Bagsidetekst:
Kellens sekstensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan'Tep-mager, eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha´Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde.
For at undgå total ydmygelse forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier - en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.
Jeg har været alt for længe undervejs med at få læst den her bog. Sådan er det nogle gange, der bliver ved med at komme andre bøger til, der snyder foran i læsekøen. Jeg er desværre ikke altid så god til at få læst de bøger jeg modtager i rækkefølge, men jeg skal dog nok komme til dem. Sådan var det med ”Spellslinger”. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse, men jeg blev meget positivt overrasket hvor spændende historien var. Jeg har ikke læst så mange anmeldelser af den, men dem jeg har læst, har været positive.
Jeg havde faktisk ikke forestillet mig at der ville være så meget politik og samfundskritik i den. Jeg havde nok mest forventet en klassisk fantasy fortælling om den udvalgte, der dog ikke helt var udvalgt alligevel, fordi han ingen magi har. Det er i de store træk også rigtigt – men Kellen gemmer på en hemmelighed, og da han lærer den at kende styrter hans verden sammen. Han lærer, lidt ligesom i ”Knivens stemme” at intet er hvad det giver sig ud for at være, og at hans folk lyver og bedrager som det passer dem, for at fastholde deres plads i samfundet. Kellen beslutter sig for at ville gøre oprør – eller i hvert fald forsøge, og det kræver allierede. Allierede som han faktisk ikke rigtig bryder sig om, men de hjælper hinanden alligevel. Der er en dyster stemning der lurer under overfladen igennem hele bogen, og det gør at jeg i hvert fald fandt den virkelig spændende og medrivende. Der er humor undervejs og jeg sad da også og klukkede for mig selv – Kellens ”kæledyr” minder mig om katten i Nevermoor. Humoren er lige tilpas – det er aldrig for meget eller for lidt og det matcher godt til den historie der fortælles.
Ikke alene lærer Kellen sandheden om det samfund han lever i og det tvinger ham til at se anderledes på hele sit liv. Han lærer også sandheden om sin egen familie og sig selv. Han må træffe nogle beslutninger, der kan få store konsekvenser – ikke blot for ham selv, men også for hans familie og venner. At opleve hans udvikling gennem fortællingen er spændende. Fra at være ”klassens klovn” og den der altid forsøger sig med sjov, bliver han en som der skal tages alvorligt – til trods for at han ingen magi har at trække på. Heldigvis kan han lære en masse tricks af sine nye venner.
Jeg var inviteret til et event i Århus hvor forfatteren var æresgæst, jeg kunne desværre ikke deltage, selvom jeg gerne ville. Jeg håber bestemt også at resten af serien bliver oversat. Det er fedt med noget fantasy der er lidt mere ”drenget” end det meste andet der bliver udgivet. Jeg siger ikke at piger ikke må læse det – det må de meget gerne, men der er ikke så meget føle-føle som der nogle gange er i ungdoms fantasy (jeg håber det gav mening). I hvert fald vil jeg varmt anbefale serien til dem der sukker efter spændende fantasy, med masser af drama og twists undervejs.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Spellslinger
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar