lørdag den 30. april 2016

Livet som mor #2: 12 uger

Født til at være mor?

Kan man være født til at blive mor? Mange vil nok mene at det er et af hovedformålene ved at være kvinde (ja, og menneske i det hele taget) - ønsket om at føre slægten videre. En i familien skrev til mig at hun var sikker på at der fandtes to slags kvinder: dem der var født til at være mor og dem som skal lære det undervejs. Jeg tilhører helt klart den sidste kategori. Jeg indrømmer at mit største ønske i livet aldrig har været at få børn, jo, jeg har da drømt om at få børn med den rette mand og på det rette tidspunkt, men hvis disse ting ikke skete ville mit liv ikke blive ødelagt af det. Jeg skulle nok finde noget andet at elske, holde af og bruge min tid på.

Selv nu, efter jeg er blevet mor, er jeg stadig overbevidst om at jeg tilhører sidstnævnte kvindetype. Misforstå mig endelig ikke - jeg elsker Iris og jeg elsker at være mor, men det er hårdere end jeg troede. Jeg var godt klar over at det ville være hårdt. Jeg ville komme til at mangle søvn. Være irritabel. Være øm over det hele osv. Men alligevel er der ingen der kan forberede dig på hvordan det i virkeligheden er. Hvordan søvnunderskud påvirker dig (jeg er heldigvis ved at være vænnet til det nu og føler mig stadig friskere og friskere). Hvor ondt det gør at føde - jo, det gør herre nas, lad være med at pakke det ind. Selvom jeg havde en hurtig fødsel, så gjorde det fandme ondt. Hvor ondt det gør at amme (åh ja!).

Der er ingen der kan forberede dig på at du nu konstant er bekymret. Får hun nok at spise? Tager hun nok på? Er hun glad nok? Nu har hun skreget længe, også selvom hun har fået ren ble, mad osv, er hun mon syg? Jeg forestiller mig at disse bekymringer bestemt ikke bliver mindre med tiden - frygter allerede når hun skal til at i byen, selvom det føles som 100 år ude i fremtiden. Der er ingen der forbereder dig på hvordan din krop reagerer når hun græder. Jeg begynder at svede. Jeg kan mærke mine bryster strammer op. Det er ting jeg ikke vidste ville ske. Jeg er ved at vænne mig til meget af det, men det er stadig en helt ny verden.

En ny verden som jeg stadig ikke ville fravælge, selvom det er hårdt. Nu er der gået 12 uger. Jeg føler efterhånden at jeg begynder at kende Iris bedre og bedre. Kan skelne hendes forskellige slags gråd fra hinanden. Jeg ved nogenlunde hvad der virker når hun bliver utidig og ked, men jeg er ikke i tvivl om at den læringskvote nok skal stige meget mere den kommende tid. Når hun så småt begynder at kunne ting selv. Det er rigtig fedt at jeg kan lægge hende i kravlegården og at hun kan underholde sig selv. Efterhånden begynder hun at gribe efter ting og vil rigtig gerne snakke.

Forleden nat sov hun igennem for første gang, og jeg vågnede jo selvfølgelig på de tidspunkter hvor hun normalt vågner - det tænker jeg er meget normalt. Nu håber jeg at det fortsætter sådan. Der har også været nogle dage hvor, hver gang hun kom op til Emil, så stak hun i hyl - nu er hun dog begyndt at blive glad og ville sludre og snakke når Emil har hende og det kan jeg mærke betyder meget for ham.


Vi har også holdt barnedåb og det gik over alt forventning. Iris opførte sig super i kirken og synes det var herligt med al opmærksomheden, lige indtil det blev for meget og hun faldt i søvn - godt man bare kan lægge sig til at sove når man ikke gider mere! Iris blev også begavet - Stokkestol, rokkefår, smykker og bøger - så der er en masse ting der skal leges med når hun bliver lidt større.

Jeg kan stadig godt blive lidt mat om morgenen når vi skal op, og tænke at der er ufattelig lang tid til vi skal i seng igen, men timerne har alligevel en tendens til at gå og pludselig er det aften og godnat tid.

Nu må vi se hvad de næste 4 uger bringer!


PS: Den dag jeg lagde det første af disse indlæg op - var selvfølgelig en dag hvor tålmodigheden blev testet. Den lørdag sov hun slet ikke til middag - eller jo, men kun lige 15 minutter hist og her. Hun var kun tilfreds hos mig eller når hun spiste. Jeg kunne ikke lægge hende fra mig uden at hun begyndte at græde. Til sidst satte jeg hende i autostolen og kørte en tur - jeg havde bare brug for et afbræk. Da hun endelig faldt i søvn om aftenen var jeg fuldstændig smadret. En hel dag - uden pauser, med konstant at være på - det var lige mere end jeg kunne holde til der. Der blev også grædt en tåre eller flere da jeg for Gud ved hvilken gang forsøgte at få hende til at sove. Jeg tænkte på hvad jeg havde skrevet i mit indlæg, om den indre ro jeg følte og selvom jeg forsøgte at kanaliserede den ro frem, så virkede det bare ikke helt lige der. Jeg vidste jo godt at det hele nok skulle gå og hun ville falde i søvn og (forhåbentlig) sove længe, men lige der, midt i situationen, var roen svær at fastholde og fokusere på. Så, selvom jeg jo tydeligvis kom ud på den anden side, så virkede det stadig uoverskueligt da jeg stod i det - og sådan tror jeg at det vil være i lang tid.

torsdag den 28. april 2016

Elle Kennedy; Dømt ude

Elle Kennedy; Dømt ude (Off-Campus, #3)

Bagsidetekst:
Allie Hayes er i krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet, og hun har stadig ikke den fjerneste anelse om, hvilken vej hun skal gå efter college. For at gøre ondt værre har hun også kærestesorg efter netop at være kommet ud af et længerevarende forhold. Vild trøstesex er absolut ikke løsningen på hendes problemer, men den lækre ishockeystjerne Dean Di Laurentis er umulig at modstå. I hvert fald for en nat.

Dean får altid, hvad han vil have. Piger, gode karakterer, piger, anerkendelse, piger ... Han har endnu ikke mødt en kvinde, der er immun over for hans charme. Men så møder han Allie. På bare en enkelt nat vender den iltre blondine op og ned på hans verden - og nu vil hun bare være venner? Men slaget er ikke tabt endnu. Det er på tide at give kærligheden et skud.

Nu er vi så kommet til den absolut mest sexglade fyr af vores efterhånden velkendte vennekreds af lækre ishockeyspillere. Og Dean er godt nok liderlig! Det er lige før hans sprog nærmer sig mr. Grey, men også kun lige før. Dean er ikke i tvivl om (ligesom Garrett og Logan heller ikke var) at han er en Gud i sengen og lader ikke sine kvinder gå utilfredse i seng. Et par steder er det lige ved at blive for meget, men det bliver aldrig kørt helt af sporet og forfatteren formår at holde sig til historien.

Selvom bøgerne er underholdende, romantiske og letspiste, så er der dybere temaer i alle tre bøger. Pengenød, voldtægt, familieproblemer, alkoholmisbrug og her, sorgen over at miste og kampen for at komme ud på den anden side i mere eller mindre hel tilstand - i hvert fald en tilstand der gør det muligt at fortsætte med at leve.

Det fede ved disse bøger er også at det stereotype billede på en sportsffreak bliver pillet fra hinanden. Jovist, alle tre fyre er lækre og selvtilliden deromkring fejler ingenting, men under overfladen på dem alle er der jo en mand med et hjerte af guld. Venskab bliver sat højt og de stoler på hinanden. Har tillid til at man kan ringe hvis lokummet brænder. Samtidig behandler de deres hjertets udkårne som dronninger og hvilken pige kan ikke sige at de gerne vil det?

Han ser boblerne, der omgiver min krop som bløde hvide skyer. 
Og så ser han på Winston.
"Mand," udbryder jeg. "Det er ikke, hvad det ser ud til!"
"Nej, nej, nej, nej, jeg vil ikke vide det!" Logan kaster hænderne i vejret 
[...]
Jeg venter, til jeg hører hoveddøren lukke, før jeg taler til Allie. 
"Du gemte dig bag døren? Seriøst?

Jeg har hørt rygter om en fjedre bog og det giver bestemt mening, så det håber jeg bestemt på. Især fordi jeg ikke er klar til at sige farvel endnu. Det har været tre gode, sjove og kærlighedsfyldte historier, med personer jeg ser tydeligt for mit indre blik og som jeg ikke er klar til at slippe. Jeg er nysgerrig efter mere! Sulten og hungrende. Jeg håber at rygtet taler sandt!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Score
Udgivet i: 2016
Antal sider. 443 (e-bog)
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 27. april 2016

Elle Kennedy; Lagt på is

Elle Kennedy; Lagt på is (Off-Campus, #2)

Bagsidetekst:
Tredjeårsstuderende John Logan kan få alle de piger, han vil. Men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En hed nat med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste studieår på at bevise, at han er værd at give en chance til.

Jeg synes det er fedt at en serie ikke har de samme hovedpersoner, det gør læsningen mere nuanceret og mere underholdende. Ligesom med Stephanie Perkins' serie om "Anna og det franske kys" - det er fedt at hovedpersonerne fra første bog er med i næste osv. Sådan er det også med Off-Campus-serien.

En anden positiv ting ved den skiftende hovedperson er også at, selvom plottet er meget lig det i den første bog, så er det en helt anden historie fordi hovedpersonerne ikke er de samme. Jo, bevares - Logan er også en kæphøj skiderik der vælter sig i piger, men ligesom med Garrett gemmer han på mange flere facetter, som han kun lader sine nærmeste se og kende.

Jeg var pjattet med "Aftalt spil" og "Lagt på is" skuffer på ingen måde, om noget var jeg faktisk lagt mere underholdt her og sad flere gange og grinte for mig selv. For Logan er sjov og de ting Grace får ham til (læs selv bogen for at finde ud af hvorfor) er simpelthen geniale - især for en stor, stærk, macho ishockeyspiller!

"Hold da kæft, er det ikke en rød fløjlschaiselong?"
Fyrene udveksler et WTF-blik. "Øh ... jo?" svarer Justin. "Hvorfor ..."
Jeg er allerede sprunget i retning af scenen.

Det er stadig en bog der er hurtig at læse, men ikke desto mindre meget underholdende. Ligesom i "Aftalt spil" er der masser af drama, kække bemærkninger, pinlige situationer og en del hed sex. Sexdelen er stadig meget naturlig beskrevet og det bliver aldrig for pervest, men bevarer et meget virkelighedstro billede på sex og det synes jeg er rigtig godt.

Læs den og hav for Guds skyld "Dømt ude" til at ligge klar når lattermusklerne og rødmen i kinderne har lagt sig!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Mistake
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 293
5 ud af 5 stjerner

fredag den 22. april 2016

Konkurrencetid!


Konkurrence!

Nu er det vist på tide at jeg får afholdt en lille konkurrence! I anledningen af at det er fridag, fredag og at LillePigen skal døbes på søndag (ja, det skal også komme jer til gode) vil jeg afholde en lille konkurrence.

Præmien er "Rød opstand" af Pierce Brown - en bog jeg læste i efteråret og som var en fantastisk læseoplevelse. Jeg ser meget frem til de næste bøger i rækken og mine forventninger er tårnhøje! Groot følger desværre ikke med - ham vil jeg ikke af med!

For at deltage, bedes I smutte ind på bloggens Facebookside og følge den. Det er nemt ikke? Jeg finder en vinder d. 1 maj og det vil blive offentliggjort på Facebooksiden. Jeg håber selvfølgelig at I bliver ved med at følge med, selv når konkurrencen er slut!

God fornøjelse!

onsdag den 20. april 2016

Elle Kennedy; Aftalt spil

Elle Kennedy; Aftalt spil (Off-Campus, #1)

Bagsidetekst:
Hannah er på alle måder fuld af selvtillid; bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Nu er hun blevet forelsket i Justin, men hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er, at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt "date". Men det går hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.

God historie = tjek
Underholdende = tjek
Romantisk = tjek
Erotisk = tjek
Tilpas klichéagtig = tjek 

Første del af Elle Kennedys serie Off-Campus er en god start - en rigtig god én af slagsen. Det er på ingen måde litteratur med store armbevægelser, men det rammer alligevel en i hjertet og du sidder flere gange med et smil på læben - det gjorde jeg i hvert fald. Jeg nød at læse "Aftalt spil" også selvom det til tider blev lidt "corny", men det passede til historien, så det blev aldrig for meget.

Det er den klassiske historie om den populære sportsnørd der står til at dumpe et fag og derfor nu har brug for hjælp. Denne hjælp kommer selvfølgelig fra den eneste pige på campus der lader til at være uimodståelig for førnævnte sportsstjernes charme - kulissen er sat til pinlige situationer, sukkersøde ord og forførende smil. Der er misforståelser og drama. Kærlighed. Sex. Den perfekte sammensætning for en rigtig feel-good og chick flick-agtig bog der gør en varm om hjertet.

Selvom handlingen er en kliché, så gør det ikke noget, for det fungerer. Især fordi persongalleriet er sat virkelig godt sammen - de klinger alle sammen og som læser føler man sig ofte blandt venner. Fyrerne er hotte og sexede, veltrænede, humørspredende, charmerende, hengivne og loyale. Pigerne er smukke (ofte på den underspillede måde der selvfølgelig blæser fyrene omkuld), kloge, rapkæftede, hengivende og trofaste. De spiller perfekt op til hinanden.

Mange vil nok mene at den her slags bøger er spild af tid eller for forudsigelige, mens andre vil labbe det i sig. Bogen er hurtig læst og det gjorde at jeg slet ikke kunne vente med at komme i gang med den næste. For på en eller anden måde er det stærkt vanedannende bøger. Tiden flyver og du er godt underholdt - hvad mere er der at forlange? Så, hvis du trænger til at blive lidt rød i kinderne over de (helt almindelige og naturligt beskrevne - ikke ligesom Fifty der godt kan blive for meget) sexscener og har brug for at sidde med et smil på læben og bare nyde historiens gang - er det her helt klart en skøn bog at bruge tiden på! 

Vanedannende = tjek!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Deal
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 354
5 ud af 5 stjerner

mandag den 18. april 2016

Samuel Bjørk; Uglen dræber kun om natten

Samuel Bjørk; Uglen dræber kun om natten (Munch & Krüger, #2)

Bagsidetekst:
"Jeg er uglen"
En teenagepige findes myrdet i en skov. Omgivet af et pentagram af lys, med en hvid blomst i munden og på et leje af uglefjer. Alt peger på, at der er tale om et rituelt mord. Holger Munch og Mia Krüger sættes på sagen. Mia kæmper dog stadig med selvmordstanker og et overforbrug af piller og alkohol, og efterforskningen af den grusomme sag gør hende absolut ikke mere stabil. Efterforskningsholdet er på fuldkommen bar bund, indtil en computerhacker pludselig henvender sig og viser dem en ubehagelig film af den myrdede pige, der bliver holdt fanget af en fuglelignende person.

Jeg læser ikke særlig mange krimier, men da jeg faldt over "Der hænger en engel alene i skoven" blev jeg alligevel fristet og måtte læse den - hvis du ikke har læst den endnu, så gør det! Jeg syntes den var rigtig god - plottet er virkelig godt skruet sammen og forfatteren skriver fantastisk. Men ak, der skulle gå lang tid inden den længeventede to'er kom.

Nu er ventetiden så endelig ovre og jeg har læst "Uglen dræber kun om natten" og jeg er på ingen måde skuffet. Den lever fuldt op til mine forventninger. Mia Krüger er mere ustabil end nogensinde før. Hun har svære og svære ved at hænge sammen og søsteren bliver ved med at plage hende om at slutte sig til resten af familien og Mia er bestemt fristet, men igen redder Holger Munch hende inden hun tager den endelige beslutning.

En ny pige. Myrdet i en skov. Uglefejr. Ritualer osv. Stemningen er sat. Det er en syg satan de har med at gøre denne gang og forfatteren forstår virkelig at holde læseren hen i det uvisse indtil de sidste sider. Kapitlerne er korte og er med til at opretholde en stakato-agtig læsning, da vi bliver kastet fra person til person. Samtidig gør det at bogen føles meget hurtig at læse. Der er, ligesom i bind et, en masse karakterer vi skal have styr på, men det virker på ingen måde rodet. Derimod er det tydeligt hvordan de alle sammen bidrager til den overordnede historie.

Én ting jeg dog har det svært med, hvilket jeg også havde i etteren, er hvor meget Mia drikker (og andet) for at holde sig selv kørende. Det er ikke rar læsning og jeg tvivler stærkt på at den virkelig var gået i den virkelige verden - selvom Mia er rimelig excentrisk i forvejen hjælper et overforbrug af alkohol og piller bestemt ikke. Hvorfor er der ikke nogen der slår bremserne i?

Som sagt er krimier ikke min yndlingsgenre, men Samuel Bjørk kan altså et eller andet. Jeg vil anbefale den til alle der efterspørger en god krimi, med mange facetter og et ekstremt velopbygget plot.

Fakta:
Forlag: Rosinante
Original titel: Uglen
Udgivet i: 2015 (på norsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 439
5 ud af 5 stjerner

søndag den 17. april 2016

Palle Vibe; Som ulve er færrest og får er flest

Palle Vibe; Som ulve er færrest og får er flest

Bagsidetekst:
Det er med ulve som med får, at skønt forskellige som dag og nat, kan de ikke leve uden hinanden. For ligesom et uldfårs eksistens først er fuldbragt, når det har fundet og givet sig til sit livs ulv, er det også for en selve tilværelsens mening at finde og knytte sig til et får for livet. Og derefter er det ulvens fornemste pligt at støtte og beskytte sit får på alle måder, ligesom det omvendt er et fårs bestemmelse af være til evig og gensidig hjælp og glæde for sin trofaste ulv. Men det er ikke altid lige så let, som det lyder. For hvad der for ulve er uomtvistelig logik, er for får kun én mulighed blandt flere. Og hvad der for får er den eneste sandhed, er for ulve at finde mellem denne verdens største gåder. 
Nærværende lille bog fortæller om de forskelle og udfordringer, som ulve og får står overfor i kampen med hinanden og for hinanden i forsøg på indgå i det vanskelige parfårhold.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til da jeg sagde ja til at læse og anmelde denne bog, men skuffet blev jeg i hvert fald ikke. Underholdt? Mon ikke.

Bogen er kort fortalt en introduktion til hvordan ulve (mænd) og får (kvinder) lærer at score hinanden og hvordan de får et parforhold til at fungerer - hvad der forventes at manden gør og hvad kvinden gør. Der trækkes tydelige paralleller til "den virkelige verden", fx så er fårene både på Fårbuk og InstaLamb - ja, lidt plat måske, men jeg synes det fungerer. At ulvene har styr på grillen, mens fårene står for det huslige. At ulvene hader at shoppe, mens fårene bruger lang tid på det. Jo jo, det er skam sådan det fungerer. Jeg forestiller mig lidt at det er ATS i en lang udgave.

Samtidig viser samtlige 56 sider at der er brugt meget tid på at sørge for de benævnelser. Der er mange steder hvor o er rette til å, så vi får et får osv. Det er gennemarbejdet og underholdende.

Hvis du har brug for et godt grin, en hurtig læst bog, som dog alligevel giver dig stof til eftertanke, så kan den her varmt anbefales.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Peewit
Udgivet i: 2015
Antal sider: 56
5 ud af 5 stjerner

fredag den 15. april 2016

Nicole Boyle Rødtnes; Under sløret

Nicole Boyle Rødtnes; Under sløret (Ilttyv, #2)

Bagsidetekst:
Prøver du at forhandle? Lad mig gøre det helt tydeligt: Spørgsmålet er ikke, om du skal gøre, hvad jeg siger. Spørgsmålet er, om du skal have lov til at leve bagefter.

Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om altid Marton er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt.

Efterfølgeren til "Over sløret" skuffer bestemt ikke. Vi starter umiddelbart efter bog nummer et slutter (hvis I læser bind et, så sørg for at have bind to til at ligge - for den slutter meget brat!) - Troy er blevet kastet ned under sløret og Shay står til kæmpe skideballe fra Marton. Men der er mange hemmeligheder der skal afsløres, før Shay kan få sin hævn og ikke alt er som det ser ud til at være. Marton er mere end han giver sig ud for at være og er han overhovedet ond?

Troy må også indse at ikke alt er som han troede og livet under sløret er bestemt ikke som han havde regnet med, men er det muligt for ham at komme op og tilbage til sin familie?

Jeg ved ikke om det er fordi jeg selv er blevet mor, men beskrivelsen af lille Koa knuste mit hjerte. Det gjorde virkelig ondt at læse og jeg var nødt til at gå ind og kigge lidt på Iris og sikre mig at alt var ok. Det er stadig en scene der sidder dybt i mig og jeg bliver stadig trist til mode når jeg tænker på det. Alene af den grund skal denne bog have 5 stjerner - for det er så fedt når en bog virkelig rører én dybt i hjertet og giver én kuldegysninger!

Jeg ved godt der er visse skønshedsfejl og småtterier i den her bog der kan være forvirrende og lidt irriterende når man tænker videre over det, men i det store og hele ødelægger det ikke bogen for mig. Jeg er stadig vild med ideen - jeg tænker sådan på den verden som Wall-E lever i, i Pixar filmen, og jeg synes bogen er spændende og overraskende. Jeg vil stadig have mere - hvornår kommer sidste del?! 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 341
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 12. april 2016

Cora Carmack; Som stjernerne står

Cora Carmack; Som stjernerne står (Losing it, #1)

Bagsidetekst:
Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr. En aften beslutter hun sig derfor for at få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden ...

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, tænkte jeg med det samme at det måtte være noget for mig. Den lagde op til en tilpas pinlig situation, som nok skulle bringe de involverede personer i knibe - og det er præcis hvad der sker!

Bliss er pigen der har styr på alting, men som mangler et kryds på to-do-listen inden hun bliver færdig på college: at miste sin mødom! Da hun endelig beslutter sig for at i aften skal det ske, møder hun tilfældigvis også den perfekte fyr og ja, de går næsten hele vejen, men 8 timer senere finder Bliss ud af at han ikke var så nem at slippe af med igen og selvom de begge to forsøger, for han må jo ikke have noget at gøre med hende privat når han er hendes underviser, så lykkedes det dem ikke at glemme den kemi de havde og hvad gør man så?

For mig holdt denne bog hvad den lovede. Den pinlige situation jeg havde forestillet mig hovedpersonerne endte i, skete også og alle de kniber og problemer jeg havde forestillet mig at de ville få, skete også. Blandet med gode personer og et par hotte sexscener. Jeg var underholdt.

Persongalleriet er meget likeable i denne historie. Selvom Bliss til tider overtænker situationerne, kan man mærke at hun er god pige. Bedsteveninden, Kelsey, der nedlægger fyre på stribe, har et hjerte af guld og bedstevennen Cade, ja, bliver han ved med at være det? Samtidig kan jeg nemt forestille mig hvor lækker Garrick må være og hvem kan ikke stå for en britisk accent?

Hvis du er til romantik, drama, pinlige situationer og en smule erotik, så læs denne bog - jeg lover at du vil blive godt underholdt hele vejen igennem og at smagsprøven på bog nummer 2 vækker din interesse yderligere!

"Sex.
Jeg skulle til at have sex.
Med en fyr.
En lækker britisk fyr.
Eller også skulle jeg kaste op.
Hvad nu, hvis jeg kom til at kaste op på den lækre britiske fyr?
Hvad nu, hvis jeg kom til at kaste op på den lækre britiske fyr, mens vi havde sex?"

Tak til Lovebooks for e-bogen!


Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof / Lovebooks
Original titel: Losing it
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 213 (som e-bog)
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

fredag den 8. april 2016

Jennifer Donnelly; Det Blå Dyb

Jennifer Donnelly; Det blå dyb (Vandflammens Saga, #1)

Bagsidetekst:
På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvor en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live. Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og snart er Serafine på flugt for sit liv sammen med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene - og at de er tvunget til at finde frem til de fire andre havfrueheltinder, der er spredt på tværs af havenes seks riger. Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afslører en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden.
  
Jeg havde faktisk glædet mig til at læse den her bog, men har - siden jeg så den første gang - ikke fået taget mig sammen. Nu skulle vi læse den i min bogklub, så endelig fik jeg chancen. Desværre levede den bare ikke helt op til mine forventninger.

Vi befinder os blandt havfruer. Prinsesse Serafina gør sig klar til sin store aften hvor hun skal igennem tre prøver for at bevise sit værd. Men prøverne bliver afbrudt af et angreb hvor mange havfolk dør og prinsessen og hendes bedste veninde flygter. Begge piger har haft den samme drøm hvor de er blevet kaldt på af havhekse som har brug for deres hjælp. Pigerne begiver sig på vej, men det er ikke nemt og problemerne står nærmest i kø. Undervejs mødet de både venner og fjender samtidig med at de lærer et par sandheder omkring deres folks historie.

Jeg synes egentlig tanken bag historie er god - universet er godt bygget op. Et univers som vores, bare under vand. Selve historien har også sine højdepunkter; humoren er ok deri, der er spænding og drama, men så slutter de gode ting også. 

Det er meget tydeligt at vores hovedpersoner kun er 16 år - nogle gange fremstår de faktisk yngre og det kan være irriterende. Det ødelægger lidt stemningen og giver det hele et meget barnligt præg. Derudover fandt jeg det underligt at historien om den prins som Serafina skal giftes med og venindens bror, som forsvinder efter angrebet, forsvinder fuldstændig fra billedet jo længere vi kommer ind. Først er pigerne bekymrede, men til sidst er det som om de to fyre er glemt. 

Det er altså også mærkeligt, at havfolk ved hvad jeans er - især når de frygter landkrabberne og ikke vil have noget med dem at gøre. En sidste ting der irriterende mig hele vejen igennem, men som jeg ikke kan se hvordan skulle ændres, er det med at "få vandet" - altså "få pusten". Der gispes også flere steder, hvordan fungerer det under vand?

Alt i alt en udmærket fortælling, men dog med flere irriterende momentet end positive. Jeg var underholdt, men jeg kom aldrig helt op og ringe over den. Selvom den ender med en cliffhanger, behøver jeg ikke (ikke lige nu i hvert fald) at læse resten.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Deep Blue
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 334
Læst på dansk
3 ud af 5 stjerner

onsdag den 6. april 2016

Zoe Sugg; Girl Online På Turné

Zoe Sugg; Girl Online På Turné

Bagsidetekst:
Penny skal med på turné!

Da Noah inviterer Penny med på sin verdensturné, bliver hun bare så lykkelig. Hun glæder sig helt vildt til at skulle tilbringe mere tid med ham. Men virkeligheden lever slet ikke op til Pennys drømme: Noah har travlt hele tiden, de andre drenge i bandet er ondskabsfulde, og hun modtager truende beskeder fra fans, som er jaloux på hende. Hun føler sig mere og mere ensom, og hun savner sin familie, sin bedste ven Elliot ... og sin blog Girl Online. Måske er livet som rockstjerne-kæreste slet ikke det rigtige for Penny?

Som sin forgænger "Girl Online" er denne her fyldt med lyserød fluffy kærlighed og ægte teenage drama! Det løber nærmest af siderne i den lyserøde indpakning og vil uden tvivl ramme Zoellas fans lige i hjertet. 

Penny er stadig ved at bearbejde katestrofen af offentliggørelsen af hende, da hun skal på tour med Noah. Hun ser frem til en masse tid med ham, men desværre er tourlivet bestemt ikke som de havde forventet. Samtidig modtager hun truende beskeder fra en ukendt person der tydeligvis vil havd at hende og Noah skal gå fra hinanden. Penny er dog ikke den eneste som synes tourlivet er hårdt og undervejs går det op for både Penny og Noah at livet ikke er så nemt som de troede.

Som sagt: lyserød kærlighed og teenage drama! Det er ikke kedeligt, men bliver lidt trivielt i længden. Jeg var dog underholdt og synes bestemt historien var hyggelig at læse. Udover alt det romantiske plidder pladder er der også en dejlig ærlighed i denne bog. For inderst inde handler den om at turde være ærlig - ikke kun over for sig selv, men også over for andre. For hvis man ikke er tro og loyal mod sig selv og egne værdier, hvordan kan man så være tro og loyal over for andre?

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Girl Online: On Tour
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 370
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner

søndag den 3. april 2016

Marts wrap-up



Marts wrap-up

Så blev det tid igen. Endnu en måned er slut og hold da lige op hvor jeg synes tiden flyver afsted. Jeg ved ikke om det er fordi tiden til mig selv er blevet mindre eller om det er fordi mine dage efterhånden har fået en fast rutine: vågne tidligt, skifte ble, amme, stå op, lave lidt praktiske gøremål i huset, skifte ble, amme, underholde baby eller læse lidt eller sove (hvis også hun sover), skifte ble, amme, underholde baby, skifte ble, amme, gå i seng og sove, stå op, skifte ble, amme, sove ... You get the picture! Så jeg synes tiden flyver.

Tiden med lille Iris er blevet bedre, amningen er ikke længere en (så stor) kamp, hun tager fint på og trives. Smiler mere og mere. Men vi havde dog lige en krisetid. Et par timer sidst på eftermiddag/start aften hvor hun bare var umulig. Ingenting virkede. Hverken mad, ren ble, underholdning, at blive vugget eller kørt i barnevognen. Hun skreg bare. Det var godt nok hårdt. Der var flere aftenener hvor jeg havde lyst til at bryde grædende sammen (og også et par stykker hvor jeg gjorde), fordi det gør ondt på mig at hun græd hele tiden. Jeg håber vi er ovre det værste nu, så jeg ikke behøver frygte aftentimerne.

Tilbage til læsningen. Jeg har fået læst noget mere end i februar og det tror jeg skyldes de mere faste rutiner. Det kan også være min krop efterhånden har vænnet sig til ikke at sove så meget, så jeg ikke nødvendigvis skal sove i løbet af dagen, som jeg helst skulle i starten. Jeg går dog stadig tidligt i seng, for skal lige have energi til at skulle op et par gange i løbet af natten.

Det er blevet til 10 bøger - i alt 2695 sider! Det er jo meget pænt, når jeg lige trækker tiden fra jeg bruger på LillePigen. Jeg er i hvert fald godt tilfreds. Det blev også til et par suveræne læseoplevelser i denne måned, dem kommer jeg tilbage til.

Læste bøger:
Nicole Boyle Rødtnes; XY (læs anmeldelse her og tak til Alvilda for bogen)
Nicole Boyle Rødtnes; Over sløret (læs anmeldelse her og tak til Alvilda for bogen)
Nina Vad Holtum; Konservatoren (læs anmeldelse her og tak til forfatteren for bogen)
Leigh Bardugo; Pigen og Mørkningen (læs anmeldelse her og tak til Alvilda for bogen)
Sarah Engell; Det stof som drømme er gjort af (læs anmeldelse her og tak til forfatteren for bogen)
Kevin Japsen; Limbo (læs anmeldelse her og tak til Facet for bogen)
Audrey Carlan; Januar (læs anmeldelse her og tak til Lovebooks for bogen)
Philipa Day; Vaniljens fødsel (læs anmeldelse her og tak til forfatteren for bogen)
Victoria Aveyard; Rød Dronning (læs anmeldelse her og tak til Gyldendal for bogen)
Zoe Sugg; Girl Online On Tour (læs anmeldelse her og tak til Gyldendal for bogen)

Jeg gør stadig indhug på min dog voksende bunke af anmeldereksemplarer - mon jeg kommer helt i bund? Næppe, men jeg gør et ihærdigt forsøg!

Bedste læseoplevelse:
Der er kamp om denne - men jeg må lade "Pigen og Mørkningen" "vinde" - første del i Leigh Bardugos fantasyserie. Men den vinder skarpt forfulgt af "Rød Dronning" - begge var fremragende læseoplevelser som varmt kan anbefales.

Mest ventede læseoplevelse:
Det må blive "Rød Dronning" - jeg har hørt så utrolig meget om denne serie, så da jeg modtog den med posten havde jeg virkelig lyst til at smide alt hvad jeg havde i hænderne og sætte mig til at læse. 
 

Mest overraskende bog:
Må blive Kevin Japsens "Limbo" - jeg blev meget positivt overrasket og vil helt klart anbefale den. Nærværende, akutel og spændende ya-historie!

Længste bog:
"Rød Dronning" af Victoria Aveyard - på 392 sider. 392 sider der forsvandt alt for hurtigt og efterlod mig sulten efter flere.


Korteste bog:
"Januar" som er første bind i Audrey Carlans erotiske serie, "Calendar girl". Den er på 102 sider - som e-bog.


Hvad jeg håber at få læst i april? Jeg håber at få læst "Uglen dræber kun om natten", som er efterfølgeren til "Der hænger en engel alene i skoven" (læs anmeldelse her) af Samuel Bjørk. Jeg var helt vild med første del, så har også tårnhøje forventninger til den nye. Jeg håber på det bedste! Ellers håber jeg at få læst endnu flere af mine anmeldereksemplarer, jeg "skylder" jo anmeldelser på dem.

Hvad glæder I jer til at læse i april?

lørdag den 2. april 2016

Livet som mor #1: 8 uger!

8 uger!
 
Jeg har tænkt meget over om jeg skulle blive ved med at skrive mere om min nye tilværelse som mor og jeg har besluttet at forsøge at lave en månedlig opdatering om hvordan det går herhjemme. Så bliver I ikke spammet med babyindlæg og jeg får stadig mulighed for at lufte mine tanker og følelser omkring livet som mor.

I dag er Iris blevet 8 uger! For 8 uger ville jeg have sagt at tiden gik alt for langsomt. Nu hælder jeg dog mere til at den går alt for hurtigt. I går sov hun for første gang i nok to uger på mit bryst - at det er vildt hyggeligt og dejligt havde jeg næsten allerede glemt. Hvordan kan man allerede det?

For et par uger siden skrev jeg et indlæg om de ting man ikke må snakke om når man er på barsel. Bl.a. om hvor tabubelagt det er at sige at det er pisse hårdt at blive forælder. Det er der ingen der rigtig snakket om - i "Hånd om barnet"-gruppen blev vi klædt på til graviditeten og fødslen, men der er ingen der har fortalt om hvor ondt det gør at amme, hvor nedbrydende det er ikke at sove ordentligt og hvor flossede dine nerver bliver når din øjesten har grædt i flere timer. Efter jeg skrev det indlæg har jeg læst flere der har haft de samme tanker som mig, bl.a. en fin artikel i Politiken forleden dag. For hvorfor er det så tabubelagt? Det er vel naturligt at lufte sine tanker - også selvom de er negative? For netop ved at snakke om det, får vi en dybere forståelse for de følelser vi havde i situationen og det kan være en hjælp til at se lyset på den anden side. For selvfølgelig er der lys!

I torsdags var jeg for første gang på besøg på mit arbejde og der kom vi også omkring det. Vi snakkede om at vi som mennesker har en fantastisk evne til at glemme hvor slemt de hårde ting kan være at komme igennem. Når vi står på den anden side og tænker tilbage er det ofre med "nåh, det var da ikke så galt igen" selvom man følte man var ved at dø da man stod i det. Det er selvfølgelig meget smart for ellers ville man fx som kvinde nok ikke have lyst til at føde igen hvis den smerte stod knivskarpt for én. Selvom jeg var ved at knuge og gnave Emils arm af i bilen på vej til sygehuset og jeg tydeligt siger til ham at han skal minde mig om det her når vi begynder at snakke om nummer to, så er den smerte bare allerede meget langt væk og jeg tænker "nåh, det var da ikke så galt igen" ...

Sådan tror jeg også lidt det er at blive mor. Jeg synes at min hverdag var vild hård at overskue og komme igennem da jeg skrev det tidligere indlæg - selvom at det nok er ingenting i forhold til hvad andre går igennem - men vi er også forskellige mennesker med forskellige niveauer af tålmodighed og overbærenhed. Nu, kommet igennem brystbetændelserne og en hverdag uden rutiner, har jeg allerede fortrængt hvor slemt jeg synes det var. Altså, jeg kan sagtens genkende følelsen når jeg læser blogindlægget, og så alligevel ikke. Jo, når Iris har grædt og hylet i en time nu, synes jeg stadig det er hårdt og jeg har nogen gange lyst til at gå hjemmefra, men det er som om jeg også har fået en indre ro af en art: jeg skal nok komme igennem og ud på den anden side! 

Jeg klarede en fødsel! Det er som at løbe en maraton, har jeg læst - det er da egentlig ret sejt, især når man tænker på hvor herredårlig jeg er til at løbe! Jeg har klaret mig igennem 8 uger med langt mindre søvn end nogensinde før. 8 uger med minimal tid til mig selv. 8 uger som har haft Iris som omdrejningspunkt - et nyt menneske som jeg skulle lære at kende. 8 uger hvor jeg har haft smerter jeg ikke troede var muligt at overkomme. Og ved I hvad, jeg har klaret mig igennem det hele. 

Så skal det hele nok gå, ik?