mandag den 10. maj 2021

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.


Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 6. maj 2021

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 


Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

mandag den 3. maj 2021

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...


Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner

fredag den 30. april 2021

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre - "Kongen" og "Dronningen"

Bagsidetekst på "Kongen":
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind - og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.

Jeg har længe haft kig på denne tegneserie og da jeg skulle skrive om forfatteren i forbindelse med mit arbejde, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg lånte bøgerne af en kollega og jeg nød hver en side af de to flotte tegneserier – bind to, mere end bind et.

Det er den kendte historie om Christian d. 7, Caroline Mathilde og Struensee i nye, moderne, ærlige, skrøbelige og flotte klæder. Karolines streg er helt utrolig. Bind et, ”Kongen”, er ikke helt på niveau med bind to, ”Dronningen”. Der er noget med farvespillet, jeg synes er bedre i toeren. Måske Karoline lige skulle løbes lidt i gang eller måske er det for at illustrere fortællerens personlighed og følelser. Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes dog at ”Dronningen” er flottere end ”Kongen”.

Historierne i begge bind er dog interessante og medrivende. Selvom jeg kendte historien sådan perifert, er det anderledes at læse den som tegneserie og jeg må sige at det fungerer ganske glimrende. Det er tydeligt at se personernes følelser, ubehag, glæde, sorg og meget mere i Karolines streg.

Netop følelser fylder rigtig meget i begge bøger. Christian der kæmper med kronens vægt, sit eget sind og modstridende følelser for Caroline Mathilde. Dronningen kæmper med at føle sig værdig, set og forstået - ikke kun af kongen, men af alle dem hun omgiver sig med. Denne forståelse finder hun i Struensee og det er nok derfor hun indleder et forhold til ham.

Jeg er meget spændt på at se og læse tredje bind. Hvis jeg skal komme med et kvalificeret gæt, vil jeg gætte på at det er Struensee der pryder den forside. Hvordan stregen og farvevalget bliver, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en storslået afslutning på "I morgen bliver bedre".

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: "Kongen" (2015) og "Dronningen" (2020)
Antal sider: "Kongen" - 157 og "Dronningen" - 229
"Kongen" - 5 ud af 6 stjerner
"Dronningen" - 6 ud af 6 stjerner 

mandag den 26. april 2021

Sarah J. Maas; Throne of Glass

Sarah J. Maas; Throne of Glass (Throne of Glass, #1)

Bagsidetekst:
Meet Celaena Sardothien. Beautiful. Deadly. Destined for greatness.

In the dark, filthy salt mines of Endoiver, an eighteen-year-old girl is serving a life sentence. She is a trained assassin, the best of her kind, but she made a fatal mistake. She got caught.

Young Captain Westfall offers her a deal: her freedom in return for one huge sacrifice. Celaena must represent the prince in a to-the-death tournament - fighting the most gifted thieves and assassins in the land. Live or die, Celaena will be free. Win or lose, she is about to discover her true destiny. But will her assassin's heart be melted?


Jeg har længe haft kig på denne serie og jeg har hørt fra mange at jeg skulle få taget mig sammen til at læse den. Jeg elsker forfatterens serie om Feyre og Rhysand og alle de andre og "House of Earth and Blood", der virkelig slog benene væk under mig. Da en veninde spurgte om vi ikke skulle lave en buddyread af "Throne of Glass" på Instagram, slog jeg til! At hun også havde bøgerne til salg i flot indpakning hjalp på overtalelsen. Jeg har nok udsat at læse den, fordi det ikke var alle bøgerne der var oversat og jeg var spændt på om jeg kunne holde ud af læse dem på engelsk, men efter at have læst "House of Earth and Blood" og "To Sleep In a Sea of Stars" - ved jeg at jeg godt kan!

Jeg har hørt delte meninger om hovedpersonen, Celaena - at nogen fandt hende vældig irriterende, andre at de godt kunne lide hende. Jeg må indrømme at jeg tilslutter mig dem der godt kan lide hende. Jeg synes hun er ret bad ass. Hun siger sin mening, er ikke bange for noget (i hvert fald ikke særlig meget), hun nægter at give op og hun kæmper til det allersidste. Jeg tager hatten af for hende! Samtidig har hun de bedste kommentarer og comebacks og jeg ser frem til at grine (og helt sikkert græde) i de næste bind. 

Uden at spoile (for det har vi alle regnet ud), bliver hun Kongens lejemorder - hvilket medfører at hun nu skal tage imod ordre fra en mand hun hader. Jeg fornemmer dog at der ligge ret meget under overfladen til det had og jeg glæder mig til at finde ud af mere. Vi har kun kradset i facaden. Om jeg kan lide det der er under, er jeg dog meget i tvivl om. Hvis jeg kender forfatterens skrivestil rigtigt, skal tingene blive en hel del mere dystre, før det bliver godt igen.

At læse bogen på engelsk var faktisk ikke den hindring jeg havde troet det ville være. Jo, det tog da lidt længere tid end hvis den havde været på dansk, men jeg nød forfatterens skrivestil og der er virkelig mange gode scener og citater som jeg vil tage med mig. Persongalleriet lægger også op til drama - især hvis de vigtigste bipersoner går igen. Der er samme gode ping-pong og kemi, som i forfatterens andre bøger og det er netop en af grundene til at jeg elsker dem så meget.

Hvis man har læst "A Court of Thorns and Roses" og "House of Earth and Blood", synes jeg bestemt ikke man skal snyde sig for denne - jeg er spændt på at læse videre, da bøgerne skulle blive bedre og bedre! Jeg er i hvert fald hooked!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2012
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner