mandag den 17. september 2018

Jennifer Armentrout; Vent på mig

Jennifer Armentrout; Vent på mig (Wait for you)

Bagsidetekst:
Da 19-årige Avery starter på college i West Virginia, tusindvis af kilometer hjemmefra, er det for at slippe væk fra en fortid fuld af smertefulde minder. Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed. Og ikke tænke for meget på det, der skete til Halloweenfesten fem år tidligere.

Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på inden måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op ...

Jeg er fan af new adult-genren. Virkelig fan! Jeg synes det er fedt at læse om unge mennesker der er ved at finde deres stå-sted i verden. Det er noget helt andet end at læse fantasy og nogle gange kan det være tiltrængt at putte sig under tæppet med en bog med "realistiske" problemer, navne man kender og et samfund der ikke ligger på en planet i en fjern galakse. Og hvem kan ikke lide en god kærlighedsroman fra tit til anden?

New adult har også den force at selvom personerne er unge, så har de ofte oplevet noget der har efterladt dem med ar på sjælen. Sådan er det også med Avery og selvom hun virkelig kæmper for at komme videre, hjælper det ikke. Og det hjælper slet ikke at Cameron ikke vil give op, for hun ved jo godt hvad det er Cam vil have - og det kan hun ikke give ham! Selvom man måske vil tro at det bliver for meget eller for amerikansk, med personernes tidligere turbulente fortid, så synes jeg det passer til denne genre. For at udvikle sig og komme videre, bliver de nødt til at bearbejde de svigt som de har oplevet. I alle de new adult bøger jeg har læst, synes jeg ikke det er blevet overgjort - deres problemer og oplevelser virker stadig realistiske, og det samme gør deres opførsel og eventuelle mistro overfor nye mennesker.

Et andet kendetegn ved new adult er kærlighedshistorien. Ofte vil begge parter hinanden, men de tør ikke indrømme det og det kommer der en lang kamp ud af - hvem overgiver sig først til sine følelser? Denne kærlighedshistorie er ofte beskrevet med et glimt i øjet - for typisk har personerne også en god del humor, som bl.a. i "Off-Campus" og "Game On", hvor jeg virkelig var underholdt. "Vent på mig" er ikke nær så sjov, men Cam er alligevel virkelig charmerende og svær at lade være med at falde for. Især fordi han tager sig så godt af Avery. Han er dog ikke bange for at sige sin mening og gøre det klart, at det er ikke alt han finder sig i. Det kunne jeg godt lide. Avery må selv komme til den konklusion at hun vil have ham - og selv indse det, når hun har fucket det op igen. Jeg kan godt lide at valgene har konsekvenser, og at de kan finde ud af at snakke sammen og løse problemet i fællesskab, i stedet for at den ene part skal træffe en endelig beslutning. Jeg synes heller ikke det blev alt for sukkersødt og vammelt. Deres kærlighed er fin og jeg sad ikke og vendte øje eller sprang sider over for at slippe.

Jeg er glad for at jeg har fundet serien og det er helt sikkert en jeg vil læse videre på. Den minder om "Off-Campus" og "Game On", da det lader til at vi igen følger forskellige venner i den samme vennegruppe. Jeg kan godt lide at vi ikke slipper personerne fuldstændig, men at de har en rolle at spille i de næste bøger - giver det mening? Det håber jeg. Min anbefaling er i hvert fald, at hvis du har læst de andre serier jeg har nævnt, så er "Vent på mig" helt sikkert også noget for dig!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Wait for you
Udgivet i: 2013 (på engelsk) 2018 (på dansk)
Antal sider: 460
5 ud af 6 stjerner

fredag den 14. september 2018

Helga Waage; Røverhistorier fra Roskilde [Reklame]

Helga Waage; Røverhistorier fra Roskilde [Reklame]

Bagsidetekst:
Da Sørine Benz er 11 år, opdager hun to tyve, som laver indbrud i hendes bedsteforældres hus, og hun hjælper politiet med at opklare forbrydelsen. Senere studerer hun jura på universitet og har nu fået arbejde hos politiet i Roskilde. Hun lejer sig ind på et værelse i et tidligere kollektiv i bygen, og her lærer hun Albert og Tobias, der går i 5. klasse, at kende.

Leo Lundgren, der har en blakket fortid og bestemt ikke hører til blandt Guds bedste børn, flytter samme dag ind hos sin fars gamle tante, Agnete, på Villavej, ikke langt fra Sørine. Leo er vild med stegte løg, gaffeltrucks, trompetspil og den kendte sanger Rasmus Seebachs musik. Han forelsker sig i den søde frisør Mathilde, som er enlig mor, men netop som alt ser ud til at lykkes for ham, går det for alvor galt.

Med Leos mange påfund og ulovligheder kommer Sørine virkelig på arbejde i sit nye job. I retten møder hun den selvsikre forsvarer Marcus Anholt, der lærer hende et og andet om kærlighed og en lille ø i Kattegat.

Jeg skal være helt ærlig og sige at denne bog var lidt en udfordring for mig at komme igennem. Ikke som sådan fordi historien ikke var god, jeg blev bare aldrig rigtig fanget af den. Måske fordi den er meget hverdagsagtig og samtidig virkelig langt ude? Her tænker jeg på nogle af de ting Leo gør og bliver udsat for, hvor jeg tænker: "Ej, kom nu - det kan ikke passe!" Leo er i det hele taget en udfordring i sig selv. Han har det med at komme i uføre og for at komme ud af dem, gør han ofte noget meget dumt. Han virker ikke synderlig klog, men det er dog tydeligt at han ikke gør noget, for at være ond, men nærmere fordi han ikke har tænkt over hvad hans valg har af konsekvenser. Han er lidt et fjols. Det er svært at lade være med at have medlidenhed med ham, og dog. For det bliver bare for meget til sidst. Han skal jo forestille at være en voksen mand. Jeg vil dog sige at min respekt for ham vokser og at han faktisk lader til at være blevet klogere da vi når slutningen af historien, om det så passer, ved jeg ikke - der lægges op til endnu flere historier.

Sørine er den lidt for kække advokat-type der får sit første job og som tager alting meget seriøst. Hun vil gerne imponere, men der skal dog gå lidt fisk i den for hende også, før hun når dertil. Hun er dog venlig og især forholdet til drengene, lader til at være godt for hende. Ligesom Leo træffer hun nogle dumme valg. Ikke på samme måde som ham, men mere ved at være bange for at sige sandheden til Marcus - som i starten er en total idiot, som kun tænker på sig selv. Der sker en del forviklinger og misforståelser i både Leo og Sørines liv, som bringer dem på udebane. Alligevel formår de at vende det til det bedre.

Når jeg tænker tilbage på historien, kan jeg ikke lade være med at tænke på tv-serien "Hvide løgne" der kørte for mange år siden. En fordansket udgave af Horton-sagaen, hvor en fjer altid blev til 10 høns og de væltede sig i misforståelser og usagte ord. Sådan er "Røverhistorier fra Roskilde" lidt. Der er ikke nogen af personerne der sådan for alvor kommer ud hvor de ikke kan bunde. Der er hele tiden en vej tilbage. Samtidig kunne handlingen sagtens være fortalt på meget færre sider. Det bliver aldrig rigtig spændende eller rigtig underholdende. Det føles mere som et halv forsøg på at skrive en hverdagskrimi med et godt persongalleri og god humor. Det lykkedes aldrig helt. Jeg beklager meget, men jeg blev virkelig ikke fanget. Historien er dog god nok: en kriminel, der i forsøget på at lægge sit liv om, kommer i uføre, og den advokat der konstant får hans sager. Jeg ville faktisk gerne holde mere af den, men måske er jeg bare ikke målgruppen eller så er der noget jeg har misset. For jeg fandt desværre ikke bogen spændende og medrivende nok.


Tak til forfatteren og Mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 310
3 ud af 6 stjerner

onsdag den 12. september 2018

Pamela Fagan Hutchins; Paradis i Caribien? [Sponsoreret]

Pamela Fagan Hutchins; Paradis i Caribien? [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Lidt for meget at drikke. Lidt for lidt kærlighed. Grov ydmygelse som advokat i en sag, der bliver fulgt tæt af pressen i Dallas. Det er ikke så mærkeligt, at den overspændte advokat fra Texas, Katie Connell, flygter ind i det fredfyldte paradis på en tropisk ø, der ligner, men ikke er, St. Croix. Men det var der, hendes forældre døde i en tragisk bilulykke, og da hun begynder at grave lidt i sine forældres mistænkelige dødsfald, ligner ulykken dog ikke en ulykke, og øen er mere truende end fredfyldt. Hun bliver betaget af en voodoo-ånd i et forladt hus i regnskoven og opdager, at hun i virkeligheden er lige så farlig for sig selv som øens skurke. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af denne historie, men jeg fik i hvert fald noget helt andet. Jeg tror jeg havde forventet en historie med erotiske undertoner, en masse mystik og voodoo-snak og en spændende mordgåde. Jeg fik desværre ikke for meget af nogen af dele, men historien var alligevel spændende - i hvert fald nogle steder.

Hvis man læser den for at læse erotik eller en romantisk krimi som der står på forsiden, vil jeg sige at jeg blev skuffet. Der er ikke særlig meget af nogen af delene - mest fordi ham Katie er forelsket i, bestemt ikke føler det samme for hende. Hun skal indse at det ikke bliver til noget, og selvom det tager lang tid, vil jeg ikke kalde historien romantisk. Der er intet sødt over historien. Katie er blevet alkoholiker og kan ikke fungere uden sprut. Hun er blevet selvdestruktiv og kan slet ikke hænge sammen - det bliver kun lidt bedre af besøget på trope øen. Det er først da hun møder "Annalise" at hun begynder at tage livsomvæltende beslutninger - om de så er gode eller dårlige, det vil jeg lade jer beslutte, når I læser bogen.

Hele voodoo-delen bliver heller aldrig rigtig skummel, i hvert fald ikke så man fik kuldegysninger og lige måtte kigge sig over skulderen. Jeg synes dog det var spændende at hun blev så draget mod huse, at hun ligefrem så Annalise og at Annalise hjalp hende flere gange. Tydeligvis er der noget mystisk der, men det blev bare aldrig helt nok - i hvert fald ikke efter min mening. Jeg ville gerne have haft mere mystik, men måske kommer det i næste bind - hvem ved. Der var faktisk også flere gange hvor jeg helt glemte at Katie var på jagt efter sandheden om forældrenes død. Jovist, hun indleder sin rejse med at besøge politigården og snakke med en privatdetektiv, men så er det først til sidst der begynder at ske noget. Jeg siger ikke at det skulle have været nævnt i hvert kapitel, men bare lidt oftere.

Selvom disse små irritationsmomenter var der, var det bestemt en spændende læseoplevelse. Jeg synes forfatteren har skrevet en meget levende og virkelighedstro historie med gode beskrivelser af både hvordan livet på en tropisk ø kan være - både som fastboende og som turist - og modsætningen, livet i storbyen. Det er tydeligt hvad ø-livet gør ved Katie, kontra hvad by-livet gør ved hende. Jeg kunne også fint fornemme en varm brise, køligt sand mellem tæerne og en kold drink - jeg fik helt lyst til et fancy drink med parasol og stjernekaster i. Katies kamp om at holde op med at drikke tegner et billede af en kvinde på vej ud hvor hun ikke kan bunde - eller også er hun der allerede. Jeg har prøvet at være tæt på en alkoholiker og jeg ved hvor svær en kamp det kan være. Den kamp rammer forfatteren godt i historien. Som læser er man ikke i tvivl om at Katie gerne vil lægge sit liv om, men simpelthen ikke rigtig magter det, så er det altså nemmere at tage en drink mere.

Jeg glæder mig til at læse videre om Katie og hendes nye liv som ø-boer. Jeg vil klart anbefale bogen til krimilæsere der ikke bryder sig om alt for meget vold og blod, men derimod en krimi med flere lag end blot at skulle opklare en forbrydelse. Læs den og drøm dig væk til dit eget lille paradis - måske bare minus mordene!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Saving Grace
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 297
4 ud af 6 stjerner

mandag den 10. september 2018

Kristina Aamand; Mørke rum [Sponsoreret]

Kristina Aamand; Mørke rum [Bogen er sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
"Det er jo forfærdeligt synd for de piger, men når man leger med tændstikker, kommer der ild."

Sådan siger Sophias mor, og ordene runger i Sophias hoved, da hun starter i praktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Første dag står hun ansigt til ansigt med en kvinde, som har været holdt fanget i fire døgn. Maysun har regnet det hele ud: Det gode liv betyder ingen sex før ægteskab, et godt job som financial controller og en succesfuld forretningsmand som ægtemand. Parvatis forældre har accepteret et ægteskabstilbud fra en passende bejler. Men kan hun leve op til sin mands krav? Elias drømmer om Nanna, men da han endelig har hende på tomandshånd, bliver drømmen til et mareridt. Og så er der pigen, der ligger i sin seng alene om natten - indtil døren til hendes værelse går op, og hun svæver ud af sin krop. Hvem skal hjælpe hende?  

Jeg har ikke tidligere læst noget af Kristina Aamand, men jeg kan roligt sige, at det har jeg tænkt mig at lave om på. Selvom "Mørke rum" er barsk og ubehagelig, var det både spændende og interessant læsning, og hvis det andet hun har skrevet er ligeså, så fortjener det at blive læst. Hvis “Valget” var sidste års vigtigste ya-roman, så er “Mørke rum” dette års. Hvor “Valget” havde fokus på flygtninge og politik, har “Mørke rum” fokus på voldtægt, kultur og fordomme.

Det er ikke en bog man skal læse hvis man er sart eller ikke bryder sig om at læse om voldtægt, for der er ikke lagt fingre i mellem det som personerne oplever, og flere gange sad jeg med en klump i halsen og turde næsten ikke læse videre, for det kunne da umuligt blive værre - men åh jo, selvfølgelig kunne det det. For dette er historien om hvad en voldtægt er - og hvordan defineres det? Jeg har aldrig prøvet det, men jeg har da oplevet at gøre ting, som jeg fortrød bagefter, men at kalde det for voldtægt, er for langt at gå. Som Sophia oplever, er det svært at skelne løgn fra sandhed. Vi er vel mest bekendt med at voldtægt er tiltvunget samleje ved vold eller trusler om vold.

Men hvornår er det tiltvunget? Som Elias opdager er den grænse hårfin, og hvad hvis de involverede parter ikke har forventnings afstemt hvad der skal ske? I hans situation spiller hans hudfarve og religion også ind. Forfatteren portrætterer at danskere ser ned på udlændinge - især udlændinge der har forbrudt sig mod en hvid pige. Det er vel også rigtigt nok et langt stykke af vejen, men hvide drenge er vel ligeså slemme? Dem hører vi bare ikke om. Samtidig kæmper han med familiens syn på hans fremtid og hvad han må, kontra det hans søster må. Han forstår godt at hun føler sig uretfærdigt behandlet, men det er jo bare sådan det er. Selvom det er deres kultur, er det vel også et overgreb på hendes rettigheder?

Den indiske pige Parvati har ikke noget valg - for nu er hun gift og må lægge under for sin mands luner og sørge for at han er tilfredsstillet. Hun forsøger at træffe et valg der skal sikre hendes fremtid, løber hun panden mod muren og må se sig slået. Maysun oplever det også. For burde den første gang ikke være med kærlighed og lyst? I stedet for fem minutter og en lugt man ikke tænder på? Kan man tillade sig at sige nej til sin ægtemand? JA! Man kan altid sige nej - om det så bliver respekteret er en anden sag.

Bogen sætter fokus på et emne der er tabubelagt - både for ofre og gerningsmænd. Det kan være svært at trække klare linjer op omkring netop dette. Samtidig må vi indse at ofre ikke nødvendigvis er en fremmed der overfalder en. Ofte er det faktisk en som ofret kender - i værste fald, et familiemedlem. Og hvad gør man så? Kan man sladre om fx sin far? Jeg tror godt at pigen i bogen, der får natlige besøg af sin far, ved at det er forkert det han gør - hun flygter jo hver gang. Ikke fysisk, men mentalt. Men hvad kan hun gøre? Hvad er hendes muligheder?

Bogen er rå, skræmmende og ærlig. Som læser efterlades du med ondt i maven over den uretfærdighed der hver dag bliver begået rundt om i både lille Danmark, og det store udland. Kristina Aamand skriver råt for usødet og det gør fortællingen nærværende og er netop med til at give en knude i maven og stof til eftertanke.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2018
Antal sider: 240
6 ud af 6 stjerner

fredag den 7. september 2018

Oliver Jeffers; Her er vi [Sponsoreret]

Oliver Jeffers; Her er vi [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Vores verden kan være et uoverskueligt sted, især hvis du lige er ankommet. Dit hoved er garanteret fyldt med spørgsmål om den nye verden, så lad os gå på opdagelse i den ...

Det er ingen hemmelighed at jeg er en stor fan af Oliver Jeffers. Jeg er vild med hans streg og fortællemåde. Han formår på fineste vis både at skrive sjovt og med et glimt i øjet, og sårbart og hjerteknusende. Illustrationerne passer til historierne, og det er som om de får et ekstra liv når man læser det hele sammen. Jeg har tidligere anmeldt "Drengen i den stribede pyjamas", med illustrationer og i netop den historie, gør tegningerne en enorm forskel. Det er faktisk som om, at bogen rammer hårdere nu hvor der er illustrationer. Jeg har ikke læst bogen før, og selvom jeg er ikke er tvivl om at den var hård at komme igennem uden illustrationer, er jeg sikker på at med tegninger, er den meget værre! Den er simpelthen et mesterværk.


Men det er ikke den vi skal snakke om nu. Derimod skal vi til noget mere opløftende og hyggeligt. Nemlig en fars historie til sin søn. "Her er vi" er en historie fra Oliver Jeffers til sin egen søn. I bogen forsøger han at forklarer hvad Jorden, Månen og stjernerne er. Han forsøger at forklare hvad havet er, hvad vi mennesker er og hvad vi har brug for. Han forklarer at en lille børnehjerne nok har svært ved at forstå alt det han forsøger at forklarer, men at forståelsen nok skal komme. Hvis ikke den gør, så giver han det råd at man altid kan spørge - for vi er ikke alene.


Illustrationerne er som vi kender dem fra forfatterens tidligere bøger. Simple streger der alligevel er utrolig smukke og indeholder mange detaljer. Der er ikke meget tekst på de enkelte sider, men det gør ikke noget, for illustrationerne underbygger fint teksten og giver stof til samtale undervejs i læsningen.

Af alle forfatterens billedbøger (i hvert fald dem jeg har læst) vil "Barn af bøger" altid have en særlig plads i mit hjerte, men "Her er vi" er lige i hælene på den og jeg glæder mig til at jeg kan sætte mig ned med Iris og læse bogen med hende og snakke om livet på jord - i hvert fald så meget af det, som jeg nu kender til. Jeg giver bogen (og hans tidligere) mine varmeste anbefalinger - jeg er stor fan!


Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Here we are
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider:
6 ud af 6 stjerner