alene tilbage. Nu går Gris i skole, passer dæmningen og holder sig for sig selv. Han har kun en ven, Fox.

En dag begynder der at ske noget med tågen. Den slår hårdere og hårdere og til sidst går dæmningen i stykker. Pig, Fox og Fox’s ven, Hippo, befinder sig pludselig på den forkerte side af dæmningen og her opdager de at de ikke er alene. De begiver sig ud på et storslået eventyr, med mange farer, mange hemmeligheder og et spirende håb om, at de kan redde byen.

”The Dam Keeper” er med sine simple, men stemningsfulde illustrationer, en virkelig rørende fortælling om at blive efterladt, om ensomhed og om hvor meget man vil ofre for at opnå storhed. Samtidig er det en hjertevarm historie om venskab, om at tro på sig selv, om håb og drømme. Der er så meget liv og så mange følelser at læse i personernes ansigtsmimik og det gik lige i hjertet på mig, mens jeg læste. Der er en vis melankoli og desperation i historien og som læser bliver man virkelig investeret i personerne og især i Pigs kvaler og sorg.

Det er en smuk og meget anderledes tegneserie, men helt bestemt værd at læse. Teksten er ikke svær og historien er nem at forstå, så jeg vil tro at store børn, der er god til engelsk, sagtens kan være med her – ellers kan forældrene læse højt.

Fakta:
Forlag: First Second
Udgivet i: 2017 (bind 1)
Antal sider: 160
5 ud af 6 stjerner

Elin Persson; De afghanske sønner [Uopfordret anmeldereksemplar]

Elin Persson; De afghanske sønner [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændigestyrelsen liggende på natbordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. 

Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.

Uha, den her bog gjorde ondt. Den var egentlig kommet lidt ned i bunken af ulæste bøger, men så så jeg Christina aka. BausagerBooks anbefale den – og hende lytter jeg til, så frem fra bunken kom den. Jeg læste den på én aften, men det tog mig flere dage at slippe den.

Rebecka er hjælper på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn – alene det giver mig ondt i maven, for det må kræve en helt særlig slags person, at kunne være sådan et sted. Rebecka har hovedsageligt med de tre afghanske drenge, Ahmed, Hamid og Zaher at gøre. Hun hjælper dem, finder tøj til dem, tager dem på ture og meget mere, mens hun sørger for at alle procedurer er fulgt til punkt og prikke. Der er ikke rigtig andre der lader til at gå op i om drengene rent faktisk har det godt, men langsomt begynder Rebecka at gå op i det.

Selvom hun netop er god til det med procedurerne, så kan hun ikke lade være med at knytte sig til dem. Langsomt begynder hverdagen at krakelere og sprækkerne i systemet bliver mere og mere synlige, og  Rebecka begynder at have svært ved at håndtere sit job. Som læser får vi mere og mere ondt i hjertet over skæbnerne i historien. Ikke kun Rebecka, men bestemt også de tre drenge/unge mænd, der egentlig bare gerne vil blive i Sverige. Passe skolen, gå til fester og til taekwondo. Men kan man det når man hedder Ahmed og ikke Adam?

Det er virkelig barsk læsning. Det er 184 sider der går lige i hjertet. Det er en højaktuel historie og bør ikke kun læses af unge, men bestemt også voksne læsere. Den giver et troværdigt indblik i livet på et asylcenter og at selvom man prøver at være uberørt at skæbnerne der bor der, kan man det ikke. Det kræver noget særligt.

Tak til Gutkind for uopforadret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: De afghanska sönerna
På dansk ved: Martha Flyvholm Tode
Udgivet i: 2021 (på svensk og dansk)
Antal sider: 184
6 ud af 6 stjerner

Ida Søby Fogh; "Kaldet" og "Synet" [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ida Søby Fogh; "Kaldet" og "Synet" (Arias fortælling, 1 og 2) [Uopfordret anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst på "Kaldet":
Det svar, du leder efter.

Foråret er tilbage i Den Hvide By, og da Aria genoptager sin tjans som smuglerbud for den gamle urtekræmmer, er hun ekstra forsigtig. Regiusregimets gardere er blevet talrige og baraktjekkene hyppigere. Hvis de ulovlige urter opdages, bliver Aria og urtekræmmeren sendt direkte i fangekælderen.

Gardernes fremfærd får rygterne til at svirre, og da regimet fanger tre forbandede, skælver hele byen. For at forhindre de forfærdelige væsner atter overtager de uberørtes liv, annoncere kongen, at der skal holdes afbrænding for første gang i firehundredetyve somre. 

Et skænderi med urtekræmmeren sender Aria ind på torvet, hvor afbrændingen skal finde sted. Da ceremonien begynder, ændrer alt sig for Aria. Under mystiske omstændigheder løfter urtekræmmeren en flig af sløret for, hvad der skete med Arias forældre, før hun bliver sendt væk med krøblingen Sul. Rejsen fører hende til de velsignedes verden, og efterhånden som Aria afslører hemmelighederne om sig selv og verden udenfor Den Hvide By, viser det sig, at intet er, som hun troede.

Jeg prøver så vidt muligt ikke at lave samlede anmeldelser af serier, da jeg synes det bliver for sammenkogt, men til disse to giver det mening. Mest fordi jeg har læst dem lige efter hinanden og fordi jeg synes det er stor forskel på bøgerne.

Lad mig starte med ”Kaldet”. Her møder vi Aria, der er en ung pige der lever et trist liv, i en trist landsby i et trist land. Der er ikke meget at glæde sig over, indtil hun – selvfølgelig – opdager at der er et parallelt univers, hvor alting er grønt, spirende og rart (selvom der også er mobbere der).

Historien er som sådan spændende nok. Jeg kan godt lide universet og ideen med De Velsignede/De Forbandede er rigtig god. Men! Sprogligt synes jeg virkelig at den halter. Den er klodset skrevet og jeg var virkelig ikke særlig fanget af historien. Samtidig er Aria ikke særlig tiltalende. Hun er stædig, uvidende og brokker sig over alt. Gang på gang må hun tigge efter informationer, som hun ikke får og det er ret trættende – også som læser, at hun ikke får noget at vide.

I ”Synet” har forfatteren dog oppet sig. Aria er stadig ret irriterende. Hun handler stadig uden tanke på konsekvenserne, men dog har hun en vilje til at gøre noget, som jeg ikke følte hun havde i ”Kaldet”. Samtidig er universet blevet bredt endnu mere ud, da Aria nu er sendt i skole, hvor hun skal lære sine evner bedre at kende. Sprogligt synes jeg også historien hænger meget bedre sammen og da jeg var godt halvvejs tog det for alvor fat og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen.

Jeg er spændt på at se hvordan bind tre bliver at læse. Forhåbentlig har forfatteren rykket sig endnu mere. Historien er blevet endnu mere sammenhængende og spændende. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af det. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: "Kaldet" er på 324 sider og "Synet" er på 352 sider
Antal stjerner: "Kaldet" får 2 ud af 6 stjerner og "Synet" får 4 ud af 6 stjerner