søndag den 31. maj 2015

Maj wrap up


Maj wrap-up

Maj er ved at være slut og jeg må indrømme at maj har været en helt fantastisk læsemåned for mig! Som billedet viser har jeg fået læst en hel del - i alt 27 bøger! Wow! Er selv lidt chokeret over at det blev til så mange, men på den anden side er det også bare fedt at have læst så meget!

Jeg har også været så heldig både at vinde bøger og at få bøger fra forskellige forlag - jeg takker igen jer alle mange gange! Det er min yndlings form for pakker at komme hjem til og jeg er meget glad for at I værdsætter min mening!

Læste bøger:
Kevin McDermott; Valentina (læs anmeldelse her)
Camilla Jönsson; En to kaos (læs anmeldelse her)
Neil Gaiman; Nobody (læs anmeldelse her)
Marie Lu; Legend (læs anmeldelse her)
Susanne Clod Pedersen; Arnulf (samlet e-bog med både Arnulf og Veulf)
Line Kyed Knudsen; Hvidt støv (læs anmeldelse her)
Stian Hole; Den gamle mand og hvalen
Sara Ohlsson; Jeg er desværre død og kan ikke komme i skole i dag (læs anmeldelse her)
Harlan Coben; Savner dig (anmeldereksemplar - e-bog - læs anmeldelse her)
Gitte Løkkegaard; Sukker (anmeldereksemplar - e-bog - læs anmeldelse her)
Robert Mihaere; Sømkatten og spjætmusen (anmeldereksemplar - læs anmeldelse her)
Robert Mihaere; Kampen om månen (anmeldereksemplar - læs anmeldelse her)
Alyssa B. Sheinmel; Den anden stjerne (læs anmeldelse her)
Trine Bundsgaard; Den gyldne sti (læs anmeldelse her)
Trine Bundsgaard; Sjælenes træ (læs anmeldelse her)
Jesper Wung-Sung; Kopierne (graphic novel)
Mette Finderup; Smertensbarn (læs anmeldelse her)
John Flanagan; Pagten med skandierne
Carys Bray; En sang for Issy Bradley (læs anmeldelse her)
Anna Todd; After - Mødet (læs anmeldelse her)
Gabrielle Zevin; Historien om A. J. Fikrys liv (læs anmeldelse her)
 


Lektørbøger i maj:
Luke Pearsson; Hilda og trolden
Birgitte Krogsbøll; Funkelgnister - Rim, råb og remser
David Cali; Jeg kommer for sent, fordi ...
Lucy Cousins; Malles gravko
Lucy Cousins; Malles racerbil
Astrid Lindgren; Bogen om Pippi Langstrømpe
Jef Aerts; Større end en drøm


Jeg var et smut i København i går, lørdag d. 30/5. Jeg fik mulighed for at se en veninde jeg ikke har set i meget lang tid og så fik jeg selvfølgelig besøgt nogle dejlige bogbutikker! Jeg lagde selvfølgelig vejen forbi Politikens Boghal, den store Arnold Busck ved Rundetårn og Faraos Cigarer. Der kom et par dejlige bøger med hjem fra turen og dem synes jeg bestemt ikke I skal snydes for - så her er de!



I Politikens Boghal købte jeg "Literary Listography - my reading life in lists" som Rikke har vist frem på sin blog (læs indlæg her). Da jeg så hendes indlæg om den vidste jeg at den måtte jeg bare have, den er simpelthen så fin! Jeg glæder mig til at tage tiden til at udfylde den, for ligesom Rikke er jeg vild med lister!


I Faraos Cigarer havde jeg egentlig håbet at kunne købe en sej Batman figur til min søde kollega, Anine, men de havde ikke lige en som jeg synes passede. Jeg faldt også over en del "The art of..."-bøger, hvor jeg rigtig gerne har ville have "The art of Howl's Moving Castle", men den var selvfølgelig udsolgt. I stedet købte jeg vol. 1 og 2 af Saga - jeg har læst dem på engelsk, men jeg synes de er virkelig flotte, så dem måtte jeg have med hjem!


I den store Arnold Busck ved Rundetårn faldt jeg over disse to i deres rigtig flotte YA-afdeling - jeg ville ønske at boghandlere i Aalborg havde et ligeså fint udvalg. Katie Van Ark har skrevet "The Boy Next Door", der lyder til at være en rigtig god kærlighedshistorie. "Love Letters to the Dead" af Ava Dellaira udkommer på dansk senere i år, og jeg har hørt så meget godt om den. Jeg håber jeg kan nå at få den læst på engelsk inden den udkommer på dansk. Og så elsker jeg bare forsiden på begge bøger!

Det var lidt om min maj - hvad har I fået læst, købt og fået af fantastiske læseoplevelser i denne måned?

9 kommentarer:

  1. 27 bøger!? Du er jo vanvittig! Ej, spøg til side - hvor må det virkelig være fedt. Især hvis der også har været en masse skønne bøger i blandt :)

    "Love Letters to the Dead" udkommer (af hvad jeg kan se) faktisk allerede på dansk i morgen, så det er nok lidt svært at nå inden ;) Jeg glæder mig dog meget til at høre din mening om den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja det kan jeg godt se bliver lidt presset så, men vil stadig gerne gøre et forsøg på at læse den på engelsk først :)

      Slet
  2. 27 bøger er altså bare for vildt! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, havde heller ikke lige forventet at det var så mange :)

      Slet
  3. Wauw! RESPEKT! 27 bøger er virkelig godt gået :-)
    Har du planer om at læse lige så meget i næste måned?

    Mvh.
    Den lille Bogblog - www.denlillebogblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Måske - jeg har ikke lige så mange fridage at gøre godt som jeg havde i maj, men så kan det være jeg tager revanche i juli :)

      Slet
  4. 27 bøger??? Du er for vild jo! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe :) Det tager jeg som en kompliment :)

      Slet
  5. Sikke mange mange fine bøger du har fået læst og købt her i maj:-) 27 bøger- hvor er du sej:-)

    SvarSlet