onsdag den 4. februar 2015

Tormod Haugen; Luftvandreren

Tormod Haugen; Luftvandreren

Bagsidetekst:
Månen var lidt mere fuld end i går. Den hvilede over hustage langt væk. Var på vej op, ville befri sig fra byen, som lige nu holdt den fast. Ville svæve frit i sin bue. Ligesom Valdemar ville. Svæve frit. Han trak vejret dybt ind.

Valdemar og hans far er tavse om "det mest forfædelige" - at Valdemars mor er død. I årevis har de undgået at snakke sammen om alt det, de savner. Men da Valdemar under en af sine natteture i parken opdager, at han kan gå i luften, begynder der at ske mærkelige ting. Ubegribelige og forunderlige ting, som måske kan føre til noget godt ...

Valdemar på knap 12 år vågner omkring halv tre næsten hver nat. Så tager han tøj og sko på og bevæger sig lydløst ud af lejligheden. Ned på gaden og over vejen til parken. Her føler han sig fri og en nat bliver han mere fri end han nogensinde har været før - den nat han pludselig opdager at han kan gå i luften!

Efter den nat begynder der at ske mærkelige ting omkring ham. Pludselig lyder der sød musik fra farens arbejdsværelse, da han opdager at skrivemaskinen stadig virker - Valdemars far er forfatter og har udgivet 8 bøger, men har ikke skrevet sin Valdemars mor døde. Nu skriver han pludselig igen. Han møder også sin klasselære en aften oppe i luften, hun er nemlig også luftvandrere, og hjælper Valdemar ned på jorden igen - det er nemlig ikke nær så nemt at komme ned som op.

Men så forsvinder klassekammeraten Cecilie. Valdemar og hans bedste venner Andrea og Henning, beslutter sig for at udspionere Cecilies opgang og de finder ud af mange interessant ting den eftermiddag. Hvad har Knuseren aka Frederik med det at gøre? Og Aberen aka Hans? Pludselig bliver Valdemar kontaktet af både Cecilie og Hans' forældre, fordi de er af den opfattelse af Valdemar er gode venner med dem. Sammen med hele klassen sætter de en eftersøgning i gang og da deres klasselære også pludselig melder sig syg, begynder der også at ske ændringer i klassen.

Samtidig beslutter Valdemars far sig for at nu er det vidst på tide at snakke om "det mest forfærdelige", men det er ikke nemt når man i flere år har fortiet den forfærdelige ulykke...


Jeg har læst denne bog for mange år siden i folkeskolen, og forleden kom jeg til at tænke på den igen, dog uden at være i stand til at komme i tanke om hvad den hed - det tog meget lang tid inden jeg gjorde det, og så besluttede jeg mig for at genlæse den! Det er en helt igennem fantastisk historie om det at komme sig over tabet af en forældre (og ægtefælle). Hvordan man kan fortie det, men det gør ikke at det forsvinder. Valdemar ønsker at føle sig fri for "det mest forfærdelige", for farens stilhed og fortielse af ulykken og den følelse får han når han går i luften. Samtidig er det fortællingen om hvor svært det kan være når ens forældre bliver skilt, når man som barn føler sig forladt og alene, og pludselig skal tage stilling til en ny bror og søster.

Et opråb fra børnene som ikke skal glemmes, som har ligeså meget ret til forklaring og forståelse som voksne!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 1999
Antal sider: 231
5 ud af 5 stjerner

1 kommentar: