Jandy Nelson; Jeg henter solen ned

Jandy Nelson; Jeg henter solen ned

Bagsidetekst:
Jude og Noah er tvillinger, men gør alt for at undgå hinanden. Noah er indadvendt og passioneret omkring sin kunst. Han tegner og maler og forelsker sig i den karismatiske nabodreng. Jude er den udadvendte søster, som går med knaldrød læsestift og surfer med de cool fyre. For tre år siden var de uadskillelige, men nu taler de slet ikke sammen. Hvad er der sket? Alt er forandret: Jude går på den kunstskole, som Noah så brændende ønskede sig ind på, deres mor er død i en tragisk ulykke, og inden ulykken flyttede faren fra familien.

Noah fortæller om årene op til bruddet, mens Jude fortæller om årene efter bruddet. Hver især kender de kun halvdelen af historien. Hvis de vil vide, hvad der egentlig skete i familien; hvis de skal have en chance for at komme videre, er de nødt til at finde ind til hinanden igen og dele deres historier.

Noah, 13 år, elsker at tegne - både på papir og i sit hoved. (Portræt: Drengen som gik sin vej med havet) - fx. Han er indadvendt og bange for kvarterets større drenge der driller ham og truer ham med at smide ham ud fra en høj klippe der går ned til havet (Noah bliver senere ret besat af den klippe, men det må I selv læse jer til hvorfor). En dag møder han den tilflyttede nabodreng Brian og falder fuldstændigt for ham og følelserne er gengældt ... eller er de?

Noah og Jude er begge dygtige kunstnere, selvom der ingen tvivl er om at Noah er i en liga for sig. De snakker meget om den kunstskole de begge vil søge ind på. Det er Noahs største ønske. 

Men så dør mor og hvordan kan han nogensinde fortælle Jude og far sandheden om hvordan hun i virkeligheden var?


Jude, 16 år, kæmper med lerklumper der springer i luften i ovnen og skylder skylden på sin afdøde mor. En dag får hun den ide at skabe en smuk statue i sten til sin mor og det bliver et vendepunkt i Judes liv. Ikke alene fordi hun begynder at finde sit gamle jeg frem igen, hun finder også den fyr som hun har byttet hele verden væk for - bortset fra blomsterne. Jude er overbevidst om at statuen vil formidle morens spøgelse. Jude er plaget af dårlig samvittighed, for det burde vel egentlig være Noah der er kommet ind på kunstskolen og ikke hende?

Men Noah er forandret. Alting er forandret og for at de skal have bare den mindste mulighed for at finde hinanden igen, må både Jude og Noah fortælle sandheden. Sandheden som de har gemt på i 3 rædselsfulde år. Kan de tilgive hinanden?


"Jeg henter solen ned" er en filosofisk, anderledes og i høj grad levende ungdomsbog om tab, sorg og skyld, om at finde vejen tilbage og ikke mindst kærlighed og om at træffe valg der gør at man kan leve med sig selv.

Sproget er helt fantastisk i denne bog. Det kan ofte blive akavet og knudret når synsvinklen skifter i mellem flere personer, men her går det flydende og man er ikke i tvivl om at det er Noahs stemme og Judes stemme man hører historien fortalt gennem. Vi lærer både Noahs og Judes inderste tanker og følelser at kende, og jo længere jeg kom ind i historien jo mere fik jeg brug for at kende dem. For deres tanker og følelser er grobund for de forfærdelige ting de udsætter hinanden for. Som læser skal vi samle samme puslespil som de skal og det synes jeg er en rigtig fed måde at binde historien sammen på.

Jeg læste den på en dag, jeg kunne slet ikke slippe den igen og ligesom jeg troede den ikke kunne blive bedre hev Jude et af mine yndlingssagn op af ærmet og jeg var fuldstændig solgt en gang til. Hvis du har læst "Kafka på stranden" ved du hvad jeg snakker om!

Hvis du har muligheden, så skynd dig på biblioteket eller i boghandleren og anskaf bogen!

Tusind tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: I'll Give You the Sun
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 458
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner