fredag den 30. november 2018

Patrick Ness; Fjendens ansigt [Anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Fjendens ansigt (Chaos Walking, #2) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Efter forgæves at være flygtet fra den hensynsløse hær, står Todd og Viola nu ansigt til ansigt med deres værste fjende, Borgmester Prentiss. Viola føres væk, og Todd kastes i fængsel. Ingen vil fortælle ham, hvad der er sket med Viola, og han er nu tvunget til at blive en del af Borgmesterens rædselsregime.

Men da oprøret mod Borgmesteren endelig kommer, er Todd pludselig i tvivl om, hvilken side han står på ...

Hold på hat og briller! Vær beret på at sidde klistret til siderne til dette spektakulære andet bind i serien "Chaos Walking". Mange ville nok mene at det kan være svært at skrive en toer til en etter som var så veludført og spændende, men sådan er det ikke for Patrick Ness. Igen viser han at han er en sublim forfatter der forstår at skrive fængslende og med en intensitet der næsten tager pusten fra læseren. Samtidig er selve en bog en skønhed i sig selv med den flotte lakforside, den sort sprayede kant og til opsætningen af teksten inde i historien med forskellige skrifttyper og størrelse. Alt sammen en fryd for øjet - og handlingen er i topklasse!

"Fjendens ansigt" forsætter umiddelbart efter at "Knivens stemme" stopper, og som læser kastes vi ind i handlingen hvor Todd og Viola bliver skilt ad. Todd kommer under kærlig behandling fra Borgmester (nu præsident) Prentiss, hvor han sættes den den ene rædselsfulde opgave efter den anden. Viola bliver sendt til et healingshus, hvor hun lærer et og andet om at gøre oprør. Men de er ikke sammen og det medfører at de hver især begynder at tvivle på den anden. Er Todd gået over til at være på Prentiss' side eller er Viola? Disse spørgsmål stiller læseren også sig selv undervejs og vi er aldrig rigtig sikre på hvad svaret er.

Vi følger skiftevis Todd og Viola, hvilket er med til at gøre vores frustrationer og forvirring endnu større. Jeg heppede på dem begge, men som sagt er det svært at tyde hvad de egentlig kæmper for. Selvom det kan være frustrerende ikke at vide hvad der sker, er det også bare den fedeste følelse at man ikke ved hvad der sker på næste side. Der er så mange tvists og drejninger i denne historie at man helt mister pusten flere gange undervejs - og slutningen havde jeg på ingen måde forudset! Det er ikke til at vide hvem der er ven og fjende. Ikke engang Todd og Viola ved helt hvem der er det. Der er virkelig lagt i kakkelovnen til den helt store finale, men hvordan det ender? Det har jeg ingen ide om!

Jeg har tidligere rost Patrick Ness og jeg gør det hjertens gerne igen! For den mand kan virkelig et eller andet. Han forstår at skrive en historie der både udspiller sig i det skrevne og det uskrevne ord. Denne serie, må sammen med "Monster" være det ypperste Ness har præsteret. Jeg forventer store ting fra ham i fremtiden, og med den nye bog, "Og havet var vores himmel", ved jeg at han vil indfri disse forventninger!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Ask and the Answer
Udgivet i: 2009 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 600
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 28. november 2018

Karen Inge Nielsen; Sortedammens hemmeligheder [Anmeldereksemplar]


Karen Inge Nielsen; Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen, #1) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop.

En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård - hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker - en kvinde ved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården.

Langsomt går det op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.

Der er intet hyggeligt over denne historie. Selvom handlingen foregår på en idyllisk herregård, så lurer farer under overfladen og intet er hvad det giver sig ud for at være. Elvira er bondepigen, der tror hendes lykke er gjort da hun gifter sig med herremanden - det er den så langt fra, og hun lærer på en skrækkelig og hjerteskærende måde at udseende kan være misvisende. Hvilken skæbne Elvira lider kan vi kun gisne om i dette første bind i serien, men jeg tvivler på at den er god!

Marcus og hans mor flytter ind i Herstedholm for at passe den ældre dame, Johanne. Der er nu gået mange mange år siden Elvira boede der, men uhyggen sidder stadig i gardinerne, møblerne og huset, som cigarrøg der ikke vil gå væk. Herregården er langt fra idyllisk nu og mens man læser kan man mærke mørket komme snigende, gulvbrædderne knirke og de onde øjne følge ens mindste bevægelse. Det er mildest talt hårrejsende læsning. Jeg er ikke meget til gys, så jeg skulle lige lukke øjnene et par gange og trække vejret tungt inden jeg læste videre. Forfatteren formår virkelig at skabe en stemning.

Vi følger skiftevis Elivra i fortiden og Marcus i nutiden - samtidig med at kutteklædte personer også optræder. Dem ved vi som læser ikke helt hvem er, og det er med til at gøre historien endnu mere uhyggelig. For det kunne være hvem som helst - måske endda nogen som Elivra og Marcus stoler på. Ligesom vi er ved at nærme os sandheden, slutter bogen og jeg måtte lige læse sidste side en gang til for at forstå at der virkelig ikke er mere. Selvom historien er lidt længe om at komme i gang, skal jeg lige love for at sidste halvdel er gruopvækkende og spændende.

Som i forfatternes tidligere udgivelser, "Ravneskrig" og "Natspindlerens dødsmærke" er beskrivelserne af omgivelserne virkelig gode og detaljerede. Jeg kan sagtens se den mørke skov, Sortedammens sorte vand og den slidte herregård for mit indre blik. Stemmerne og uhyggen siver ud af siderne, så man næsten føler man skal vaske hænder bagefter.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien - for som med Elviras skæbne, er jeg ikke sikker på at Marcus' fremtid ser særlig lys ud ...

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2018
Antal sider: 424
6 ud af 6 stjerner

mandag den 26. november 2018

Vibeke B. Arildsen; Hemmeligheder [Anmeldereksemplar]

Vibeke B. Arildsen; Hemmeligheder [Anmeldereksemplar fra Eudor]

Bagsidetekst:
Der er ting, som man skal. Dem er der flest af. Rutiner. Og så er der ting, som man bare gør, selvom man absolut ikke skal. Og bagefter kan man ikke forklare, hvorfor man gjorde det. 

Men de ting forandrer ens verden.

Det hele starter med en køretur med mig bag rettet og min lillesøster Marie på passagersædet. Men allerede på Fyn stopper turen, simpelthen fordi et træ står i vejen. Marie og mig havner på en lille grusvej, hvor vi møder Chika og Caroline fra Nigeria, en familie der dyrker cannabis, og en døende gammel mand og hans kone. Ja, og så selvfølgelig ham Kenneth, som går rundt udenfor med sin hund. Vores far bor på Frederiksberg. Og da jeg endelig kommer over til ham, bliver jeg ved med at modtage truende og ubehagelige sms'er fra Fyn. Sammen med Kenneth finder jeg en løsning på det problem, en løsning, der ikke er helt ufarlig. Og læs så lige min klamme "bonusfar" og en skoleflytning oveni. Glemte jeg at sige forelskelse? Men hvad, tror du egentlig, fik mig til at køre afsted i en bil?

Det er ikke nemt at være Julie. Ikke mindst fordi hun ikke er specielt god til at træffe de "rigtige" beslutninger og derfor ender i nogle uheldige situationer, som nok kunne have været undværet. Selvom det ikke var smart at sætte sig ind i stedfarens bil og køre afsted mod København, fordi hende og søsteren missede bussen, kommer der dog noget godt ud af det. De møder et ældre ægtepar, Lily og Asger, som tager sig af dem og pludselig kan Julie indse hvor dårlig hendes eget familieforhold er.

Julie har også svært ved at finde sig til rette - hun er den lige kraftige pige med masser af make-up i skolen, men derhjemme forsøger hun bare at være Julie ... også selvom stedfaren gerne vil have hende til at være mere. Der er en del ting i Julies liv, hun skal lave om og turen over Fyn der ender i et træ, er faktisk et wake-up call for hende. Selvom det tager lidt tid for hende at indse, begynder hun med små skridt at bevæge sig i den rigtige retning og hun får en drøm og et mål med livet, som hun gerne vil opnå.

Historien er udmærket skruet sammen, selvom den virker lidt søgt en gang i mellem, men den skildrer på fin og ærlig måde, hvordan det er at være ung, vild og rode sig ud i problemer. Julie vil egentlig bare gerne gøre alle glade, men det er ikke altid let og derfor ender hun ofte med at gøre mere skade end gavn. Der sker en del alvorlige, farlige og vilde ting for Julie, men som læser har man hele tiden fornemmelsen af at det nok skal gå.

Nogle af tingene kommer forfatteren nemt omkring og derfor virker enkelte begivenheder også lidt for overflødige. Det gør at historien ikke føles som den dybeste ungdomsroman om have det svært og finde sit eget sted i verden. Jeg vil anbefale til unge læsere, der ikke bryder sig om at læse de store murstensromaner, men gerne vil have en letspiselig historie med en masse handling og drama.

Tak til Eudor for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Eudor
Udgivet i: 2018
Antal sider: 192
4 ud af 6 stjerner

fredag den 23. november 2018

J. K. Rowling; Meget gode liv [Anmeldereksemplar]

J. K. Rowling; Meget gode liv : fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning
[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Vi behøver ikke magi for at ændre verden; vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv.

Jeg behøver ikke lægge skjul på hvor stor en indflydelse J. K. Rowling og Harry Potter har haft på mit liv - og min læselyst! Jeg ved ikke om jeg var blevet så glad for at læse hvis ikke det netop havde været for dem, men jeg er ved at de bøger altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte (og på mine hylder i biblioteket).

I 2008 holdt J. K. Rowling dimissionstale ved Harvard University (hvem der bare havde været der og hørt hende!) og denne tale er nu oversat og udgivet i denne fine bog. Ikke alene er bogen fin uden på, med den smukke skrift, men indeni er den også fin. Opsætningen af talen er en fryd for øjet og hun har virkelig noget på hjertet. Jeg har ikke læst andet af hende end Harry Potter, men hun skriver i et levende og flydende sprog, så man som læser bliver helt opløftet. Jeg kan ikke beskrive det på andre måder end at hun skriver magisk.

I talen har Rowling fokus på to ting: fantasiens betydning for os som mennesker og at det er vigtigt at fejle. Hun opfordrer alle til at følge deres egne veje mod det meget gode liv. Hun beskriver på smukkeste vis - med sine egne oplevelser og erfaringer - hvor vigtigt det er at turde drømme og forfølge disse drømme. Hun gør igen og igen opmærksom på hvad fantasien gør ved os - for hende, er det den kraft, der gør os i stand til at føle empati med ens medmennesker.

Det er tydeligt at mærke at Rowling har lagt meget af sig selv, sine meninger og drømme i denne tale og det er dejligt at lære hende lidt bedre at kende. Hun tror på sig selv og har skabt det liv hun gerne ville, selvom hun startede med ingenting. Der var ingen der havde spået at hun skulle blive verdenskendt forfatter, men selvom der var forhindringer undervejs, lod hun sig ikke kue. Hun kæmpede videre for at nå sine mål og hun lærte af de fejl hun begik undervejs.

Sluk din telefon, lav en kop varm te eller kaffe og nyd denne lille fine sag. Der er visdomsord heri, og mon ikke vi alle kan blive bedre til at stole på os selv, lære af vores fejl og turde tage springet og forfølge vores drømme? Det tror jeg!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Very good lives
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 71
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 21. november 2018

Jojo Moyes; Stadig mig

Jojo Moyes; Stadig mig

Bagsidetekst:
Lou Clark ved for mange ting ...

Hun ved, hvor mange kilometer der er mellem hendes nye hjem i New York og hendes kæreste, Sam, i London. Hun ved, at hendes arbejdsgiver er en god mand, og at hans kone holder noget hemmeligt for ham.

Men hvad Lou ikke ved er, at hun snart vil møde en, der vil vende op og ned på hendes liv. For Josh vil minde hende om en mand, hun engang kendte, og det vil gøre ondt.

Lou aner ikke, hvad hun skal gøre, men hun ved, at ligegyldigt hvad hun gør, vil det forandre alt.

Jeg var meget i tvivl om jeg overhovedet skulle læse bog tre i serien om Lou. Jeg elsker "Mig før dig"! Den vil nok altid stå som en helt speciel læseoplevelse og jeg anbefaler den stort set altid til dem der efterspørger en god kærlighedsroman. "Efter dig" derimod var jeg ikke så glad for. Den manglede den sjæl og stemning som første bog havde, og det hele blev bare lidt for søgt i den. Derfor havde jeg det meget ambivalent over at hun ville skrive endnu en og det er nok også derfor at jeg har ventet så længe med at læse den.

Nu har jeg så læst den (det meste af den som lydbog), og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med den. Den er ikke på højde med "Mig før dig", men den er i hvert fald bedre end "Efter dig" (heldigvis!).

"Bøger lærer en om livet. Bøger lærer en at føle empati. 
Men man kan ikke købe bøger, hvis man dårligt nok kan betale huslejen. 
Så det bibliotek er livsvigtigt for vores lokalsamfund! 
Hvis man lukker et bibliotek, Louisa, 
er det ikke bare en bygning, man lukker. 
Det er håbet, man slukker."

Historien heri er ikke søgt eller for meget. Lous problemer fylder meget og hun har meget svært ved at finde sig selv i New York, langt væk fra alle hun kender og holder af. Will spøger stadig og i denne får vi også indsigt hans oplevelser af The Big Apple. Lou må dog indse at hun ikke kan leve et liv fyldt med valg som andre ville have truffet - hun bliver nødt til at træffe sine egne valg og stå på egne ben. Det er en indsigt der er hård at lære, men ikke desto mindre er det noget hun er nødt til. For at få det liv hun fortjener og det liv, Will mente hun fortjener.

Jeg har efterhåndenden læst en del af Jojo Moyes og hun skriver med stor indlevelse om både de personer der er med i historierne, men også om de steder vi befinder os. Jeg har kun været i New York en gang, men jeg kan sagtens fornemme den hektiske stemning og forvirringen over alle de mennesker og larmen der er konstant i en by der aldrig sover. Til sidst i bogen fortæller hun om det research hun har lavet for at få beskrivelserne til at føles virkelige og det er lykkes rigtig godt.

"Stadig mig" er ikke den bedste bog fra Jojo Moyes' hånd, men den kan sagtens læses og nydes, nok ikke så meget som "Mig før dig", men bestemt mere end "Efter dig"! Så sæt dig godt til rette og nyd sidste kapitel i historien om Lou!


Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: Still me
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 457
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 20. november 2018

Albus - en børnelitteratur festival

Albus - en børnelitteratur festival

Den første weekend i november var jeg inviteret til Århus og DOKK1 for at deltage i Albus festivallen. Festivallen er helt ny og sætter fokus på børnelitteratur. Der var både besøg af danske og udenlandske forfattere og illustratorer. Selvom festivallen er ny, håber jeg bestemt at den vil komme igen næste år og fremadrettet vil blive et fast punkt på efterårets bogprogram. Jeg var inviteret sammen med Kristine, for at fortælle om at være bogblogger.

Jeg takker mange gange for invitationen!

Albus er for børn, børnefamilier og andre barnlige sjæle der elsker bøger, elsker at læse og snakke om bøger (og voksne er selvfølgelig også velkomne!). Programmet var fyldt med dygtige børnebogsfolk som både Kim Fupz Aakeson, Jan Kjær, John Kenn Mortensen, Anne Sofie Hammer (for at nævne nogle få) og en skriveworkshop med Malene Sølvsten (øv at jeg ikke var i den tilladte aldersgruppe!)

Inden det blev Kristine og min tur til at stå på scenen fik vi hørt Pernille L. Stenby fortælle om sin bog "Inkarnation", vi hørte Jan Kjær fortælle om "Nomerne" og så ham tegne et monster på fem minutter (rimelig sejt!) og fra Høst & Søn hørte vi redaktør Nanna fortælle om vigtigheden af at læse og hvilke udgivelser de har i deres katalog for både børn og unge læsere.

Jan Kjær tegner monstre på fem minutter!
Som skrevet tidligere skulle Kristine og jeg snakke om at bogblogge og heldigvis kom der nogen som gerne ville høre på os - pyha! Kristine havde lavet et lille powerpoint show med enkelte stikord vi kunne snakke ud fra. Vi fortalte om hvorfor vi var begyndt at blogge, hvordan vi griber det an. Jeg blogger på den "traditionelle" måde med en internet blog, hvor jeg skriver indlæg og Kristine blogger på Instagram, hvor hun lægger korte, men skarpe anmeldelser på at de bøger hun læser. Jeg kan godt lide at have pladsen til at skrive de lidt længere anmeldelser, så derfor holder jeg mig (indtil videre) til den måde at blogge på. Så snakkede vi om det at skrive en anmeldelse, hvordan man skriver en "dårlig" anmeldelse, om at få kontakt til forlag, tage billeder og meget andet. Vi sluttede af med at huske på at vi gør det fordi vi synes det er sjovt - så hvis man vil kaste sig ud i det, skal man huske på det: at man skal have det sjovt! Vi gør det i vores fritid og derfor er det vigtigt at man ikke kører død i det, men husker på at vi gør det fordi vi elsker bøger og gerne vil dele vores oplevelser med andre.



Til slut hørte vi Boris Hansen, Malene Sølvsten og Cecilie Eken snakke om fantasy som genre, om hvordan den har udviklet sig, om hvordan det er at skrive fantasy og hvad man kan tillade sig at skrive om. Det var en god og livlig debat der blev faciliteret af Eva Lucia.

Boris Hansen, Malene Sølvsten og Cecilie Eken i snak om fantasy med Eva Luica.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, som desværre sluttede rigtig øv! Jeg ved ikke om I følger mig på Instagram eller har set det på Kristines blog, men DOKK1s parkeringshus spiste min bil og ville ikke give mig den tilbage. Der var en fejl - muligvis en anden bil der holdt skævt parkeret, who knows - og de kunne ikke sige hvornår den blev fikset. Suk. Efter en del vente og efterfølgende taxatur til Aalborg og Hals, og retur, fik jeg min bil igen. Så jeg har lært min lektie: parker aldrig på DOKK1!

Fik et billede med søde og dygtige Malene - og jeg havde selvfølgelig min ravnetrøje på!

mandag den 19. november 2018

Sigurd fortæller H. C. Andersens eventyr [Anmeldereksemplar]

Sigurd fortæller H. C. Andersens eventyr [Anmeldereksemplar fra Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Sigurd Barrett har mere end 40 bogudgivelser bag sig, og hans samlede bogsalg nærmer sig 500.000. Sigurd er blevet vor tids historiefortæller, og med sang, musik og humor bringer han de største fortællinger videre til alle generationer. 

"Fremstillingen er så dygtigt fortalt, at man kan sige det samme om den, som man ofte har sagt om H. C. Andersen: Han taler til børn, men de voksne får lige så stort udbytte," skrev professor Martin Schwarz Lausten om Sigurd Barrett. 

Sigurd genfortæller 31 H. C. Andersen-eventyr, både de kendte og de mindre kendte, og til udgivelsen har han komponeret 12 helt nye sange. Bøgerne er rigt illustreret af Stine Rosenberg, som har tegnet til en lang række af Sigurds bøger.

Hånden på hjertet, jeg må indrømme at jeg ikke rigtig har læst noget af Sigurd Barret før. Jeg tror faktisk kun jeg har læst højt fra hans Danmarks Historie i forbindelse med et arrangement på arbejde. Jeg kan så fortælle at det ikke er de sidste bøger jeg kommer til at læse af ham.

Jeg har aldrig rigtig gjort i at læse H. C. Andersen som voksen, jeg kan ikke huske om jeg har fået det læst op som barn, men det har jeg nok. Det kan være det skal være et projekt for næste år. I hvert fald nød jeg at læse de eventyr som er i disse bøger.

Der er både nogle jeg kender, som "Fyrtøjet", "Svinedrengen", "Tommelise", "Nattergalen" og "Snedronningen". "Den lille pige med svovlstikkerne" er der selvfølgelig også, og det er jo knusende læsning - jeg får i hvert fald ondt i hjertet, selvom jeg har læst den mange gange før. Der er også eventyr jeg ikke kendte så godt. "Pengegrisen", "Lykke kan ligge i en pind" og "Vanddråben" er ikke nogen jeg tidligere er stødt på, og det var faktisk rigtig fint at lære nogle nye eventyr at kende.

Alt i alt er der en god blanding af kendte, mindre kendte, korte og lange eventyr. Så der er eventyr til højtlæsning når man har masser af tid og til når man ikke har så meget tid. Eventyrene er skrevet med Sigurds karakteristiske stil - jo, ved godt hvordan han skriver, selvom jeg ikke har læst så meget af ham - så alle aldersgrupper kan være med. Efter hvert eventyr er der en lille kommentar om hvorfor Sigurd har historien med, hvad historiens morale er eller hans bud på hvorfor H. C. Andersen skrev den.

Til alle dem der har Sigurds andre bøger, må denne også på listen. Der er til mange timers god underholdning for hele familien, og eventyr er jo noget der kan læses hele livet igennem, for man opdager hele tiden nye ting eller ser på dem, på nye måder. Børn vil fx nok se på soldaten i "Fyrtøjet" som helten, der slår heksen ihjel og får prinsessen, mens voksne måske vil se på en soldat der hugger hovedet af en heks uden grund, som befamler en prinsesse mens hun sover, og slår prinsessens familie ihjel og tvinger hende til giftermål. Eventyr har mange lag og derfor burde man læse eventyr hele livet.

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet i: 2018
Antal sider: Bog 1: 236 og bog 2: 236
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om Sigurd Barret her.
Læs mere om bogen her.

Bogen er først modtaget via min samarbejdsaftale med Bog&Ide og sidenhen har jeg modtaget et eksemplar til lektørudtalelse. Meninger og holdninger er selvfølgelig mine egne.

fredag den 16. november 2018

Johan Egerkrans; Nordiske guder [Anmeldereksemplar]

Johan Egerkrans; Nordiske guder [Anmeldereksemplar tilsendt fra Alvilda]

Bagsidetekst:
En verden født af is og ild. Ni riger, hvor jætter, monstre og guder lever i verdenstræets skygge. En storslået kamp mod en uundgåelig skæbne.

En smukt illustreret bog, som rummer de mest spændende og fantasifulde eventyr fra den nordiske mytologi i Johan Egerkrans' fortolkning - guder, jætter, dværge, valkyrier, monstre og helte i en mørk, blodig, fantastisk og til tider humoristisk rejse gennem den nordiske gudeverden. 

Det kan ikke komme bag på nogen at jeg er stor fan af nordisk mytologi. Jeg elsker Jens Henrik Olsens serie om "Erik Menneskesøn", jeg har læst Neil Gaimans "Nordisk mytologi" og "Ravnenes Hvisken" og "Ravneringene" der har tråde tilbage til de nordiske guder. Jeg finder det meget fascinerende og hyggeligt at vende tilbage til kendte historier igen og igen.


Jeg kendte de fleste af historierne i forvejen, fx den om hvordan Odin - takket været Loke - fik sin hest, Sleipner og Asgård fik sin mur og den om Balder døde, men selvom jeg har læst dem før, læser jeg dem gladeligt igen. Det er historier jeg aldrig bliver trætte af og som jeg kan blive ved med at lære nyt af. Der er også nogle historier jeg ikke kendte så godt, så der var også lidt nyt i bogen.


Der er historier om både aser, jætter, trolde, monstre og andet godtfolk fra nordiske mytologi. Det bygges fint op med skabelsen af jorden, aserne og vanernes indbyrdes kamp og optrapningen til Ragnarok. Historierne er skrevet i et letforståeligt sprog, så selv de lidt mindre læsere kan være med. Bogen er i det hele taget en stor fornøjelse at sidde med. Ikke alene fordi det er en stor, flot bog der føles lækker, men også fordi der er utrolig smukke illustrationer hele vejen igennem. Det er faktisk lige før det er et kunstværk i sig selv.


Selvom jeg ikke læser så meget faglitteratur, tror jeg dette må være et emne, jeg aldrig bliver træt af at læse om. Det føles lidt som at komme hjem blandt gode venner (og selvfølgelig lidt fjender) og blive budt på et glas mjød. Det er hyggelig og til tider lidt uhyggelig læsning, men jeg anbefaler den varmt til alle der elsker nordisk mytologi. Det er helt sikkert en bog jeg vil vende tilbage til, bladre igennem, nyde og indsnuse.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Nordiska gudar
Udgivet i: 2018
Antal sider: 159
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 15. november 2018

Sebastian De Castell; Sorteskyggen [Anmeldereksemplar]

Sebastian De Castell; Sorteskyggen (Spellslinger, #2) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kallen har forladt jan'Tep-folket, men opdager snart, at han er en lige så elendig spellslinger, som ahn var jan'Tep-mager. Det hjælper ikke, at hans eneste allierede er en utilregnelig kortspiller og en tyvagtig egernkat.

Men Kallen kommer først for alvor i problemer, da han møder pigen Seneira, der ligesom ham selv bærer på en smertefuld hemmelighed. Samtidig breder den mystiske sygdom Sorteskyggen sig med voldsom hast. Skal Kallen redde sig selv - og alle omkring sig - må han finde årsagen til epidemien. Kallen vikles ind i et farligt eventyr med magi, afpresning og mord. Og stadig flere spor peger tilbage på hans eget folk ...

Der findes rigtig meget fantasy og derfor kan nogle serier godt blive lidt glemt eller forsvinde i masserne. Det synes jeg er rigtig synd, for der er faktisk meget godt fantasy der bliver lidt undervurderet. Denne serie, tror jeg, er en af dem.

Jeg kan rigtig godt lide denne serie, både fordi den er meget anderledes end andet jeg har læst. Samfundet vi befinder os i, ligner ikke noget jeg tidligere har læst og det er forfriskende. Selvom vi er i et samfund meget langt fra vores, kan der stadig trækkes paralleller til nutiden. Dem der har evnerne har magten og vil for alt i verden ikke dele. Dem uden evner bliver slaver - ligegyldigt om det er familie eller ej. Korruption spiller også en rolle og jeg er sikker på at det kun bliver "værre" i den sidste bog.

Samtidig synes jeg det er rigtig fedt at læse om en helt der er rimelig klodset, ikke har særlige evner og i det hele taget er rimelig irriterende. Kallen er ikke en heltetype og det er faktisk ret forfriskende. Han gør sit bedste, det er man som læser ikke i tvivl om, men han er uvidende om det land han bor i og hvordan man skal agere uden for jan'Tep-området. Det ender i en del misforståelser og han får også en del knubs undervejs - nogle mere fortjente end andre! Det gør også læsningen virkelig underholdende, da han flere gange undervejs må undskylde sin opførsel, samtidig med at han skal forsøge at redde dagen.

Kallens udvikling fra bog et til denne er dog synlig - han er ikke nær så pylret og klynkende som i første bog, og det er jeg glad for. Han må stadig gerne mande sig lidt op, men mon ikke det sker i næste bind. Hans rejsekammerater er stadig ikke helt til at regne ud og det er interessant at se hvordan de skiftevis vil ham det godt og vil forlade ham - jeg tror dog inderst inde at de holder af ham, og at det bare er deres måde at hjælpe ham til at vokse.

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til fantasyelskere - og især dem (drengene!) der er trætte af at læse bøger med kvindelige hovedroller. Den er underholdende og spændende. Kapitlerne er forholdsvis korte, hvilket gør at man føler man læser bogen hurtigt. Jeg glæder mig meget til at se hvad det hele skal ende med - jeg har nogle ideer, men dem holder jeg for mig selv!


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Shadowblack
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 14. november 2018

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Bagsidetekst:
Ved du, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver lånt af nogen? Det gør Anna heller ikke. Men da hun får det at vide, er der ingen vej tilbage. Hun er nødt til at sætte en redningsaktion i gang. 

En fortælling om at elske bøger og dem, der bor i dem. For bogelskere i alle aldre. 

Jeg tror ikke at jeg har læst en så fin billedbog siden "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger", begge er bøger som alle forresten burde læse, for de er simpelthen så skønne. Måske synes jeg bare "Pigen, som ville redde bøgerne" er fin fordi jeg er bogelsker, bogsamler, bognørd, bogentusiast og meget mere, men jeg er ret sikker på at folk der ikke læser bøger, også vil synes bogen er fin - for den har faktisk noget på hjerte.



"Pigen, som ville redde bøgerne" er ikke alene en skøn fortælling om Annas kærlighed til bøger og hendes kamp for at redde dem der ikke bliver læst. Hun skal også opklare hvem forfatteren bag en ganske populær bog er - en bog uden slutning! Anna beslutter sig for at skrive sin egen slutning, men det er ikke sådan lige til. Jeg kan godt lide ideen om at Anna er bange for at blive ældre - hun bliver snart 10, fordi hun er bange for hvad der skal ske i fremtiden. Undervejs bliver hun heldigvis klogere og indser at det måske ikke er så dårligt ikke at vide hvad der kommer til at ske, men at tage livet som det eventyr og den vidunderlige rejse det er.

De to fortællespor i historien, bliver både kædet fint sammen, samtidig med at de ikke helt hænger sammen. Annas kamp for bøgerne får ikke rigtig en slutning, og historien uden slutning, tja, den har jo heller ikke en slutning. Måske er fortællingen udformet netop sådan, fordi fantasien ikke sætter grænser og ikke har nogen ende. Hvem ved.


Noget af det jeg også holdt utrolig meget af ved bogen er de meget smukke illustrationer. Som i "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger" bærer illustrationerne næsten historien frem. De er meget detaljerede og unikke i deres udtryk og der er flere af dem jeg gerne ville have som plakater i mit hjemmebibliotek. De er kunstværker i sig selv.

Hvis du er bognørd, bogelsker osv. ligesom mig - så er den et must. Det er lige meget om du er ung eller gammel. Den kan bruges som højtlæsning eller lystlæsning. Læsning og fordybelse i hvad en bog egentlig kan. Bogen her rummer så meget kærlighed til bøger, at man, selvom man ikke er den store læser, nok skal mærke kærligheden og forhåbentlig blive inspireret til selv at mærke hvad fantasien kan!


Fakta:
Forlag: Høst
Original titel: Jenta som ville redde bøkene
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 60
6 ud af 6 sider

mandag den 12. november 2018

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar]

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst til "Resten af mig":
Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der havde kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år. Kærligheden fandt mig, da jeg var 21. Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.

Jeg har ikke nogen tæt på mig der har kræft, så derfor kender jeg ikke så meget til den sygdom, udover det jeg har læst mig til i bøger eller set i tv. Jeg har derfor ingen ide om dette er realistisk eller helt vildt langt ude. Det føles i hvert fald som en plausibel historie. Selve sygdomsforløbet bliver ikke overdrevet eller for meget, men det føles som noget der godt kunne ske. Aundreas symptomer virker også virkelige og som læser kunne jeg sagtens sætte mig ind i hvor smertefuldt og forfærdeligt det må være. Ikke kun med sygdommen, men også med alt det hun går glip af.

Hendes forbehold overfor Parker er også forståeligt. For hvorfor ville hun indlede et forhold til nogen, når hun ikke ved om hun overlever. Hvordan skulle nogen kunne elske hende, når hun er syg og måske ikke vil overleve? Hvordan kan nogen se bag sygdomme og se hvem hun virkelig er? Det finder hun dog ud af at Parker kan og langsomt overgiver hun sig, og giver sig selv lov til at føle sig elsket.

Det er dejligt at se hvordan personerne i historien udvikler sig. Aundrea er den stille og lidt indelukkede pige, der ikke vil give sig selv lov til at leve livet - lige indtil hun får en mulighed, som hun ikke kan sige nej til. I "En del af os" er hun virkelig vokset og det er fedt at se. Selvom hun stadig plages af frygt for sygdomme, så har hun nu nogle redskaber til at komme igennem det. Parker vokser også, fra den sorgløse mand, til en mand der nu har noget at frygte - at miste Aundrea. Sammen formår de faktisk at hjælpe hinanden med deres frygt og mon ikke de kommer stærkere ud på den anden side.

Jeg synes helt klart bedst om første del i serien, og for min skyld måtte den faktisk gerne være endt der. Lidt ligesom "Mig før dig", behøvede den ikke blive fortsat. Jeg kunne fint leve med den slutning jeg havde i mit hoved. Jeg har dog læst nummer to - det samme gør sig gældende med "Mig før dig" - og første bog holder bare bedst. Selvom det hele ikke er sukkersødt for Aundrea og Parker i "En del af os", så bliver det bare lidt for meget. I denne bog bliver det lidt for amerikansk og lidt for meget.

Jeg kan stadig rigtig godt lide historien og personerne. Der er et godt flow i fortællingen, og i "En del af os" hører vi også fra Parkers synsvinkel og det kunne jeg rigtig godt lide. Ham ville jeg også gerne have hørt fra i "Resten af mig". Han lader bare til at være en rigtig god mand, og han forsøger virkelig at være støttende og trøstende overfor Aundrea.

Hvis du trænger til en god kærlighedshistorie der både vil gøre dig glad og lidt trist og så glad igen, så kan jeg varmt anbefale denne serie. Den vil passe perfekt til en kold efterårsdag, hvor du kan putte dig under et tæppe, med en kop varm te. God læselyst!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Udgivet i: 2013 og 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Original titel: What's left of me (351 sider) / What's left of us (264 sider)

What's left of me: 5 ud af 6 stjerner
What's left of us: 4 ud af 6 stjerner

fredag den 9. november 2018

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar]

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur. Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, at hvor meget han tog fejl. Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale - at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr. Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket række ud efter netop Arlo Finch ...

Hvis du har læst "De ualmindelige" og "Nevermoor" og ikke helt ved hvad du skal give dig i kast med, så er denne et rigtig godt bud. Det er en spændende historie om vovemod, om at være trofast og om at møde det overnaturlige.

Forfatteren er tidligere kendt for film som "Big Fish", som jeg synes er en vildt fascinerende historie og en utrolig flot film. Det er dog en ting at skabe billeder med ord når disse billeder skal omsættes film, og en ting at være bundet til det skrevne ord. Jeg synes dog forfatter kommer ganske godt fra det. Jeg kunne sagtens se det faldefærdige hus Arlo skal flytte ind i. Jeg kunne se onkelens værksted. Skovene omkring og lejrpladsen, hvor Arlo for alvor møder det overnaturlige der spøger i bjergene. Jeg synes forfatteren er sluppet godt fra at danne billeder i læserens hoved.

Selve handlingen er også spændende. Det er interessant at se Arlos udvikling, fra den lidt sky dreng, som er træt af at flytte og miste venner, til en der får stor betydning for hans omgangskreds. Dog er der ting ved Arlo som han ikke kender til, og som læser får vi kun en lille smagsprøve på hvad der måske kunne vente Arlo og jeg forestiller mig, at det bestemt ikke er små ting han skal stå overfor. Som læser lærer vi næsten fra første side, at der er noget underligt ved Arlo - noget han ikke helt selv kan forklare. Jeg kunne godt lide at han forsøger at være normal, men at han ikke kan lade være med at opdage det overnaturlige der sker omkring ham og som ikke alle lægger mærke til. Hans onkel kan fx ikke se natmaren og Arlo må bekæmpe den alene.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne bog, men selvom mange andre er helt oppe og ringe over den, er jeg bare ikke helt der. Det er ikke fordi historien ikke er spændende, for det er den helt sikkert. Jeg kan også godt lide blandingen med det "almindelige" og det overnaturlige, som er beskrevet på en levende og detaljeret måde, som danner billeder i ens hoved. Sproget har et godt flow og selvom bogen er for de lidt yngre læsere, var jeg underholdt hele vejen igennem. Der er bare et eller andet, som jeg har svært ved at sætte en finger på. Det er nok bare mig, eller tidspunktet jeg læste den på eller noget helt tredje.

En ting er dog sikker: jeg er ikke færdig med at læse om Arlo Finch!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar! (modtaget som overraskelsespakke)

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Arlo Finch in the Valley of Fire
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 268
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 7. november 2018

Nanna Foss; Ursiderne [Anmeldereksemplar]

Nanna Foss; Ursiderne (Spektrum, #3) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker. Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger. Spørgsmål er om man kan ændre noget som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmå om tid ...

Det er efterhånden næsten tre år siden jeg sidst har læst en Spektrum-bog og jeg frygtede lidt at jeg ikke kunne huske hvad der var sket - for der sker virkelig meget i de bøger! Det kom dog heldigvis hurtigt tilbage til mig og jeg blev også mindet om hvorfor den her serie er så fed. For der er virkelig ikke sparet på drama og action og jeg imponeret over at Nanna kan holde tempoet oppe - og der er jo mange bind endnu! Hun har jo givet sig selv en kæmpe opgave, og jeg håber virkelig ikke at kvaliteten falder i de kommende bind, det ville virkelig være en skam. Der bliver ikke udgivet mange danske bøger om tidrejser og den her er helt klart i toppen. Både handlings- og kvalitetsmæssigt. Som læser er man ikke i tvivl om den enorme mængde research der ligger bag denne serie, og jeg er imponeret over at Nanna kan holde tungen lige i munden.

Jeg kan godt lide at hver bog har sin egen hovedperson. Det gør at vi lærer hver af personer meget bedre at kende, og at hver bog er en ny form for læseoplevelse. Alle personerne tænker og agerer forskelligt, derfor vil historierne være meget forskellige fra hinanden og det kan jeg godt lide. Selvom det må være et kæmpe arbejde, så fungerer det rigtig godt. Nu har vi lært Emilie og Pi at kende, Nasrin - som er den "nye" i vennekredsen, er hovedperson i denne og i næste bind er det så Noahs tur. Jeg glæder mig meget til at høre hans stemme og forhåbentlig blive klogere på hvad han gemmer under den hårde facade. Jeg håber også at vi får afsløret lidt af hans hemmeligheder, for jeg ved at han skjuler noget!

Nasrin er også fascinerende at lære at kende, især fordi hun minder lidt om Noah. Hun forsøger at virke hård og ligeglad med det hele, men indeni er det en helt anden sag. Hun savner sin mor, faren har begravet sig i arbejde og er ikke rigtig til stede og hun vil ikke åbne op for den sorg hun gemmer indeni. Hun bliver heldigvis klogere på ulykken der kostede hendes mor livet, og hun bliver også klogere på sig selv. Hun indser at hun egentlig er meget stærkere end hun tror - om det så er en god eller dårlig ting, vil jeg ikke afsløre - jeg er faktisk lidt i tvivl selv ...

Selvom bogen er knap 550 sider (med stor skrift), var jeg slet ikke klar at sige farvel - især fordi vi slutter med en rimelig heftig cliffhanger og jeg ved at der stadig går en rum tid inden næste bind kommer, så jeg er faktisk lidt i vildrede. På den ene side er jeg glad for at jeg ventede med at læse den og på den anden side har jeg ikke ventet længe nok! Det er ikke tit jeg genlæser noget, men denne serie burde nok genlæses når alle bind er udkommet. Jeg er sikker på at jeg ville se nye ting, som jeg ikke har været opmærksom på under første læsning.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, kan jeg kun råde dig til at komme i gang. Lad dig ikke skræmme af de tykke bøger - skriften er stor og når du først er begyndt, har du ikke lyst til at stoppe igen!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 540
5 ud af 6 stjerner

mandag den 5. november 2018

Christine Lund Jakobsen; Hermans have [Anmeldereksemplar]

Christine Lund Jakobsen; Hermans have [Anmeldereksemplar fra Vild Maksine]

Bagsidetekst:
Herman bor helt alene i sin have, og sådan vil han gerne have, at det skal fortsætte. Men en dag begynder ubudne gæster at trænge sig på ...

Jeg har tidligere læst og skrevet lektørudtalelse på Christines billedbog "Pigen med den sorte kuffert" - og selvom det er en utrolig barsk historie om sorg, tab og om at komme videre, er den stadigvæk meget flot i sit udtryk. Jeg synes illustrationerne er virkelig flotte og de underbygger rigtig godt stemningen i bogen.

De samme ting kan jeg sige om denne. Selvom den ikke er trist på samme måde som historien om pigen, er der alligevel noget tragisk over Herman. Herman elsker sin have. Han passer og plejer den efter alle kunstens regler. Han holder så meget af den at han har lukket sig inde i haven. Han bygger et stort hegn rundt om hele haven, og selv ikke engang da der bliver banket på og råbt om hjælp, vil han lukke folk ind.

Herman bliver dog nød til at indse at han har brug for at lukke folk ind. For en nat rumler og brager det udenfor og da han vågner næste morgen, svæver han rundt i rummet - helt alene. Herman må nu åbne sin have og arbejde sammen med hans medmennesker om at bygge jorden op igen.

Som i "Pigen med den sorte kuffert" er der i den pæne indpakning et stærkt budskab. I "Hermans have" er budskabet at turde lukke det ind i vi ikke kender. Vi skal også lære at acceptere hinandens forskelligheder, og indse at netop forskelligheder også kan være en styrke når der skal løses store problemer - som fx det at svæve rundt i universet uden særlig meget fast grund under fødderne.

"Hermans have" er endnu en smuk perle fra Christines hånd og hun forstår på fineste vis at få formildet et vigtigt budskab. Selvom mange børn måske vil have svært ved at se budskabet, men i stedet opfatte historien som fantasifuld, kan samtalerne man kan have om historien være med at skabe forståelse for budskabet og hvad Christine håber at opnå.

Tak til Vild Maskine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Vild Maskine
Udgivet i: 2018
Antal sider: 40
5 ud af 6 stjerner

fredag den 2. november 2018

Mine venner [Anmeldereksemplar]

Mine venner [Anmeldereksemplar fra Forlaget Fortæl]

For noget tid siden blev jeg kontaktet af Forlaget Fortæl, der ville høre om jeg var interesseret i at prøve deres koncept af, mod at jeg omtalte dem på bloggen. Jeg tænkte over det i lidt tid, for jeg var lidt i tvivl om hvem jeg skulle lave bogen til. For selvom jeg selv var kæmpe fan af venindebøger som barn, havde jeg aldrig nok veninder til at få en bog udfyldt. Jeg ville gerne at det færdige resultat rent faktisk blev givet til en, som ville blive glad for det. Jeg har en meget kær veninde, der har haft nogle svære tider, så jeg kom til den konklusion at hun skulle have bogen. En bog fyldt med kærlige ord og sjove minder fra hendes nærmeste veninder. Bogen kunne hun så tage frem på de dumme dage, og forhåbentlig mindes og smile over det som vi skrev deri. Jeg sagde derfor ja til at lave en bog. Min veninde fik bogen i går og hun blev meget glad og rørt over min betænksomhed.


En anden grund til at jeg lige skulle tænke over det inden jeg sagde ja, var om det var nemt at gå til. Alle spørgsmålene skal udfyldes på en hjemmeside, og jeg ved fra mig selv, at hvis det er for bøvlet, så får jeg det ikke gjort ordentligt. Jeg synes dog at Forlaget Fortæls hjemmeside er utrolig nem og intuitiv at gå til. Man opretter en bog og sender et link til dem man vil have skal skrive i bogen. Man sætter en deadline (der godt kan rykkes på) og så kan man ellers gå ind og svare når man har tid til det. Der er mange spørgsmål og man har kun x-antal tegn til hvert svar, så det er rart man kan gå til og fra. Jeg havde i hvert fald brug for tænkepause til nogle af spørgsmålene, men så kunne jeg svare på de "nemme" først og så bruge tid på de andre.


Når alle har svaret trykker man gem og send og så venter man ellers bare på at posten kommer med det flotte resultat. Og jeg er meget imponeret over kvaliteten af bogen. Det er hardcover med fin skrift på både forside og bagside. Der er simple, men flotte illustrationer til hver ven der har skrevet og undervejs er der også fine citater om venskab. Alle spørgsmålene er sat pænt og overskueligt op og der er forskellige citater der er fremhævet. Alt i alt et meget gennemført og lækkert design. Det er helt sikkert en bog, som man kan nyde igen og igen. Bagerst i bogen er der også blanke sider til enten nye venner eller de venner man ikke kunne komme i kontakt med. Det synes jeg er rigtig fint - fx kunne det jo godt være jeg havde glemt nogen til den bog jeg lavede, men så kan min veninde selv spørge dem og få dem til at skrive deri.


Alt i alt må jeg sige at jeg er glad for at sagde ja til at lave en bog. Ikke alene fordi jeg kunne se hvor glad min veninde blev for bogen, men også fordi jeg er virkelig glad for resultatet. Det er helt klart noget jeg skal huske på, næste gang der kommer en lejlighed hvor sådan noget kunne bruges.

Hvis du står og mangler en god gave til en nær veninde, kan denne vennebog varmt anbefales. Det er nemt at gå til, overskueligt og med et utrolig flot resultat!

Jeg siger mange tak fordi jeg måtte få lov til at lave en vennebog og gøre en kær veninde glad!


Læs mere om vennebogen på forlagets hjemmeside.