torsdag den 27. marts 2014
Susan Ee; Englefald
Susan Ee; Englefald (Penryn and the end of days, #1)
I denne bog følger vi 17-årige Penryn, hendes handicappede søster og mor i en verden der er gået under. For seks uger siden kom de, engelene - apokalypsens engle og med dem kom død og ødelæggelse.
Penryn, Paige og deres mor forsøger at flygte ud af Silicon Valley, men bliver afbrudt af en kamp mellem en flok engle. Penryn ser skrækslaget til mens de hugger vingerne af den ene engel og efterlader ham. Da de skal til at flyve væk bliver Penryn opdaget. Hun forsøger af distrahere englene så Paige og deres mor kan slippe væk. Dette lykkedes, men en af englene får øje på Paige og tager hende med. Penryn er nu ude af sig selv - for hvordan skal hun få sin søster tilbage?
Forfærdet over sin egen ide, hjælper hun den sårede engel. Hun lokker ham med ideen om at hvis han hjælper hende med at finde sin søster, vil hun hjælpe ham med at få sine vinger tilbage. De alliere sig for forsøger at hjælpe hinanden frem til englenes rede i San Francisco.
Undervejs støder de på en gruppe modstandsfolk der vil vise englene og ikke mindst menneskene at der stadig er nogen der tør tage kampen op og bringe orden i verden igen. Under en slåskamp i lejren flyger Penryn og englen, Raffe, fra modstandsfolkene og begiver sig mod San Francisco - og forhåbentlig Paige.
For sent går det op for både Penryn og Raffe at det bestemt ikke var et sikkert valg at tage til redden, og selvom Raffe får vinger igen, medfører det den største straf tænkelig for en engel.
Dette er en meget rørende fortælling om en pige der forsøger at redde resterne af sin familie, men det er ikke nemt når ens mor er sindssyg og søsteren taget til fange af de "personer" man skal forsøge af undgå. Samtidig er det en forælling om at man ikke skal opgive håbet, selv når det ser ud som al håb er ude, kan der stadig godt være lys for enden af tunnellen. Men det altoverskyggende er kærlighed - både Penryns kærlighed til sin familie, men også den kærlighed som hun ikke helt forstår og (i starten) bestemt ikke ønsker der skal være mellem hende og Raffe. Hun ser først hans sande følelser for hende, da hun ligger døende (tror han) og krigen er brudt ud over dem.
Det er en bog med fart over feltet, svære valg og som til tider kan blive lidt klamt og ulækker, men jeg synes bestemt ikke at dette gør bogen dårlig. Tværtimod synes jeg det er en god bog, der viser den mørke side af engle-overtager-verden-litteraturen - forfriskende!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 2014
Original titel: Angelfall
294 sider
Etiketter:
dystopi,
dæmoner,
engle,
gud,
overlevelse,
science fiction,
ungdomsbog,
venskab
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar