Carissa Broadbent; The Serpent and the Wings of Night (Crowns of Nyaxia, #1)
Bagsidetekst:
Human or vampire, the rules of survival are the same: never trust, never yield, and always – always – guard your heart.
The adopted human daughter of the Nightborn vampire king, Oraya carved her place in a world designed to kill her. Her only chance to become something more than prey is entering the Kejari: a legendary tournament held by the goddess of death herself.
But winning won’t be easy amongst the most vicious warriors from all three vampire houses. To survive, Oraya is forced to make an alliance with a mysterious rival.
Everything about Raihn is dangerous. He is a ruthless vampire, an efficient killer, an enemy to her father’s crown… and her greatest competition. Yet, what terrifies Oraya most of all is that she finds herself oddly drawn to him.
But there’s no room for compassion in the Kejari. War for the House of Night brews, shattering everything that Oraya thought she knew about her home. And Raihn may understand her more than anyone – but their blossoming attraction could be her downfall, in a kingdom where nothing is more deadly than love.
Jeg har flere gange stødt på den her, både på TikTok og Instagram. Den har været udsolgt fra forlaget (den skulle gerne komme i handlen igen til december) og ved en fejl købte jeg to’eren – ups. Til mit forsvar minder forsiderne en del om hinanden …
Heldigvis kunne jeg låne bogen på biblioteket og så havde jeg også en deadline for hvornår jeg skulle have den læst: indenfor en måned.
Og jeg nåede det – faktisk tog det mig kun en lille uges tid at få den læst og hvilken fornøjelse det var (indsæt selv hjerteemoji her).
Når man har læst ACOTAR, ”Crescent City” og ”From Blood and Ash” skal der ret meget til for at gøre mit romantasy-hjerte tilfreds. De tre serier (jeg ved godt jeg ikke er færdig med FBAA endnu), har et virkelig højt niveau af både velskrevet universer, detaljer, fede karakterer og spice.
Jeg kan vist rolig sige at man får lidt af det hele i ”The Serpent and the Wings of Night”. Dog skal man vente længe på smutten, men når den endelig kommer, er det hele ventetiden værd. Spændingen stiger stille og roligt for så til sidst at eksplodere. Slowburn kan bestemt også noget.
Især fordi man får lov til virkelig at komme tæt på hovedpersonerne inden de kaster sig frådende over hinanden. Oraya er en interessant karakter der både gerne vil glæde sin far, men samtidig også har sine egne meninger og holdninger. Især forholdet til faren aka kongen, bliver langsomt presset til det yderste – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at der er mange hemmeligheder der skal afsløres til sidst …
Raihn er som skurke nu er flest – hårde og muskuløse på ydersiden, hjertevarme og loyale på indersiden. Jeg er vild med Oraya og Raihns kemi og ping-pong – der er flere virkelig geniale scener der fik mig til at grine. Samtidig kæmper de begge to med en del bagage, der både kan være svær at tilgive og komme videre fra - mon de kan det sammen?
Nu venter bog to, ”The Ashes and the Star-Cursed King”, og jeg er virkelig spændt på hvor forfatteren tager os hen. Der er stadig ubesvarede spørgsmål og jeg forventer bestemt at blive overrasket af flere plottvists.
Læs bogen hvis du er til ovennævnte serier, sprængfarlig kemi, skønne karakterer, spice og ja, bare romantasy når det er bedst.
Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 491
6 ud af 6 stjerner