onsdag den 23. november 2022

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Der er ingen isbjørne tilbage på Bjørneøen.

Det er i hvert fald det, Aprils far fortæller hende, da han bliver ansat på en vejrstation i det fjerne Arktis.

Men en endeløs sommernat møder April alligevel en isbjørn. Han er sulten, ensom og langt væk hjemmefra. Fast besluttet på at redde ham begynder April sit livs vigtigste rejse ...


Husk Kleenex når du skal læse den her bog - og læs den ikke færdig i offentlig transport. Det gjorde jeg - det var en fejl!

“Den sidste bjørn” er en den slags historie der langsomt strammer grebet om dig og knuger dig hårdt, for så at slippe dig og efterlade dig med en tom følelse indeni.

Sådan havde jeg det i hvert fald. Jeg var både trist på Aprils vegne, på Bjørns og farens. Alle har mistet så uendeligt meget - både April og Bjørn har mistet deres mødre, og April har tildels også mistet sin far til både sorg og arbejde. Det er svært at være barn, når ens far er så optaget af arbejde at han glemmer fødselsdage og at handle ind.

Ikke at jeg tror han gør det i en ond mening, men han kan ikke andet. Hvordan kan han være der for en lille pige, når han ikke kan tage vare på sig selv? Det er det sorg kan gøre ved en.

Bjørns historie er anderledes og så alligevel ikke, men jeg vil ikke afsløre for meget. Jeg vil hellere lade ham fortælle den til dig, som han fortalte den til April.

Selvom jeg blev trist mens jeg læste følte jeg også et håb for fremtiden - omend det kan blive dyster en af slagens.

"Den sidste bjørn" er en form for løftet pegefinger. En påmindelse om at vi skal passe på naturen og de storslåede skabninger der bor i den. At vi skal handle nu, før det er for sent. At det er i orden at sørge og være trist, men man skal ikke glemme at leve.

Jeg vil kort nævne de flotte sort/hvid illustrationer der er undervejs. De både underbygger og forstærker læreoplevelsen og jeg synes de passede rigtig godt til bogen og historien. 

Den er som et kæmpe stort kram … bjørnekram … til os alle sammen, og ikke mindst til den planet vi skal passe på.

Jeg giver “Den sidste bjørn” mine varmeste anbefalinger - både til store og små!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: The Last Bear
På dansk ved: Jeanette Sigtenborg
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 296
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 16. november 2022

John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet [Uopfordret anmeldereksemplar]

John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet (Midnatssolens Rige, #1) [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alice og hendes venner har aldrig set det før. Det forunderlige tårn, der pludselig stikker op af mosen. Gennem tårnet åbner en fantastisk og foruroligende verden sig. Her står solen aldrig op, og det vrimler med talende dyr, mageløse monstre og en fæl flok fjender kaldet Det Store Spetakel ...

Hvor stammer alle John Kenn Mortensens monstre fra? Måske bliver du klogere af at læse “Troldmanden i træet”  … hvis du tør …

Jeg har vist sagt det før, men jeg er faktisk ikke den store horrorfan - i hvert fald ikke når det kommer til film, men bøger er lidt noget andet. Sjovt nok - eller så har jeg bare ikke læst noget der er "nok" uhyggeligt, det kan også være.

Jeg har tidligere læst en håndfuld af Johns egne bøger som fx "Sorte Sally" og endnu flere hvor han har illustreret, bl.a. "Grimyrk" af Benni Bødker, "Grimm" af Kenneth Bøgh Andersen. John er en fremragende historiefortæller - både i illustrationer og i tekst. 

Med “Troldmanden i træet” slår han kimen an til en storslået fantasy/horrortrilogi. Af hvad jeg har hørt, er dette noget John har arbejdet på i flere år og jeg synes faktisk godt at man kan mærke at det lagt meget arbejde og hjerteblod i den.

Historien udfolder sig langsomt, men man kan hurtigt fornemme der er uhyggelige ting i vente. Som læser bliver vi fanget af, ikke blot det flotte og stemningsfulde sprog, men også de smukke (og uhyggelige) illustrationer der er undervejs.

John Kenn Mortensen er i sandhed en mester til mange ting og i “Troldmanden i træet” viser han alle sine styrker - det er virkelig godt!

Tak til Alvilda for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2022
Antal sider: 316
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 9. november 2022

Aisling Fowler; Ildfødt - Twelve og sneskoven [Uopfordret anmeldereksemplar]

Aisling Fowler; Ildfødt - Twelve og sneskoven [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Twelve har aflagt troskabseden og er blevet jægerlærling. Hun har afgivet sit navn til gengæld for at lære den ædle kunst at besejre uhyrer, men det er ikke nemt at falde til i jægerlejren, når man selv bærer på hemmeligheder.

Da lejren bliver invaderet, og en ung pige bortføres, drager Twelve ud for at finde hende. Twelve befinder sig pludselig på en farefuld færd, der vil ændre hendes liv – og hele verden.


Den her bog har en snert af storhed i sig - det kunne blive rigtig, rigtig godt!

Ikke alene er jeg helt forelsket i forsiden, for se lige - den emmer da bare fantasy, action og magi, men selve historien har virkelig mange detaljer og facetter.

Twelve er i lære som jægerlærlig - men selvom hun er den bedste til at slås, er hun den værste til at få venner. Hun gemmer nemlig på en skrækkelig hemmelighed og et ønske om hævn. Da Twelve sætter sig for at finde en forsvunden elev, må hun sætte sine egne behov på pause og ud på en farefuld mission - som selvfølgelig kræver alliancer, tillid og en god del held.

Det er ikke kun en historie om at se ens værste frygt i øjnene, men også en historie om at man ikke kan skære alle over samme kam. Selvom Twelve nærer et indædt had til skovklanen, er det måske ikke alle fra den klan der er lige slemme? Kan hun blive venner med sin fjende?

Samtidig er det historien om at det ikke altid er de stærkeste der vinder. De snu og kloge kan også noget – især når man danner alliancer. Det er også historien om venskaber og noget mere – for kan man være venner, hvis den ene part føler mere end den anden?

”Ildfødt” er en fabelagtig første del i en serie, jeg spår en stor fremtid. Der er kun lige skrabet i overfladen og jeg forventer endnu mere action, mere magi og flere slag i de næste bind.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Fireborn – Twelve
På dansk ved: Mette Stepnicka
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 370
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 2. november 2022

Boris Hansen; De falske liv [Anmeldereksemplar]

Boris Hansen; De falske liv (Tavse verdener, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Vi kan rejse ind i bøger. Ændre dem indefra. Og nu er grænserne mellem virkelighed og fiktion ved at gå i opløsning."

En magtfuld elite er på kanten til at ændre både bøgernes og virkelighedens verden for altid. Og Olivia Alby og hendes team er muligvis de eneste, der kan standse dem.

Olivias efterforskning leder hende til "Askekrøniken", en serie af fantasy-bøger, der var centrum for en af Ministeriets missioner for nylig. Nu er hun nødt til at finde ud af, hvad der gik galt på den mission, inden den næste bog i serien åbner sig i Strømmen, og en altomfattende krig bryder ud.

Men farerne lurer også ude i virkelighedens verden. Den nådesløse massemorder Victor er trådt ud af sin bog i sin egen jagt på sandheden - og på Olivia og hendes hold.


Holy moly! Hold nu op for en læseoplevelse.

Jeg blev lidt tvunget til at få læst ”Den usynlige krig”, da jeg fik ”De falske liv” til lektør, og som jeg skrev i min anmeldelse af den, fik jeg den ikke læst da den udkom fordi den bare var alle steder og det ødelagde simpelthen min lyst til at læse den. Nu er jeg til gengæld rigtig glad for at jeg har fået både bog et og to læst.

Nu har jeg jo så været heldig at læse ”De falske liv” før mange andre (muhahah!) og jer der ikke har læst den endnu, I er in for a treat. For wow en læseoplevelse.

Boris formår på flotteste vis at bibeholde det ekstremt høje niveau som han lagde for dagen i første bind. Jeg ved ikke om han følte det her var den svære to’er, men han har i hvert fald ramt hovedet på sømmet og skrevet endnu en page turner.

Der er stadig masser af action, masser af brødkrummer og ledetråde. Jeg er dybt imponeret over at han kan holde styr på det hele. Det må kræve et overblik uden lige og jeg tager hatten af for ham. Hvor jeg nu havde første bind i så frisk erindring, fandt jeg i hvert fald ikke nogen huller i historien hvor jeg undrede mig. I hvert fald ikke mere end det nok var meningen at jeg gjorde.

Tempoet er højt og siderne vender virkelig sig selv. Som læser må du bare have mere og mere indtil sidste side er vendt og du endnu en gang sidder mindblown tilbage og faktisk er lidt i tvivl om hvad du har læst.

I ”De falske liv” kommer vi endnu tættere på vores hold af fiktionsagenter. Vi lærer dem og deres hemmeligheder bedre at kende og hermed også hvorfor de agerer som de gør. Men selvom vi bliver klogere er der alligevel stadig usagte ting vi intet kender til. Jeg har på fornemmelsen at vi kun har kradset i overfladen og at der gemmer sig meget mere.

Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget hul på denne serie. Det tegner virkelig godt og jeg glæder mig til at læse videre.

En enkelt ting vil jeg dog sige – selvom den er slået op som ungdomsbog, kræver det altså virkelig sin læser at være med her. Der er så mange ting at holde styr på og det kan være svært at holde tungen lige i munden. 

Bogen er først modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse og sidenhen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2022
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner 

onsdag den 19. oktober 2022

Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elsa er ni år gammel, da hun en morgen helt alene tager ud til familiens rensdyrfold for at gøre dyrene klar. Men der venter hende et forfærdeligt syn. Hendes yndlingsren ligger død på jorden, og en mand står bøjet over den med en blodig kniv i hånden. Han har kalvens øre i munden.

Elsa bliver skræmt fra vid og sans og tør ikke fortælle nogen om manden, ikke engang sin far og mor eller bror. Og politiet vender det blinde øje til forbrydelsen.

Ti år senere. Elsa står på tærsklen til at blive voksen og drømmer om at blive rensdyrhyrde ligesom sin far. Men fremtiden er dyster. Familiens livsgrundlag er truet af krybskytternes rovmord, og samebyen er ved at blive ædt op indefra af skam og afmagt over myndighedernes passivitet og den konstante cikane fra lokalbefolkningen. Nogen må gøre noget.

Elsa har aldrig glemt manden. Hun ved, hvor han bor. Men kan han huske hende?


Dette er nok en af de mest intense og fascinerende historier jeg har læst i år.

Da Elsa som 9-årig ser en mand slå hendes yndlingsren ihjel, ændrer det hele hendes liv. Han truer hende til stilhed og truslen sætter et enormt aftryk på Elsas opvækst og senere liv. Især fordi politiet intet gør – og manden får lov til at fortsætte sine uhyrligheder. Indtil desperationen og afmagten er for stor for familien.

”Bytte” giver – ligesom ”Firekeepers datter” – et indblik i et samfund jeg ikke kender meget til. Elsa er same, men bor i Grænselandet i Lapland, et sted hvor hendes slægts traditioner er stærk, men samtidig føler hun sig udenfor alle andre steder end sammen med rensdyrene.

Der er mange ting der bliver fortiet for børnene og Elsa må selv stykke sandheden sammen: at de er alene og må klare sig selv. At politiet intet vil gøre – lige meget hvor mange rensdyr der dør eller hvor meget hun trues på livet.

Samme afmagt og frustration er også til at føle i ”Firekeepers datter”. Selvom det er to meget forskellige folkefærd, er denne følelse tydelig. Som læser kryber denne følelse også ind under huden og man bliver forarget og ked af det på samernes vegne.

Noget af det der fascinerede mig ved historien – udover hele magtbalancen mellem folkefærdene – er beskrivelserne og den detaljegrad der er brugt for at fortælle om naturen. Årstiderne går og vi er med hele vejen. Fra de mørke dage, til når solen endelig skinner. Fra sne og frost, til det spæde forår der for os, sikkert også ville føles som vinter.

Jeg kan kun give ”Bytte” mine varmeste anbefalinger. Læs den – det er virkelig en storslået historie.

Tak til forlaget Alpha for at sende mig et anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alpha
Original titel: Stöld
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2021 (på svensk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 463
6 ud af 6 stjerner