onsdag den 26. juli 2023

Rebecca Yarros; Fourth Wing

Rebecca Yarros; Fourth Wing

Bagsidetekst:
Twenty-year-old Violet Sorrengail was supposed to enter the Scribe Quadrant, living a quiet life among books and history. Now, the commanding general – also known as her tough-as-talons mother – has ordered Violet to join the hundreds of candidates striving to become the elite of Navarre: dragon riders.

But when you’re smaller than everyone else and your body is brittle, death is only a heartbeat away … because dragons don’t bond to “fragile” humans. They incinerate them.

With fewer dragons willing to bond than cadets, most would kill Violet to better their own chances of success. The rest would kill her just for being her mother’s daughter – like Xaden Riorson, the most powerful and ruthless wingleader in the Riders Quadrant.

She’ll need every edge her wits can give her just to see the next sunrise.

Yet, with every day that passes, the war outside grows more deadly, the kingdom’s protective wards are failing, and the death toll continues to rise. Even worse, Violet begins to suspect leadership is hiding a terrible secret.

Friends, enemies, lovers. Everyone at Basgiath War College has an agenda – because once you enter, there are only two ways out: graduate or die.


Det her er den slags bog jeg har været bange for at læse. Den er ultra hypet på både Instagram og TikTok. Alle roser den til skyerne. Siger at det er noget af det bedste fantasy de har læst. Hvilket er ret store ord.

Men tro mig – den lever fuldt ud op til hypen!

Som I ved foretrækker jeg at læse på dansk, og egentlig mest høre lydbøger på engelsk – og her er fantasy ofte ikke det foretrukne valg. Derfor var det med rystende hænder og tilbageholdt åndedrat at jeg gik i gang med den her – som bog.

Jeg vidste at jeg ville få lyst til at annotere en del undervejs, hvilket er en af grundene til at jeg læste den som fysisk bog og ikke hørte den. Samtidig var jeg bange for at de mange navne ville gøre det forvirrende.

Jeg læste bogen på et par dage og jeg var fuldstændig opslugt! Ikke alene er den virkelig godt skrevet, men handlingen og karaktererne gør virkelig en kæmpe forskel. Jeg elsker Violet som hovedperson. Hun er – selvom hun er ”skrøbelig” – ikke bange for hverken at svare igen, eller tage kampen op. Hun vil ikke give op eller vise svaghedstegn. Det er virkelig en heltinde man kan se op til.

Hendes omgangskreds både støtter og udfordrer hende. Vi bliver klogere på hendes familie og de venner hun omgiver sig med – og uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige at det ikke er alle der er, som de giver sig ud for at være.

Hele universet er godt beskrevet og gennemtænkt. Der er både sagn, myter og drager der går op i en højere enhed, hvor ingen kan klare sig uden den anden. Samtidig er der hemmeligheder der er holdt skjult gennem generationer og Violet må afgøre med sig selv om, hvem der i virkeligheden er skurken.

Det her er den type fantasybog der er fuldstændig opslugende. Jeg havde lyst til at blive ved med at læse og selv da sidste side var vendt, var jeg ikke klar til at lægge bogen fra mig. Nu må jeg så bevæbne mig med tålmodighed indtil næste bog kommer … så kan det være jeg skal genlæse den her …

Bogen er modtaget i Bookinaboxdanmark som ambassadør.

Fakta:
Forlag: Red Tower Books
Udgivet i: 2023
Antal sider: 498
6 ud af 6 stjerner 

onsdag den 12. juli 2023

H. D. Carlton; Haunting Adeline

H. D. Carlton; Haunting Adeline

Bagsidetekst:
The Manipulator
I can manipulate the emotions of anyone who lets me. I will make you hurt, make you cry, make you laugh and sigh. But my words don't affect him. Especilly not when I plead for him to leave. He's always there, watching and waiting. And I can never look away. Not when I want him to come closer.

The Shadow
I didn't mean to fall in love. But now that I have, I can't stay away. I'm mesmerized by her smile, by her eyes, and the way she moves. The way she undresses ... I'll keep watching and waiting. Until I can make her mine. And once she is, I'll never let her go. Not even when she begs me to.

”Haunting Adeline” er ikke for sarte sjæle – og jeg er stadig i tvivl om hvad jeg synes.

Er man til dark romance, kan man roligt kaste sig over ”Haunting Adeline”. Jeg var lige dele fascineret og skræmt under stort set hele læsningen.

Adeline flytter ind i sin mormors faldefærdige og uhyggelige hus. Hun er forfatter og har en svaghed for det skræmmende og creepy. Så da hun får en stalker, er hun både skræmt fra vid og sans, men også fascineret og interesseret i ham.

Stalkeren, Xade, er hacker og jagter pædofile, for at torturere dem og redde de børn de mishandler. Så hvordan kan han godtgøre at stalke Adeline? Jo, for i hende har han fundet sin soulmate – han skal bare lige overtale hende.

Der er nogle ret voldsomme scener i bogen – både torturscener, bl.a. hvor Xade hiver fingernegle af, men også scener mellem Adeline og Xade. Det skal man lige være opmærksom på når man læser den. Jeg sad flere gange hovedrystende og havde måske mest lyst til at spole videre, men alligevel var jeg så fanget at jeg var nødt til at høre det.

Og det kan måske være svært at forstå hvorfor man så har lyst til at læse sådan noget? Tjo, fordi ”Hauting Adeline” er overalt på TikTok (hvilket måske siger lidt om hvem jeg følger på TikTok) og fordi historien, selvom den er mørk, faktisk er overraskende spændende.

Der er både ”kampen” mellem Adeline og Xade – hvor hun skal forsøge at overbevise sig selvom at hun ikke vil have, men også hele Xades organisation mod ”de onde”. Og så lige en gammel mordgåde der skal opklares.

Nu bliver det spændende at se hvad der sker i næste bog …

Bogen er købt hos Saxo.

Fakta:
Udgivet i: 2021
Antal sider: 595
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 5. juli 2023


Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger

Betina Christiansen fra Lydboghylden.dk har skrevet denne gæsteanmeldelse af ”Hvor flodkrebsene synger”. Udover at anmelde lydbøger på hendes egen bogblog, er hun også boganmelder ved Bogrummet.dk. Du kan også følge hende på Goodreads.

Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.


Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet.

HVOR FLODKREBSENE SYNGER er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie.

”Hvor flodkrebsene synger” er til dato en af de bedste bøger, jeg har læst. Hvis jeg bliver bedt om at anbefale en god bog til en veninde, er ”Hvor flodkrebsene synger” altid min go-to.

Bogen starter hårdt ud med, at Kya bliver forladt af hendes familie én efter én, indtil hun til sidst er helt alene. Naturen bliver dog hendes et og alt. Delia Owens beskrivelser af naturen er utroligt maleriske og jeg dannede mig hurtigt helt klare billeder af sumpen.

Selvom naturens magi er altoverskyggende i fortællingen, indeholder bogen også utroligt mange andre facetter.

Udelukkelse og racisme er et stærkt tema i bogen. Først og fremmest bliver Kya udelukket fra stort set alt og alle. Ikke bare fra sin familie, men også fra byen og dens beboere, der for alt i verden ikke vil have noget at gøre med marskpigen.

Kun ét sted oplever Kya medmenneskelighed. Et ældre ægtepar finder ud af, at Kya er blevet forladt. Deres kærlighed til Kya er utroligt rørende. Selv er de udsat for markant racisme og de nærer derfor straks omsorg for den udelukkede Kya. De sørger for at hjælpe hende med at tjene penge, så hun kan købe mad. Damen sørger også for at give Kya tøj og hjælpe hende i takt med, at hun udvikler sig til at blive en kvinde.

Forholdet mellem disse tre personer er stadig noget af det, der står klarest i min erindring fra bogen. Der er utroligt meget uretfærdighed omkring dem og vi får virkelig et indblik i 1950’ernes racistiske USA.

Kyas spirende forhold til den sympatiske Tate er også fascinerende at følge. Kærligheden til naturen fylder utroligt meget i dem begge to og derfor virker det også som skæbnen, at de to skal ende sammen.

Delia Owens holder dog læseren til ilden ved at involvere den forfærdelige Chase, der får indsmigret sig på den uskyldige Kya. Mordet på Chase forbliver et stort mysterium indtil sidste kapitel og jeg blev både overrasket og rørt over slutningen.

”Hvor flodkrebsene synger” er en bog, der fortjener at blive læst af alle. Fortællingen bliver kun bedre af, at den er inspireret af forfatterens eget liv.

Jeg leder stadig efter en bog, der kan tage mig med lige så meget storm som ”Hvor flodkrebsene synger”.

Smut over på begge vores Instagram-profil er og deltag i konkurrencen om et eksemplar af "Hvor flodkrebsene synger"

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
På dansk ved: Anders Juel Michelsen
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 374
6 ud af 6 stjerner