Bagsidetekst:
"Der er mange hundrede børn herude," sagde Bruno uden rigtig at tænke over, hvad han sagde. "De er bare ovre på den anden side af hegnet."
Jeg har stødt på denne bog mange gange på mit arbejde, men jeg har aldrig læst den. Nu er den komme i en ny illustreret udgave. Oliver Jeffers ("Barn af bøger", "Træet" og "Hjertet og flasken") har illustreret. Hvis man tidligere har læst hans billedbøger, vil man nemt kunne genkende den enkle, men smukke streg, han tegner med. Jeg er vild med hans måde at illustrere på, da han netop med meget få streger og farve, kan skabe billeder der går lige i hjertet på læseren. Illustrationer i denne historie er ingen undtagelse. Som sagt har jeg ikke læst bogen før, men med hånden på hjertet vil jeg sige at historien ramte 100 gange hårdere netop på grund af illustrationerne. De underbygger historien så strålende at man ikke kan undgå at knibe en tåre.
Historien foregår i 1943 og handler om drengen Bruno, der med sin familie skal flytte væk fra deres store hus i Berlin, til et lille afsides hus tæt op af en koncentrationslejr. Bruno er ikke meget for at flytte, men hans far har en høj stilling indenfor militæret, så der er ikke noget at rafle om. Bruno keder sig og savner sit gamle liv i Berlin. En dag beslutter han sig for at gå opdagelse og han møder drengen Shmuel, som bor på den anden side af hegnet. Inde i koncentrationslejren. Bruno er ikke klar over hvad lejren er for et sted, han er kun 9 år og forstår ikke helt verdens grusomhed. Han opfatter dog alligevel fjendskabet mellem farmoren og faren. Den kendsgerning at en officer besøger moren lidt ofte og bliver sendt væk. At det ikke er velset at stille spørgsmål ved farens ord. Og mange andre ting. Da Bruno får at vide at de skal flytte tilbage til Berlin, vil han tage afsked med sin bedste ven, men det får fatale konsekvenser.
Jeg har aldrig været særlig vild med at læse historier der foregår under krige der har fundet sted i virkeligheden. Jeg får det altid dårligt og bliver skidt tilpas. Det er noget andet med fantasy, der må være alt det vold der vil, det rører mig ikke, men når jeg ved at det virkelig er sket? Det har jeg det ikke godt med og slet ikke hvis det også handler om børn. "Drengen i den stribede pyjamas" er en historie om en naiv lille drengs syn på verden og hans håbløse tro på, at alt nok skal gå - for selvom der er onde mennesker i verden, er hans far jo ikke en af dem. Han er en af de gode soldater (det er han ikke), men selvom man kommer til at hade faren undervejs i historien, græder man alligevel over hans tab til slut og over hvordan han savner sin dreng. Det er også historien om ikke at turde gøre oprør mod noget man ved er forkert. Brunos mor ender med at indse at det faren laver og det sted de bor, ikke er godt for Bruno og søsteren. Hun tager opgøret - men for sent. Det er historien om et venskab, der spirer, på trods af partnerne er adskilt af hegn. På trods af nationalitet og tro. Det er historien om to drenge, der finder trøst i hinanden, i en svær tid. To drenge, der virkelig gerne vil lege, spille fodbold og være børn, men ikke kan fordi verden omkring dem er i krig. De burde hade hinanden, men i stedet hjælper de hinanden.
Jeg får ondt i hjertet bare ved at tænke på historien. Især fordi der er børn derude i verden, lige nu, der har det på samme måde. Som er fangede midt i en krig de ikke forstår eller som er holdt indespærret, væk fra deres forældre. Som bare gerne vil være børn og lege, men hvis frie valg er blevet frataget dem. Som med "Valget" sidder jeg tilbage med en knugende fornemmelse i hjerte og tåre i øjenkrogen. Selvom "Drengen i den stribede pyjamas" er mere end 10 år gammel, er den stadig skræmmende aktuel! Desværre!
Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Boy in the Striped Pajamas)
Udgivet i: 2004 (på engelsk) og 2018 (dansk - illustreret 3. udgave)
Antal sider: 384
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar