mandag den 20. maj 2019

Erika Johansen; Invasionen af Tearling

Erika Johansen; Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling, #2)

Bagsidetekst:
Kelsea er kommet på tværs af Den Røde Dronning, som nu ønsker hævn. Det udløser en indædt kamp mellem de to rivalinder, mens befolkningen i Tearling samler sig i frygt. Spørgsmålet er: Kan den mystiske pige Lily hjælpe Kelsea? Eller er Tearlings undergang nær?

Jeg ved godt at jeg var imponeret over første bind i denne serie og jeg var meget spændt på om anden del kunne leve op til forventningerne - det kan den! Bare rolig.

Første gang vi støder på Lily blev jeg dog noget forvirret, og det tog lige lidt tid for mig at finde ud af hvordan det kunne foregå. Men derudover er jeg solgt. Jeg synes det hele fungerer rigtig godt og selvom skiftene fra person til person godt kan være lidt forvirrende, fanger man hurtigt hvem man er hos. Det er også med til at gøre historien ekstra spændende, fordi vi hører halve sandheder hele tiden, løgne og hemmeligheder - og som læser var jeg ligeså meget i tvivl som Kelsea er.

Samtidig er det virkelig forfriskende med en hovedperson, der skal forestille at være god, men som ikke nødvendigvis er det hele tiden. Kelsea kæmper virkelig for at beskytte sit folk, men hun er ung og naiv og træffer derfor (lidt for ofte måske) nogle dårlige beslutninger. Hun må bare skylden og presset på sine skuldre, og det finder hun svært. Især fordi hun forandrer sig - og hun ved ikke ind til hvad, men hun ved at hun ikke helt bryder sig om det.

I denne serie bliver "nutiden", en verden med teknologiske bekvemmeligheder, medicin og meget mere, blandet sammen med en middelalderlig verden uden teknologi, men med en hverdag hvor man skal kæmpe for overlevelse. Jeg kan godt lide det miks og heri virker det rigtig godt. Der er nogen der er gået fra det ene til det andet og har skabt en ny verden - den "Udvandring", som vi hørte om i første bog, lærer vi meget mere om i denne, og jeg håber at få mine sidste spørgsmål besvaret i det afsluttende bind.

Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget mig sammen til at læse bøgerne - og nu har jeg jo den fordel at jeg hurtigt kan gå videre til sidste bind, i stedet for at vente flere år på den! Hvis du endnu ikke har læst serien, men er fan af fantasy, krig, magi og et godt spækket persongalleri, så er det her helt klaret serien for dig!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 533
6 ud af 6 stjerner

fredag den 17. maj 2019

Erin Watt; Den ustyrlige arving [Anmeldereksemplar]

Erin Watt; Den ustyrlige arving (The Royals, #4) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Jeg, Easton Royal, er bundet af universets love til at forfølge alt, der er interessant.

Easton er Royalfamiliens enfant terrible, hvis eneste mål i lvet er at have det så sjovt som muligt med så mange som muligt.

Indtil Hartley Wright drukker op. 

For første gang i sit liv er det ikke nok for Easton at være en del af Royalklanen - men læringskurven fra rigmandsdreng og trussetyv til god ven er stejl, og Easton må lære på den hårde måde, at jo højere man stiler, desto mere slår man sig, når man falder.

Jeg er kæmpe fan af historien om Royalfamilien! Jeg er vild med intrigerne, humoren og historien er medrivende. Selvom mange nok vil ryste på hovedet af serien, er jeg helt pjattet med det afbræk den giver mig. Jeg skal ikke lære et nyt univers at kende og mærkelige navne. Derimod bliver jeg kastet direkte ind i historien hvor de rige forsøger at blive endnu rigere, de populære, endnu mere populære - og nogle enkelte der bare prøver at overleve.

Vi har tidligere mødt Easton og han er den useriøse, skruppelløse og den der er mest besat af at have det sjovt af Royalbrødrene. Vi ved dog at han har hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted, selvom han ikke altid opfører sig sådan. Det tog dog lidt tid for mig at vænne mig til Eastons frembrusende adfærd. Han forstår ikke Hartleys mange vink med en vognstang om at han skal lade hende være og jeg fandt det faktisk ret irriterende. Jeg holder meget af Easton, men jeg mistede faktisk lidt for ham i starten af historien. Heldigvis bliver det bedre - han mander sig op og begynder at tænke på andre end sig selv.

Noget der gav mig virkelig ondt i maven var måden Felicity er på - at hun vil gøre hvad som helst og jeg mener virkelig hvad som helst, for at blive "dronning" af skolen og være nummer 1. Det er skræmmende så forskuret hun opfører sig og hvor ligeglad hun er med konsekvenserne.

Jeg kan rigtig godt lide at historien fra de første bind fortsætter. Steve (Ellas far) spøger stadig og det de har oplevet i "Løgnenes palads", har indflydelse på handlingen i "Den ustyrlige arving". Det fungerer rigtig godt at vi får information om hvad der sker i den sag.

Det var i det hele taget en stor fornøjelse at komme tilbage til Royalfamilien. Deres sindsyge liv. Problemer og intriger. Hemmeligheder og løgne. Deres humor og at de - for det meste - ser lyst på tingene. Eastons humor er fantastisk og selvom han gik mig lidt på nerverne, er han jo en god fyr og når han vælger at elske og beskytte nogen, gør han det 110 %.

Hvis du har læst de første bind i serien, kan du roligt kaste dig over "Den ustyrlige arving"!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Fallen Heir
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 289
5 ud af 6 stjernert

onsdag den 15. maj 2019

Patrick Ness; Krigens monstre [Anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Krigens monstre (Chaos Walking, #3) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tre hære er i krig, og de har kun ét mål: at udslette hinanden. Midt i det hele står Todd og Viola, og de har svært ved at vælge side. Håbet om fred er ved at forsvinde, og så melder en tredje stemme sig. En stemme, der tørster efter hævn.

Nu tvinges Todd og Viola for alvor til at tage del i kampen, men hvad vil der være tilbage af dem, når krig forvandler mennesker til monstre?

Jeg tror aldrig jeg har haft så høje forventninger til et afsluttende bind i en serie, som jeg havde til "Krigens monstre". "Chaos Walking"-serien er noget af det mest syrede, mest hæsblæsende, mest fantasifulde, mest forvirrende og mest enestående jeg har læst i meget lang tid. Det er markant anderledes end alt andet fantasy jeg har læst, og selvom det tog lidt tilvænning fordi skrivestilen er lidt spøjs, så går det hele bare op i en højere enhed.

Det har været interessant at se Todd og Violas udvikling igennem de tre bøger. Todd lagde ud med at være usikker på sig selv, men alligevel var han i stand til at træffe nogle svære beslutninger - han var dog ofte præget af dårlig samvittighed bagefter. Todd er stadig usikker og naiv, men han har noget at kæmpe for nu - og det gør han, med næb og klør. Han gør dog stadig nogle dumme ting, men om det er udelukkende Todds skyld, vil jeg ikke afsløre. Viola er den fremmede der skal lære af være alene, på en fremmed planet, og uden at vide hvem hun kan stole på - hun ved dog at hun kan stole på Todd ... eller kan hun nu også det?

En anden ting jeg nemlig elsker ved denne serie er, at man er konstant i tvivl om hvem der er de gode og de onde. Selvom Borgmesteren er fjenden, gør han nogle gode ting - for sin egen vindings skyld - men alligevel. Selvom Todd er helten, begår han fejl og dummer sig - hvilket viser noget fundamentalt ved menneskeden: det er menneskelig at fejle. Og hvis vi aldrig fejler, bliver vi ikke klogere. Todd og Viola elsker hinanden, men de tvivler også stadig på hinanden. Det kan være svært for mennesker, der har mistet alle omkring sig, at stole på andre og både Todd og Viola har mistet dem der betyder mest for dem.

Borgmesteren og mater Coyle kæmper for det store gode - i følge dem selv. Men for hvem er det godt? Hvor mange skal dø? Fordi det er godt for nogen, behøver det ikke betyde at det er godt for alle. Vi møder også personer der følger den der har magten - som skifter meget i løbet af bogen. Krig forvandler mennesker til monstre - for i krig gør man utilgivelige ting for at vinde. Om det så er ofrene værd, vil tiden vise. Samtidig kender vi som læser, heller ikke alle planer og hemmeligheder, hvilket gør historien sindsygt medrivende og spændende. Den konstante usikkerhed omkring hvad der nu vil ske, medfører at pulsen er høj og at man nogle gange næsten ikke tør bladre, af frygt for hvad der kan ske.

Jeg glæder mig virkelig meget til at se filmen som gerne skulle have præmiere til næste år. Om den kan leve op til mine forventninger er så en anden sag, men det jeg har set indtil videre tegner til at blive godt!

Hvis du endnu ikke har læst denne serie, så kan jeg kun anbefale at gøre det! Som skrevet, kræver skrivestilen lidt tilvænning, men når man har vænnet sig til det, er en læseoplevelse i særklasse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Monsters of Men
Udgivet i: 2010 (på engelsk) 2019 (på dansk)
Antal sider: 656
6 ud af 6 stjerner

mandag den 13. maj 2019

Lene Krog; Grå magi [Anmeldereksemplar]

Lene Krog; Grå magi (Pigen fra Månehøjen, #1) [Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen]

Bagsidetekst:
Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har de Grå taget kontrol over Gragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid.

Her er der worldbuilding for alle pengene og det er virkelig umagen værd, for det gør virkelig noget ved historien at der er kræset om detaljerne og at man ikke føler der er huller der mangler at blive fyldt ud. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af skoven hvor Aia bor, skolen hvor Merian går og Tordenklippen hvor hun rejser hen med Birk Danner, samt de andre steder handlingen udspiller sig. Det bliver ikke for meget, men heller ikke så man ikke har nogen ide om hvordan der ser ud.

Hvordan samfundet er opbygget lærer vi gennem Leanders rolle i historien, og det er ikke just et sted jeg havde lyst til at bo. Heldigvis er der folk der forsøger at gøre noget ved det! Om det lykkes, vil jeg ikke udtale mig om, men jeg kan dog sige at der er mange overraskelser undervejs.

Jeg kan rigtig godt lide persongalleriet i historien. Aia er den forsvarsløse pige der er genoplivet og forsøger nu at lave et udramatisk liv, men noget trækker i hende, og hun indser at hun er mere magtfuld end hun tror. Sammen med Merian udvikler de sig fra være unge piger, til unge kvinder, der tør stå ved deres meninger og kæmpe for de ting de vil opnå. Leander er den snu sherif, som jeg er sikker på får en stor rolle at spille senere og mange af de andre personer har også vigtige ting at byde ind med. Selvom personerne er forskellige, spiller de rigtig godt sammen og på trods af den til tider dystre og nedtrykte stemning, kunne jeg ikke lade være med at sidde og heppe på dem alle.

"Grå magi" er en en spændende fantasyroman, som mest henvender sig til at de større unge og voksne - og jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre. Der er store ting i vente fornemmer jeg og en krig lurer ude i horisonten. Jeg er dog på ingen måde sikker på at det kommer til at gå godt - forfatter viser ret hurtigt, at hun ikke er bange for at slå folk ihjel!

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2019
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

fredag den 10. maj 2019

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar]

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Elleveårige Sam er møgtræt af skolen og den daglige trummerum. En eftermiddag falder han i søvn for det næste øjeblik at stå foran byporten til en ukendt by. Byen ligner en dansk middelalderby, men da Sam bliver præsenteret for nogle sjove skabninger af sin nye ven Johan, bliver han klar over, at det ikke er en almindelige middelalderby, men derimod en by beliggende i fantasilandet Tanhora.

Tanhora styres imidlertid af den væmmelige Zharrín, og inden længe bliver Sam draget ind i en hemmelig befrielsesmission. Sam er dog ikke alene. Da dagen oprinder for missionen, drager han derfor afsted på den farefulde færd i selskab med sin lillebror, sine to tvillingefætre og sin kusine. De fem børn får mange nye venner undervejs, men bliver også udsat for store farer og rædselsvækkende væsner. Til sidst står de over for det altafgørende slat - vil det mon lykkes dem at sejre?

Jeg vil starte med det jeg synes fungerede bedst i denne bog: tanken bag historien. At Sam kan rejse til et fantasiland når han sover, hvor tiden går hurtigere end derhjemme og hvor han endda kan tage sin familie med. Det synes jeg er ret sejt - og hvem har ikke haft drømme man ønskede var virkelige? At de skal redde landet fra den onde hersker er også spændende - især fordi børnene oplever ting de ellers aldrig ville have oplevet: sværdkampe mod mærkværdige skabninger, mødet med en virkelig gammel videnskabsmand, der måske, måske ikke kan trylle lidt og i det hele taget bare det at komme til en anden verden.

Persongalleriet er som sådan også fint nok. Jeg kan godt relatere til Sams kedsommelige hverdag, hvor han ofte er alene, fordi han ikke rigtig har nogen venner. Han bruger meget tid med sin familie og med at dagdrømme. Han - og resten af familien - udvikler sig dog meget mens de er i Tanhora. For der er ikke plads til at være blødsøden eller klynkende og det klarer børnene faktisk rigtig godt. De er langt væk hjemmefra, men bider det i sig, fordi de har mission de skal løse.

Der hvor min kæde springer lidt af, for det første hvor lang bogen er. 640 sider! Den kunne sagtens fylde det halve og man ville få ligeså meget ud af den. Ofte kan jeg godt lide beskrivelser og skildringer af oplevelser og steder, men heri blev det simpelthen for meget. Børnene rejser fra det ene sted til det andet, de kæmper, sover, spiser, går lidt mere, kæmper, fisker, spiser, bliver vækket af en ulv, går videre, kæmper osv. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg kedede mig faktisk. Det skulle være spændende, men for mig, blev det bare for meget.

Sproget er heller ikke prangende - jeg ved godt det kan være svært at skrive en historie, tro mig, jeg har prøvet (flere gange) og jeg synes ofte mit eget sprog er fladt og uinteressant. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men sproget føltes monotont. Som om handlingen aldrig ændrede hastighed og styrke. Det var bare det samme. Giver det mening? Og så irriterede det mig grænseløst at Sams lillebror bare bliver kaldt lillebror, når nu alle andre har et navn. Er hans navn virkelig Lillebror? Jeg mener ikke jeg fandt et eneste sted hvor vi får at vide hvad han hedder. Det er simpelthen for underligt.

Hvis den skal forestille at være en børnebog, og det skal det nok, når ikke hovedpersonerne er ældre, så er 640 tætskrevne sider, altså meget at læse - virkelig meget! Især hvis man ikke føler sig draget af den historie der udspiller sig foran en.

Jeg ville gerne holde mere af denne historie, men der er for mange irritationsmomenter. Om der kommer en to'er? Tja, der bliver lagt op til det, mit håb kan så bare være at forfatteren har udviklet og rykket sig i den gode retning, for så tror jeg, det kunne gå hen og blive rigtig godt. Men lige nu er det bare lidt en nah-oplevelse. Beklager!

Tak til mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 640
3 ud af 6 stjerner