onsdag den 29. maj 2024

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow (Crescent City, #3)

Bagsidetekst:
Bryce Quinlan is stranded in a strange new world. She’s going to need all her wits about her to get home again and return to everything she loves. But that’s no easy feat when she has no idea who to trust. Meanwhile, Hunt Athalar is back in the Asteri’s dungeons. Stripped of his freedom and the happiness he’d fought so hard for, he’s without a clue as to Bryce’s fate. Hunt is desperate to help his mate, but until he can escape the Asteri’s chains, his hands are quite literally tied.

Da jeg læste “House of Earth and Wind” for første gang i 2021 (og jeg har læst den flere gange), var jeg fuldstændig blæst bagover. Jeg har læst – og elsket – Sarah J. Maas’ andre bøger, men den her serie, er altså i en liga for sig.

Jeg skyndte mig at læse ”House of Sky and Breath” da den udkom, og med den cliffhanger, burde jeg have begyndt på treeren, ”House of Flame and Shadow” da jeg fik fat i den i starten af året, alligevel er jeg først kommet til den nu.

Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Flænger i tiden”, er jeg en kæmpe mood-reader og selvom jeg vidste at jeg ville elske den her bog, har jeg bare ikke kunne overskue at gå i gang før nu. For jeg vidste at jeg ville blive fuldstændig opslugt af den og at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om andet.

Og jeg fik helt ret.

Jeg har tygget mig igennem 836 sider på en uge. 836 sider der har fået mig til at juble, råbe, grine, græde og få røde kinder.

836 sider af det ypperste af Sarah J. Maas’ skriveri.

Og jeg har allerede lyst til at læse dem igen.

De rædsler som Bryce, Hunt, Ruhn og alle de andre står overfor er uoverskuelige og umenneskelige. De skal igennem en kamp for deres eget liv, for dem de elsker og alle beboere i deres verden… og i mange andres.

Jeg har læst indtil flere fanteorier om den her serie, og de andre serier som Maas har skrevet og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan hun løser de mange løse ender. Jeg vil ikke spoile noget – I skal selv have lov til at opleve alle følelserne. For man kommer virkelig igennem alle følelser.

Jeg er dybt imponeret over at Maas kan holde tungen lige i munden og holde styr på alle historierne. Jeg er imponeret over den måde Maas skriver karakterer, steder og følelser. Hun forstår at worldbuilde på en måde, der indfanger læseren og gør at siderne vender sig selv. De sidste 150 sider er læst med bankende hjerte, våde øjne og et håb om at det ender lykkeligt.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over Maas’ forfatterskab, kan jeg kun give det mine varmeste anbefalinger. Det er de vildeste bøger, med de vildeste historier, de mest bad ass personer og i det hele taget bare bøger der går lige i hjertet, hjernen og sjælen.

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2024
Antal sider: 836
6 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar