Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren

Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Sanddrømmeren, #2)

Bagsidetekst:
"Hvordan kunne du gøre det imod mig!? Du svigtede mig!" skreg Fréa, imens hun forsøgte at mase ham væk.
"Jeg elsker dig så højt," sagde han ind i hendes våde hår.
"Du løj for mig!" græd hun.
"Ikke om det vigtigste."

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømte vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi. Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sin evner, da nogen lykkedes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogende om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder. I Fréas drømme bruser det sorte hav uroligt, mens en mystisk fiskestime svæver hen over himlen. Hvad prøver Fréas syn at fortælle hende?

Fréa er godt i gang med sin træning som valkyrie. Hun er rigtig god til at helbrede, men er dog langt fra så succesfuld når det kommer til våben og kamptræning - for at sige det rent ud, så stinker hun til det. Det frustrere hende, især fordi hun gerne vil kunne forsvare sig selv. En dag bliver hun opsøgt af Groa, vøvlen der forudså Ragnarok. Groa mener at Fréa har talentet og kræfterne til at lære at tøjle runernes magi og hun vil lære Fréa at forsvare sig ved hjælp af runerne.

Det er en god ting at Fréa lærer at forsvare sig, for snart er Asgård under angreb, men et usynligt et af slagsen. Yduns ungdomsæbler bliver forgiftet og senere er det mjøden som ingen af aserne kan undvære der er giftige.

Det er dog ikke de eneste ting Fréa må kæmpe med. Efter det der skete med Fenris ulven, er hun ikke ligefrem populær og hun føler sig meget alene også selvom Magne forsøger at hjælpe. Der bliver hvisket i krogene om at han har noget med de forgiftede æbler og mjød at gøre, og Fréa ved ikke hvem hun kan stole på. Snart bryder helvede løs og hun må flygte, men hvem kan hun stole på? Og hvad er det hendes drømme forsøger at fortælle hende - fisk der flyver på himlen og narhvaler der synger, hvad betyder det?


Jeg var meget fascineret af "Sanddrømmeren" og jeg må sige at min fascination ikke er blevet mindre efter at have læst efterfølgeren, som jeg synes er bedre end forgængeren. Jeg ved ikke om det er fordi vi har fået taget hul på historien og den nu bare kører sit eget løb. Det føles i hvert fald som om der er bedre flow i denne bog.

Jeg er vild med nordisk mytologi, "Erik Menneskesøn"-serien er stadig en af mine yndlings, så jeg synes det er rigtig fedt at være tilbage blandt gamle kendinge og stifte nye bekendtskaber. For selvom jeg føler jeg er ok kendt med de nordiske guder, har denne serie alligevel fået introduceret mig for nogle nye.

Selvom bogen er hurtig læst keder man sig ikke på noget tidspunkt. Der er fart over feltet og der sker hele tiden noget nyt som man skal forholde sig til - Fréa er under konstant følelsesmæssigt pres og skal hele tiden tage stilling til nye og svære problemstillinger, som kan få store konsekvenser, ikke alene for hende selv, men for hele Asgård og dens indbyggere.

Jeg glæder mig meget til at læse mere om Fréa - og nu vil jeg lige advare jer, slutningen er, ja, irriterende! Jeg læste den sidste sætning flere gange og kunne ikke forstå at der ikke var mere! Jeg ville have mere!

Tak til forfatteren for bogen!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 288
4 ud af 5 stjerner

Brent Weeks; Som en skygge

  

Brent Weeks; Som en skygge (Night Angel, #1)

Bagsidetekst:
Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner. For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og tage chancer. Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend. 

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi. Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Azoth kæmper en daglig kamp for overlevelse i Slummen. Han er upopulær hos lederen i den gruppe af gadebørn han tilhører og netop af denne grund kæmper Azoth endnu hårdere for at overleve og skaffe penge nok til at Durzo Blint muligvis vil overveje at tage ham ind som lærling.

Durzo Blint er byens bedste blodsvend. Han har gjort det at dræbe til en kunstart - en kunstart der snart kommer alvorlig efterspørgsel på. Durzo lever livet alene, fordi livet skal være tomt for at man kan være en god blodsvend. Dog gemmer Durzo på hemmeligheder og en skjult kærlighed, som han for alt i verden vil have skal forblive hemmelig.

Azoth kommer i lære hos Durzo, men det er ikke uden tab, svig og svigt og flere gange undervejs kæmper Azoth med moralen - for kan han virkelig leve ligesom Durzo? Da Azoth endelig er klar til at blive til Kylar Stern og dermed blodsvend, mangler Kylar dog stadig det vigtigste element - nemlig magi. Før Kylar kan regne ud hvordan han klarer det problem begynder fremmede magter at røre på sig og både Durzo og Kylar for deres sag for, for at beskytte både sig selv, men også de få venner de nu engang har.

Kylar befinder sig snart i endnu et dilemma og den eneste udvej er at enten ham eller Durzo skal dø. Samtidig skal de andre karakterer i bogen også kæmpe for deres liv, nogle mere end andre, før de grusomme sandheder og skæbner der er knyttet til hver af dem, kan gå op for dem. Hvem vil overleve?

Jeg har efterhånden haft denne mursten - den er på 708 sider - af en roman til at ligge i alt for lang tid, men nu skulle det være. Det er ikke fordi størrelsen skræmte mig, sidst jeg gik i gang med en bog af den dimension gik det hurtigt og det gjorde det bestemt også med denne.

Til at starte med bliver der præsenteret en hel del personer, som får en vigtig rolle længere inde i historien, så det er med at holde tungen lige i munden. Men så snart handlingen har fået fat, går det hurtigt. Siderne vender nærmest sig selv og før jeg vidste af det var der ikke mere.

Udover de mange personer, er der også en hel del fakta om den verden vi befinder os i, om hvordan Azoth bliver til Kylar og om hvordan samfundet i det hele taget fungerer. Det ødelægger ikke bogen, tværtimod synes jeg den giver fortællingen en rigtig god dybde, som jeg håber der bliver brug for i de næste bøger i serien.

Sproget er flydende, detaljeret - man kan virkelig fornemme hvordan Slummet er bygget op, hvordan der ser ud på slottet osv. Humoren er herlig sort - især kongen der ikke bande er et herligt underholdende element i fortællingen og personerne er meget forskellige, hvilket gør det spændende at læse når forskellighederne mødes. Alt i alt synes jeg virkelig at bogen fungerer og jeg glæder mig rigtig meget til næste bind i serien!

Tak til Tellerup for bogen!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: The Way of Shadows
Udgivet i: 2008 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 708
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Patrick Ness; Mere end det

Patrick Ness; Mere end det

Bagsidetekst:
"Jeg længtes så brændende efter, at der skulle være mere end mit lille sølle liv." Han ryster på hovedet. "Og der var mere. Jeg kunne bare ikke se det."

Seth er druknet. Han ved, at han er druknet, for han mærkede sit hoved blive knust mod klipperne og bølgerne skylle ind over ham. Forslået og nøgen vågner han uden for et hus, der er helt velkendt og samtidig fremmed. Seth tror, han er havnet i helvede, og alene i en øde verden prøver han at huske, hvad der er sket ham, og at finde mening i det.

Seth vil begå selvmord. Han er gået ud til stranden. Har omhyggeligt taget sine sko, strømper og jakke af. Er gået ud i vandet. Han drukner.


Han drukner. Alligevel vågner han i en overbegroet have. Nøgen og forslået. Forvirret. Da han efterhånden har vænnet sig til det stærke sollys, går det op for ham at han er i England. Foran det hus han boede i som barn, inden det forfærdelige skete med manden der tog Owen, hans lillebror. Huset er velkendt, men samtidig fremmed - for der er ukrudt over alt i haven. Huset er medtaget. Der er støv over det hele. Der er ingen strøm.

Seth kæmper med hukommelsen. Hans drømme er alt for livagtige og han tør ikke falde i søvn. For i drømmene er han tilbage i det liv han forlod. Han er tilbage i den vrede, sårede og ensomme tilstand der fik ham til at søge ud i bølgerne. Når han er vågen er han alene. Han er overbevidst om han er alene i dette helvede.

Han mister tidsfornemmelsen. En dag beslutter han sig for at løbe ud til fængslet, der lå i udkanten af byen. På vejen derud ser han noget. Noget der bevæger sig. En sort kassevogn. Men før han når at stille spørgsmål bliver han overfaldet bagfra og reddet ... for Seth er ikke alene, slet ikke alene ...

Jeg er vild med introen til denne historie -

"Drengen drukner. I disse sidste øjeblikke er det ikke vandet, 

der gør det af med ham; det er kulden." 

Hårdt og brutalt - som vi kender Patrick Ness fra "Monster". Af alle de pageturnere jeg har læst i år, indtager den her førstepladsen! Den er umulig at lægge fra sig - du sidder forpustet, forvirret og hungrende efter mere, flere gange end jeg har tal på. Det er den vildeste rus!


Den er uhyggelig. Den er skræmmende. Den er altopslugende. Der er flere steder der efterlader dig med rejste nakkehår og en kuldegysning ned af rygsøjlen. Den er total forvirrende, jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår. Jeg ved dog med sikkerhed at der er mere. At jeg skal forvente mig mere, gøre og få mere ud af livet. At der altid er plads til mere.

Men jeg ved, at jeg elsker den. Jeg elsker at den er så markant anderledes. Jeg er vild med sproget deri, for det er ikke som noget jeg har læst før. Afbrudte sætninger, fantastisk malende beskrivelser (beskrivelsen af Seths død er simpelthen genial - og brutal!) og halve sandheder fylder denne bog indtil du når de sidste sider og sandheden går op for dig.

For der er mere end det ...

Læs den!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: More Than This
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 447
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Jojo Moyes; Efter dig

Jojo Moyes; Efter dig

Bagsidetekst:
Du skal bare leve godt. 
Du skal bare leve. 
De kærligste hilsner 
Will

Halvandet år efter at Lou er blevet forladt af Will, kæmper hun stadig for at komme videre i sit liv. Dagene tilbringer hun med at arbejde som servitrice i en trøstesløs lufthavnspub, og nætterne alene i sin triste, halvtomme lejlighed. Lige indtil den sene aften, hvor det ringer på hendes dør ...

Lou har gjort som Will bad hende om - hun har siddet på cafeen i Paris, drukket kaffe og spist croissanter, hun har rejst rundt i Europa og mødt fremmede mennesker. Alligevel har Lou ikke helt nydt det - for uden Will har det hele virket meningsløst. At gøre som han bad om, vil ikke bringe ham tilbage.

En aften hvor Lou føler sig ekstra alene (og fuld) begiver hun sig op på sin tagterrasse for at balancere på tagkanten. Hun snakker højt med Will, brokker sig og fordømmer ham - lige indtil hun bliver afbrudt af en pige og falder ned. Hun ender på hospitalet med en brækket hofte og andre småskader - hendes forældre er chokerede, for var Lou ude på at slå sig selv ihjel?

Da Lou er ved at komme ovenpå igen, bliver det eneste krav fra hendes forældre, for at lade hende flytte hjem, at hun begynder i en sorggruppe. Lou siger modvilligt ja. Men hvordan kan disse mennesker forstå hende? Hvordan kan hun retfærdiggøre sig kærlighed til Will når de kun havde 6 måneder sammen, når der sidder nogen der har mistet en ægtefælle gennem 36 år?

Efterhånden lærer Lou dog at lukke op. Hun møder også en mand, som på en eller anden måde trykker på alle de rette knapper hos hende. Men kan hun tillade sig at blive forelsket igen? Forråder hun Will ved at gøre det?

Og hvem er pigen der var skyld i hendes forskrækkelse så hun faldt ned fra 4. etage? Og hvorfor står hun pludselig en aften uden for Lous dør og beder hende om at lukke hende ind? Fortæller pigen sandheden?


Da jeg første gang hørte at Jojo Moyes havde besluttet sig for at skrive "Efter dig" blev jeg henrykt! Nu kunne jeg endelig få svar på alle mine spørgsmål - hvad skete der med Lou efter Will? Ville hun gøre som han ønskede og leve livet? Samtidig blev jeg dog også ramt af meget modstridende følelser. For jeg elsker "Mig før dig" og den vil nok altid være en af mine yndlingshistorier.

Hvordan kan en 2'er nogensinde hamle op med så fantastisk en 1'er?

For at være helt ærlig, så ved jeg ikke helt om jeg vil sige at opgaven lykkedes for Moyes. Her skal det ikke forstås som at bogen ikke er god - for det er den, og det er også derfor at den stadig får 5 stjerner. Bogen og historien er virkelig god. Stemningen er der. Personerne er som jeg havde forventet - Lous far er stadig en værre en. Det var dejligt at møde dem alle igen! Men stadigvæk. For mig manglede der et eller andet og jeg kan ikke sige hvad.

Det er altid svært at skrive en 2'er til en fantastisk succes og jeg er bestemt ikke skuffet over "Efter dig" - jeg vil på den ene side, råde alle som har læst "Mig før dig" og som virkelig gerne vil vide hvad der sker med Lou, til at læse den. På den anden side, vil jeg lade det være fuldstændig op til jer selv - jeg fortryder ikke jeg har læst den, men "Mig før dig" er stadig bedre - langt bedre også selvom slutningen er trist, vemodig og alligevel livsbekræftende.

Jeg vil til slut sige, at det bestemt ikke kan mærkes at Moyes, til at begynde med ikke ville skrive den her bog. Det er godt håndværk. Jeg kunne ikke lægge den fra mig - selvom jeg nok burde have forlænget læsningen lidt mere, så jeg havde længere tid med Lou. På den ene siden var jeg meget nysgerrig, men samtidig var jeg ked af at skulle sige farvel til Lou endnu en gang.

"Viden er magt, Clark!"

Tusind tak til Cicero / Rosinante for bogen!

Fakta:
Forlag: Cicero / Rosinante
Original titel: After you
Udgivet i: 2015 (både på dansk og på engelsk)
Antal sider: 398
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Stephanie Perkins; Isla og jagten på lykke

Stephanie Perkins; Isla og jagten på lykke

Bagsidetekst:
Isla har i tre år haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhatten, og romantikken begynder at blomstre.

Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere nogle svære udfordringer, som mange unge må gå igennem: drama i familien, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt.

Isla har haft et godt øje til Josh lige siden de startede på School of America, men ligesom Josh er Isla generet og stille og tør ikke tage kontakt. Hvad Isla dog ikke ved er at Josh også har haft et godt øje til hende siden hun startede, men at han er blevet skræmt af hendes bedste ven Kurt, som altid er sammen med hende - Josh har troet de var kærester!

Den sommeraften på Manhatten hvor Isla endelig får taget sig mod til at snakke med Josh, var hun dopet op på bedøvelse efter en tandoperation og kan intet huske dagen efter. Hun frygter nu det værste når de skal begynde i skole igen. På en eller anden måde kommer de dog i snak igen og Josh vender oftere tilbage til Islas dør i håb om at de kan lave noget sammen.

Da alle de akavede og temmelig pinlige seancer er overstået, giver de dog slip på deres generet og nyder bare hinanden og hinandens selskab. Alting går fint, indtil de en weekend sniger sig væk fra skolen for at se Barcelona. Det får alvorlige konsekvenser for dem begge to og snart er de placeret på hver sit kontinent, uden mulighed for kommunikation og så er det tankerne begynder hos Isla - for var de nu virkelig så lykkelige?

Efter en forfærdelig jul og nytår er Isla tilbage i Paris, og selvom hun har det svært forsøger hun dog at komme videre - det lykkedes bare ikke og der skal hjælp til fra en uventet kant før Isla igen står ansigt til ansigt med Josh.


"Isla og jagten på lykke" er tredje og sidste bind i trilogien om vennerne fra School of America. Tonen er den samme som i de andre bøger. Som læser kan man nok godt kan regne slutningen ud, men det gør ikke noget, for vejen er derhen er hyggelig, fyldt med romantiske handlinger og stjålne kys i kosteskabe.

Til slut i denne bog møder vi igen Anna, Étienne, Lola og Cricket. Det er et skønt gensyn og sammenfletningen af alle tre bøger fungerer rigtig godt.

Hvis du er håbløs romantik, søde, generte piger og dejlige, forelskelsesværdige fyre, så er disse bøger helt klart et must read - tænd nogle stearinlys en mørk og blæsende dag, kryb under et tæppe og bliv holdt varm af kærligheden der strømmer ud af siderne.

Tak til Lovebooks for e-bogen!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Isla and the Happily Ever After
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 347
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Tore Leifer; Da foråret forsvandt

Tore Leifer; Da foråret forsvandt

Bagsidetekst:
Hvor lange øre har du egentlig? Sikkert lange nok til at høre en historie! Men garanteret ikke lige så lange som Viggos.

Hans øre var så lange, at han kunne høre græsset gro. Han kunne høre saften i de solmodne æbler. Sommerfuglens vingeslag og myrernes skridt.

Og han kunne høre, når der rundt omkring blev grublet og grædt. Som nu det år, hvor foråret slet ikke kom ...

Viggo er en hare med meget lange øre og det år kan han høre de voksnes bekymrede hvisken. Kulden blev nemlig ved. Det blev ved med at sne. Isen smeltede ikke. Alt sammen fordi livsspiren var væk!

Viggo har ikke alene store øre, han har også et ufattelig stort mod. Han beslutter sig for at gå ud og lede efter livsspiren. Han spørger de dyr han møder på sin vej, og snart går det op for ham at det er kongen der har stjålet livsspiren. Men kongen er mange mil foran Viggo og selvom han har store fødder må han få hjælp af både kronhjorten og ørnen for at indhente kongen og kongens følge.

Da Viggo nærmer sig kongens slot får han følge af en anden hare der også er på udkig efter livsspiren og selvom Viggo havde troet  han skulle redde livsspiren alene, er det vel altid bedre at være to til en redningsaktion, men kan de nu - selvom de er to - redde livsspiren med hjem og hvorfor har kongen stjålet den til at starte med?

For dette er ikke kun en eventyrlig fortælling, der er skam også en meget fin morale!


Jeg anmelder normalt ikke de bøger jeg får til lektørudtalelse, men jeg vil gerne gøre en undtagelse i dette tilfælde - for den her billedbog er simpelthen for fin til at jeg kan holde min mening for mig selv.

For det første, så er jeg vild med layoutet - forsiden er sådan lidt puf-agtig og i det hele taget meget fin. For det andet, så er teksten bygget op, så noget af det rimer og det giver virkelig meget til denne historie. Samtidig er det et eventyr - med alt hvad det indebærer, gode og onde karakterer, hjælpere til at hjælpe helten gennem prøvelserne og talende dyr - den har den hele.

Derudover er illustrationerne også en klasse for sig. Nogle steder er de næsten helt 3D-agtige og meget stemningsfulde og de underbygger fortællingen rigtig fint. Hvis du kender til "Store ulv og lille ulv" af Nadine Brun-Cosme, er det lidt samme stemning som i dem og jeg kan rigtig godt lide ideen med at bogen har en morale.

Hvis du trænger til en anderledes, men stadig hyggelig og eventyrlig billedbog, så kan den her varmt anbefales!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 46

Jojo Moyes; Mig før dig

Jojo Moyes; Mig før dig

Bagsidetekst:
Lou Clark ved en masse ting: 
Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde. Hvad Lou ikke ved, er, at hun lige om lidt  mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.
Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.

Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs. Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.

Jeg vil egentlig ikke fortælle mere om handlingen af bogen her - for jeg har faktisk anmeldt den før, som du kan læse her. Dengang, for næsten to år siden, var det med at anmelde bøger stadig nyt for mig, så anmeldelsen er ikke så lang. Jeg har lært meget og læst meget siden da, men "Mig før dig" er ubestrideligt stadig en af mine yndlingsbøger.

Jeg blev dybt rørt af den første gang jeg læste den og jeg har anbefalet den til alle der har spurgt mig om jeg ikke kendte en god bog de skulle læse. Flere af dem er kommet tilbage, hungrende efter mere af Jojo Moyes' fantastiske skrivestil og måde at fortælle en historie på. Heldigvis har hun skrevet mange flere - endda stadig nogen der ikke er oversat til dansk, så der er stadig nok at gå i gang med. Men ingen af dem jeg indtil videre har læst af hende, har kunne måle sig med "Mig før dig".

Jeg tudede første gang jeg læste den og jeg tudede endnu mere anden gang. Jeg ved ikke om det er fordi mine hormoner er lidt ude af balance lige pt, om det er fordi jeg vidste hvad der skulle ske eller om den simpelthen bare rørte mig mere anden gang.

Selvom jeg har grædt, har jeg også grint. Jeg har stadig moret mig herligt over Lou's fars kommentarer til Lou's tøj - jeg kan stadig høre min far sige nogenlunde de samme ting i samme tonefald. Jeg har grint over Will's tørre humor og Lou's sarkastiske svar. I det hele taget har jeg nydt stemningen i bogen.

Nu har jeg så vendt sidste side (igen) og jeg indrømmer blankt at det skræmmer mig en smule at der kommer en 2'er. Jeg har genlæst "Mig før dig" som opvarmning på at "Efter dig" kommer her d. 8. oktober, men nu er jeg en smule bange. For på den ene side vil jeg utrolig gerne vide hvad der er sket med Lou. Har hun kunne leve sit liv uden Will? Har hun eller vil hun genfinde kærligheden? Har hun fået brugt humlebistrømpebukserne? På den anden side, så elsker jeg at jeg ikke ved hvad der er sket. At Will efterlod hende med muligheden for et liv, som hun aldrig havde turde drømme om og et liv som han ville have elsket at dele med hende.

Det har været skrækkelig, forfærdelig og helt ekstremt forrygende at møde Lou og Will igen - men tør jeg møde Lou igen? ... det gør jeg nu nok!

Fakta:
Forlag: Cicero / Rosinante
Original titel: Me before you
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2013 (på dansk)
Antal sider: 439
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner (uden for kategori!)

September wrap-up

September wrap-up

Så gik endnu en læsemåned på hel og over i den næste, som forhåbentlig også vil bringe store oplevelser med sig. Det er blevet til 16 bøger i september - heraf én e-bog og 9 lektørbøger. Jeg har godt kunne mærke at jeg ikke helt har samme energi når jeg kommer hjem fra arbejde som jeg plejer at have, og det må skyldens den voksende mave. Samtidig har vi haft meget travlt på arbejde, så mine dage har også været noget længere end de plejer.

Jeg har ikke fået læst så meget som jeg havde håbet, og det kan ses på de voksende stakke af anmeldereksemplarer og lånte bøger som jeg har. Jeg håber dog at jeg kan komme efter det her i oktober og at en uges ferie også kan hjælpe på det. Det er vel egentlig bare et luksusproblem?

De læste bøger for september er:

Paula Hawkins; Kvinden i toget (tak til Plusbog for e-bogen - læs anmeldelse her)
Jessi Kirby; Hvad hjertet ved (tak til Lovebooks for e-bogen - læs anmeldelse her)
Jandy Nelson; Jeg henter solen ned (tak til Gyldendal for bogen - læs anmeldelse her)
Rick Riordan; The Lost Hero - graphic novel
Kenneth Bøgh Andersen; Himmelherren
Jeanette Hedengran; Mørkets søn

Lektørbøger:

Peter Gotthardt; Befri julemanden
Inderst Inde
Anna og Elsa
Per Sanderhage; Rasmus Klump hos nisserne
Agnes Hammer; Jeg blogger dig væk
Bettina Buhl; Jacobine er sulten
Anu Stohner; Den lille julemand rejser verden rundt
Line Leonhardt; Olivia bliver berømt
Suzanne Bloom; Min allerbedste ven


Der er mange bøger jeg glæder mig til og forhåbentlig får læst i oktober. På den allerførste pladsen (jo, det har jeg lige opfundet!) ligger der en der overstråler dem alle - efterfølgeren til "Mig før dig"! Jeg har netop færdiggjort "Mig før dig" og jeg indrømmer at jeg elsker den endnu mere end før, men mere om det en anden gang.

Hvad glæder I jer til at læse?