Simona Ahrnstedt; Alt eller intet [Reklame]

Simona Ahrnstedt; Alt eller intet [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Lexia Vikander er tekstforfatter på et reklamebureau, og hun elsker sit arbejde - selvom hun ikke altid føler sig godt tilpas ved siden af sine åleslanke og sundhedsfikserede kollegaer. Derudover er kontoret i oprør, for en ny ejer har taget over, og rygtet siger, at der er en kæmpe fyringsrunde på vej.

En aften sidder Lexia på en bar og forsøger at drukne sine bekymringer i alt for mange lyserøde drinks. Ingen flirter med hende, og hun føler sig helt igennem mislykket. Men pludselig sidder han ved siden af hende. Den smukkeste mand, hun nogensinde har set.

Adam Nylund er forstadslømlen, der blev administrerende direktør, og er kendt for sin hensynsløshed. Nu er han kommet til Stockholm for at rydde op i selskabets nye reklamebureau. Egentlig har han ikke tid til andet end sit arbejde, men kvinden på barstolen ved siden af er svær at stå for. I hvert fald indtil hun giver ham et fordrukkent kys og kaster op på hans sko.

Mandag morgen mødes de igen. Lexia og hendes nye chef: Adam.

Hånden på hjertet, Simona Ahrnstedt har gjort det igen! Jeg var vild med hendes tidligere bøger (Arvingen, Løftet, Vovestykket) og den her er ligeså gennemført. Den er underholdende, fængslende og en løftet pegefinger om hvordan vi ser på kvinder i forretningslivet - og generelt. Det er en hed kærlighedsroman om to der ikke burde være sammen, men ikke kan lade være og så er det historien om at føle sig godt tilpas som den vi nu engang er.

"Alt eller intet" er underholdende og fængslende læsning, fordi sproget og historien har et godt flow. Vi skifter vinkel fra Lexia og Adam og det fungerer rigtig godt - især fordi vi får et godt indblik i dem begge to. Hvor de har været og hvor de gerne vil hen. Lexia har altid være den lidt buttede pige, der blev mobbet og det kæmper hun stadig med. Adam er den fattige dreng med en voldelig far, der er blevet finansgeni og nu direktør i Lexias firma. Der er noget ved Adam der tiltrækker Lexia og omvendt - ingen af dem vil indrømme det, men som læser er vi ikke i tvivl. De skal nok ende i seng sammen, men om det bliver til mere, det er lidt mere usikkert. Det er underholdende at læse historien fra begge sider, og se hvordan de hver især reagerer på de ting den anden gør - om det så gør dem glade eller rasende. Der er et godt spil mellem Lexia og Adam, hvilket skinner tydeligt igennem. Som i de andre bøger, er beskrivelserne af personerne så gode at det er nemt at danne sig et billede af hvordan de ser ud. Samtidig er beskrivelserne af sexscenerne nok til at give lidt farve i kinderne. Det bliver aldrig perverst eller for meget, men er mere ærbødigt og smukt - det passer godt til historien.

Da firmaet får en ny opgave, vil Lexia gerne gøre noget for at gøre opmærksom på at vi ikke altid skal bruge hvide og tynde modeller, men at der finders kvinder i alle størrelser, former og farver - det bliver hendes projekt og hun kæmper. Mest for at vise mændene i firmaet at en buttet kvinde godt kan være sexet. Men også for at vise at hun kan sit job og at hun er god til det - også selvom hun er en plus-pige. Gennem sit arbejde opdager hun at det er de rige og dem der er født ind i overklassen luksusliv, der er har den dårligste moral. I den her historie er det i hvert fald dem, der tror de har det hele, der faktisk ingenting har - i hvert fald ikke nogen af de ting der har egentlig værdi: at nogen elsker en som man er, at man er tilfreds med sig selv og at man har et godt liv.

Selvom Lexia er tilfreds, bliver hun konstant i tvivl. Hun bliver prikket til dagligt at sine kollegaer, sin mor og nu hvor hun får følelser for Adam, tvivler hun på, om han synes hun er smuk. For hans eks er en gudesmuk modeltype - meget langt fra alt det Lexia er. Heldigvis bliver hun klogere. Hun bliver også klogere på sin mor, og deres forhold ændrer sig meget undervejs i historien. Hendes usikkerhed forsvinder og til slut står vi med en sprudlende, selvsikker og smuk Lexia, der ved hvad hun vil.

Hvis du trænger til en kærlighedsroman med stærke kvinder, hotte mænd, en god handling og lidt hede sexscener, så kan Simonas bøger varmt anbefales. Det er ikke bare hjernedødt chick litt der skal fortæres hurtigt, men derimod er det historier der kan nydes på terrassen med et koldt glas hvidvin eller under et varmt tæppe mens det regner udenfor. Hun har noget på hjerte og jeg er vild med hendes bøger. Keep them coming!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original title: Allt eller inget
Udgivet i: 2017 (på svensk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 411
6 ud af 6 stjerner

Malene Sølvsten; Verden styrter

Malene Sølvsten; Verden styrter (Ravnenes hvisken, #2,5)

Bagsidetekst:
Kriger. Beskytter. Forræder. Én sidste mission. Det eneste han ikke må gøre er at forelske sig.

Varnar er verdenernes stærkeste kriger og leder af Ragnaras hær. Opdraget til at kæmpe, adlyde og beskytte sin dronning, selv med livet som indsats. Men mørke skyer trækker sammen over dem alle. Snart vågner den, som kan starte verdens undergang. Varnar vil stå over for et valg, som kan afgøre alt. Ikke for ham selv, men for en, han endnu ikke har mødt. En, som holder menneskehedens skæbne i sine hænder.

Kun én kan beskytte hende. Men er han parat til at bryde sit løfte?

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker "Ravnenes hvisken"-serien og jeg kan ikke vente til efteråret med at læse slutningen. Det er faktisk bare pineri at læse "Verden styrter", for med sine 141 sider er man slet ikke klar til at slutte når sidste side er vendt. Jeg vil have meget mere. Jeg vil have hele historien en gang til. Jeg er meget fristet til at skulle genlæse dem alle inden bind tre kommer, om det sker, ved jeg ikke, men det er fristende. Dog vil det aldrig være helt det samme, som at læse dem for første gang. Men jeg kan love jer for at jeg glæder mig til slutningen!

I denne lille 2,5-historie lærer vi Varnar lidt bedre at kender. Vi lærer at han lever et ensomt og voldelig liv, hvor det at tage liv, gør ondt på ham, selvom han er så forbandet god til det. Da han bliver tilbud en vej ud, er han tøvende, men må se sandheden i øjnene. At det ikke kan fortsætte som det gør nu og at han må påtage sig en svær opgave. At redde Anne. Samtidig bliver vi klogere på Ragnara og andre episoder som sker i de to andre bøger. Der er stadig alt for mange brikker til puslespillet, men nu er der trods alt lidt viden bag flere af de valg der træffes og de beslutninger der tages. Samtidig finder vi ud af hvem der vækkede vølven ...

Malene har skrevet en fin lille appetizer til tredje bind i serien - jeg synes bare godt hun kunne have udgivet bind tre, og så denne bagefter, men sådan er der så meget. Det er i hvert fald et udmærket mellemmåltid inden den store finale og jeg er virkelig sulten efter mere!

Og så har dygtige Mette Breth igen tryllet med en fantastisk flot forside! For en sjældent gang er bøgerne små kunstværker i sig selv og jeg glæder mig til at kunne nyde hele serien i sin helhed med disse flotte forsider. De emmer bare af den dystre stemning som hele historien også har, samtidig med at de er utrolig enkle i deres design. Jeg elsker dem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2018
Antal sider: 141
6 ud af 6 stjerner

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Reklame]

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Freya har mistet sin stemme. Harun har mistet sin elskede. Nathaniel har mistet sit hjem.

Freya kan pludselig ikke synge midt i optagelserne til sit debutalbum, Harun er i gang med at planlægge sin flugt fra alt, hvad han nogensinde har kendt, og Nathaniel ankommer til New York med sin rygsæk, en desperat plan og intet at miste.

En tilfældig ulykke fører dem sammen, og inden de ved af det, har disse tre fremmede delt hemmeligheder med hinanden, som de aldrig har fortalt til andre.

I løbet af én skæbnesvanger dag begynder de alle at indse, at man kan finde sin egen vej ved at hjælpe andre med at finde deres.

Jeg er blevet meget fascineret af historier der kun spænder over et enkelt døgn. Ligesom "Release" af Patrick Ness og "Solen er også en stjerne" af Nicola Yoon, spænder "Jeg er faret vild" over et enkelt døgn. Ligesom i de to nævnte ungdomsbøger er der også i denne, en masse valg der skal træffes, en del sandheder der skal frem og venskaber der skal dannes. Jeg kunne også nævnes "De dør begge til sidst", men fordi de to hovedpersoner heri netop skal dø i løbet af det døgn som vi følger dem, er det ikke helt det samme.

Jeg har læst alt hvad der er oversat af Gayle Formans bøger og jeg er vild med hendes skrivestil og de temaer hun tager op. Selvom kærlighed ofte er et tema, bliver andre også behandlet: sorg over at have mistet, fortvivlelse over ikke at vide hvem man er eller hvor man skal hen, fortrydelse over ikke at være død, blot for at nævne nogen. Disse er også temaer i "Jeg er faret vild". Freya græder over sit forliste forhold til sin søster og en karriere hun er i tvivl om hun overhovedet vil have. Samtidig skal hun bearbejde farens afrejse. Harun tør ikke stå ved sine følelser for kæresten, og han har derfor forladt ham. Nu skal Harun så sendes til hjemlandet for at finde en kone, men kan han rejse når han er forelsket i en anden? Nathaniel skal bearbejde den største sorg, at have mistet sine forældre, samtidig med at han skal finde ud af hvordan han opfører sig i en verden, han ikke er blevet opfostret til at leve i. Det lyder nok lidt mærkeligt, men det giver meget mere mening når man læser bogen.

Historien er bygget rigtig fint op. Halvdelen af tiden er vi i nutiden, hvor de tre hovedpersoners liv krydses og de beslutter sig for at hjælpe hinanden. Den anden halvdel af tiden er vi tilbage i tiden, hvor vi lærer hvordan Freya, Harun og Nathaniels hemmeligheder opstår og hvorfor de opfører sig som de gør i nutiden. Det fungerer rigtig godt. I stedet for at hører fra først Freya, så Harun og Nathaniel. På den måde som forfatteren har skrevet det på, er man ikke i tvivl om hvor store roller de hver især kommer til at spille i hinandens liv. Hvor lidt barmhjertighed der egentlig skal til, før et andet menneske åbner sig og fortæller om sit liv. De tre hovedpersoner har det til fælles, at ingen omkring dem, virkelig kender dem - virkelig ved hvordan de har det. Udover dem som de har mistet. De skal ved fælles hjælp forsøge at få sat ord på deres følelser, for på den måde, kan de komme videre med deres liv. Frem mod et endnu ukendt mål og jeg er ikke i tvivl om at det venskab der skabes her, vil være et der varer hele livet. Netop fordi de hjælper hinanden igennem det sværeste døgn i deres liv. 

Gayle Forman har helt klart gjort det igen. Den er ikke så amerikansk som "Hvis jeg bliver", der godt kan blive lidt for meget, men som stadig er en smuk historie om kærlighed. Selvom kærligheden også spirer i "Jeg er faret vild", så er det skabelsen af venskabet mellem de tre, og deres historier der er i fokus. Hvordan de hjælper og støtter hinanden. Det er en fremragende ungdomsbog, til dem der vil læse om andet end fantasy og altopslugende kærlighed. En god sommerbog!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: I Have Lost my Way
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 269
5 ud af 6 stjerner

Gail Carriger; Uskyldig

Gail Carriger; Uskyldig (Soulless, #3)

Bagsidetekst:
Ulykkerne regner ned over Alexia. Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende, og hun må flytte hjem til sin utålelige familie. Slibrige rygter svirre om hende, dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende, og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst. Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns der tydeligt indikerer af Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt, og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet, flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere. De ved mere om fornaturlige end nogen andre, men er måske værre end vampyrerne ...

Hvor er jeg glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse dette tredje bind i den her fantastiske serie! Desværre tvivler jeg på at jeg kan få læst den færdig på dansk, da resten nok ikke bliver oversat. Jeg må bare tage mig sammen til at blive bedre til at læse på engelsk, om ikke andet, kan jeg altid vente på manga-udgaven (som forresten er helt eminent!).

Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne huske handlingen fra de to tidligere bøger, da det efterhånden er et par år siden jeg har læst dem. Der er også en del personer med, som jeg også frygtede ikke at have helt styr på. Det kom dog meget hurtigt. Måske fordi jeg i mellemtiden har læst manga'en, men jeg synes i hvert fald ikke det var svært at falde tilbage i tonen, universet og handlingen. Heldigvis synes jeg at forfatteren er god til at holde tempoet oppe og historien er ligeså spændende og medrivende som jeg husker den. Krydret med en masse fremragende humoristiske beskrivelser, er det virkelig underholdende at læse. Selvom handlingen er lidt mere dyster end i de foregående, da Alexia nu er på flugt og ikke helt ved hvem hun kan stole på, så gør den tørre humor og de kvikke bemærkninger, historien lidt lettere. Samtidig er der et rigtig godt flow i historien. Vi hører fra flere af personerne undervejs, men jeg føltes aldrig at det blev for forvirrende eller irriterende. Det giver blot et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser - og alle personerne er meget styrede af deres følelser, både de gode og dårlige. Fx har den kære Lord Maccon det med at fare i flint over meget lidt, og måske ville situationen have været en anden, hvis han havde lyttet til sin kone. Samtidig er Alexia utrolig stædig og står ved sine valg, omend dårlige fra tid til anden - selvom hun aldrig ville indrømme det, slet ikke overfor sin ægtemand.

Der findes ikke meget oversat steam-punk (ikke hvad jeg ved af i hvert fald) og det synes jeg er synd, for det kan virkelig være fascinerende læsning. Her er der blandet overnaturlige væsner ind i et samfund i rivende teknologisk udvikling, hvor elevatorer, luftskibe og dræberrobotter også lever. Forfatteren har dog formået at skrue det hele virkelig godt sammen, så selvom varulve og vampyrer måske ikke helt passer ind historisk set, så fungerer det bare her. Samfundet er godt beskrevet, især synet på kvinder, som Alexia ihærdigt forsøger at lave om, er tydeligt undervejs i historien - om hun så er i England eller Italien. Udover de dejligt underholdende beskrivelser af personer heri, er beskrivelserne af naturen og byerne også god. Jeg kan sagtens se både London og Paris for mit indre blik og mærke den uhumske lugt fra Themsen. Det bliver ikke for meget på noget tidspunkt.

Hvis du trænger til lidt nyt fantasy/steam-punk at kaste dig over her i sommeren (og på hvilket som helst andet tidspunkt), så vil jeg varmt anbefale denne. Det er underholdende, spændende og virkelig godt skrevet - for mig spiller det hele bare og jeg er vild med den!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Blameless
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Joe Hill; Locke & Key-serien

Joe Hill; Locke & Key-serien

Nu har jeg endelig vendt sidste side i denne fantastiske fortælling. Selvom jeg tvivlede på om jeg nogensinde blev færdig, blev min nysgerrighed for meget og jeg måtte jo se hvordan det hele skulle gå - og det gik slet ikke som jeg havde forventet. Hvilket er fedt!

Til dem der ikke kender serien, handler "Locke & Key" om en nedbrudt familie der flytter ind i et stort gammelt hus, der vist nok har været i deres familie i mange år. Faren er død, moren er invalid og alkoholiker. Børnene forsøger at få en hverdag op og køre, men det svært når alle tumler med mareridt, dunkle tanker og skyldfølelse over ikke at have været der. Selvom det hele er dystert, er der alligevel en samhørighed mellem børnene, der gør, at selvom de bliver uvenner, så støtter de hinanden og bliver ved med at redde hinanden - og det bliver der behov for. Rundt omkring i huset gemmer der sig nøgler, der kan forskellige ting. En giver vinger, en gør en kæmpe stor, en gør at man kan åbne ens hovedskal og kigge ind, en gør at man kan rejse i tiden, en kan reparere ting og så videre. Til at starte med synes børnene, at det er sjov, men de finder ud af at farlige ting sker for dem der bruger nøglerne. Der er et uhyre på jagt efter nøglerne og han vil have hævn - ligegyldigt hvor mange der skal bløde for det. Og det er mange! Undervejs går sandheden dog op for børnene, og de begynder at tage kampen op, men er det for sent?

Det er efterhånden nok to år siden jeg har læst bind et, men jeg kunne ikke holde ud at læse videre, så der gik lang tid inden jeg fik læst bind to og de efterfølgende. Jeg ved ikke helt præcis hvorfor. Nok fordi der er ekstremt meget vold og blod i alle de seks bind, og så fordi illustrationerne er så vanvittige detaljerede og flotte. Bare at kigge på dem, kan give helt ondt i maven. Knuden i ens mave af frygt for hvordan det hele skal gå, vokser bare igennem alle bindene. Det bliver kun værre og ligesom man ikke tror at der ske flere dårlige ting, så sker der flere dårlige ting. Hvad de børn ikke må igennem, det er imponerende at de stadig kan hænge sammen psykisk.

Jeg læser ikke mange tegneserier, men den her, den er suveræn. Den er pisse uhyggelig, klam og hårrejsende. Den er smuk, sårbar og rørende. Alle følelser kommer i spil igennem læsningen af bøgerne og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg har stiftet bekendtskab med den. Nu skal der lige gå lidt tid, men så skal de helt sikkert genlæses!

Julie M. Day; Skyggen fra Nord [Reklame]

Julie M. Day; Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, #2) [Sponsoreret af Leatherbound]

Bagsidetekst:
Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. "I ved det ikke?" "Ved hvad?" spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. "Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst."

Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg.

Jeg er ikke i tvivl om at det kan være svært at være dansk fantasy forfatter når der bliver udgivet så meget fremragende fantasy - både i Danmark og det der bliver oversat fra udlandet. Når det så er sagt, så er Julie M. Day helt klart en man skal holde øje med! Selvom jeg gav hendes første bog i serien 4 stjerner, så har hun virkelig oppet sig i efterfølgeren - den er helt klart værd at læse, og selvom den er på over 600 sider, så vil du have mere når sidste side er nået, tro mig!

Jeg må dog indrømme at jeg også synes denne havde lidt startvanskeligheder - måske fordi Grace er indlagt og at hun, ligesom læseren, lige skal huske hvad der nu egentlig skete. Så snart hun atter er tilbage i Trafallas synes jeg sproget og handlingen får et meget bedre flow. Jeg ved ikke om det måske kan være fordi jeg synes André og hans "Sugar" blev lidt for meget. Jeg ved godt at det bare er hans person, men jeg fandt ham virkelig irriterende - det mindes jeg ikke jeg gjorde i første bind. På den anden side er det jo kun godt at forfatteren kan skrive så godt at man får den salgs følelser for karaktererne i bogen. Jeg indrømmer også gerne at både Grace og Zachos irriterede mig grænseløst fra tid til anden. Til at starte med synes jeg Grace er ekstremt ynkelig, pylret og selvmedlidende - og hun er alt for føjelig overfor Zachos da hun endelig kommer tilbage til Trafallas. Heldigvis synes jeg hun kommer op i gear og begynder at vise lidt initiativ og styrke igen - det er dejligt! Zachos er til gengæld bare et jaloux røvhul flere gange og nogle gange forstod jeg ikke helt at Grace gad finde sig i det. Han vil aldrig rigtig svare på hendes spørgsmål, og han er rimelig bestemmende overfor hende. Han kommer dog på bedre tanker, men jeg er stadig ikke helt fan af ham. Beklager! Det er dog fedt med et så gennemarbejdet persongalleri og det er helt tydeligt at der brugt meget tid på dem. Noget andet der er virkelig godt beskrevet er al den natur Grace oplever - både i Trafallas og i Suamico. Naturbeskrivelserne er vildt detaljerede og jeg kunne sagtens fornemme grenenes skygge, bladenes farver og en stille vind mod mit ansigt. Det er virkelig fremragende!

Noget af det der haltede lidt i første bind var sproget, men det skal love for der er rettet op på nu. Især efter Grace kommer tilbage, er det som om sproget har sit eget liv og bare flyder frit og let. Der er et rigtig godt flow i historien, og jeg kunne slet ikke stoppe da først jeg var kommet i gang. Handlingen er virkelig spændende og der gives små brødkrummer vi skal følge og jeg er spændt på hvilke hemmeligheder vi skal afdække. Der bliver allerede afdækket en til slut - en stor en! Jeg har altid forestillet mig at det må kræve et enormt overblik at have styr på alle trådene man har spundet undervejs i sin fortælling - det hele skal jo helst gå op til sidst.

Hvis du har læst første bind og var lidt i tvivl om hvad du synes, så gå i gang med denne. Mine tvivl om Julie som forfatter er blevet skudt i sænk - hun kan og hun gør det glimrende. Jeg er spændt på, og håber på, at der kommer meget mere fra hendes hånd i fremtiden - jeg skal helt klart læse med! Nu kan jeg bare slet ikke overskue at jeg skal vente helt til efteråret næste år på tredje bind!

Tak til Forlaget Leatherbound for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Leatherbound
Udgivet i: 2018
Antal sider: 626
6 ud af 6 stjerner

Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne [Reklame]

Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Kom ind i et lille, klaustrofobisk rum, hvor en meget lav, kittelklædt mand fortalte mig direkte op i ansigtet, at det løs, som om jeg skulle i gang med nogle piller. "Altså," sagde jeg tålmodigt. "Jeg er ikke typen, der er psykisk syg. Jeg er typen, der er bange for psykisk syge." Så for mig spændetrøjeklædte mennesker løbe ind i pudevægge. "Det er ærgerligt, at du har det sådan," sagde den nævenyttige psykiater. "For nu er du en af dem."

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask ... Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Jeg har aldrig læst en Bridget Jones-bog (shhh!), men jeg har set filmene, og jeg forestiller mig, at Rakel er lidt ligesom Bridget Jones. Hun er en underholdende person, der - inden hun slog hovedet, ikke tog sig selv så alvorligt og befandt sig ofte i lidt pinlige situationer. Nu har Rakel så slået hovedet i en rimelig heftig brandert til en fest. Hun troede at hun slap med hjernerystelse, men undervejs i helingsprocessen går det galt, og hun ender med at få en depression. Måske er det tankerne om at hun var tæt på at dø. Måske tankerne om den uafsluttede sag mellem hende og hendes tidligere bedste veninde. Måske er det tankerne om, at så snart hun er færdig med jurastudiet, så skal hun for alvor ud og stå på egne ben. Lige gyldigt hvad det er, er depressionen kommet og Rakel er ikke tilfreds. For hun er ikke sådan en der får en psykisk sygdom. Det bliver sagt mange gange undervejs. Rakel er jo et normalt menneske. Depressionen udvikler sig også til angst og i meget lang tid tør hun ikke gå nogen steder. Med hjælp fra hunden Pølse, som jo skal luftes, fordi den er en hund, kommer hun lidt ud og får oplevet verden.

Rakel indser dog langsomt, mens hun skriver denne vrede og selvironiske dagbog til sin hjerne, at noget må gøres og at den der skal gøre det, er hende selv. Det skræmmer hende, men på forunderligvis finder hun styrken til at acceptere de ting der er sket. Hun savner sin gamle hjerne og hun skyder skylden på den, når tingene ikke går som de skal. Rakel er i det hele taget meget vred - på sin psykiater, på hunden, veninderne, kæresten, moren og ikke mindst sig selv. Helingsprocessen er langsom, men undervejs bliver hun både klogere på sig selv og sin omgangskreds.

Historien er skrevet med et glimt i øjet, og selvom jeg følte den var lidt langt ude flere gange, giver den et godt indblik i hvad det vil sige at være psykisk syg. Det kan ofte være svært for dem sygdommen har ramt, at få sat ord på hvad de føler, men det gør denne bog rigtig fint. Ligesom med "Skildpadder hele vejen ned", giver den et indblik i hvilke følelser og tanker psykisk syge døjer med og hvilke følger disse tanker har. Så selvom bogen er ironisk og humorfyldt, så er det et tungt emne der tages op og det gøres på fineste vis. Grunden til at jeg giver den fire stjerner, er fordi det et par gange bliver lidt for meget og Rakel er faktisk ret irriterende, også selvom hun er syg. Jeg finder hende i hvert fald ikke særlig likeable - beklager, Rakel. Jeg vil dog stadig anbefale den til new adult læsere og til voksne, der gerne vil læse en historie der giver indblik i hvordan det er at have angst og depression med et glimt i øjet, så det hele ikke bliver så trist!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2018
Antal sider: 202
4 ud af 6 stjerner

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Reklame]

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.

Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårig modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprører at gøre, samtidig med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på "De dør begge til sidst", når jeg tænker tilbage på "Skæbnebrevet". De to bøger har det til fælles at vores hovedpersoner får at vide hvornår de skal dø - i "Skæbnebrevet" får de et brev med en dato, når de bliver 16 (de behøver dog ikke åbne det med det samme), i "De dør begge til sidst", bliver man ringet op til dag man skal dø. Begge bøger handler om hvordan man vil leve resten af sit liv, når nu man ved hvornår man skal dø. Så stopper lighederne dog også. For hvor jeg havde håbet på at der kom et opgør i "De dør begge til sidst" og blev skuffet, så er der masser af opgør og drama i "Skæbnebrevet". Mayas dødsdato er nemlig meget tættere på end hun havde forventet og hun vil ikke give op uden kamp.

Stemningen er lidt hektisk a la "Hunger Games" og "Divergent". Hovedpersonerne er næsten i konstant flugt-mode og skal hele tiden forsøge at være et skridt foran deres forfølgere. Samtidig med at de forsøger at holde sig foran, bliver de viklet ind i en sammensværgelse der viser sig at have stor betydning for det samfund de lever i. Lidt ligesom i "Dag 7" er der en skjult dagsorden, som dem der har magten, vil gøre alt for at følge - og jeg mener virkelig alt. De er ikke bange for at bruge vold for at nå det de vil have. I "Skæbnebrevet" er det en maskine der forudser hvornår man skal dø - en maskine der aldrig tager fejl, fordi alle menneskers genmasse er indlejret i den. Kan vi lige stoppe op og tænke over det? Tænk hvis sådan en maskine faldt i de forkerte hænder. Hvilke specialdesignede sygdomme kan man brygge ved hjælp af den genmasse? Jeg kan godt forstå at der er nogen der vil sikre at den ikke falder i de forkerte hænder - så er der bare lige det problem med, hvem der bestemmer hvem der har de forkerte hænder?

Udover at være en dyster science fiction fortælling, er det også en fortælling om ikke at opgive håbet. Selvom Maya finder en måde at forlænge hendes liv på, er hun ikke villig til at betale prisen. Det viser noget om hende som person - hun vil gerne leve, men ikke for enhver pris. Nogle priser er for høje at betale. Det er også en fortælling om at skulle acceptere ens skæbne - nogle ting kan bare ikke ændres, også selvom man prøver. Når man så har accepteret sin skæbne, er det med at få det bedste ud af livet. Jeg siger ikke at man skal leve hver dag, som var det, den sidste, men at man skal leve dem på den bedst mulige måde. Nyde livet så længe man har det.

Bogen får fire stjerner fordi jeg manglede lidt mere handling undervejs. Der er flere steder hvor jeg synes Maya og Max kommer lidt for let til tingene, og andre steder hvor jeg manglede forklaring eller bare lidt mere. Det er svært at forklare helt præcist. Jeg havde dog håbet på at blive fanget mere af historien, den er spændende, misforstå mig ikke, jeg ville bare gerne have noget mere. Samtidig synes jeg slutningen var meget tynd - det var lidt som om, den skulle sluttes meget hurtigt, så jeg sad og savnede lidt mere. Derudover, er det en interessant historie, der rejser en del spørgsmål om det samfund vi (måske) er på vej ind i og om hvordan vi vælger at leve vores liv.

Tak til Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2018
Antal sider: 251
4 ud af 6 stjerner

Billedbøger uden tekst

Billedbøger uden tekst

Har du prøvet at læse en billedbog uden tekst sammen med dit barn? Det er en lidt underlig, men meget interessant måde at læse billedbøger på. For det foregår på en helt anden måde end når du læser en med tekst. Du er selv med til at bestemme handlingen - selvfølgelig ud fra de illustrationer der er i bogen, men hvad der siges og tænkes, det bestemmer du og dem du læser med, helt selv. Man kommer til at stille mange flere spørgsmål til den man læser sammen med.

Samtidig bliver man suget ind i bogen på en helt anden måde. Læserens fantasi har frit spil og ved at man selv sætter ord på handlingen, kan historierne være forskellige fra gang til gang. Når Iris bliver lidt større er det helt sikkert noget vi skal lege og hygge os med.

Man skal dog ikke sidde passivt til ved siden af - vær med til at lytte og stille spørgsmål til hvad barnet finder på. Spørg ind til hvad barnet tror der sker på næste side, eller hvorfor vi pludselig befinder os et andet sted, eller hvad manglen af farver mon kan betyde. Nyd også de flotte illustrationer og brug tid på at sidde og find nye detaljer på billederne, som måske kan bruges næste gang i læser bogen.

Herunder viser jeg en liste med nogle af de tekstløse billedbøger som jeg kender:

Hanne Bartholin; En dag
En giraf og en lille plettet hund flyver i deres røde flyvemaskine forbi drager og gennem uvejr hen til regnbuen over deres hjem, hvor de bager kager og vasker op sammen

Lizi Boyd; Lommelygten
Tag med på telttur og gå på opdagelse om natten i lommelygtens skær

Inger-Lise Kristoffersen; Manden, fluen og det ustyrlige pigebarn
En mand og en flue møder hinanden. Manden får vinger og flyver ud i verden sammen med fluen. Her møder de en pige, der samler på insekter i syltetøjsglas. Men mødet med manden og fluen, får pigen til at se verden i et anderledes lys

Aaron Becker; Hjemkomsten
En pige og hendes far finder vej til en magisk verden, hvor det man tegner bliver til virkelighed. Men nogle soldater vil erobre de magiske farvekridt og frarøve fantasien dens farver

Lene Lang; Held i uheld
Den lille skildpadde er på vej mod markens enlige mælkebøtte, da en enkelt frøskærm fra mælkebøtten lander på skildpaddens næse, og den må nyse

Aaron Becker; Rejsen
Med et magisk kridt tegner pigen en dør, der fører hende ind i en fantasiverden. Det bliver starten på en magisk rejse med masser af oplevelser

Alice Hoogstad; Monsterbogen
Ordløs fortælling om en rolig sort/hvid by, hvor en lille pige begynder at tegne monstre med sine farvekridt. Monstrene bliver levende, og de hjælper hende med at farvelægge byen. Men det er ikke alle, der kan lide byens nye udseende

Ingrid Schubert; Paraplyen
Ordløs billedbog om en nysgerrig hund, der finder en rød paraply, der i et kraftigt blæsevejr sender ham til himmels og derefter ud på en spændende rejse rundt i hele verden og tilbage igen

Marije Tolman; Øen
Isbjørnen kravler ned til en ø, her møder han fugle, skildpadder og en flyvefisk. Dyrene hygger sig og oplever mange ting, og da dagen er slut, sidder isbjørnen glad og tilfreds på øen


Jeg håber dette kan være til inspiration for en ny slags læseoplevelse!

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Bagsidetekst:
Hanging out with her best friend, Simon, is just about the most exciting thing in Clary's life ... that is, until she realizes there are people only she can see. But when her mother disapperars and a monster attacks her, Clary has to embrace a world that she never even knew existed - a world full of vampires, werewolves, demons, and those who fight for the humans, Shadowhunters ...

Jeg har sagt det før, men det kan sagtens tåle at blive sagt igen: jeg elsker denne serie! Hvis jeg ikke havde andre bøger at læse, var denne helt klart storfavorit til at blive valgt til genlæsning - om og om igen. Måske burde jeg snart læse den igen, hm ...

Nå, men jeg har læst manga udgaven af "The Infernal Devices" og selvom jeg ville have ønsket at illustrationerne var i farver hele vejen igennem, nød jeg alligevel at læse den serie igen. Selvom det ikke er alt der er med, er det lykkedes at få det væsentligste med, så man får essensen af historien med. Det samme gør sig gældende med denne her. Jeg har læst hele serien som bog, så der var ikke noget nyt i graphic-udgaven, og selvom der er et par ting der er ændret, så irriterede det mig ikke. Jeg nød stadig at læse den og jeg håber virkelig at resten af bogen også bliver forvandlet til graphic novel. For det giver virkelig historien liv på en helt anden måde. Jeg er kan også rigtig godt lide graphic novel udgaven af "Twilight", men der mener jeg ikke det er det hele der er blevet lavet endnu - lidt øv.

For jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien, vil jeg bare råde jer til at komme i gang. Der er så mange fede historier i dette univers og det er helt klart et af mine yndlings. Jeg har måske til tider drømt om at være Skyggejæger - men det siger vi ikke til nogen! Samtidig er det så fedt at Cassandra Clare heller ikke lader til at kunne slippe universet, og bliver ved med at finde på historier. Det takker jeg hende mange gange for - for så behøver jeg ikke sige farvel lige foreløbig. Ikke helt i hvert fald.

Jeg holder meget af det dystre i historien - at alt ikke er sort og hvidt, men at der er mange gråtoner man skal tage stilling til. At der ikke findes nemme valg, men at alt har konsekvenser. Jeg synes det kommer rigtig fint til udtryk i denne udgave, og det er nemt at tyde karakterernes følelse ud fra illustrationerne. De er ikke for meget, men giver endnu et eksempel på hvordan Clary, Jace, Alex og de andre kunne se ud. Det er helt klart et af de bedre bud. Jeg har set spillefilmen og tv-serien - jeg kan stadig bedst lide spillefilmen, selvom intet af det er særlig godt. Beklager. Jeg ville ønske at når man besluttede sig for at lave en filmatisering, at man så gjorde det ordentligt. Dog synes jeg at "grahic" udgaven af bogen lever rigtig godt op til mine forventninger. Der er flere af serier hvor der er lavet tegneserieudgaver til, og det giver - i hvert fald for mig - et ekstra lag til historien. At kunne se karakterernes ansigter og mimik, at fornemme deres sindelag lidt mere gennem tegninger end blot tekst. Jeg synes det fungerer rigtig godt - jeg håber bare at de også udgiver de næste bind, det er så træls at stå med en halvfærdig samling.

Fakta:
Forlag: Little, Brown & Company
Udgivet i: 2017
Antal sider: 192
5 ud af 6 stjerner

Laurie Forest; The Black Witch

Laurie Forest; The Black Witch

Bagsidetekst:
"I need to give you something," Sage whispers, then reaches with a shiking hand for something hidden under her cloak. She pulls out a long white wand that spirals up from a exquisitely carved handle, its tip so white it reminds me of the birds' wings. She pushes the want out at me, as if trying to will me to take it. "Please. There's not a lot of time! I'm supposed to give it to you. It wants to go to you." 

"What do you mean, it wants to go to me?" I ask, confused. "Sage, where did you get this?"

"Just take it!" she insists. "It's incredibly powerful. It's the White Wand, Elloren. And you can't let them get it!"

Endelig blev jeg færdig med denne! Jeg har været i gang med den i et godt stykke tid nu, men har hørt den som lydbog, da læsning på engelsk ikke lige er min stærke side, og siden det har været vildt godt vejr, har jeg ikke brugt så meget tid inden døre med at høre lydbog. Normalt sidder jeg og tegner i min bullet journal, mens jeg hører lydbog, men jeg har ikke siddet inde på grund af det gode vejr. Så det er bestemt ikke fordi historien er kedeligt at jeg har været så længe om at få den læst. Tværtimod faktisk. Den er virkelig spændende – og jeg håber at jeg også kan finde de efterfølgende bind som lydbøger. Oplæseren gjorde i hvert fald et godt stykke arbejde, og det er vigtigt for mig.

I historien møder vi den unge pige, Elloren Gardner, som har levet et beskyttet liv sammen med sine brødre hos deres onkel. En dag bliver hun dog hentet til storbyen af hendes tante, som forsøger at få hende gift med en ung mand, Lucas Grey. Elloren har ingen magiske evner, ikke i forhold til hendes brødre, men jo mere hun lærer om sig selv, jo mindre overbevidst er hun, om at hun er helt uden kræfter. Hun skal dog lære at navigere i en verden hun ikke kender, og som barnebarn af en af de mest kendte og magtfulde hekse, bliver hun udsat for en hel del – og ikke kun gode ting. Faktisk er livet på universitet lidt af et helvede. Tanten bliver ved med at kræve ægteskab med Lucas, før hun vil hjælpe med noget som helst. Heldigvis er Elloren stærk og kan godt finde ud af at sige nej. Hun får dog venner undervejs og lærer af begå sig, men det er ikke uden kamp. Alting er faktisk en kamp – lige bortset fra at ses med Lucas Grey. Selvom hun er tiltrukket af ham, forsøger hun dog af holde afstand – især fordi Fallon Bane også er ude efter ham. Samtidig lærer Elloren at ikke alle historiebøger har ret i hvordan hendes folk fik magten over landet. Elloren begynder at få øjnene op for hvilket samfund det er hun bor i og da hun forsøger at gøre det rigtige og følge sit hjerte, hvirvles hun sammen med sine venner ind i en oprørskamp, der har ulmet længe.

Universet i denne historie er virkelig godt bygget op og forfatteren formår at skrive både beskrivende og malende om de steder som Elloren oplever. Samtidig er hele den historiske og magiske del velovervejet og spændende. Samfundsstrukturen er godt beskrevet, og jo klogere Elloren bliver, jo mere bliver hun klar over at der er noget helt galt med den måde hun og hendes folk har levet og hvordan de har behandlet andre. Selvom jeg har hørt det hele som lydbog har sproget været rigtig godt.

Det er en rigtig god historie hvis man er til magi, magiske væsner, ”historisk” drama, venskab og kærlighed – det er en meget vellykket fantasyhistorie og selvom jeg må læse den på engelsk, bliver jeg nok nødt til at læse videre. For det er først lige begyndt at blive spændende.

Fakta:
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 601
5 ud af 6 stjerner

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Reklame]

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme og latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Det er så fedt at se at der bliver oversat flere og flere ungdoms bøger, især bøger der har et par år på bagen. Nu er "Knivens stemme" endelig blevet oversat og så var det vist kun rimeligt at denne også blev. Hvis du følger bogelskere på Instagram, har du næsten ikke kunnet undgå at se billeder af denne. Og omtalen er fuldt fortjent - for det er en utrolig vigtig historie.

Det er historien om et spirende venskab, hvor Ari og Dante udfordrer hinanden - på godt og ondt. De finder begge to hvile i den anden, og sammen udvikler de et venskab udover det normale. Især da Ari vælger at redde Dantes liv. Det bliver en skelsættende oplevelse for dem begge to - især fordi de laver en regel om, aldrig at snakke om det. De får det ikke rigtig bearbejdet og især Ari kan ikke helt slippe det han gjorde - for hvorfor gjorde han det egentlig? Det og mange andre spørgsmål kæmper Ari rigtig meget med. Han er en tænksom teenager, der ikke rigtig kan sætte ord på sine følelser, måske fordi han bor i hjem, hvor der ikke bliver snakket om tragedierne. Storebroren der er i fængsel og farens indre sår efter at have været i krig. Ari forsøger at drukne sig i arbejde, skole og sin bil, for både at slippe tankerne om Dante, men også for måske at slippe tankerne fuldstændig. Han er frustreret over at han ikke får svar på sine uudtalte spørgsmål, måske ville det hjælpe hvis han ret faktisk spurgte. Men både Ari og Dante befinder sig i det ingenmandsland der er mellem barndommen og voksenlivet - for hvem er vi egentlig når vi ikke længere er legende børn, men heller ikke "rigtige" voksne?

Samtidig er det historien om hvordan normen er det i samfund vi lever i. Ari er mexicaner og føler at der er visse krav han skal leve op til. Han skal køre stor bil, arbejde og måske fra tid til anden rode sig ud i noget ballade. Han har et stort temperament, og det har han nogle gange lidt svært ved at styre. Under den forholdsvis hårde overflade han forsøger at opretholde, gemmer der sig dog en helt anden Ari. Den Ari der elskede at løbe i regnen med Dante, som læste poesi med Dante, som lærte at svømme af Dante. Den Ari der er sårbar og usikker på sig selv. Den Ari der er Dantes Ari. Den Ari han måske er lidt bange for at stå ved. Ari skjuler sine følelser for Dante for alle - inklusiv ham selv, måske faktisk mest ham selv. Og det er normen i det samfund han bor. Han kan ikke være homoseksuel. Ikke så nemt som Dante kan. Dante der er lys og har velhavende, veluddannede forældre, der øser af deres kærlighed. I Dantes samfund er det helt ok at være bøsse - lige indtil han træder tilbage over tærsklen til Aris verden. Nu er der to normset der kolliderer og det kan ikke andet end ændre livet for både Ari og Dante.

"Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder" er en fremragende bog om at voksne op i den tro at man er en bestemt slags person, blot for at opleve at det er man slet ikke alligevel. Det er historien om at lære at acceptere hvem man er og hvem andre er. Der skal være plads til os alle sammen, og det lærer Ari og Dante på en hård måde, men jeg tror, at netop fordi de har været så meget igennem, jo mere kan de støtte hinanden og måske åbne øjnene for dem der ser ned på dem. Måske kan de netop være forkæmpere for at alle skal have lov til at elske hvem de vil. Samtidig er det også et godt eksempel på hvor dysfunktionel en familie kan blive hvis der ikke tales om tingene. Hvis nu Aris mor oftere havde talt om Aris bror eller faren havde talt om sine oplevelser i krig, så havde Ari nok set anderledes på mange ting. Heldigvis bliver han dog klogere - både på forældrene, men også sig selv. Det hjælper ham med at indse hvad der er vigtigt for ham og givet ham modet til at turde række ud og tage det!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Aristotle and Dante discover the secrets of the universe
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
5 ud af 6 stjerner

Leigh Bardugo; Det korrupte rige [Sponsoreret]

Leigh Bardugo; Det korrupte rige (Six of Crows, #2) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Kaz og hans umage hold af forbrydere er gået under jorden. Ketterdams magtelite har lært af deres fejl og spiller Kaz' eget spil. Intet er helligt!

Det eneste lyspunkt er den glød af hævnlyst, der ulmer i Kaz. Er der én ting, man ikke gør, så er det at lægge sig ud med et forbrydergeni. Kragerne er måske knækkede, men også de har tilegnet sig nye evner. Evner der rækker langt ud over det naturlige og ned i et dystert mørke.

Da jeg var færdig med at læse "Grisha"-serien sukkede jeg efter mere fra dette fantastiske univers. Jeg havde godt hørt om "Six of Crows", men på det tidspunkt der var ikke udsigt til at den ville blive oversat - og som I nok ved, er jeg ikke meget for at læse på engelsk, selvom jeg virkelig gerne vil forbedre mig. Da "Kragens kald" kom på dansk kunne jeg ikke få armene ned. Endelig kunne jeg komme tilbage til "Grisha-verse", omend det blev med nogle nye folk - det er dog meget tæt på, at jeg synes "Six of Crows"-serien er bedre! Uha, nu har jeg sagt det, så må jeg hellere forklare mig.

For det første synes jeg at persongalleriet i "Six of Crows" er meget bedre end det var i "Grisha" - især fordi Alina irriterede mig ret meget undervejs i historien, men i denne, holder jeg virkelig meget af dem alle sammen. Kaz, Inej, Nina, Jesper, Matthias og selv Wylan, som ellers er ret wimpy til at starte med, ender med at overraske mig positivt. De indeholde alle sammen så meget sorg og styrke og de er, på hver deres måde, utrolig forskruede i deres syn på verden. Dog er de utrolig loyale og vil kæmpe til det aller sidste for at redde hinanden. For selvom ordene er usagte, tror jeg inderligt at de holder af hinanden.

"Jeg ville have reddet dig. 

Og hvis jeg ikke kunne gå, ville jeg kravle. 

Vi ville kæmpe os ud med knive og rygende pistoler. 

For det er det, vi gør. 

Vi kæmper altid."

For det andet elsker jeg den dystre og mørke stemning der er i bogen. Vi får lidt samme følelse i "Grisha", men her er det mere udtalt. Livet er på ingen måde en dans på roser, og det ved hovedpersonerne udmærket godt. De skal kæmpe for at overleve og ingen er hævet over at udføre beskidte tricks for at få hvad de vil have. I "Det korrupte rige" synes jeg det er endnu tydeligere hvor svært livet har været for dem alle sammen. Kaz stoler ikke på nogen og han tør slet ikke lade sine følelser for Inej skinne igennem. Inej kæmper også med sine følelser og drømme. Nina og Matthias har endelig fundet sammen, blot for at blive adskilt igen. Jesper må stå ansigt til ansigt med sin far og indrømme sine fejl og mangler, noget han bestemt ikke bryder sig om. Wylan skal kæmpe sig fri af det billede hans far har tegnet og vise at han godt kan stå på egne ben. Der er ikke sparet på grusomme detaljer om brækkede ben, sygdom og død og jeg elsker det. Det ville ikke have været det samme hvis stemningen havde været lys og let. Humoren underbygger også at ingen har haft det let. Ingen har let til smil og karakterernes sorte humor dækker godt over deres virkelige følelser som ingen tør vise.

Som kronen på værket, skriver Leigh Bardugo bare pisse fedt! Jo, det kan godt være lidt tungt en gang i mellem og der er utrolig mange tråde man skal holde styr på. Jeg sad flere gange og måtte pause for lige at tænke tilbage på hvordan det hele nu hang sammen. Det er så fedt at blive udfordret på den måde mens man læser. Der er tvists og brødkrummer der skal følges hele vejen igennem bogen og det er sitrerende spændende at man aldrig ved hvad Kaz nu har tænkt sig at gøre. Jeg kunne ikke ønske mig mere af en to'er - den holder fuldstændig. Dog håber jeg at det ikke bliver sidste eventyr i "Grisha-verse"!

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med hendes forfatterskab, kan det varmt anbefales. Start med "Grisha" og læs så historien om kragerne. Det er fuldfed fantasy på højeste niveau. Du vil grine og græde. Du vil blive fanget af historien og personerne. Jeg tør godt love at du vil elske det!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Crooked Kingdom
Udgivet i: 2016 (på engelsk) 2018 (på dansk)
Antal sider: 536
6 ud af 6 stjerner

Juni wrap-up

Juni wrap-up

Jeg ved godt at jeg næsten siger det her hver måned, men det kommer altid bag på mig. Jeg synes virkelig tiden går hurtigt. Jeg ved ikke om det er fordi vi har lavet rigtig meget i juni, om det er fordi vejret har være fantastisk, eller bare fordi der er mange småting der skal klares hele tiden. Månederne synes i hvert fald at tage hinanden, og nu er vi halvvejs igennem året. Det er helt vildt at tænke på. Juni bød på en hel del læseoplevelser, hvilket kom lidt bag på mig, for jeg synes ikke jeg har haft så meget tid at læse i, men det må jeg have haft alligevel. For ikke alene er det blevet til en hel del bøger, de fleste af dem har også været nogle tykke nogen. Jeg ved ikke om jeg får læst ligeså meget i juli. Selvom det er sommer og jeg har ferie, har jeg også Iris hjemme i tre uger. Dog skal jeg afholde readathon på biblioteket, så der har jeg lavet mig en god stak af bøger, som jeg skal have med. Om ikke andet, så håber jeg i hvert fald på et godt læsedøgn sammen med en masse unge mennesker (hvis der er nogen der har tilmeldt sig).

Det er blevet til 18 bøger, fordelt på 5851 sider - så, ja, det er blevet til en del.

Jeg har læst:
Sebastian de Castell; Spellslinger
Cecilie Eken; Styrke (Karanagalaksen, #1)
Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne
Julie Kagawa; Soldaterne (Sagaen om Talon, #3)
Patrick Ness; Knivens stemme (Chaos Walking, #1)
Inge Duelund Nielsen; I vores familie cykler vi ikke (lektør)
Neil Patrick Harris; De Magiske Møgunger (lektør)
Julie Kagawa; Klonerne (Sagaen om Talon, #4)
Laurie Forest; The Black Witch
Francesca Sanna; The Journey
Wathery; Manden i kvinden (tegneserie)
Ryan T. Higgins; Boris flytter
Leigh Bardugo; Det korrupte rige (Six of Crows, #2)
John Boyne; Drengen i den stribede pyjamas
Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
John Flanagan; De tabte historier (Skyggens lærling, #11)
Veronica Roth; Delte skæbner (Dødens mærker, #2)
Simona Ahrnstedt; Alt eller intet

Månedens korteste bog:
Der er to bøger der må dele denne. Både "The Journey", som er en vildt smuk billedbog om at flygte fra et land i krig, og "Boris flytter", der er tredje del i serien om bjørnen Boris, er begge på 44 sider.

Månedens længste bog:
Der er tæt løb, men det bliver "De tabte historier", som er næstsidste del i serien om "Skyggens lærling". Den er med sinde 559 sider den længste bog jeg har læst - selvom jeg har hørt stort set det hele som lydbog, tæller det vel stadigvæk?

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "Drengen i den stribede pyjamas" her. Jeg har ikke tidligere læst den, og jeg var meget overrasket over hvor frygtelig en historie det er og hvor ondt den gjorde at læse. Jeg tror at Oliver Jeffers illustrationer gjorde historien endnu mere skræmmende og rørende at læse.

Månedens bedste bog:
Igen er der tæt løb mellem et par stykker, men jeg vil vælge "Knivens stemme" fordi den bare er så utrolig gennemført. Patrick Ness har virkelig gjort det igen og jeg kan slet ikke vente til efteråret hvor næste bind kommer.

Hvad jeg håber at læse i juli:
Jeg er endelig gået i gang med anden del af "En konges vej", så jeg håber at jeg kan blive færdig med den. Jeg har også lånt "Stadig mig" af Jojo Moyes, fordi jeg gerne vil se hvad der sker med Lou, selvom jeg samtidig ikke vil vide det - giver det mening? Hvad jeg ellers kommer til at læse, vil tiden vise.