lørdag den 7. november 2015
Pierce Brown; Rød opstand
Pierce Brown; Rød opstand (Red Rising, #1)
Bagsidetekst:
"Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed," siger hun. "At de kan være em, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem."
"Jeg lever for dig", siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden.
"Du må leve for mere."
Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.
Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundrede nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere.
Tiden er inde til rød opstand.
Darrow lever i undergrunden sammen med sin kaste, sin familie og sin kone Eo. Eo er en drømmer. Hun drømmer om et frit land, hvor Røde endelig får det de har krav på - mulighed for at være frie og ikke skulle arbejde for de Gyldne. Vi ved alle sammen hvad der sker med drømmere i dystopiske fortællinger - de dør.
Darrow slutter sig - om ikke helt frivilligt, så næsten - til en gruppe oprørere som viser ham sandheden bag kastesystemet og Rødes liv under Mars' overflade. Den fortælling om at Mars er ubeboelig og at det er de Rødes skyld at den engang bliver beboelig, er en stor løgn. En løgn fortalt af de Gyldne for at holde de Røde i skak. For at sikre at de bliver i undergrunden og graver efter det vigtige grundstof.
Darrow får en farlig mission: han skal transformeres til en Gylden. En transformation der ikke alene kan slå ham ihjel, men når den er slut vil han for altid være forandret, forbedret og fraskilt fra sit tidligere liv som Darrow-minearbejder. For at missionens første del skal lykkedes skal Darrow dog først klare sig i et ritual. Et ritual som skal sikre de stærkeste, de klogeste og de kløgtigste af de Gyldne muligheden for at vælge karriere indenfor forskellige vigtige poster i samfundet. Det er Darrows mission at blive en del af toppen og derved få en fod indenfor.
Der er bare den hage at der er ingen der ved hvad ritualet går ud på og snart må Darrow kæmpe alt hvad han har lært for at overleve. Han skal vise at han, som Rød, er bedre end nogen af de andre Gyldne der er med i spillet. Det er en kamp alle vil vinde, men der kan kun være én vinder!
Da jeg først læste om "Rød Opstand" tænkte jeg "åh nej, ikke endnu en dystopi som handler om at unge mennesker skal slå hinanden ihjel for sjov". Jeg syntes efterhånden at der er rigeligt at den slags serie, men den her er dog anderledes! Selve tanken er ikke ny - verden er gået under, der er nogle gode der ingen magt har, nogle onde der har al magten og nogle enkelte der gerne vil ændre denne magtbalance.
Sandt at sige, sådan er det også i "Rød Opstand", men så holder lighederne også op. For det første er den her bestemt ikke for sarte sjæle - der er rigelig med blodige scener, Darrows transformation er utrolig detaljeret og ulækkert beskrevet, men det er alligevel virkelig fascinerende læsning. De mange kampscener, hvad de Gyldne må gå igennem i ritualet er eller ikke for svæklinge.
For det andet, bliver der brugt lang tid på forklaring af hvorfor tingene er som de er, hvorfor kastesystemet er der, de forskellige rige Gyldne familiers interne kampe osv., det er virkelig detaljeret og det klæder læseren rigtig godt på, til at kunne forstå hvorfor de handler som de gør under ritualet.
Samtidig synes jeg at humoren heri giver den lige lidt ekstra også - selvom selve historien er tragisk, sørgelig og forfærdelig, bibringer flere af personerne til at man alligevel sidder med et lille smil på læben og hepper på dem - det er nemt at få yndlings- og hadepersoner i denne bog, og det fede er, at de overrasker en undervejs!
Tak til Gyldendal for bogen og I kan tro at jeg glæder mig til at læse mere om Darrow!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Red Rising
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 413
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den lyder så god, og glæder mig til at kaste mig over den :) er så spændt på den :)
SvarSlet"Rød Opstand" lyder til, at være en meget spændende romanen - dog noget anderledes end det jeg normalt læser. Men den skal helt sikkert læses på et tidspunkt!
SvarSletGod søndag til dig:0)