søndag den 16. marts 2014

Gail Carriger; Sjælesluger


Gail Carriger; Sjælesluger (Soulless, #1)

Miss Alexia Tarabotti er halv italiensk, intelligent, rapkæftet og ikke mindst fornaturlig. Ingen af disse ting er særlig velset i 1800-tallets overklasse. Hun lever blandt varulve, vampyrer og spøgelser, men hun har evnen til at fjerne disse ting når hun rører ved en af disse overnaturlige. Hvilket vil sige at hun kan gøre en overnaturlig til menneskelig.

Alexia bliver - efter at have slået en nyskabt vampyr ihjel - mål for en del interesse fra forkert side, og selvom BRU (Beureau til Registreing af Unaturlige) forsøger at holde øje med hende, viser det sig at være en svær opgave.

Greven af Woolsey Castle (overhovedet for de lokale varulve) har om noget et godt øje til Alexia, men det er ikke uden problemer - for han er en respekteret "mand" og hun en pebermø. Da han finder ud af at hun også - selvom de har haft deres skænderier og bestemt ikke kan udstå hinanden - har et godt øje til ham, sætter han alt ind for at forsøge at redde hende.

Men det er ingen nem opgave, for når man lever i oplysningstiden, med videnskabsmænd, der vil undersøge om sjælen kan måles,forsøge at skabe egne vampyrer (uden om den naturlige skabelsesmetode) og opfinder nyt hele tiden, kan det svært for en 200 år gammel varulv at redde kvinden han elsker.

Dette er den første historie jeg har læst i steampunk-genret, og jeg må sige at jeg fandt det meget interessant. Sproget er formelt, kvinder ikke må gå en tur i Hyde Park alene og bestemt heller ikke være alene med en mand hun ikke er gift med, men alligevel er der masser af opfindelser der minder om dem vi kender i dag - elevatoren er blandt andet en nyhed.

Samtidig er bogen skrevet på en meget interessant måde, vi nøjes ikke kun med at følge Alexia, men vi skifter rundt mellen synsvinklerne og det giver bogen en hel del dybde. At vi først får at vide hvad Alexia tænker om Greven og derefter Grevens tanker om Alexia - lidt forvirrende i starten, men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg synes bogen var spændende og en meget anderledes form for vampyr/dark-fantasy bog, men som kan være et frisk pust for dem der er kørt lidt sur i den "almindelige" vampyrgenre. Ganske underholdende og jeg synes man er fanget fra første side og har svært ved at lægge den fra sig igen.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i 2014
Original titel: Soulless
400 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar