Unpopular Opinions Book Tag

Unpopular Opinions Book Tag

Jeg faldt over dette bogtag på Simones blog og jeg synes hun svarede rigtig fint på det. Det kan være svært at sige sin ærlige mening om bøger, men som anmelder er det - i min optik - en af de fineste opgaver: at være os selv og stå ved det vi mener om bøger, også selvom det ikke er populært hos andre. Jeg har lige skrevet et indlæg om litterære trends jeg aldrig kom med på, som godt kan lægge sig lidt op af dette tag, men jeg besvarer det alligevel - også selvom jeg ikke er tagget!

1. En populær bog eller serie, som du ikke bryder dig om.
For mange år siden læste jeg "Kafka på stranden" af Haruki Murakami og jeg elskede den! Lidt senere fik jeg "Trækopfuglens krønike" og jeg gik også i gang med den, men blev aldrig færdig med den og bliver det nok heller aldrig. Jeg fandt den simpelthen for underlig! Ja, Kafka er også mærkelig, men det var på den fede måde og derfor til at holde ud. Jeg har ikke læst noget af ham siden, selvom jeg har flere af hans bøger stående. 

2. En populær bog eller serie, som du ikke bryder dig om, men som alle andre elsker.
Uha, det er svært. Jeg tror dog at jeg vil vælge "Den dag jeg glemmer" af Adam Silvera, og det er ikke fordi jeg ikke kunne lide bogen, det kunne jeg, men jeg brød mig ikke om slutningen og det trak læseoplevelsen meget ned for mit vedkommende.

3. Et kærlighedsdrama, hvor hovedpersonen ender sammen med en anden karakter end den, du havde håbet på.
Jeg har altid synes at Bella skulle ende med Jacob i Twilight. Selvom jeg godt kan leve med at hun valgte Edward, synes jeg bare at Jacob passer bedre til hende - selvfølgelig kun hvis hun ikke var blevet vampyr. Så kunne Bella og Jacob være blevet gamle sammen, se deres eventuelle børn vokse op og leve et langt og godt liv sammen, indtil de ville dø. Som vampyr bliver Bella jo aldrig ældre, men vil derimod se alle omkring sig blive gamle og dø.

4. En genre du sjældent læser.
Biografier. Jeg har læst én biografi og det var historien om bibliotekskatten Dewey. Jeg har ingen planer om at læse andre biografier, for - og jeg ved ikke hvorfor - det interesserer mig ikke. En hel bog om en person? Det tror jeg ikke jeg magter.

5. En populær karakter, som du ikke bryder dig om.
Hvor populær skal personen være? Jeg fandt Gwendolyn fra "Rubinrød"-serien virkelig irriterende undervejs i min læsning. Hun var meget vattet og jeg følte slet ikke at hun stod fast ved sine valg - eller følelser over for Gideon.

6. En populær forfatter, som du ikke rigtigt er fanget af.
Jeg gik i gang med serien om "Arnulf" af Susanne Clod Pedersen, for et par år siden, fordi jeg havde hørt den skulle være helt fantastisk. Jeg blev dog aldrig færdig med bogen, fordi jeg følte at sproget var for knudret og forvirrende. Det irriterede mig faktisk helt vildt, for jeg kunne godt lide historien, men skrivestilen? Not so much. Beklager!

7. En populær trope, som du er træt af at læse om.
Jeg har læst de to første bøger i "After"-serien af Anna Todd og på den ene side elskede jeg dem, for det er en god historie, med masser af drama, kærlighed, hemmeligheder og alt muligt mere der er med i en god new adult historien. Jeg blev dog så træt af at læse om Tessa og Hardins forhold. Så var de kærester, så blev de uvenner over de mindste ting, slog op, fandt sammen igen og så videre og så videre. Suk. Jeg vil rigtig gerne læse serien færdig, men jeg orker ikke alt det unødvendige drama mellem dem.

8. En populær bogserie, som du slet ikke er interesseret i at læse.
Serien om Percy Jackson. Ja, det er nok en skam, men jeg orker det virkelig ikke rigtig. Jeg har set de to første film, og det er faktisk nok for mig. Jeg ved godt at mange siger at Rick Riordan skriver fantastisk og jeg elsker normalt mytologi-serier, men jeg magter virkelig ikke at gå i gang.

9. Der er en talemåde, som lyder: “Bogen er altid bedre end filmen”, men hvilken film eller tv-serie foretrækker du frem for bogen?
Jeg så først filmen (mange gange!), for derefter endelig at læse bogen, og nok af den grund holder jeg mere af filmen end bogen. Jeg snakker om "Howl's moving castle". Det er en helt igennem fantastisk film med smukke illustrationer, rørende musik og en smuk handling. Jeg synes dog at bogen var forvirrende og ikke som filmen, og jeg blev faktisk lidt skuffet. Hvis jeg havde læst først, havde det nok være en anden snak.

Andre der har svaret på dette tag:
Boghjørnet
Windblown Pages

Fra bog til film

Fra bog til film

Når jeg hører af en bog skal filmatiseres starter jeg altid med at tænke: "Ej hvor fedt!", for derefter at tænke: "Nu har de bare af at gøre det ordentligt!". For at filmatisere en bog kan være noget farligt noget. Som læser danner man jo sine egne billeder, meninger og holdninger om hvordan personer og steder skal se ud og det er ikke altid at man er enig med hvordan filmen gør det.

Jeg kan huske min reaktion da det blev meldt ud at Gary Oldman skulle spille Sirius Black i Harry Potter. Jeg var ikke særlig glad for det valg. Jeg havde forestillet mig Sirius helt anderledes! Men da jeg så så filmen - blev jeg så glad! Gary Oldman gjorde et fantastisk stykke arbejde og bagefter kunne jeg slet ikke forestille mig Sirius på andre måder. Det er dog farligt, for på en måde fratog filmen mig jo "min" version af Sirius og gav mig en anden - en som alle andre også havde.

Det skal dog siges at Harry Potter er nogle af de bedre filmatiseringer jeg har set. Der findes også værre - desværre. Jeg elsker "Det gyldne kompas"-serien, som jeg har nævnt tidligere, men den film - ej, nej nej! Det samme med "Dæmonernes by" af Cassandra Clare. Jeg elsker Skyggejæger-universet og historierne, men hverken filmen eller tv-serien gjorde bøgerne stolte. Tværtimod.

Jeg ved at filmfolkene gambler når de laver film - vil folk kunne lide det eller ej? For mig er det meget meget vigtigt at de følger bogen så tæt som muligt. Jeg er med på at visse ting ikke kan laves, men så må man prøve så godt som muligt. Samtidig er det også vigtigt for mig, at personerne ligner dem de skal forestille at være. Fx i Shadowhunter-tv-serien, hvor Luke er sort? Lad nu bare være - det er han ikke i bøgerne, så lad være med at gøre ham det på skærmen. Eller "Et spring i tiden" (A Wrinkle In Time), hvor Meg beskrives som en ung pige med leverpostejfarvet hår og bøjle på tænderne og hendes mor beskrives som utrolig smuk og meget rødhåret. I filmen er de begge to mørke, Meg har ikke bøjle på og moren er ikke rødhåret. Suk.

For lang tid siden brugte jeg et par timer på at snuse rundt på IMDB og se filmtrailere. Her fandt jeg frem til at en del af de nye (nyere) young adult fantasy bøger er omtalt som værende i "in development", hvilket jeg håber meget betyder at de vil (på et eller andet tidspunkt) blive filmatiseret. Mega fedt! Personligt er der en del jeg virkelig gerne vil se transformeret til det store lærred, men igen, jeg håber virkelig de gør bogen retfærdighed. Jeg er blevet mere skeptisk over at se film som er baseret på bøger, fordi jeg tidligere er blevet så skuffet.

Herunder er en liste med dem jeg fandt frem til og som jeg glæder mig til at se!

Soman Chainani; The School of Good and Evil
Marie Lu; Legend
Maggie Steifvater; Shiver
Neil Gaiman; The Ocean at the End of the Lane
Cassandra Clare & Holly Black; The Iron Trail
Chris Weitz; The Young World
Amie Kaufman; These Broken Stars
John Flanagan; Ranger's Apprentice
Kristin Cashore; Graceling
James Petterson; Maximum Ride
Jennifer Niven; All the bright places
Sabaa Tahir; An Ember in the Ashes
Laini Taylor; Daughter of Smoke and Bone
Leigh Bardugo; Grisha
Maggie Steifvater; The Raven Boys
Lauren Oliver; Before I fall
Ally Condie; Mathced
Rainbow Rowell; Eleanor & Park
Erin Morgenstern; The Night Circus
Anna Todd; After

Hvilken bog så du gerne blive filmatiseret?

Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør [Sponsoreret]

 

Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør (Seeker, #3) [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin har gennem hele sit liv været en brik i sin fars spil. Hun er trænet til at dræbe og manipulere for at sikre sin families magt. Men nu, hvor hun er sluppet ud af sin fars kløer, er hun stadig gidsel i et plot, der trækker spor mange hundrede år bagud i tiden - og nu samler alle trådene sig til det endelige opgør. 

Shinobu er ikke længere sig selv. Unge Gru er gået i forbund med John, og Vægterne er blevet vækket og samlet under en ny og overraskende leder. 

Men Quin vil ikke længere lade stå til. Hun er Søger. Hun står for lys i en mørk verden. Hun vil kæmpe imod den blodige fortid og redde sig selv og dem, hun elsker. Eller dø i forsøget!

Nu tror jeg snart ikke jeg har flere sidste bind af serier til at ligge og det er jeg glad for. Det er altid så trist at sige farvel - især til serier der er rigtig gode og total undervurderede, ligesom denne. Måske er handlingen lidt for kryptisk eller mærkelig til at den har fanget den gængse fantasylæser, men jeg synes det er virkelig fedt. Det er meget anderledes end det andet fantasy jeg plejer at læse. En blanding af fantasy og steam punk. Vi er i en verden hvor enkelte udvalgte kan rejse mellem dimensioner ved hjælp af redskaber der er gået i arv fra generation til generation. Denne verden kunne sagtens være samtidig med vores, men alligevel ikke. Der er storslået bygninger, svævende luftskibe og broer med flere etager på der spænder over et næsten uendeligt dybt hav. Hele Søger-ideen synes jeg er virkelig spændende, for de har kræfterne til at ændre på historien, så uretfærdigheder ikke sker eller redde mennesker ud fra steder hvor de ellers ville dø. Dog er Søger-konceptet blevet korrupt og det er det Quin, Shinobu og John skal forsøge at rette op på - på hver deres måde.

Rejsen i dimensionerne og i tiden har stor relevans for denne historie, og især i dette tredje bind skal man holde tungen lige i munden. Især når Dex kommer med den helt store afsløring. Det måtte jeg lige læse et par gange, så jeg var sikker på at jeg havde forstået det korrekt. Søgernes historie er indviklet, men det er det der gør historien fed at læse. Fordi der er så mange tråde der skal bindes sammen til sidst, føles historien meget levende at læse og vi skifter synspunkt flere gange undervejs, hvilket også giver historien en god dybde. Undervejs når man både at blive frustreret, forvirret og forelsket på ny i både Shinobu og John. For selvom Shinobu gjorde Quin ondt i slutningen af bind to, gjorde han det fordi han elskede hende og troede han passede på hende - og så var han under indflydelse af Mellemste Grus tankeprisme. John er blevet opdraget til at tro på at andre Søgere er ude på at slå ham ihjel, men undervejs opdager han sandheden og det ændrer hans syn på Søgerne og sig selv.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne serie, men den tiltaler mig bare helt vildt. Stemningen i den er dyster og mørk, og jeg sad hele tiden med en følelse af at nu blev det hele meget værre lige om lidt. Der er et godt flow i historien, også selvom man skifter mellem så mange personer og flere af karaktererne overrasker undervejs - både negativt og positivt. Jeg ville ønske der var flere der fik øjnene op for denne serie, for den er virkelig værd at læse. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale den nok.

Hvis I endnu ikke er kommet i gang med den, vil jeg bare sige: Sæt i gang!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Disruptor
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 373
5 ud af 5 stjerner

Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret]

Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret af Bog & Ide]

Bagsidetekst:
Starr Carter er 16 år og lever i to verdener: den fattige sorte ghetto, hvor hun bor, og den fine privatskole i forstaden, som hun går på. Den hårfine balance mellem de to liv knuses, den dag Starr er vidne til, at hendes barndomsvej Khalil bliver skudt af en hvid betjent.

Khalil var ikke bevæbnet, og hans død bliver straks forsidestof over hele landet. Nogle kalder ham gangster og påstår, at han var pusher. Starrs bedste ven på skolen antyder, at han fik, hvad han fortjente. Da det bliver klart, at politiet har meget lidt interesse i at efterforske sagen, går folk på gaden i protest, og Starrs nabolag udvikler sig til en krigszone. Alle vil vide, hvad der egentlig skete den aften, og den eneste, der ved det, er Starr.

Men hvad Starr vælger at sige - eller ikke sige - kan ødelægge lokalsamfundet. Og det kan bringe hendes eget liv i fare.

Jeg har længe villet læse denne bog og nu fik jeg endelig taget mig sammen - og det er jeg glad for! For selvom det er en hård historie at komme igennem, er den krydret med humor, rappe replikker og musik.

Historien om den sorte dreng der bliver skudt af en hvid betjent, er desværre ikke noget der kun foregår i bøger. Det foregår desværre alt for tit i den virkelige verden også - og sikkert også med samme udfald som i denne bog. Flere gang undervejs sad jeg med en knugen om hjertet over hvor uretfærdigt Starr (og Khalil) bliver behandlet. Bare fordi de er sorte, behøver de jo ikke være ballademagere og pushere. Jeg bliver også så harm over at den slags stadig foregår i dag. At sorte stadig bliver set ned på, stadig bliver anset for at være ringere end os andre, for at være dem der er skyld i ballade og så videre og så videre. Vi lever i 2018 - hvorfor er vi ikke kommet videre?

Jeg har ikke tidligere læst en historie som rammer så hårdt og præcist i sine beskrivelser af hvordan livet er i en ghetto, hvor man - samtidig med at man prøver at tjene til føden, skal passe på ikke at blive skudt eller komme i klemme mellem rivaliserende bander. Starrs liv har været alt andet end nemt, men hun har dog formået at få gode venner der støtter hende når hun har brug for det og giver hende et skub i den rigtige retning når hun har brug for det. Hun har både gode venner i skolen og i Garden Heights og selvom hun er to forskellige personer alt efter hvor hun er: Garden Heights-Starr og skole-Starr. Hun forsøger at holde dem adskilt, men undervejs i historien, indser hun at hun ikke kan holde dem adskilt for altid. Og måske passer de to dele faktisk rigtig fint sammen?

Noget af det jeg virkelig holdt af ved denne bog er, at den føles virkelig autentisk. Jeg kan se, føle og smage alt det Starr ser, føler og smager. Jeg kan se Garden Heights for mit indre blik, se der hvor hendes onkel bor, og skolen hun går på. Jeg kan fornemme festlokalet med en masse dansende unge mennesker, alkohol, sved og varme. Jeg kan mærke bassen pumpe når Starr er ude og køre bil med sin bror, far eller Khalil. I det hele taget er jeg vild med alle de musikalske referencer der er i bogen. Jeg fik virkelig lyst til at høre rap-musik imens jeg læste. Og Starrs kærlighed til sko? Så fedt! Jeg var ikke klar over at sko kunne være sådan en hel religion, men jeg er blevet klogere. Samtidig er Starrs familie virkelig dejlig - jo, de skændes og har deres op og nedture, men de støtter hinanden, er kærlige overfor hinanden, mobber hinanden og så videre. Det føles virkeligt, på den gode måde. For familien er lyset i det mørke som Starr befinder sig i. Det er hos dem, vennerne og Chris at hun finder trøst.

Selvom det er en trist og skræmmende historie, er den hjertevarm og kærlig historie om venskab, familie, kærlighed og om modet til at gøre det rigtige - selv når situationen man står i er svær. Et helt klart must read!

Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Hate U Give
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 382
5 ud af 5 stjerner

Mere om forfatteren - læs her.
Mere om bogen - læs her.

Jennifer Bell; Det rygende timeglas

Jennifer Bell; Det rygende timeglas (De Ualmindelige, #2) [Sponsoreret af Høst & Søn]

Bagsidetekst:
Et symbol i en skrigende lilla farve var malet på den hvide marmor. Det sydede og udsendte skyer af røg ... Der var ikke noget at tage fejl af: Det rygende timeglas!

Foråret er kommet til Lundinor, men mørket lurer stadig lige under overfladen. Søskendeparret Ivy og Seb er tilbage i den ualmindelige underverden, hvor et ildevarslende symbol synes at forfølge dem. Hver gang det viser sig, sker der noget frygteligt, og de to søskende bliver nødt til at handle for at redde alle i Lundinor.

Pak kufferterne og tag med på endnu en hæsblæsende tur til Lundinor! Jeg er noget mere begejstret for bog nummer to, end jeg var for etteren. Jo, den var god, medrivende og spændende, men den mindede bare for meget om Harry Potter. Jeg havde virkelig svært ved at lade være med at trække tråde til Potter-universet og det er lidt synd. For "De Ualmindelige" er stærk nok til at stå på egne ben. Det tager vi så første skridt til nu. Der er stadig nogle paralleller til Potter, men jeg synes ikke de er så tydelige i "Det rygende timeglas" som i "Den bøjede mønt", måske fordi vi lige skulle ind i historien, lære personerne at kende og så videre. I så fald, synes jeg at bind to står meget mere på egne ben og trækker opmærksomheden væk fra alt det jeg sammenligner med Potter.

Jeg er stadig meget betaget af ideen om at give almindelige ting, ualmindelige kræfter og det kommer endnu mere til sin ret i "Det rygende timeglas", da vi lærer mere om de magiske kræfter bag både Lundinor og "Det store ualmindelige gode". Der må ligge en masse arbejde i at binde alle de tråde sammen, og det tager jeg hatten af for. Jeg ville dog gerne have haft flere af familiens hemmeligheder afsløret, men der er stadig tid til det - forhåbentlig. Samtidig får vi mere at vide om Ivys evne, som stadig ikke er helt almindelig og mon ikke den udvikler sig videre i næste bind. Venneflokken vokser også, selvom det ikke er med Sebs gode vilje. De to søskende skal også lære at ikke alle er hvad de giver sig ud for at være, og både Ivy og Seb lærer dette på den hårde måde.

Det er underholdende, medrivende og hyggelig læsning. Stemningen og sproget er det samme, og jeg kunne sagtens forestille mig Lundinor i forårsklæder mens jeg læste. Det sted, ville jeg ønske man kunne besøge i virkeligheden. Historien er lidt mørkere end "Den bøjede mønt", men stadig passende for aldersgruppen 9-10 år og op efter.

"Det rygende timeglas" er et klar must read hvis man har læst foregående bind i serien og er klar til endnu flere oplevelser!

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Smoking Hourglass
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 300
5 ud af 5 stjerner

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Kajsa er byens bedste klatretyv. Hun bor i den druknede by, hvor alle huse og gader er oversvømmede. Heldigvis har hendes bedste ven Isak en ramponeret undervandsbåd, som de drømmer om at reparere og sejle langt væk i sammen. Men en dag stjæler Kajsa nogle værdifulde krystaller, og pludselig har hun og Isak byens mest frygtede forbryder efter sig ...

Benni Bødkers fantastiske og levende skrivestil passer så godt sammen med Rasmus Bregnhøis dystre og stemningsfulde sort/hvide illustrationer i denne fantasy/dystopi/steam punk-agtige fortælling der både er for de store og små.

Det er en historie om en verden der er druknet af massive vandmasser og om hvad man må gøre for at overleve. Kajsa har kæmpet for overlevelse og sammen med Isak klarer hun sig egentlig meget godt, men det er stadig en kamp at få mad på bordet og holde deres ubåd flydende (eller dykkende?). Selvom det med at jorden er oversvømmet ikke er nogen ny ide - "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff eller "Valentina" af Kevin McDermott - så er det her alligevel forfriskende og spændende læsning. For selvom det hele lugter af en fremtidsfortælling, er det samtidig steam punked med de mekaniske opfindelser og hjælpemiddel de har. Jeg elsker steam punk! Jeg synes det er en alt for undervurderet genre og ville ønske der var mere af det på dansk.

Samtidig er det en historie om venskab, loyalitet og om at forsøge at overleve i en dyster verden, der, hvis man ikke er stærk nok, vil æde en rå. Selvom Kajsa og Isak har deres uenigheder, finder de ud af det og løser problemerne på en pragmatisk måde - også selvom det indebærer at holde ting skjult for hinanden. Man skal ikke nødvendigvis være den stærkeste for at overleve, men den klogeste og smarteste. Den der kan tænke ud af boksen og tør tage chancer.

Jeg kan rigtig godt lide skrivestilen, der både er meget beskrivende og levende. Jeg kan sagtens se Londons gader for mig - også selvom de er under vand. Jeg kan mærke hvor desperat Kajsa er, da hun er ved at drukne og hvor dejligt et varmt bad må føles i en ellers kold og grå hverdag. Samtidig er illustrationerne kunstværker i sig selv. De er holdt i sort hvide nuancer er de stemningsfulde og meget detaljerede - jeg er meget imponeret over kreativiteten i dem og hvor godt de passer til historien. Det er Rasmus Bregnhøis klassiske streg, tilført Benni Bødkers talent for at skabe dysterhed - det fungerer rigtig godt!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 161
4 ud af 5 stjerner

Cecelia Ahern; Flosset

Cecelia Ahern; Flosset (Flawed, #1)

Bagsidetekst:
I Celestines verden er alt perfekt, og alt skal være perfekt. Celestine er smuk, får gode karakterer og har en kæreste, Art, der elsker hende.

Flosset foregår i en tid ikke langt fra vores, i en verden hvor det perfekte efterstræbes af alle. Arts far, dommer Crevan, leder et korstog med de svage, de moralsk forkerte, mod alle dem, der forbryder sig mod reglen om at være en perfekt borger. Det er ham, der dømmer og bestemmer, hvem der skal mærkes med det frygtede F, hvis de falder uden for normen.

Da Celestine ser en ældre Flosset mand komme i problemer, tøver hun ikke med at hjælpe ham. Beslutningen om at hjælpe en Flosset stiller Celestine over for hendes livs valg: hun må enten benægte, hvad hun har gjort eller stå fast på sine principper med fare for, at hun dermed må vinke farvel til det perfekte liv, hun hidtil har levet - inklusive Art ...

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at læse denne bog. Jeg har haft den lånt flere gange, men den blev bare aldrig rigtig læst. Da jeg så at to'eren snart udkommer, tænkte jeg at nu måtte jeg til at få den læst og det er nu gjort! Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke har læst den noget før!

Lidt ligesom i fx "Matched" af Ally Condie og "Celle 7" af Kerry Drewery, befinder vi os en ikke så fjern fremtid, hvor samfundet gør meget ud af at sikre at det er de bedste der klarer sig. De smukkeste, klogeste, rigeste og så videre. I Celestines verden er der ikke plads til fejl og hvis de begås straffes man på det groveste - ikke med fængsel, men med brændemærker som alle kan se. Herefter bliver man udstødt af samfundet. Det er en farlig praksis at praktisere - for hvem skal bedømme når nogen har begået en fejl og hvad hvis dommerne pludselig begår en fejl, hvad siger det så om systemet? Celestine er egentlig fortaler for systemet. Hun mener det virker, at samfundet er godt og at Lavets domstole fungerer. Lige indtil hendes nabo bliver ført væk og spørgsmål, som hun ellers aldrig har skænket en tanke, begynder at trænge sig på. Hun kan ikke slippe det og nærmest før hun ved af det, befinder hun sig i en situation hvor hun skal træffe et valg. Dette valg får store konsekvenser for hende, for hendes familie, og for det samfund hun lever i.

Som læser bliver man suget ind i et samfund der er virkelig gennemført beskrevet, så man virkelig kan se slottet på højen for sit indre blik, vejen Celestine bor på, og man kan smagen foragten for de flossede på ens tunge og mærke panikken når sandhederne går op for Celestine undervejs. Jeg sad flere gange med knugen for brystet for det samfund Celestine lever i. Et samfund hvor der ikke er plads til de fejl, som ellers skal lære os at være menneske. Det er ikke et samfund jeg håber vi bevæger os henimod. Det er et samfund hvor der ikke er plads til vise medfølelse overfor ens medmennesker. Et samfund hvor der næsten ikke plads til at tænke selv - det er bedre bare at følge med strømmen og være perfekt. Man skal være perfekt både uden på og indeni, men hvem kan sige at de virkelig er det?

"Flosset" giver et skræmmende indblik i et samfund hvor stræben efter perfektion, har gjort det umuligt at være perfekt og medført at vigtige egenskaber ved at være menneske, er forsvundet og blevet ulovligt. Hvis man ikke kan vise næstekærlighed, medfølelse og forståelse for andre, hvordan kan man så kalde sig et menneske?

Fakta:
Forlag: Politiken
Original titel: Flawed
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 343
5 ud af 5 stjerner

Bøger med substans

Bøger med substans

For noget tid siden svarede jeg på en kommentar i en Facebooktråd om hvor mange bøger man havde læst på et år. Jeg var ærlig og skrev at jeg havde læst 278 bøger i 2017. Mange skrev tilbage at det var godt nok vildt, hvilket det også er, men en enkelte skrev at så kunne der ikke være meget substans i de bøger jeg læste. Det blev jeg faktisk lidt fortørnet over. For hvem siger at der ikke kan være substans i en billedbog eller en børnebog? Eller ungdomsbog eller fantasyfortælling? For jo, jeg ved da godt at det ikke bliver til mange klassikere eller historier fra "1001 bøger du skal læse før du dør"-bogen. Og hvad så?

Substans i bøger er vel hvad vi gør det til. Jeg tror ikke på at nogen kun læser gode, indholdsrige og spændende bøger. Der vil være kedelige og intetsigende bøger imellem, sådan er det bare og sådan nogen har jeg da helt sikkert også læst. Men at sige at der ikke er substans i det jeg læser? Det synes jeg faktisk var fornærmende. Jeg læser meget og jeg læser hurtigt, korrekt, men mine valg af bøger har lige så meget substans som alle mulige andre bøger. Når jeg vælger hvad jeg vil læse, vælger jeg jo netop ud fra hvad jeg tror der har substans og som vil give mig en god, spændende eller anderledes læseoplevelse. 


Jeg har læst billedbøger der har fået mig til at tude fordi de var sørgelige. Jeg har læst billedbøger med store emner eller sågar tabuer. Billedbøger har den force at de skal forklare meget svære ting på en forståelig måde, for målgruppen skal jo helst forstå dem. Så kan det da godt være at bogen ikke er på 1000 sider, men historien kan da godt være stor alligevel.

Jeg har læst højt-læsningsbøger med moraler, som at vi skal lære at der skal være plads til alle, at vi alle har fejl og mangler, men at det er de fejl og mangler, der er med til at gøre os til dem vi er. Jeg har læst børnebøger der både har fået mig til at grine af glæde og græde af sorg. Som har givet mig en knugen om hjertet fordi det var så store følelser. Jeg har læst fantasty fortællinger som godt nok foregår mange millioner af mil fra hvor jeg er og ofte i en verden, jeg aldrig kommer til, men som alligevel trækker tråde til hvordan verden er i dag. Hvordan samfund kan falde fra hinanden hvis den rette person har magten. Hvordan de få må rejse sig og gøre oprør mod de mange. Historier om at man må ofre før man kan vinde. Om kærlighed der ikke altid får sin lykkelige slutning - og dog.

Jeg har læst ungdomshistorier om nogle af de svære valg som næsten alle unge står overfor, men også de valg, som ingen burde stå overfor - hvem skal man hjælpe? Skal man hjælpe når man kan, eller blot kigge den anden vej? De valg, der har stor betydning for vores liv og hverdag. Valg, som nok for voksne kan virke små og latterlige, men så er det fordi de har glemt hvordan det er at være ung og forvirret over hvor man vil hen med sit liv.

Betyder det så at de bøger jeg læser er mindre værd? At historierne i de bøger jeg læser ikke er vigtige eller værd at snakke om?

Svaret er et klart og tydeligt NEJ!

Bøger jeg vil ønske der blev oversat til dansk

Bøger jeg vil ønske der blev oversat til dansk

Jeg har tidligere skrevet om at jeg ikke er meget for at læse på engelsk og det er faktisk rigtig irriterende når der bliver udgivet så mange lækre bøger - der måske (måske ikke) bliver oversat. Hver måned får jeg en lækker bogpakke fra OwlCrate med en bog i - selvfølgelig på engelsk. Jeg har virkelig de bedste intentioner om at få dem læst, men jeg må vist bare indrømme over for mig selv, at så længe der er danske bøger jeg vil læse, så er det dem jeg vælger først. Måske jeg skal aftale med mig selv, at mindst en bog om måneden skal være på engelsk - det må jeg lige arbejde videre med!

Herunder har jeg lavet en liste med serier/bøger som jeg virkelig ville ønske blev oversat til dansk - der er også serier som er halvt oversat, her mener jeg bøger hvor de første par bøger er oversat, men ikke hele serien - hvilket jeg synes er rigtig øv! Kom lige ind i kampen forlag! Jeg ved godt at ikke alle bøger sælger lige godt, men det er lidt træls for os læsere at vi ikke får slutningen med. Nogle af serierne har jeg læst det hele af - også på engelsk - fordi jeg simpelthen ikke kunne klare ikke at vide hvad der skete!

Serier der er "halvt" oversat:
Melissa De la Cruz; Blue Bloods
Kimberly Derting; Body Finder
Lauren Oliver; Delirium
Kristin Painter; House of Comarre
Brent Weeks; Night Angel
Kazu Kibuishi; Amulet-serien
Gail Carriger; Soulless
Julie Cross; Tempest
Lili St. Crow; Sorte Engle
Susan Ee; Englefald
Trinity Faegen; Djævlens pagt
Jana Oliver; The Demon Trappers
Jonahtan Stroud; Den skrigende trappe
S. J. Kincaid; Diabolik
Joss Stirling; Soulfinders

Bøger der endnu ikke er oversat:
Laini Taylor; Strange the dreamer
Leigh Bardugo; The Language of Thorns
Jodi Meadows; Before She Ignites
Emily Lloyd Jones; The Hearts we Sold
Francesca Zappia; Eliza and her Monsters
Kaise West; P.S. I Like You
Victoria Schwab; A darker shade of magic
C. M. Lucas; Mist and Whispers
Julie Kagawa; The Iron Fey - Call of the Forgotten
Mark Lawrence; The Broken Empire
Leigh Bardugo; Wonder Woman
Courtney Allison Moulton; Angelfire
Victoria Schwab; The Archived
Barry Lyga; Bang
Marissa Meyer; Renegades
S. Jae-Jones; Wintersong
Cora Carmack; Roar

Er der også serier eller bøger som du ville ønske der blev oversat?

Pierce Brown; Morgenstjernen [Sponsoreret]

Pierce Brown; Morgenstjernen (Rød opstand, #3) [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Darrow ønskede intet andet end at leve i fred, men hans fjender bragte ham krig. De Gyldne forlangte hans lydighed, slog hans kone ihjel og gjorde hans folk til slaver. Men Darrow er fast besluttet på at kæmpe imod. Han har sat alt på spil for at infiltrere det Gyldne Rige. Han har overlevet kappestride blandt rigets mægtigste krigere. Han har kæmpet sig til tops i hierarkiet og ventet tålmodigt på at sætte revolutionen i gang - en revolution, som vil ødelægge hierarkiet indefra.

Tiden er endelig kommet.

Det var med skælvende hænder og bankende hjerte at jeg gik i gang med dette sidste bind i serien om Darrow og kampen om Mars. Jeg havde store forventninger. De foregående to bind havde taget mig med storm. Der var drama, action, venskaber der skulle skabes og ødelægges, kærlighed der skulle blomstre og dø, der var politik og krig, blod og vold, rumskibe og rumkamp. Alle byggestenene for en fantastisk dystopisk fortælling. Jeg havde forventet det samme i tredje bind - og jeg fik det! Det og meget mere til. Jeg fik en fantastisk slutning - og begyndelse!

Der er ikke lagt fingre imellem når Pierce Brown beskriver hvordan det Gyldne samfund er skruet sammen eller når han beskriver hvordan folk bliver nedslagtet på de mest grusomme måder. Det er noget af det jeg synes er så fedt ved denne serie: den er rå og ærlig. Der er storslåede beskrivelser af Gyldne byer og vild natur, og der er voldelige beskrivelser af krig og henrettelser, så naturtro at man næsten bliver dårlig. Jeg synes det er fedt at der ikke er noget der er pakket ind på den front. Tilgengæld er store dele af handlingen hemmelige for læseren indtil de indtræffer - giver det mening? Flere gange undervejs læser vi om Darrow der snakker med andre, men vi ved ikke om hvad, før det rent faktisk sker. Det er så fedt at blive holdt hen i uvished. Jeg hørte en del af denne som lydbog, og hen mod slutningen sker der noget forfærdeligt og jeg sad i min bil med åben mund og kunne ikke tro det - heldigvis var det slet ikke som jeg troede og jeg klappede næsten i hænderne da jeg fandt ud af det. Alene den del af historien er en kæmpe oplevelse - alle de små spor, hints og hemmeligheder, der gennemsyre historien. Det er så gennemført.

Selvom bogen er voldelig og brutal, er der lyspunkter. Jeg er vild med barbariske Servo og Hylerne der ikke står i vejen for et godt blodbad. Servo og Darrow har deres problemer undervejs, men aldrig noget de ikke løser - enten ved at slå hinanden til blods eller med humor. Humoren heri er virkelig noget af det der løfter den melankolske stemning op og gør, at selvom der er krig, blod og fare, så kan man stadig trække på smilebåndet. 

Samtidig er jeg vild med personerne. Selvom Darrow skal forestille at være helten, er han ikke en helt uden blod på hænderne. Snarer tværtimod. Han må ofre i kampen for den fred han så inderligt ønsker for sit folk. Han må ofre både Gyldne, Røde og dele af sig selv for Eos drøm. Selvom Darrow er stærk, er han stadigvæk utrolig skrøbelig. Han er menneskelig. Han fejler, lærer af sine fejl og prøver igen. Han er stædig, urokkelig og uforudsigelig. Han er varm, kærlig og loyal overfor sine nærmeste - også selvom de svigter ham. Da "Morgenstjernen" starter er han låst inde i Sjakalens fængsel af mørke og sten og han er ved at blive sindssyg. De følelser Darrow har i sit fangenskab er forfærdelige og jeg sad med knugen om hjertet på grund af det han blev udsat for. Men Darrow er stærk og selvom det tager tid, vokser han og bliver endnu stærkere. Mustang er kvinden der kæmper sine egne kampe, selvom hun støtter Darrow. Hun er lyset der skinner for enden af tunnellen. Hans levende Eo. Servo og Ragnar står Darrows hjerte nær og han vil gøre alt for dem. Darrows venskaber er med til at styrke hans sag og hans håb om at krigen kan vindes.

Til jer der endnu ikke har læst serien, vil jeg bare sige: SÆT I GANG! Det er en fantastisk, hæsblæsende rejse gennem flere år, kampe, nederlag og sejre. Det er dystopi når det er bedst. Det er medrivende og fængslende. Jeg er så glad for at der kommer flere historier i universet, for jeg er slet ikke klar til at sige helt farvel endnu. For fanden det er godt!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Morning Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 569
5 ud af 5 stjerner

Blog og arbejde - lad os holde dem adskilt!

Blog og arbejde - lad os holde dem adskilt!

I bogbloggernes lukkede gruppe på Facebook snakker vi om mange forskellige ting og oplevelser - både de positive og negative. For det er ikke altid en dans på roser at være bogblogger. Jeg har tidligere skrevet om at det er et stort arbejde som tager mange timer og som kan være hårdt, når man har fuldtidsjob og familie ved siden af. Jeg har også skrevet om at der er forlag der behandler os bloggere bedre end andre.

Nu er der så en forfatter der har meldt sig på banen og brokket sig over en dårlig anmeldelse. Det sker jo - jeg har også prøvet det at skrive negative anmeldelser og det er aldrig sjovt. Lad mig lige slå fast at vi som bloggere altid forsøger at være professionelle og ærlige i vores anmeldelser. Vi har alle forskellige præferencer og derfor anmelder vi forskelligt. Jeg har selv prøvet at give en bog 5 stjerner for at finde en anden blogger der har givet den 2. Vi har forskellige meninger om de samme bøger. Det er det der gør det fedt. At vi kan skrive hvad vi synes - også selvom det kan være dårligt. Hvis det er dårligt, skriver vi det på en pæn og saglig måde og hvis man ikke kan klare en dårlig anmeldelse, så skal man nok overveje to gange at være forfatter. Undskyld, men det mener jeg virkelig.

Jeg skal lige sige at det ikke er mig, der har læst og anmeldt bogen, men der er noget i denne sag som jeg ikke kan lade være med at påpege. Forfatteren har nemlig overtrådt en grænse: at blande den pågældende bloggers fuldtidsarbejde ind i sagen. Jeg har selv prøvet dette og jeg synes virkelig at det er dybt uprofessionelt og barnligt at gøre dette. At vi blogger i vores fritid, har intet med hvad vi ellers arbejder med at gøre. Vi blogger fordi vi elsker bøger, at skrive og snakke om bøger. Hvad vi lever ved siden af er underordnet. Det er ikke ok at true os med vores arbejde, kontakte chefer og kræve at alt man har skrevet bliver taget ned. Det er simpelthen for langt ude. Det er med til at skabe endnu mere dårlig omtale af bog eller forfatter, og man kan være helt sikker på, at os der læser med i gruppen, vil blive negativt stemt overfor at læse noget af forfatteren.

Så, kan vi ikke opføre os pænt? Vi forsøger at skrive anmeldelser som kan inspirere til nye læseoplevelser. Vi skriver anmeldelser fordi vi gerne vil dele vores læseoplevelser med jer - både de gode og de dårlige. Vi forsøger altid så vidt muligt at holde en god tone i vores anmeldelser, så vi vil også gerne have den gode tone bliver brugt overfor os.

Vi blogger fordi vi holder af det - men bland vores privatliv og arbejdsliv udenfor, tak!

Januar wrap-up

Januar wrap-up

Årets første måned er gået og vældig hurtigt endda! For en gangs skyld synes jeg at januar er gået hurtigt. Det er ikke blevet til så mange bøger i januar. Jeg har ikke haft så meget tid - måske er det også derfor jeg føler at måneden er gået så hurtigt som den er. Der har været travlt på arbejde og derhjemme har jeg misset et par fridage pga. diverse aftaler. Jeg satser lidt mere på at holde mine læsedage frie i februar så jeg kan komme lidt mere i bund med mine anmeldereksemplarer. Det glæder mig nemlig at se de bunker blive mindre - for de har været alt for store, alt for længe!

I januar har jeg læst 3308 sider, fordelt på 17 bøger. Der er et par mobbedrenge i mellem, så synes egentlig det er godkendt, selvom tiden har været knap.

De læste bøger er:
Sarah Andersen; Voksenlivet er en myte
Arne Holst; Skæve Anton og dyrene
Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet
Nicole Boyle Rødtnes; Genfærd
Karen M. McManus; En af os lyver
Sofie Riis Endahl; Sindstequila
Mette Finderup; Det (d)øde hus på Egevej
Julie Kagawa; Iron King #1 (manga)
Julie Kagawa; Iron King #2 (manga)
Julie Kagawa; Iron King, #3 (manga)
Julie Kagawa; Iron King, #4 (manga)
Erin Watt; Løgnenes palads (Royals, #3)
Melissa Grey; Skæbnedagen (Fjer og flammer, #3)
Mette Eike Neerlin; Tomat (lektør)
Pia Konstantin Berg; Fodspor i sne (lektør)
Philippa Rice; Os to
Pierce Brown; Morgenstjernen (Rød opstand, #3)

Månedens korteste bog:
Tegneserien "Os to" er med sine 28 sider den korteste bog jeg har læst, men helt klart en af de sødeste! Det er små hjertevarme striber om et parforhold.

Månedens længste bog:
"Morgenstjernen" er med sine 569 sider den længste bog jeg har læst og det var 569 actionpakkede og fængslende sider! Jeg var drevet helt ud på det yderste af stolen og kunne slet ikke holde spændingen ud til sidst.

Månedens dårligste bog:
Som I ved har jeg altid svært ved at nævne hvad der var den dårligste bog. Det har jeg også nu. Jeg vil vælge "Skæve Anton og dyrene", selvom historierne var ok, var de bare ikke lige noget for mig.

Månedens mest overraskende bog:
"En af os lyver" holdt mig helt ude på kanten af stolen hele vejen igennem og den er fantastisk spændende med utrolig mange tvist undervejs, gode personer og en medrivende historie der var umulig at slippe!

Månedens bedste bog:
Selvom det er svært at sige farvel til bøger, har jeg i januar sagt farvel til Darrow og Mars. Det har været en fantastisk rejse og jeg er vild med serien! "Morgenstjernen" er den bedste bog jeg har læst i denne måned og et suverænt punktum for den del af serien om kampen om planterne i en ukendt fremtid.

Hvad jeg håber at læse i februar?
Jeg håber at få læst den sidste bog i "Seeker"-serien, "The hate you give", "Flosset" og "Hun bad selv om det", men nu må vi se. Det plejer aldrig at gå helt efter planen.

Hvad håber I at få læst?