Spørgsmål til Jojo Moyes

Spørgsmål til Jojo Moyes

I forbindelse med udgivelsen af "Efter dig" fik jeg muligheden, via read-alongen af "Mig før dig" for at stille Jojo Moyes ét enkelt spørgsmål.

Jeg gik i nogle dage og spekulerede på hvad jeg så skulle spørge om, når nu jeg havde muligheden, men inderst inde var jeg egentlig ikke i tvivl. Noget af det jeg bedst husker fra "Mig før dig" og som stadig er en af mine yndlingsscener i bogen, er hvor Lou har fødselsdag og Will giver hende et par humlebi-stribede strømpebukser, magen til dem hun havde og elskede som barn. Den scene symboliserer for mig, at selvom Will ikke altid behandler Lou lige pænt, så værdsætter han hende nok til at give hende noget som han ved har en stor betydning for hende.

Mit spørgsmål til Jojo Moyes var derfor:
Hvordan fik du ideen til de humlebifarvede strømpebukser som Will giver Lou?

Det er efterhånden knap 2 måneder siden jeg sendte mit spørgsmål af sted og nu har jeg endelig svar!

Svaret på mit spørgsmål var:
They were mine! My mother has a picture of me in a pair of bumble bee tights when I was around six and I guess they must have stuck in my head. Often you find yourself writing from your subconscious and they most have come up again from there...

Jeg synes det er helt fantastisk at Jojo Moyes faktisk selv har haft sådan nogle strømpebukser og nu har givet betydningen af dem videre til Lou.

Tusind tak til Rosinante for muligheden for at stille et spørgsmål og for begge bøger!

Jesse Andrews; Mig og Earl og den døende pige

Jesse Andrews; Mig og Earl og den døende pige

Bagsidetekst:
Mig:
Mit navn er Greg Gaines. Jeg er 17 år, og det er mig, der har skrevet den her bog. Mit udseende er ret utilfredsstillende, og min intelligens er heller ikke overvældende høj. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at jeg er et menneske

Earl:
Earl Jackson er min eneste ven. Vi laver halvdårlige film sammen, og vores store idol er Werner Herzog. Earl er generelt ret voldelig.

Den døende pige:
I 3.g. tvang min mor mig til at blive venner med en pige, som havde kræft. Det ødelagde hele mit liv.

Greg har luret High School - det gælder nemlig ikke om at tilhøre en bestemt klike, men derimod at tilhøre dem alle sammen en lille smule. Forstået på den måde at Greg har ikke noget udestående med nogen, han kan sige hej og hilse på alle, men han har heller ikke rigtig nogen venner. Greg er dog venner med Earl, men Earl går i en specialklasse, så de hænger ikke rigtig ud i skolen - bortset fra når de spiser frokost på en af lærernes kontor.

Den første dag af 3.g. går egentlig helt efter planen, lige indtil Greg kommer hjem og hans mor fortæller ham, at en pige, han var kæreste med for 6 år siden, har fået kræft og hun synes helt bestemt at han skal kontakte hende igen og få hende i bedre humør. Greg er alt andet end begejstret for den ide - ikke alene fordi han var et røvhul overfor hende, men også fordi han i bund og grund ikke rigtig gider.

Gregs mor vinder dog og Greg kontakter Rachel. Hun er heller ikke specielt begejstret for ideen, men de begynder dog at hænge ud sammen. Det er stadig meget akavet og det bliver aldrig helt godt. Pludselig er Gregs liv dog forandret - han er ikke længere usynlig i skolen, de film som han har lavet sammen med Earl og som de havde svoret aldrig at vise til nogen, befinder sig pludselig hos Rachel og snart vil Rachels veninde havde Greg og Earl til at lave en film til Rachel og så går det for alvor af helvede til ...


Bagpå denne bog står der at det er den sjoveste bog om døden, du nogensinde har læst - det er jeg ikke helt enig i. Det er bestemt en ikke særlig højtidelig, seriøs eller for den sags skyld sørgelig historie om døden. Som Greg også gør det klart til at starte med, der bliver aldrig noget romantisk mellem ham og Rachel, faktisk ved han, efter hendes død, stadig ikke om han rent faktisk kunne lide hende.

Der er på ingen måde lagt fingre i mellem nogen steder og bogen er skrevet i et nøgternt sprog, der trods den hårde tone, passer godt til bogen. Der er en ligefremhed, som gør at tonen minder lidt om "Når hr. hund bider" - der er ikke noget der bliver pakket ind for at skåne læseren.

Selvom der er mange underholdende steder i løbet af fortællingen, sad jeg aldrig og var knust af grin. Jeg sad mere med en hovedrysten over den måde Greg og Earl opfører sig på og var flere gange forarget over den måde de behandler hinanden og Rachel på. Jeg ved ikke om den reaktion er normal når man har læst bogen, men jeg var ikke imponeret. Desværre - for jeg ville egentlig gerne kunne lide den. Alligevel synes jeg dog det var forfriskende at læse en ungdomsbog om døden der ikke efterlader en som en flæbende teenager.

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: Me and Earl and the Dying Girl
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 308
Læst på dansk
3 ud af 5 stjerner

Nicola Yoon; Alt eller intet

Nicola Yoon; Alt eller intet

Bagsidetekst:
Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. Jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske, Carla. Men så en dag holder er en flyttebil foran nabohuset. Jeg kigger ud af vinduet og der står han. Han er høj, slank, og alt hans tøj er sort. Sort t-shirt, sorte jeans og sorte kondisko og en sort hue, der skjuler hans år. Han hedder Olly. Vi kan måske ikke forudsige alt, men vi kan forudsige nogle ting. For eksempel bliver jeg helt sikkert forelsket i Olly. Det bliver næsten helt sikkert en katastrofe.

Madeline lider af en sjælden sygdom der gør at alt kan give hende en allergisk reaktion - den er så farlig at hun faktisk kan dø af at møde verden. Derfor befinder hun sig 24/7 inden døre, hvor alle mennesker der kommer ind skal sundhedsgodkendes. Hendes værelse er hvidt, med hvide møbler. Hun går klædt i hvidt. En hospitalsstue i sit eget hjem. Sygdommen blev værre efter Madelines far og bror døde i en ulykke, siger hendes mor i hvert fald.

En dag hører Madeline og Carla lyde ude foran. Lyden af stemmer og en flyttebil. Selvom Madeline ikke vil, så kigger hun alligevel ud af vinduet og der står han. Madelines verden er forandret. Hun finder ikke længere trøst i sine bøger og sin dagligdag og hyggestunder med moren. Hun er nysgerrig. Hvem er Olly? Hvorfor kravler han op på taget og er der i flere timer? Hvorfor råber og drikker hans far?

Efter at have mailet med Olly får hun overbevidst Carla om at han godt må komme på besøg. De holder sig i hver sin ende af stuen og skal nok lade være med at røre hinanden ... year right. Pludselig har Madeline lyst til at opleve hele verden også selvom det måske slår hende ihjel og hun får lokket Olly med. Men det har selvfølgelig konsekvenser ... konsekvenser som at hun opdager sandheden ...


"Ikke endnu en bog om en syg pige der forelsker sig" sidder I nok og tænker, men det kan I godt lade være med. For historien er slet ikke sådan. Selvom det er sick-litt, er det alligevel en historie med humor, håb og kærlighed. Vi ved som læser godt at Madeline og Olly vil forelske sig og det er simpelthen en af de dejligste forelskelser jeg har læst om længe.

"Føles det altid sådan?" spørger jeg åndeløs.

"Nej," siger han. "Det føles aldrig sådan." 

Hans stemme lyder forundret. Og lige med et er alt forandret.

Jeg synes det er fantastisk at få beskrevet en forelskelse i sin fineste og reneste form. Der er ingen overdrivelse. Det er forklaret ligetil og præcist. Man kan ligefrem selv mærke sommerfuglene flakse rundt i maven. Kærligheden heri er fantastisk - og kærlighed dør man jo ikke af, eller gør man?

En anden ting jeg virkelig holdt af med denne historie, er de meget fine illustrationer der er undervejs. De skal tydeligvis forestille at være tegnet med Madelines hånd og de er så enkle og fine. Det er en sjov og anderledes måde at vise ting på i en roman og det kan jeg godt lide.

Tak til Lovebooks for en dejlig, dejlig læseoplevelse!

Fakta:
Forlag: Carlsen

Original titel: Everything, Everything

Udgivet i: 2015 (både på engelsk og dansk)

Antal sider: 317

Læst på dansk og som e-bog

5 ud af 5 stjerner

Sidsel Sander Mittet; Vildhunden & Panteren

Sidsel Sander Mittet; Vildhunden & Panteren (Morika, #2)

Bagsidetekst:
Korau, Eshri og deres venner der ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er ikke alt, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart på Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for dét, de tror på?

Eshri troede det ville blive et lykkeligt gensyn når hun fandt sin bror. Desværre er Raesh ikke længere den samme. Optændt af had til Oryndro og ikke mindst til hilaerne, vil han ikke høre på hvad Eshri har at sige - hverken om hilaerne eller om at redde Aubr. Et mislykket redningsforsøg slår også skår i glæden og Eshri må igen søge trøst hos Zaak og derved forøges afstanden til Oryn endnu mere.

Korau var glad for at gense mange af vennerne fra skolen samt sin gamle læremester, men selvom han nødig vil indrømme det, har han ændret sig. En ting er at træne til krig, noget andet er rent faktisk at skulle bruge de færdigheder til noget og møde døden. Korau er ikke længere den selvoptagne, arrogante soldaterlærling som han var en gang og det skræmmer ham. Mest af alt fordi de erfaringer han har gjort sig, har medført at han ikke længere er enig med Raesh og de andre der tror fuldt og fast på morikanernes ret og retfærdighed.

Sammen må Eshri og Korau, på hver deres måder, stå i spidsen for det endelige oprør med Raesh som ligger og lurer i fremtiden og deres valg får store konsekvenser - ikke kun for dem selv, men også for deres venner og allierede.

Samtidig må Eshri se i øjnene at hun måske ikke var bestemt for at være sammen med Oryn og da en spion infiltrerer deres lejr, skal hendes klogskab og loyalitet for alvor stå sin prøve. Vil Eshris valg medfører at hun for altid mister Oryn og vil hun, sammen med Korau og de andre, nå at finde Aubr i tide?

Jeg modtog dette anmeldereksemplar for efterhånden noget tid siden, og jeg må indrømme at jeg ikke kiggede nærmere på den dengang - det skulle jeg måske have gjort. For da jeg gik i gang med den nu her, læste jeg lige bagpå og til min store overraskelse og ære er jeg citeret! Det er virkelig stort for mig - en kæmpe anerkendelse og klap på skuldren! Tusind tak!

Jeg var meget betaget af etteren i denne serie og bind to lever helt klart op til forventningen om en hæsblæsende toer, med højt tempo, spændende tvists og store dilemmaer som vores to hovedpersoner skal klare sig igennem. Jeg synes at handlingen i dette bind er mere flydende og dynamisk end i etteren og det er et stort plus for mig. For siderne vender nærmest sig selv og til sidst sidder man åndeløs og hungrende efter mere.

Det bliver virkelig spændende at få slutningen på denne serie, og jeg er spændt på hvordan nogle af problemstillingerne skal løses, men det får jeg nok svar på til den tid. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvordan det slutter og hvem der må dø, for jeg har virkelig en fornemmelse af at en af de bærende personer dør, spørg mig ikke hvorfra jeg har den ide, det har jeg bare! Holder det stik? Det vil tiden vise!

Tak til Forlaget Facet og forfatteren for bogen!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2015
Antal sider: 335
5 ud af 5 stjerner

Harlan Coben; Seks år

Harlan Coben; Seks år

Bagsidetekst:
Han aflagde et løfte. Nu må han bryde det. Det gælder liv eller død.

Det er seks år siden, Jake Fisher var vidne til, at hans livs kærlighed, Natalie, giftede sig med en anden mand. I seks år har Jake begravet sig i sit arbejde på universitet. I seks år har han holdt sit løfte til Natalie om at lade hende være i fred, og i seks år har tanken om Natalie og hendes ægtemand, Todd, pint og plaget ham.

Da Jake falder over Todds dødsannonce, kan han ikke nære sig for at deltage i begravelsen. Her får han et glimt af Todds enke, sådan som han havde håbet - men kvinden er ikke Natalie.

Jake sætter sig for at opklare, hvad der er sket med Natalie, og inden længe er han viklet ind i et spind af løgne og bedrag, der er tæt på at koste ham livet.

Inderst inde havde Jake nok aldrig troet at han ville få muligheden for at gense Natalie. Han havde afgivet et løfte om at lade hende være og det har han holdt. Men den formiddag på kontoret hvor han ser dødsannoncen for Todd, manden som Natalie vagte frem for Jake, ved Jake at han vil komme til at bryde det løfte. Han tager af sted til begravelsen. Ser en familie i sorg og ser en enke der begræder sin ægtemand - enken er bare ikke Natalie!

Jake bliver i første omgang forundret og forvirret - hvor er Natalie? Han er da sikker på at det er den rigtige begravelse han er til, er han ikke? Jake kan ikke ryste tanken om hvad der er sket med Natalie af sig og han begynder at grave. Først i perioden på de seks år siden han sidst så hende. Det hjælper ham ikke meget. Så begynder han at grave dybere og længere tilbage i tiden. Snart står det klart for Jake at Natalie bestemt ikke var den hun gav sig ud for at være.

Jo dybere han graver, jo mere forstår han at han er på sporet af noget stort - noget der ikke kun omhandler Natalie, men mange andre. Endda nogen i hans nærmeste omgangskreds. Hvem kan Jake stole på, når han måske ikke engang kan stole på sig selv og vil han finde frem til Natalie i tide?


"Seks år" er en thriller der kravler under huden på en. Lige som med "Savner dig" formår Harlan Coben at holde læseren hen i uvished i meget lang tid. Langsomt bliver der bygget mere og mere på, men der bliver aldrig afsløret noget endegyldigt, før helt til sidst. Jeg er vild med den måde at skrive på, for det medfører at man som læser hele tiden lige skal have et kapitel mere mens man sidder neglebidende på kanten af stolen. Man tør aldrig helt læse videre, men videre vil man!

Selvom der er steder i bogen hvor jeg synes vi enten kommer lidt for langt ud eller handlingen bliver lidt for meget, så ødelægger det ikke helhedsbilledet af bogen og fortællingen. Jeg kan især godt lide Jakes tørre humor og kommentarer og han er ikke bange for at sige sin mening. Han bliver presset helt derud hvor han ikke kan bunde, men på en eller anden måde formår han dog stadig at gøre det med en vis humor - det tager jeg hatten af for.

En thriller der passer godt til efterår, regn, rusk og indendørs hygge.

Tak til Plusbog for e-bogen!

Fakta:
Forlag: Gad
Original titel: Six years
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 300
Læst på dansk og som e-bog
4 ud af 5 stjerner

Chris Weitz; De overlevende

Chris Weitz; De overlevende (The Young World, #1)

Bagsidetekst:
En mystisk sygdom har udryddet alle børn og voksne. De unge er de eneste overlevende. På Manhattan udkæmpes en krig mellem klaner, der desperat kæmper om territorier og de få madforsyninger, som er tilbage. De lever alle på lånt tid. For Sygdommen rammer, så snart de bliver voksne. I jagten på en kur tager en lille gruppe af sted på en mission. Sammen drager de ud i et ødelagt New York for at opdage en sandhed, de aldrig kunne have forestillet sig ...

Jefferson og broderen Washington er uofficielle ledere af en af klanerne i New York. De forsøger efter bedste evne at klare sig. Washington er den handlekraftige af de to, mens Jefferson er den tænksomme der helst lader storebror klare æterne. Problemet er dog at Wash nærmer sig sin dødsdag - han bliver snart 18 og så skal Jefferson pludselig træde i hans fodspor.

Donna har kendt de to brødre hele deres liv, og da Wash dør efterlader han et brev til Donna om at tage sig af Jeff, men elsker Donna Jeff som Jeff tydeligvis elsker hende? Og hvordan kan hun overhovedet bekymre sig om det i en verden hvor ingen af dem vil blive voksne og det vil være idioti at sætte børn i verden, da de også vil dø?

Disse spørgsmål, samt spørgsmålet om generel overlevelse kæmper de med da de begiver sig ud på en mission, der kun skulle have ført dem få kilometer op i New Yorks hærgede gader. Et af klanens medlemmer, Brainbox, har muligvis fundet en artikel som muligvis kan føre dem til stedet der muligvis er skyld i virussen der slår børn og voksne ihjel - jep, der er mange muligvis'er i det, men alligevel tager Jeff, Donna, Brainbox, Peter og SeeThrough afsked med lejren for at begive sig til biblioteket i New York efter svar.

Det bliver starten på en hæsblæsende jagt på svar, som de måske, måske ikke, kan bruge til noget. De er dog overbevidste om at de bliver nødt til at forsøge. Jo længere væk fra lejren de kommer, jo mere går det op for dem at de ikke kan klare sig uden hinanden og at sandheden måske ikke er som de regnede med. Samtidig går det op for Jeff at en blandt hans rejsekammerater har en hemmelighed ...

Da jeg læste bag på denne bog, kunne jeg ikke lade være med at sammenligne den med den tv-serie der kørte på TV2 i mine unge dage. Den hed The Tribe og handlede netop om en gruppe unge mennesker der skulle forsøge at overleve i et samfund uden voksne, for de var også døde af en eller anden virus eller sygdom. Jeg så aldrig serien til ende, så jeg ved ikke hvad den slutter med, men for mig er der ikke meget tvivl om at forfatteren her må være blevet inspireret af tv-serien.

Selve historien er god, velskrevet og underholdende. Der er skiftende fortæller, Jefferson og Donna skifter til at have et kapitel hver, og jeg må dog indrømme at Donnas kapitler irriterede mig. Ikke handlingen, men selve opbygningen og sproget i de kapitler gik mig på nerverne - især når nogen sagde noget. Det er nok ment som en præcision af forskellen på Donna og Jefferson og det virker i hvert fald.

Vi står ikke stille mange minutter ad gangen i denne bog og nogle gange savner jeg lidt et pusterum. Ja, jeg ved godt at de er på flugt, enten fra andre klaner eller fra vilde dyr i Central Park, men nogle gange virker det lidt forhastet og det ødelægger også lidt bogen for mig. Selve ideen er dog spændende, lidt Maze Runner-agtig og det kan jeg godt lide, selvom det i bund og grund bare er en dystopi som så mange andre. Den skal dog ikke afskrives af den grund - jeg var trods alt underholdt mens jeg læste den og jeg skal da helt klart læse de sidste bind - for det er jo også en trilogi, som så meget andet ...

Tak til Gyldendal for bogen!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Young World
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 364
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner

Bogforumjomfru

Bogforumjomfru!

Da jeg kom hjem fra ferie i midten af oktober, havde jeg godt set at mange af de andre bogbloggere jeg kender, havde fået en fin kuvert af Tellerup med en keyhanger, et badge og ikke mindst en invitation til en af dagene på dette års Bogforum. Jeg håbede derfor at der også var en kuvert til mig - og sørme om der ikke var det!

I starten var jeg meget i tvivl om jeg skulle af sted, for Bella Center ligger ikke lige rundt om hjørnet. Efter en del diskussioner med mig selv, besluttede jeg mig dog for at tage af sted! Jeg bookede en flybillet og satte mig til at undersøge programmet. To af min kollegaer skulle derover om fredagen, så jeg bestemte mig for at følges med dem.

I fredags kom så dagen hvor jeg skulle af sted - det skal lige siges at jeg ikke har været til Bogforum før, så jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle forvente, men skuffet blev jeg på ingen måde!

Vi lagde ud med at se Kim Fupz Aakeson, Mette Finderup og Sanne Munk Jensen der fortalte om ungdomslitteratur, især om der er noget man må og ikke må når man skriver til unge - det var både interessant og underholdende. Så gik turen til at høre Sidsel Katrine Slej fortælle om Sanddrømmeren, Runemagikeren, kærlighed til nordisk mytologi og hvordan det er at være forfatter. Det var virkelig spændende at høre, og vi der lyttede fik virkelig fornemmelsen af hvor meget hun brænder for sine bøger.

Herefter tullede vi lidt rundt, kiggede stande, lyttede lidt hist og her, inden vi spiste frokost. Så gik turen forbi Tellerups stand for at få lidt til rygsækken - og det må siges at jeg fik! En vidunderlig stor stak bøger kom med hjem, som selvfølgelig nok skal blive anmeldt her på bloggen. Tusind tak!

De bøger jeg fik som anmeldereksemplarer af Tellerup var:
Becca Fitzpatrick; Sort is
Christina Bonde; Skyggesider
Jon Rex Laugen; Den hvide pige
Nanna Foss; Geminiderne (Spektrum, #2)
Haidi Wigger Klaris; Skæbnens kald (Dæmonherskerens arving, #2)
Jennifer Echols; Over stregen

Derudover købte jeg:
Amanda Sun; Regn (Blæk, #2)
R. A. Salvatore; Mørkets Rige

Jeg var så heldig at støde ind i Haidi Wigger Klaris og Christina Bonde ved Tellerups stand og selvom Christinas nye bog først udkom i går, fik jeg lov til at få et eksemplar med hjem som oveni købet fik en lille krusedulle. Hvor heldig har man lov til at være?!

Så var det tid til at hvile benene inden "Geminiderne" skulle signeres af Nanna Foss, som jeg havde fornøjelsen af at møde til bloggertræf sidste år, hvor hun fortalte om "Leoniderne". Herefter gik vi ind for at høre Linse Kessler fortælle om sin nyeste bog inden turen gik tilbage til lufthavnen og Aalborg.

Det var alt i alt en fantastisk dag med en masse oplevelser, møder og samtaler og ikke mindst med en masse dejlige bøger! Tusind tak til Tellerup for at sponsorere en dagsbillet!

Pierce Brown; Rød opstand

Pierce Brown; Rød opstand (Red Rising, #1)

Bagsidetekst:
"Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed," siger hun. "At de kan være em, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem."
"Jeg lever for dig", siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden.
"Du må leve for mere."

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker. 

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundrede nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere. 

Tiden er inde til rød opstand.

Darrow lever i undergrunden sammen med sin kaste, sin familie og sin kone Eo. Eo er en drømmer. Hun drømmer om et frit land, hvor Røde endelig får det de har krav på - mulighed for at være frie og ikke skulle arbejde for de Gyldne. Vi ved alle sammen hvad der sker med drømmere i dystopiske fortællinger - de dør.

Darrow slutter sig - om ikke helt frivilligt, så næsten - til en gruppe oprørere som viser ham sandheden bag kastesystemet og Rødes liv under Mars' overflade. Den fortælling om at Mars er ubeboelig og at det er de Rødes skyld at den engang bliver beboelig, er en stor løgn. En løgn fortalt af de Gyldne for at holde de Røde i skak. For at sikre at de bliver i undergrunden og graver efter det vigtige grundstof.

Darrow får en farlig mission: han skal transformeres til en Gylden. En transformation der ikke alene kan slå ham ihjel, men når den er slut vil han for altid være forandret, forbedret og fraskilt fra sit tidligere liv som Darrow-minearbejder. For at missionens første del skal lykkedes skal Darrow dog først klare sig i et ritual. Et ritual som skal sikre de stærkeste, de klogeste og de kløgtigste af de Gyldne muligheden for at vælge karriere indenfor forskellige vigtige poster i samfundet. Det er Darrows mission at blive en del af toppen og derved få en fod indenfor.

Der er bare den hage at der er ingen der ved hvad ritualet går ud på og snart må Darrow kæmpe alt hvad han har lært for at overleve. Han skal vise at han, som Rød, er bedre end nogen af de andre Gyldne der er med i spillet. Det er en kamp alle vil vinde, men der kan kun være én vinder!

Da jeg først læste om "Rød Opstand" tænkte jeg "åh nej, ikke endnu en dystopi som handler om at unge mennesker skal slå hinanden ihjel for sjov". Jeg syntes efterhånden at der er rigeligt at den slags serie, men den her er dog anderledes! Selve tanken er ikke ny - verden er gået under, der er nogle gode der ingen magt har, nogle onde der har al magten og nogle enkelte der gerne vil ændre denne magtbalance.

Sandt at sige, sådan er det også i "Rød Opstand", men så holder lighederne også op. For det første er den her bestemt ikke for sarte sjæle - der er rigelig med blodige scener, Darrows transformation er utrolig detaljeret og ulækkert beskrevet, men det er alligevel virkelig fascinerende læsning. De mange kampscener, hvad de Gyldne må gå igennem i ritualet er eller ikke for svæklinge.

For det andet, bliver der brugt lang tid på forklaring af hvorfor tingene er som de er, hvorfor kastesystemet er der, de forskellige rige Gyldne familiers interne kampe osv., det er virkelig detaljeret og det klæder læseren rigtig godt på, til at kunne forstå hvorfor de handler som de gør under ritualet.

Samtidig synes jeg at humoren heri giver den lige lidt ekstra også - selvom selve historien er tragisk, sørgelig og forfærdelig, bibringer flere af personerne til at man alligevel sidder med et lille smil på læben og hepper på dem - det er nemt at få yndlings- og hadepersoner i denne bog, og det fede er, at de overrasker en undervejs!

Tak til Gyldendal for bogen og I kan tro at jeg glæder mig til at læse mere om Darrow!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Red Rising
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 413
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Oktober wrap-up

Oktober wrap-up

Så er det blevet den tid igen. Tid til at gøre status på endnu en måned. Og hvilken måned det har været! Efter at have haft en del måneder hvor jeg ikke har fået læst så meget, har jeg taget revanche i oktober - hele 20 bøger er det blevet til! Ud af de 20 er der kun én som jeg har selv har købt, ellers så er det lektørbøger og anmeldereksemplarer jeg har fået læst.

Jeg synes selv jeg har fået gjort et godt indhug i min anmelderstak, men det er vist bare indbildning. Men mere om det en anden god gang. Jeg går og udtænker et indlæg om alle de anmelderbøger jeg har fået indtil videre i år, så det kommer der mere om!

Oktober blev også måneden hvor, jeg ifølge Goodreads nåede mit mål på 150 bøger! Det skal dog siges, at jeg reelt har læst over 180 bøger i år, men det er desværre ikke dem alle sammen der er på Goodreads - øv! 

Grunden til det er blevet til så mange i år, er at jeg har talt de 55 lektørbøger jeg har læst med - også selvom nogle af dem ikke har indeholdt så meget tekst. Jeg har valgt at tælle dem med fordi jeg jo trods alt læser dem og skriver en udtalelse.


De lektørbøger det blev til i oktober er:

Michael Kamp; Alt godt fra graven
Michael Kamp; Gas og gespenster
Lars Kramhøft; Dæmonernes spil
Zoo vrimlebog
Salla Simukka; Sort som ibenholt
Looney Tunes - skøre historier
Edward Fuglø; Janus er en stjerne
Edward Fuglø; Apollonia
Byggeplads vrimlebog
Katja Bøggild-Qwist; En magisk julenat
Marianne Holmen; A er for aber

De anmeldereksemplarer jeg har læst er:

Jojo Moyes; Mig før dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Jojo Moyes; Efter dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Salla Simukka; Sort som ibenholt (Tak til Gyldendal)
Patrick Ness; Mere end det (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Brent Weeks; Som en skygge (Læs anmeldelse her - tak til Tellerup for bogen)
Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Læs anmeldelse her - tak til forfatteren for bogen)
Pierce Brown; Rød opstand (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Chris Weitz; De overlevende (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Harlan Coben; Seks år (e-bog - tak til Plusbog)

Til slut har jeg også læst "Isla og jagten på lykke" (læs anmeldelse her), som er sidste bind i Stephanie Perkins' serie om venneflokken vi bliver introduceret til i "Anna og det franske kys".

Alt i alt er det blevet til nogle fantastiske, fremragende og følelsesladede læseoplevelser. Jeg har haft glædelige gensyn med elskede karakterer, jeg har stiftet bekendtskab med nye som jeg glæder mig til at følge fremover og jeg har sagt farvel til karakterer som jeg har nydt at lære at kende.

Af månedens bedste læseoplevelse kan jeg ikke komme udenom genlæsningen af "Mig før dig" og jeg kan ikke anbefale den nok, men "Mere end det" af Patrick Ness må helt klart komme på en første plads. Skynd jer at låne, købe, leje den og læs den - jeg glæder mig til at høre hvad I synes!

Tak oktober - nu venter november og jeg glæder mig!