mandag den 10. maj 2021

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.


Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 6. maj 2021

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 


Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

mandag den 3. maj 2021

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...


Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner

fredag den 30. april 2021

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre - "Kongen" og "Dronningen"

Bagsidetekst på "Kongen":
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind - og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.

Jeg har længe haft kig på denne tegneserie og da jeg skulle skrive om forfatteren i forbindelse med mit arbejde, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg lånte bøgerne af en kollega og jeg nød hver en side af de to flotte tegneserier – bind to, mere end bind et.

Det er den kendte historie om Christian d. 7, Caroline Mathilde og Struensee i nye, moderne, ærlige, skrøbelige og flotte klæder. Karolines streg er helt utrolig. Bind et, ”Kongen”, er ikke helt på niveau med bind to, ”Dronningen”. Der er noget med farvespillet, jeg synes er bedre i toeren. Måske Karoline lige skulle løbes lidt i gang eller måske er det for at illustrere fortællerens personlighed og følelser. Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes dog at ”Dronningen” er flottere end ”Kongen”.

Historierne i begge bind er dog interessante og medrivende. Selvom jeg kendte historien sådan perifert, er det anderledes at læse den som tegneserie og jeg må sige at det fungerer ganske glimrende. Det er tydeligt at se personernes følelser, ubehag, glæde, sorg og meget mere i Karolines streg.

Netop følelser fylder rigtig meget i begge bøger. Christian der kæmper med kronens vægt, sit eget sind og modstridende følelser for Caroline Mathilde. Dronningen kæmper med at føle sig værdig, set og forstået - ikke kun af kongen, men af alle dem hun omgiver sig med. Denne forståelse finder hun i Struensee og det er nok derfor hun indleder et forhold til ham.

Jeg er meget spændt på at se og læse tredje bind. Hvis jeg skal komme med et kvalificeret gæt, vil jeg gætte på at det er Struensee der pryder den forside. Hvordan stregen og farvevalget bliver, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en storslået afslutning på "I morgen bliver bedre".

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: "Kongen" (2015) og "Dronningen" (2020)
Antal sider: "Kongen" - 157 og "Dronningen" - 229
"Kongen" - 5 ud af 6 stjerner
"Dronningen" - 6 ud af 6 stjerner 

mandag den 26. april 2021

Sarah J. Maas; Throne of Glass

Sarah J. Maas; Throne of Glass (Throne of Glass, #1)

Bagsidetekst:
Meet Celaena Sardothien. Beautiful. Deadly. Destined for greatness.

In the dark, filthy salt mines of Endoiver, an eighteen-year-old girl is serving a life sentence. She is a trained assassin, the best of her kind, but she made a fatal mistake. She got caught.

Young Captain Westfall offers her a deal: her freedom in return for one huge sacrifice. Celaena must represent the prince in a to-the-death tournament - fighting the most gifted thieves and assassins in the land. Live or die, Celaena will be free. Win or lose, she is about to discover her true destiny. But will her assassin's heart be melted?


Jeg har længe haft kig på denne serie og jeg har hørt fra mange at jeg skulle få taget mig sammen til at læse den. Jeg elsker forfatterens serie om Feyre og Rhysand og alle de andre og "House of Earth and Blood", der virkelig slog benene væk under mig. Da en veninde spurgte om vi ikke skulle lave en buddyread af "Throne of Glass" på Instagram, slog jeg til! At hun også havde bøgerne til salg i flot indpakning hjalp på overtalelsen. Jeg har nok udsat at læse den, fordi det ikke var alle bøgerne der var oversat og jeg var spændt på om jeg kunne holde ud af læse dem på engelsk, men efter at have læst "House of Earth and Blood" og "To Sleep In a Sea of Stars" - ved jeg at jeg godt kan!

Jeg har hørt delte meninger om hovedpersonen, Celaena - at nogen fandt hende vældig irriterende, andre at de godt kunne lide hende. Jeg må indrømme at jeg tilslutter mig dem der godt kan lide hende. Jeg synes hun er ret bad ass. Hun siger sin mening, er ikke bange for noget (i hvert fald ikke særlig meget), hun nægter at give op og hun kæmper til det allersidste. Jeg tager hatten af for hende! Samtidig har hun de bedste kommentarer og comebacks og jeg ser frem til at grine (og helt sikkert græde) i de næste bind. 

Uden at spoile (for det har vi alle regnet ud), bliver hun Kongens lejemorder - hvilket medfører at hun nu skal tage imod ordre fra en mand hun hader. Jeg fornemmer dog at der ligge ret meget under overfladen til det had og jeg glæder mig til at finde ud af mere. Vi har kun kradset i facaden. Om jeg kan lide det der er under, er jeg dog meget i tvivl om. Hvis jeg kender forfatterens skrivestil rigtigt, skal tingene blive en hel del mere dystre, før det bliver godt igen.

At læse bogen på engelsk var faktisk ikke den hindring jeg havde troet det ville være. Jo, det tog da lidt længere tid end hvis den havde været på dansk, men jeg nød forfatterens skrivestil og der er virkelig mange gode scener og citater som jeg vil tage med mig. Persongalleriet lægger også op til drama - især hvis de vigtigste bipersoner går igen. Der er samme gode ping-pong og kemi, som i forfatterens andre bøger og det er netop en af grundene til at jeg elsker dem så meget.

Hvis man har læst "A Court of Thorns and Roses" og "House of Earth and Blood", synes jeg bestemt ikke man skal snyde sig for denne - jeg er spændt på at læse videre, da bøgerne skulle blive bedre og bedre! Jeg er i hvert fald hooked!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2012
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 22. april 2021

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Bagsidetekst:
Space holds countless secrets. She just found the deadliest one.

During a routine survey mission on an uncolonized planet, Kira finds an alien relic. At first she's delighted, but elation turns to terror when the ancient dust around her begins to move. 

As war erupts amon the stars, Kira is launched into a galaxy-spanning odyssey of discovery and transformation. First contact isn't at all what she imagined, and events push her to the very limits of what it means to be human.

While Kira faces her own horrors, Earth and its colonies stand upon the brink of annihilation. Now, Kira might be humanity's greatest and final hope ...


Jeg ville nok aldrig været gå i gang med denne mursten af en sci-fi roman, hvis ikke det var fordi havde vundet prisen for bedste sci-fi på Goodreads sidste år, og at jeg derfor skulle læse den sammen med Goodreads-gutterne. Jeg kan egentlig godt lide at læse sci-fi, men 800+ sider? Og så endda på engelsk. Men jeg er en stædig læser og jeg kom igennem - selvom det holdt hårdt.

Det er egentlig ikke fordi det er en dårlig historie. Tværtimod, er den faktisk ret interessant, men der er bare virkelig mange lange scener med meget lidt handling og det trækker altså virkelig læseoplevelsen i langdrag. Efter de første sider havde jeg fornemmelsen af at den ville være meget Extant-agtig (en sci-fi tv-serie), men hvor tog jeg dog fejl. Det er derimod en historie om overlevelse, om magtmisbrug og vold. Men samtidig også en historie om tilgivelse og håb. Hvis altså man er villig til at ofre alt for at få det.

Hovedpersonen Kira bliver gang på gang sat i situationer hvor hendes dømmekraft testes. Hun står overfor livsomvæltende beslutninger og jeg ved faktisk ikke helt om hun træffer de rigtige valg. Der er ret mange andre karakterer at holde styr på - nogle mere underholdende end andre, Gregorovich, er helt klart en favorit, men jeg kunne nu også godt lide Falconi og resten af besætningen på Wallfish. Det er dog Kira der er fortælleren og det bliver en kende ensformigt efter så mange sider - især fordi hun danser meget om den varme grød og alting tager lang tid.

Som sagt, følte jeg at det var en meget lang historie. Jeg mistede fokus flere gange undervejs og der er helt sikkert detaljer jeg har misset fordi jeg lige var uopmærksom. Det er faktisk sådan en slags historie jeg tror ville gøre sig meget bedre som fx tv-serie eller film.

Jeg tænker dog at hvis man er sci-fi-fan og ikke har noget imod en ret langstrakt historie, med et komplekst persongalleri og handling, så kunne dette godt være et bud på en bog man skulle kaste sig over. Til os andre dødelige, vil jeg nok sige at vi godt kan springe over i denne omgang. 

Fakta:
Forlag: Tom Doherty Associates
Udgivet i: 2020
Antal sider: 878
4 ud af 6 stjerner

mandag den 19. april 2021

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen.

Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.

Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. "Vi gør alt sammen" er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen ...


Med "Darling Daniel" er vi tilbage i Nordsjælland, som vi forlod i "Smukke dreng". Historierne hænger ikke sammen, udover at de foregår i samme miljø. Daniel er nok lidt en mors-dreng, men god nok. Han sætter familien og venskabet med Mads højt - disse ting bliver dog presset da han møder Ama og Mynte og de andre fra Lapin Vert - en studenterforening, som vi kender dem fra USA, med skumle optagelsesprøvelser og et skræmmende sammenhold. Daniel udvikler sig fra at være en ordentlig god dreng, til at ignorere alle advarselslamper. Indtil det kommer for tæt på.

Som med "Smukke dreng" efterlades man som læser med en klump i halsen og ondt i maven over at man kan behandle ens medmennesker som Ama og Mynte gør. Bare fordi man er født med et platinkort i munden og en guldske i røven, må man gerne opføre sig ordentligt. På den anden side, hvis man har været overladt til sig selv stort set hele ens opvækst, ikke kender til ordet "nej" eller ved hvad grænser er, så må det forskubbe på ens morale kodeks. Det er i hvert fald tydeligt at Ama og Mynte (mest Ama), trænger til at blive opdraget, lære konsekvenser og at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Jeg ved ikke hvor meget af det der sker i bogen rent faktisk kunne ske i virkeligheden. Hen af vejen er det meste af det plausibelt, men der er et par gange hvor jeg alligevel synes det bliver lidt for overdrevet - vil ikke nævne dem her, men læg selv mærke til det. Jeg kan igen ikke lade være med at tænke på filmen "Rich Kids" - unge, med penge og midler og virkelig langt væk fra virkeligheden.

Et af temaerne i bogen er voldtægt, men her, er det Daniel der bliver voldtaget. Og kan en fyr blive voldtaget? Det er meget tabu og det kan jeg godt forstå. Daniel ønsker ikke at snakke om det, men indser at det kan æde ham op, hvis ikke han åbner op for det. Og det er ikke hans skyld! Det kan aldrig være offerets skyld. Mand eller kvinde, er lige meget. Offeret er uden skyld. Netop denne oplevelse er med til at åbne Daniels øjne for hvad det er han er kommet ud i og er startskuddet til at han vil løsrive sig fra Lapin Vert - hvilket jo selvfølelig ikke er noget man bare lige gør. Ikke uden konsekvenser i hvert fald.

Hvis man er til de barske og rå realistiske ungdomsbøger, bør man ikke snyde sig selv for hverken "Smukke dreng" eller denne. Samtidig er det utrolig forfriskende at have en mandlig hovedperson - ungdomsbøger er ofte med kvindelige hovedpersoner, men fyrene har også ret til at få en stemme med.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

fredag den 16. april 2021

Eli Åhman Owetz; Brevet i bogbussen [Anmeldereksemplar]


Eli Åhman Owetz; Brevet i bogbussen
[Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic]

Bagsidetekst:
Set udefra har Malin alt, hvad man kan ønske sig, men hun er ikke lykkelig. Hendes ægteskab er præget af rutine, hun savner nærhed og en at tale rigtigt med. For hende er det ugens højdepunkt, når bogbussen kommer til byen, og hun kan sætte sig hjemme med en roman og flygte et par timer fra virkeligheden.

Erik er netop flyttet fra Stockholm til det idylliske Roslagen efter at have stået ved en korsvej. I en bog, han låner i bogbussen, finder han helt tilfældigt nogle sider, der er revet ud af en notesbog. De håndskrevne ord om sorg og længsel gør ham nysgerrig. Hvem er den kvinde, som har skrevet dem?

En anonym brevveksling med bogbussen som omdrejningspunkt går i gang. Langsomt vokser der stadigt stærkere følelser frem mellem to mennesker, som åbner sig for hinanden. Men kan man virkelig forelske sig i en, som man bare har skrevet med? Og hvordan ved man, om det er i orden at sætte alt på spil for sine følelser?

Jeg havde egentlig skrevet en helt anden anmeldelse end den her, men jo mere jeg gik og summede over bogen, jo mere irriterede den mig faktisk. Og jeg lagde ellers ud med at være ret glad for bogen.

Lad mig starte med det jeg synes der fungerede rigtig godt og som er grunden til at jeg endte med at give den tre stjerner. Jeg kunne rigtig godt lide naturbeskrivelserne, detaljerne og stemningerne der er beskrevet i bogen. Det er næsten som at gå rundt i skoven eller byen selv. Jeg kunne sagtens se Malins gård, den lille butik og Eriks sommerhus for mit indre blik.

Samtidig synes jeg detaljerne om den slags lys Malin godt kan lide og alt det hun elsker ved hendes lille by, er rigtig fine. Det gav mig lyst til selv at gå en tur ved midnat en stjerneklar nat, bare for at opleve den helt særlige stemning som er beskrevet i bogen – nu bliver det nok ikke helt det samme, når jeg ikke har et eventyrligt vinterlandskab at bevæge mig ud i, men stadigvæk.

Det jeg egentlig troede var en rigtig fin og hjertevarm historie, endte desværre med at være en glorificering og ok-stempling af utroskab. Malin er stadig gift da hun indleder et forhold til Erik, og selvom der er gået to år siden hende og Anders sidst havde sex, har hun ikke forsøgt at gøre noget ved det. Det kan godt være hun er blevet lullet i søvn af hverdag, bagning, markeder og hvad hun ellers gør. Men hvis hun virkelig er så utilfreds, hvorfor så ikke gøre noget ved det? Hvorfor ikke forsøge at ændre det? Eller som det mindste, gå fra Anders inden hun indleder sig med en anden?

Jeg ved godt at Erik skriver at man gerne må gå og det er jeg helt enig i. Man skal ikke blive i et ægteskab, hvis man er ulykkelig. Men man skal altså ikke bare kaste håndklædet i ringen uden at forsøge at fikse det først. Hvis nu Malin havde taget fat i Anders efter et halvt år og sagt; hør her, kammerat, vi bliver nødt til at gøre noget, ellers ender det med at jeg går fra dig. Så havde situationen nok være en anden. Men det gør hun ikke.

Selvom jeg tænkte på filmen ”You’ve got mail” mens jeg læste og jeg kan sagtens se parallellerne – så er der en kæmpe forskel: hovedpersonerne i filmen, var begge to single, da de begyndte at udvikle følelser og mødes i virkeligheden.

Så jo, bogen har bestemt nogle stærke sider og jeg ville virkelig gerne have givet den mere end tre stjerner og det havde den også fået hvis Malin først havde forsøgt alt for at redde ægteskabet med Anders inden hun forelskede sig i en anden. Det er ikke ok! Og selvom vi hører om Malins kvaler overfor både Anders og resten af familien, så er det ikke nok til at få hende til at søge hjælp eller lade sig skille.

Hvis man kan se bort fra det – hvilket jeg tror, er svært, da det ligesom fylder ret meget i bogen – så er det en meget stemningsfyldt historie, med flere gode scener.

Tak til HarperCollins for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollins
Original titel: Brevvännerna
Udgivet i: 2019 (på svensk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 366
3 ud af 6 stjerner   

mandag den 12. april 2021

Julia Quinn; En uventet forelskelse [Anmeldereksemplar]

Julia Quinn; En uventet forelskelse (Familien Bridgerton, #2) [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
London, 1814. Den unge greve Anthony Bridgerton er en af de mest eftertragtede ungkarle i byen, men han er også berygtet for sin løsslupne livsstil og sin hang til fester og smukke kvinder. Derfor kommer det bag på alle, da han noget uventet beslutter sig for at gifte sig.

Hans udkårnes storesøster, Kate, har imidlertid i sinde at gøre alt, hun kan, for at forhindre forlovelsen – og snart må Anthony sande, at det er Kate og ikke hans udkårne, der fylder hans drømme om natten.

Åh, jeg er altså en sucker for den her slags litteratur. Jeg ved godt det er forudsigeligt, en smule stereotypt og ikke særlig originalt, men der er nu alligevel noget vildt charmerende og hyggeligt over at læse historier så fyldt med drama og romantik som fx ”Bridgerton”-serien er. Nu har jeg kun læst de to første bøger, men jeg skal helt sikkert læse videre!

Når det så er sagt, så synes jeg at Daphne og Simons bog var bedre end Anthony og Kates. Jeg synes samspillet mellem Daphne og Simon er bedre og dramaet er bedre fundet på. Hermed ikke sagt at jeg ikke var underholdt med Anthony og Kate – det var jeg bestemt!

Skabelonen til historien i ”Den ugifte hertug” og denne er meget ens. Begge par lægger ud med ikke at kunne fordrage hinanden, men langsomt forandres dette til venskab og kærlighed. Anthony gemmer også på en hemmelighed, ligesom Simon gjorde, men også Kate har noget at skjule – om end hun ikke selv ved det. Netop de to scener hvor hun har allermest brug for Anthony er dem jeg bedst kan lide. Jeg kan godt lide at se hans parader falde og hvor meget han egentlig bekymrer sig for hendes velbefindende.

Historien foregår et år efter handlingen i ”Den ugifte hertug” og mange af de samme personer går igen. Jeg glæder mig efterhånden til at læse Colin Bridgertons historie – det bliver næppe kedeligt! Bogen er hurtig læst – det tog mig knap fire timer og siderne vender nærmest sig selv. Den er i hvert fald meget svært at slippe når først man er gået i gang. Jeg savnede lidt flere baller og fester, dem er der ikke så meget fokus på i denne som i historien om Daphne og Simon.

Hvis man er til 1800-tals romantik, drama, intriger, smukke mænd og henrivende kvinder, skal man ikke snyde sig selv for ”Bridgerton”-serien. Jeg glæder mig til at læse videre og ikke mindst til når næste sæson kommer på Netflix!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Viscount Who Loved Me
På dansk ved:
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 365
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 8. april 2021

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage (Flammen & Bølgen, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst:
200 år efter Flodbølgen har lagt den kendte verden i ruiner, forsøger den unge ildgøgler Ignis at overleve i Øhavets sumpede ghettoer.

Samtidig lever Innovant-aspiranten Kahlil et sikkert liv bag Øhavets diger fyldt med undervisning, piger og skydespil.

Mens Ignis flygter fra ghettovagter og blæser ild for at skaffe penge til mad, joker Khalil med sine venner over det mentale net og forsøger at sikre sig en sejr i den store Innovationskonkurrence.

Ignis og Khalil kunne ikke være mere forskellige. Alligevel er de bundet sammen af mærkelige syner, der fylder Ignis' flammer og hjemsøger Khalils mareridt.

"Den røde drage" første bind i Sidsel Sander Mittets nye serie. Hendes tidligere fantasyserie har været fantastiske læseoplevelser, så jeg var spændt på denne kunne holde niveauet. Da det ikke er fantasy, men en dystopisk fortælling, er det lidt en anden boldgade. Heldigvis lykkes det Sidsel at skrive en utrolig medrivende historie.

Som hun er kendt for i hendes tidligere bøger, skifter vi mellem at høre fra Ignis og Kahlil og det fungerer virkelig godt. Især fordi de, i en stor del af historien, er adskilt og derfor er det ikke den samme historie vi får fra to perspektiver. Ignis lever i fattigdom og må kæmpe for overlevelse, mens Kahlil lever i sus og dus i en bygning hvor han ikke kender til at mangle noget. Alligevel er Kahlil ikke lykkelig - der er minder der trænger sig på og gør det svært for ham at fastholde fokus på at nyde tilværelsen.

Langsomt drages Ignis og Kahlil mod hinanden. De drages mod hinanden i en fælles søgen efter svar på Kahlils minder og Ignis uforløste spørgsmål om fortiden. De må kæmpe for overlevelse og langsomt går det op for dem begge, at intet er hvad det giver sig ud for at være. Kahlil må revurdere hvem han kan stole på og Ignis på lære at stole på andre, selvom det kan være svært.

Flowet i historien er godt og siderne vender nærmest sig selv. Selvom handlingen spænder over et godt stykke tid, føles den ikke langtrukken og kedelig. Tværtimod. Der er hele tiden nyt information der skal bearbejdes og kædes sammen. Der er kælet for detaljer som kort, opslag på det mentale net samt den måde Kahlil tanketaler med sine venner. Det fungerer godt og underbygger den forskel der er på Ignis og Kahlil.

Alt i alt er det en rigtig spændende intro til en serie, jeg fornemmer kan gå hen og blive den danske udgave af "Legend". Fundamentet er der i hvert fald til en virkelig gennemført læseoplevelse. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
5 ud af 6 stjerner

mandag den 5. april 2021

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges af hrge et afsidesliggende område af Afrika.

Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anne Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.

Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.


Jeg er ret ambivalent over denne bog, og når jeg har det sådan, er det virkelig svært for mig at få skrevet en anmeldelse. For på den ene side synes jeg historien var spændende og original. Jeg kunne godt lide spændingen i fortællingen, hemmelighederne der skulle afdækkes og at historien flere gange blev vendt på hovedet, når jeg lige havde troet jeg havde regnet den ud.

På den anden side er det en virkelig lang historie og jeg synes egentlig ikke at den bliver afsluttet særlig godt. Så da jeg havde læst de 665 sider, som bogen fylder, sad jeg med en lidt flad fornemmelse af; ”var det det?”

Samtidig er der virkelig mange personer at holde styr på og vi skifter mellem dem i et hæsblæsende tempo af, ofte, meget korte kapitler. Jeg er fan af at høre fra forskellige karakterer i de bøger jeg læser, men i denne giver det historien et forjaget udtryk og jeg følte slet ikke at vi kom nok i dybden med dem – hvilket er utroligt, når historien netop er så lang som den er. Jeg ville hellere have haft lidt længere og mere dybdegående kapitler, end de korte og til tider lidt overfladiske kapitler vi får.

Når jeg ikke kan relatere til karakterne er det svært for mig at føle mig investeret i historien, og jeg må indrømme at, selvom ”Kongamato” havde sine øjeblikke, var det ikke lige min kop the. Måske havde det fungeret bedre hvis bogen havde været delt i to, måske tre bøger, så man kunne have fået en bedre forståelse for personerne og en mere ordentlig afslutning. Nu ved jeg ikke om der er en toer på tegnebrættet, men jeg føler i hvert fald at der manglede noget til sidst.

Jeg kan se potentialet i forfatterens skrivestil, grad af detaljer og personkarakteristik og jeg er frisk på at give hende en chance mere. ”Kongamato” var desværre bare ikke lige mig.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 664
3 ud af 6 stjerner

fredag den 2. april 2021

Christian Engkilde; Sandstorm [Anmeldereksemplar]

Christian Engkilde; Sandstorm (Pandora, #2) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]

Bagsidetekst:
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der sig et dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til?

For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sine elskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.

”Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt lanbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”


Første bind i serien om Pandora var en hæsblæsende redningsaktion og ”Sandstorm” er ligeså. Denne gang er det Alexander som Pandora skal forsøge at redde. Jeg må indrømme at jeg havde det lidt stramt med Pandora i den første bog, men det er blevet bedre i denne. Hun er stadig rapkæftet og snakker ofte før hun tænker sig om, men vi ved også at hun har et hjerte af guld og vil gøre alt hvad hun kan for at beskytte dem hun holder af.

Ikke alene skal Pandora kæmpe mod tørst, sult, hævngerrige mennesker, udspekulerede skurke og folk fra hendes forældres fortid, men hun kæmper også med sig selv om hvad hun føler for Alexander og for Maarten. Jeg er spændt på at se hvem af dem hun ender med at vælge. Netop denne usikkerhed i forhold til sine følelser er noget af det jeg godt kan lide ved hende. Hun er ikke så bad ass som hun giver sig ud for at være.

Jeg ved dog ikke helt hvad jeg synes om Alexander. Nogle gange virker han som en god fyr og andre gange er bare clingy og virkelig irriterende. Jeg er med på at de har kendt hinanden altid, men derfor er jeg ikke helt overbevist om at jeg kan lide ham. Jeg er nok mere på Team Maarten, hvis det skulle være.

Selvom der er kærlighed med, er det på ingen måde det der fylder mest i historien. Hvilket faktisk er ret forfriskende. Det er Pandoras historie, udvikling og prøvelser der er i fokus. Det er samfundet, der på ingen måde fungerer, hvor alle har deres egne agender og ikke er bange for at bruge Pandora, Alexander og de andre børn, til at gøre det beskidte arbejde.

Jeg er spændt på hvor meget Pandora skal igennem i næste bind og hvilke prøvelser hun skal stå overfor. Jeg er sikker på at det ikke kommer til at gå stille for sig og forhåbentlig får vi igen et gensyn med Maarten!

Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 492
5 ud af 6 stjerner

mandag den 29. marts 2021

Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" (Bjergtaget, #2 og #3)[Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]

Bagsidetekst til ”Smagen af aske”:
”Der er et sagn, et digt, der kan forstås af dem, der har øjne at se med og ører at hører med. Jeg ved ikke, om det gælder for jer. Det er en advarsel og en bøn på samme tid, og jeg vil recitere det for jer, hvis…” Den gamle elverkvinde smilede listigt.

I menneskenes verden forsøger Sigrid at finde en måde, hvorpå hun både kan være elver og menneske. Askatla kæmper for at genvinde sin styrke, og Johannes, der er fanget i elvernes rige, må bruge alle tilgængelige midler for at beholde magten over sit eget sind.

Ingen af de tre kan tillade sig kun at koncentrere sig om deres egne udfordringer. Elvernes interne magtkampe spidser til, og hver især må de sande, at tingene kun sjældent er, hvad de giver sig ud for.


Det er efterhånden ret længe siden jeg har læst første bind i denne serie og det kunne jeg godt mærke da jeg gik i gang med “Smagen af aske”. Jeg skulle lige ind i historien og fortællestilen igen, men da jeg var kommet tilbage på rette spor, gik det ret hurtigt med at få læst både bog to og tre.

Jeg var ret glad for forfatterens “Morika”-serien og “Bjergtaget” er langt henad vejen skrevet på samme måde. Vi følger flere forskellige personer. Historien er kompleks og der er mange tråde der skal holdes styr på. Jeg tabte nogle af dem fra tid til anden, men heldigvis blev der samlet på det hele til slut. Dog blev jeg aldrig helt så fanget af denne historie som med “Morika”. Jeg synes det var for rodet og lige præcis i denne fortælling, var det ikke en styrke at have flere hovedpersoner. Tværtimod synes jeg at det var forvirrende og jeg mistede overblikket.

En anden grund kunne være at jeg ikke rigtig brød mig om personerne. Jeg havde svært ved at relatere til dem og til de valg de træffer. Bevares, jeg har aldrig stået i de situationer de har, men selvom deres følelser bliver beskrevet godt, havde jeg alligevel svært ved at sætte mig i deres sted.

Dog synes jeg at selve historien er spændende. “Jordmassens dronning” er yderst hæsblæsende og det er her alle trådene bliver flettet sammen - hvilket forfatteren gør på en rigtig god måde. Jeg synes helt klart bedst om det sidste bind, det føles mere fuldendt end de to første. Jeg er også fascineret af hvordan forfatteren har flettet så mange af de danske folkeviser og sagn om elvere ind i historien og det giver en vis tyngde til historien.

For mig er det derfor en ok læseoplevelse - ikke forfatterens bedste, men ok. Sproget og de mange skift af fortæller gør det lidt for rodet, men historien er solid og spændende. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Facet
Udgivet i: "Smagen af aske" (2019) og "Jordmassens dronning (2020)
Antal sider: "Smagen af aske" - 397 og "Jordmassens dronning - 474
4 ud af 6 stjerner

torsdag den 25. marts 2021

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling [Anmeldereksemplar]

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling (Asgårds døtre, #2) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Íssóls Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede. Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker. På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte.

Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.

Jeg slugte første bind i denne serie, ”Ingeborgs fortælling”, på ganske kort tid og jeg var fuldstændig opslugt af den fantastiske historie. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger til ”Íssóls fortælling” – og selvom det er den svære toer, så lever den op til mine forventninger.

Jeg havde dog ikke behøvet den resumeagtige indledning, hvor Íssól fortæller om hvad der skete i første bind, for det er ikke så længe siden jeg har læst den, så jeg havde den frisk i erindring, men så snart historien var kommet i gang var den lige så svær at slippe som historien om Ingeborg.

Forfatteren formår at bygge dramaet langsomt op. Der kommer flere og flere problemer som Íssól skal overskue. Der er små stykker information, vi skal gemme og bruge til senere. Det er udelukkende Íssól der fortæller, selvom det havde været interessant at se handlingen fra en anden synsvinkel – som i første bind, hvor jeg gerne ville have hørt mere af det fra Auðuns synsvinkel. Men alligevel fungerer det godt at vi kun hører fra Íssól – det gør historien meget levende.

Jeg kunne godt lide Íssóls udvikling igennem bogen. Hun starter med at være den lidt stille, generte pige, der har indgået et ægteskab af pligt overfor sin familie. Hun har aldrig turde håbet på et ægteskab som Ingeborg og Auðuns. Men langsomt vokser hun i styrke. Hun forstår at hun, som urtemagerske, også kan hjælpe i krig. Hun tør sige sin mening og hun da hun endelig finder kærligheden, blomstrer hun virkelig. Selvom hun stadig kan være usikker, finder hun styrke i ham og deres forhold.

Forfatteren har igen skabt en hæsblæsende historie med masser af drama, krig og blod, men også humor og kærlighed. Det er en virkelig god blanding og selvom tempoet er højt, bliver der alligevel kælet for detaljerne på de helt rigtige steder. Jeg kunne sagtens se sceneriet for mit indblik: Íssóls hjem, diamantminen og slagmarken. Det står knivskarpt.

Hvis man er vild med at læse om nordisk mytologi, slægtsfejder, drama og romantik, skal man bestemt ikke snyde sig selv for ”Asgårds døtre” – jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig rigtig meget til at læse Ísliljas historie! Mine forventninger er igen høje!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
6 ud af 6 stjerner

mandag den 22. marts 2021

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar]

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
”Det var tidligt om morgenen, og Arthur var allerede ved at komme for sent i skole, da havenisserne eksploderede.”

Sammen med sine to skolekammerater, Ren og Cecily, sætter Arthur sig for at undersøge den mystiske eksplosion, men pludselig befinder de sig ombord på et underligt skib ejet af en vis Isaac Newton. Det viser sig, at de er fanget i år 2473 midt i det episke spil Wonderscape, og sammen må børnene nu løse gåder og opgaver for at gennemføre det. Men selvom de undervejs får hjælp af kendte, historiske figurer, er det en kamp mod tiden at undslippe spillet …


Jeg elsker forfatterens serie ”De ualmindelige”, og hvis man ikke har læst den, synes jeg bestemt man skal gå i gang. ”Wonderscape” er mindst lige så underholdende og hvis man befinder sig på mellemtrinet og trænger til en virkelig medrivende fantasyfortælling, skal man ikke snyde sig selv for en magisk rejse!

Humoren og skrivestilen er meget lig den i ”De ualmindelige” og det er nemt at forestille sig alt det som Arthur, Ren og Cecily oplever. Alt fra de forskellige verdener, deres wondercloaks og teknologien. Det hele går op i en højere enhed – det er sådan en fortælling jeg ville elske at se som film, hvis det altså blev gjort ordentligt!

Selvom historien er skrevet i et let og flydende sprog, er der alligevel kælet ved en masse detaljer og iderigdommen er fantastisk. Jeg aner intet om teknologi, men jeg tror på alt det forfatteren har beskrevet. Jeg kendte heller ikke alle heltene som børnene møder, men igen, jeg tror på at de ville have opført sig som de gør i bogen. Det virker troværdigt.

Jeg kan også godt lide sammenholdet mellem børnene. De kender ikke hinanden særlig godt, før den mystiske eksplosion – de går i klasse sammen, men har ikke andet til fælles. Alligevel forstår de hinanden, støtter hinanden og komplimenterer hinanden. Især efter de har fået deres wonderskills, får de virkelig det fulde udbytte af deres venskab. 

"Wonderscape" får mine varmeste anbefalinger og kan læses af både store og små fantasyfans - og ikke mindst deres forældre!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Wonderscape
På dansk ved Nanna Gyldenkærne
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 324
6 ud af 6 stjerner

fredag den 19. marts 2021

Louise Haiberg; Låsen & Vogteren [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Låsen & Vogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
”Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax’ dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent.”

Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være.

Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham.

Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død.


Louise Haiberg er tilbage i topform med ”Låsen & Vogteren”. Jeg har ikke læst ”Død verden”-serien, men jeg elskede serien om dæmondræberen Dominic og efter at have læst om Alina og Dax, har jeg lyst til at genlæse den. Jeg kan genkalde mig meget af Dominics humor i Dax og især i samspillet mellem Dax og Alina. Samtidig er de helt deres egne.

Netop samspillet mellem de to er noget af det der virkelig bærer den her historie. Selvom præmissen for fortællingen er interessant og universet er godt beskrevet, er det når Alina og Dax snakker, skændes og kommenterer hinandens gøren og laden, der virkelig fangede mig. Det var lidt som at få to nye venner. Det er et hate-love-forhold og det fungerer overraskende godt.

Universet er beskrevet med detaljer og masser af indlevelse, så det var ikke svært for mig at se det hele for mit indre blik og kombineret med en historie, der var svær at slippe, gjorde at bogen var virkelig svær at lægge væk, da jeg først var gået i gang. Derfor læste jeg den også på et par timer – og jeg nød at læse en fuldfed fantasy fortælling, der rent faktisk bliver afsluttet. Enkeltstående historier kan altså også noget.

Hvis jeg skal sætte min finger på en ting jeg ikke helt brød mig om, var de mange gentagelser der er undervejs. Vi får ”spådommene” eller gåderne, som Alina bliver stillet under sine prøvelser, gentaget ret mange gange – lidt for mange. Samtidig er der andre ting der også bliver gentaget lidt ofte. Det gjorde de passager lidt kedelige og ensformige. Men, det ødelægger ikke den overordnede læseoplevelse.

Hvis man skal have en spændende, medrivende, underholdende, barsk historie om forudbestemte skæbner, kærlighed, drama, krig og monstre, kan man roligt kaste sig over ”Låsen & Vogteren” – og så man kan læse ”Dæmondræberen” bagefter!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

mandag den 15. marts 2021

Julia Quinn; Den ugifte hertug [Anmeldereksemplar]

Julia Quinn; Den ugifte hertug (Familien Bridgerton, #1) [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
London, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.

I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.

Som så mange andre, faldt jeg i ”Bridgerton”-fælden på Netflix og jeg slugte serien på blog få dage sammen med en god veninde. Det var den perfekte blanding af drama, spirende kærlighed, erotik og storslåede fester. Jeg havde ikke læst bøgerne inden jeg så serien, så jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg elskede hvert øjeblik.

Efterfølgende har jeg læst ”Den ugifte hertug”, som første sæson af Netflix-serien bygger på. Jeg vidste derfor hvad jeg gik ind til, men alligevel sad jeg limet til siderne og kunne slet ikke slippe historien. Som med serien er den meget vanedannende og jeg glæder mig til at læse videre i bøgerne!

Der er dog ret meget der er lavet om til Netflix-serien, nogle ting synes jeg fungerer godt, andre knap så godt. Jeg kan ikke lide at de laver om på de små detaljer – fx at herren af Featherington-familien er død (han er levende i serien), at dronningen ikke er med i bøgerne (hun spiller en ret stor rolle i serien), at Daphne allerede har været på ”markedet” i to sæsoner i bøgerne – i serien er det hendes første år. Der er flere, men vil ikke spoile alt for meget.

Udover det – og det er ting man sagtens kan se bort fra – så lægger serien sig ret godt op af bogen. Fx scenen hvor Daphne og Anthony skal varme mælk er med og det er en genial scene. Samtidig synes jeg at de har fanget sproget, tonen og humoren ret godt. Jeg sad i hvert fald og klukkede for mig selv flere gange. Jeg er vild med samspillet mellem Daphne og Simon – det fungerer rigtig godt både i bogen og i serien.

Alt i alt er jeg blevet endnu mere hooked og jeg skal helt klart læse resten af bøgerne – de er underholdende, medrivende og indeholder alt det, en god kærlighedshistorie skal indeholde.

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Duke and I
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 11. marts 2021

Majbrit Ravnholt Cramer; Henretterlunden [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Henretterlunden (Mæsker, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet] 

Bagsidetekst:
I Katava er alle indbyggerne lyse, bortset fra én. Den kongelige falkoner Byriel. Han kommer fra kannibalernes ø, og det er kongen selv, der har bragt ham til Katava og opfostret ham på slottet. Men befolkningen tager afstand fra Byriel, fordi de frygter hans oprindelse og mørke hud.

I slottets skole arbejder Johanne. Hun assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen og urtehaven. Da hun finder et gammel brev i Lohrens’ studerekammer, går det op for hende, at skolemesteren holder noget skjut. Noget, der har med hende selv og Byriel at gøre.

Passer det, at Byriel ikke spiser mennesker, og hvem er han egentlig? Før Johanne ser sig om, ved hun ikke længere, hvem hun kan stole på, og hemmelighederne stikker dybere, end hun aner.


Jeg har efterhånden haft ”Henretterlunden” til at ligge et godt stykke tid, men nu har jeg endelig fået den læst og hvilken storslået læseoplevelse det var. Da jeg først var kommet i gang kunne jeg slet ikke slippe den igen. Hvis man er til high fantasy, skal man bestemt ikke snyde sig selv for denne – og jeg ser meget frem til at læse videre i serien.

Som med en del andet high fantasy, skal banen lige kridtes op. Univers og samfund skal forklares, inden historien sådan for alvor går i gang, men når man så er kommet i gang, kan det være svært at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg blev suget ind i en historie med sin egen form for racisme, magtmisbrug, klasseskel og tyranni. Men selvom det er et barskt samfund vi befinder os i, er der alligevel plads til det smukke – til håb, spirende kærlighed og loyalitet.

Jeg kunne rigtig godt lide samspillet mellem Johanne og Byriel – de har en god kemi og ping-pong, så deres relation føles med troværdig og reel. Samtidig er det fedt at både hende og Byriel ikke er teenagere, men derimod i 20’erne, hvilket giver historien et lidt andet feel, end de historier hvor hovedpersonerne er 16. Det er ikke småting Johanne og Byriel kommer ud for, men nok fordi de er lidt ældre og mere voksne, reagerer de på en lidt anden måde. Jeg kan bedre forstå og sætte mig ind i deres handlinger.

Universet vi befinder os i, med øerne, der til sammen danner Katava, er godt beskrevet og jeg kunne fint danne billeder for mit blik af både skov, landsby, ørken og de andre steder hvor handlingen udspiller sig. Enkelte steder synes jeg dog at handlingen føles lidt forjaget – der sker rigtig meget på ganske kort tid. Jeg forstår godt at personerne er pressede og det ødelægger heller ikke flowet i historien, men det giver ikke meget tid til at holde styr på alle informationerne.

Alt i alt er det en virkelig god og solid historie, der lægger op til en spændende efterfølger. Selvom vi har fået svar på en del af vores spørgsmål, er der stadig mange ubesvarede og ukendte faktorer. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse mere om Johanne og Byriels oplevelser – jeg har på fornemmelsen at det ikke kommer til at gå stille for sig. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 402
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 9. marts 2021

Anna Line Søgaard; Hjertevedhæng [Anmeldereksemplar]

Anna Line Søgaard; Hjertevedhæng [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
Amanda går i gymnasiet og gemmer sig bag et tykt lag makeup for ikke at forsvinde. Hun ville ønske, at hun var mere modig, og at der ikke var så mange forventninger til hende. Alt er en kamp. Selv helt almindelige ting føles unaturlige for hende.

Til en fest møder hun den jævnaldrende Melanie, der er helt anderledes end hendes andre venner, og lige så langsomt begynder alting at forandre sig …

Dette er sådan en slags historie jeg ville synes alle i gymnasiet skal læse. Det er egentlig ikke en særlig rar historie, men den er ærlig og troværdig.

Den tegner et billede af hvordan piger dækker sig til med lag af makeup for at skjule de fejl de mener de har. For at dække over usikkerheden og nervøsiteten ved at skulle finde dem selv. Jeg kan huske min tid i gymnasiet - jeg var ikke så langt nede eller ude som Amanda - men jeg kan tydeligt huske tankerne om ikke at være god nok, klog nok, dygtig nok, smuk nok og så videre.

Derfor er den vigtig. For den indkapsler den virkelighed der er rigtig mange unge piger der kæmper med. Ikke kun 12-tals pigerne. Men langt de fleste var været i Amandas sko på den ene eller anden måde.

Udover at være en historie om at finde sig selv, er det også en fortælling om at lære at sige fra. At sige farvel til de venskaber der er skadelige for en - også selvom det kan være hårdt. Men venner der ikke er der for en, men derimod er med til at fastholde en i dårlige vaner, er ikke værd at samle på. Den lektie skal Amanda lære. Hun skal også lære at tro på at hun er god nok. At hun er klog nok. At hun faktisk er præcis som hun skal være. Det er ikke nogen nem lektie at lære og det er ikke noget man bare lige lærer over en weekend.

“Hjertevedhæng” er en ærlig, ubehagelig, troværdig, smuk og nødvendig bog. Jeg ville dog ønske den havde en mere appellerende forside, for jeg kan godt være nervøs for om målgruppen rent faktisk vil tage den til sig.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2020
Antal sider: 297
5 ud af 6 stjerner

fredag den 5. marts 2021

Karen M. McManus; Alt det vi ikke vidste [Anmeldereksemplar]

Karen M. McManus; Alt det vi ikke vidste [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Alle har hemmeligheder. Story-familien har mange.

Milly, Aubrey og Jonah Story er fætre og kusiner, men de kender knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født.

Så da de modtager en uventet invitation til at komme og arbejde på hendes ferieresort sommeren over, bliver de både overraskede og nysgerrige.

Men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til Gull Cove Island, står det hurtigt lysende klart, at de hemmeligheder, der splittede Story-familien ad for længe siden, langt fra er et overstået kapitel.

Denne sommer kommer sandheden frem.


Jeg har læst Karens andre bøger med stor fornøjelse. Det er virkelig pageturnere alle sammen. Spændende historier, plottvists, overraskelser, humor og gode persongallerier.

Da jeg læste om denne tænkte jeg at det det lød rigtig meget som præmissen i “Vi var løgnere” af E. Lockhart, men det er den på ingen måde! Selvom det er masser af hemmeligheder og løgne der skal afdækkes, er "Alt det vi ikke vidste” helt sin egen.

Jeg læste bogen på to dage! Jo, bevares, den er ikke svær at læse, men så snart jeg var blevet flettet ind i familiedramaet og det mysterie der skulle afdækkes, kunne jeg ikke slippe den igen. For hvad skete der dengang for 24 år siden? Jeg vil ikke spoile mere end jeg har gjort, men jeg kan sige så meget, at det bestemt ikke var småting!

Undervejs får vi et godt indblik i Milly, Aubrey og Jonahs bevæggrunde for hvorfor de gør som de gør og tænker som de tænker. Især Milly og Aubrey har ikke haft en specielt god opvækst, da den har været præget af fraværende forældre, usagte ord og mistænksomme handlinger. Jeg kan godt forstå at de takker ja til invitationen og de ender heldigvis med at lære meget mere end bare sandheden - de lærer også en hel del om dem selv.

Karen M. McManus skriver på en helt særlig måde. Selvom Milly, Aubrey og Jonah skiftes til at fortælle, ødelægger det ikke historien. Der er et godt flow i den og siderne vender sig selv. Samspillet mellem de tre fungerer også rigtig godt og jeg klukkede for mig selv flere gange, da jeg sagtens kunne se det hele for mit indre blik. Samtidig er der flashbacks til den sommer hvor alting ændrede sig - og selvom det ikke giver læseren mange spor at gå efter, fornemmer vi alligevel hurtigt dynamikken mellem de fire Story-børn.

Hvis du er til pageturnere, spænding og en velfortalt historie, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: The Cousins
På dansk ved:
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 2. marts 2021

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar]

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

Da Hannas hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent.

Efterhånden som de løser opgaverne, knyttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.


Man skal ikke dømme en bog på dens cover! Og beklageligvis synes jeg på ingen måde at dette cover indkapsler den fine historie der er indeni. Hvis jeg stod på biblioteket eller i en boghandel, ville jeg ikke vælge den, udelukkende pga coveret. Heldigvis fangede bagsideteksten min interesse og det er jeg glad for - det er nemlig en rigtig fin historie.

Det er sådan en slags bog der ville fungere rigtig godt som film. Jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt på “Mig før dig” da jeg læste den. Mest pga de mange beskrivelser og detaljer om den by og det gods hvor handlingen udspiller sig. Men også fordi forholdet mellem Hannah og Alec ikke ligefrem kommer godt fra start - ligesom Lou og Will.

Samtidig elsker jeg Donalds humor og uforudsigelige gemyt. Hele hans historie er interessant og jeg ville faktisk gerne have haft lidt mere - det kunne være spændende at læse om hans opvækst og ungdom. Den sorte humor han har, minder mig om min egen far - hvilket er en god ting!

Jeg synes det var nogle rigtig fine opgaver Donald havde stillet Hannah og det var interessant at se hendes reaktion på dem og på historien om Donalds liv. Selvom hun er en lidt kuet og stille ung kvinde til at starte med, vokser hun med opgaven og jeg kunne godt lide de sider af hende som opgaverne fik frem. Bl.a. at hun skulle lære at være modig, at have det sjovt og nyde livet. Jeg brød mig virkelig ikke om hendes familie og jeg synes at slutningen var lidt for nem – jeg havde måske håbet på lidt mere, men på den anden side passede den måske godt nok til bogens ånd.

Jeg var i hvert fald godt underholdt hele vejen igennem og hvis man tidligere har læst fx Kate Morton eller Jojo Moyes, så kan man sagtens kaste sig ud i ”En sidste vilje”!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Where There's a Will
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 339
5 ud af 6 stjerner

fredag den 26. februar 2021

Sarah J. Maas; House of Earth and Blood

Sarah J. Maas; House of Earth and Blood (Crescent City, #1) 

Bagsidetekst:
Bound by blood. Tempted by desire. Unleashed by destiny.

Bryce Quinlan used to light up Crescent City, partying all night in the clubs where the strict classes of angel, shifter, human and Fae merge into a sea of beautiful bodies. 

And then a demon murdered her closest friends.

Two years later, when they supposed killer is behind bars but the crimes start up again, the city's leaders command Bryce to help investigate. They assign an enslaved fallen angel, Hunt Athalar, to make sure she does. But as Bryce fights to uncover the truth - and resist her attraction to the brooding angel who shadows her every step - she finds herself following a trail that leads deep into her own dark past.

Det er ikke så tit jeg kaster mig ud i at læse tykke bøger på engelsk, men måske jeg skulle gøre det noget oftere - for det fungerer faktisk ok for mig. Jeg havde mine tvivl om jeg overhovedet ville komme igennem denne mursten af en bog. Mest fordi jeg kender forfatterens skrivemåde og siden det er high fantasy, var jeg usikker på om jeg ville fange det hele. 

Men altså. Hold. Nu. Op!! Det har taget mig fem dage at læse den. Og da jeg vendte sidste side var jeg på ingen måde klar til at lægge den fra mig. Jeg kunne sagtens have læst 800 sider mere, for at være helt ærlig.

Jeg har tidligere læst forfatterens A Court Of-serie og jeg elskede den. Men den her? Den ryger direkte ind på en førsteplads og hvis jeg kunne give 10 stjerner - havde den fået 11! Det er sjældent at jeg er hele følelsesregisteret igennem når jeg læser, men det var jeg i denne. Jeg har grint, krummet tæer, fået røde kinder og høj puls og jeg har grædt. Sådan virkelig grædt! For den her bog er bare SÅ god!

Det er high fantasy. Mordgåder der skal løses. Dæmoner der skal fanges og hemmeligheder der skal afdækkes. Jeg havde regnet nogle af hemmelighederne ud, men jeg sad stadig overrasket flere gange og måtte lige bladre tilbage og læse et par steder igen. Plottet er godt skruet sammen, men det er ikke selve fortællingen der bærer historien frem. 

For jo, det er en god historie. Men det er hovedpersonerne der tager historien det sidste skridt i retning af toppen. Jeg elsker Bryce, Hunt, Ruhn, Danika, Connor, Fury, Juniper, Lehabah og alle de andre. Samspillet med Bryce og Hunt. Venskabet mellem Bryce og Danika. Connors flirten. Ruhns kamp for at blive respekteret. Bryces humor. Hunts lækre krop. Danika og Lehabahs loyalitet. Det hele. Det hele spiller bare. 

Og ja, jeg tudede indtil flere gange. Sådan virkelig. Så meget at brillerne blev våde. Det her er en bog der kommer til at sidde i mig i rigtig lang tid. Jeg er ikke færdig med at bladre tilbage og læse nogle af passagerne igen. Der er så mange gode steder. 

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til næste bind! Måske når jeg at komme mig nok, så jeg er klar til at skulle alle følelserne igennem igen, til den næste bog. Måske jeg endda vil forsøge at finde tid til at genlæse denne, bare for at nyde det hele én gang til!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2020
Antal sider: 803
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 23. februar 2021

Trine Appel; Fortidens port [Anmeldereksemplar]

Trine Appel; Fortidens port (Ildfuglen, #1) [Anmeldereksemplar fra Alpha forlag] 

Bagsidetekst:
Ingen af de tre børn ser en fiskehejre lette fra kornet, tæt ved gravhøjen. Den flyver efter dem ud til vejen, før den vender om og sætter kurs mod Nykøbing Falster centrum. Men jeg kan se den. Jeg ved, hvem det er. Fra nu af er der ingen vej tilbage.

Tvillingerne Mark og Ivan på snart 14 år er som nat og dag og kan aldrig enes. Men da Ivan forsvinder efter en brand på skolen, opdager Mark, at han er nødt til at sætte alt ind på at få sin bror hjem igen.

Mystiske ting begynder at ske, og noget kunne tyde på, at Ivans forsvinden har forbindelse til drabet på en dansk konge for over 700 år siden. Med hjælp fra sine søskende og deres særlige fylgjedyr må Mark finde ud af, hvordan han får åbnet fortidens port, så han kan krydse tiden og redde Ivan – og kongeriget.


Der er en del ting der er - i min optik - er lidt for karikeret i denne bog. Jeg synes det er for meget at udsætte børnene for deres forældre - også selvom de opper sig lidt til sidst. Der er et enormt omsorgssvigt fra både mor og far - moren er deprimeret og jeg frygtede at hun kun kunne komme ud af huset ved hjælp af en stor kran. Faren er alkoholiker og “opfinder” og tyr gerne til korporlig afstraffelse når ungerne ikke hører efter. De dem børn er overladt meget til sig selv - og hvordan er det ordsproget er: de rige har mange penge og de fattige har mange børn?

Børnenes indbyrdes forhold er som sådan ok, hvis man ser bort fra Mark og Ivans. De to piger forsøger at opretholde en vis form for stabilitet og tryghed. Den mindste dreng på fem, er helt tydelig ikke vant til rammer, regler eller til at få et nej. Han er uopdragen og selvom han har et par gode øjeblikke, var han mest et irritationsmoment, som fyldte meget.

Jeg kunne dog godt lide at Mark og Ivans forhold var så belastet. Tvillinger er normalt kendt for at være ens og kunne fornemme hinanden, men Mark og Ivan kan stort set ikke fordrage hinanden. Heldigvis ændrer det sig undervejs, da de opdager stærke sider ved hinanden og at de faktisk er ret ens - selvom det kommer til udtryk på meget forskellig vis.

Men havde problemerne behøvet at blive gjort så store? Selvom der ofte er problemer i hjemmet, som hovedpersonerne forsøger at bearbejde eller flygte fra, tager det lidt overhånd her.

Det er som om bogen vil for meget - selvom der er rigeligt med handling til de 400 sider den fylder, er der også ting jeg synes der bliver sprunget for let henover. Små episoder som godt kunne have fyldt mere eller udeladt.

Selve historien kunne jeg dog rigtig godt lide. Jeg kan godt lide fantasymomenterne sammen med danmarkshistorien og det overnaturlige. Der bliver stillet mange spørgsmål som man som læser skal til stilling til, hvilket gør at man ikke bare skøjter igennem bogen, for man skal lige holde tungen lige i munden. Samtidig er jeg ikke fan af at blive “snakket” til af en fortællerstemme. Det ødelægger mit læsemomentum, når der kommer indskudte ting jeg skal tage stilling til. Måske kan børn bedre arbejde med det end voksne kan.

Alt i alt var det for mig en ok læseoplevelse - jeg er ikke helt solgt på udformningen og fortællermetoden, men historien er god og der lægges op til meget mere drama i de kommende bind.

Tak til Alpha forlag for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2020
Antal sider: 405
3 ud af 6 stjerner

fredag den 19. februar 2021

Linn Skåber; Til ungdommen [Anmeldereksemplar]

Linn Skåber; Til ungdommen [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Teenagetiden er spændende, sjov, sårbar og nogle gange både svær og fantastisk på samme tid. Det er en brydningstid. Man står midt imellem barndommen og voksenlivet. Sammen med andre og helt alene. Forældrene står på sidelinjen og forstår ingenting, selv om de prøver.

Linn Skåber har spurgt en masse norske teenagere om livet, bumser, fred og savn. Udfra deres svar har hun skrevet bogens små tekster om store temaer - alt set fra de unge menneskers perspektiv.

Denne bog er måske lidt uden for min comfort zone, i og med at det er en samling tekster, fortalt af norske teenagere om hvordan det er at være det - teenager. Alle forventningerne. Forandringerne. Presset fra familie og venner til at være noget, man måske ikke er. Jeg ved ikke om den kan kategoriseres som en fagbog, men det er i hvert fald ikke sådan en slags bog jeg har læst mange af. 

Hermed ikke sagt at jeg ikke nød at læse den. For det gjorde jeg bestemt. Hvor StineStregen siger det med et blink i øjet og med stor humor i "Det bliver et langt liv", er "Til ungdommen" nok et lidt mere filosofisk og ømt bidrag til et indblik i en tid som voksne har glemt alt om. Jovist jeg kan godt huske hvordan det var at være teenager, men så alligevel ikke. 

Jeg kan godt genkalde mig følelserne, men alligevel ikke helt føle dem. Det kan være svært at beskrive og både StineStregen og Linn Skåber gør det rigtig godt - på hver deres måde. Linn gør det med små historier, digte og nedslag i begivenheder som de norske teenagere har oplevet. Det er ærligt på en rigtig fin måde og flere af historierne giver ondt i sjælen. For teenagelivet er ikke kun en dans på roser. Det er også store følelser om at føle sig udenfor, alene eller forkert. 

En af grundene til at jeg ville læse bogen er illustrationerne. Jeg elsker Lisa Aisatos streg. "Snesøsteren" er blevet en af mine yndlingsbøger til jul og sidste år læste jeg "Livet - illustreret", som er en helt igennem fantastisk bog. Hun formår at give sine illustrationer et helt særligt feel. De føles utrolig levende og jeg kunne sagtens bruge lang tid på bare at nyde dem. De passer rigtig godt til historierne der fortælles i bogen. 

Alt i alt er den en bog der kan læses både af teenageren selv, men bestemt også af voksne. Måske endda sammen, så man kan snakke om den undervejs? Jeg er i hvert fald glad for at have læst den og mon ikke mine børn skal have lov til at læse den når de bliver større!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Koppelwrite
Original titel: Til ungdommen
På dansk ved: Pelle Koppel
Udgivet i: 2018 (på norsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 255
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her.
Læs mere om forfatterens andre bøger her.

tirsdag den 16. februar 2021

Taran Matharu; Den udvalgte [Anmeldereksemplar]

Taran Matharu; Den udvalgte (Deltager, #1) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Forår]

Bagsidetekst:
Cade Carter er dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Mens han er ved at finde sig til rette på sin nye skole, befinder han sig pludselig i en anden verden. Men i denne verden er der ingen nem udvej. Den er fyldt med blodtørstige forhistoriske væsner og befolket med fortabte levn fra fortiden. Cade og klassekammeraterne bliver tvunget til at deltage i et livsfarligt spil kontrolleret af mystiske overmagter. Men hvem er disse brutale overmagter? Hvorfor er Cade blevet udvalgt? Cade må forberede sig på kamp … for det er ikke muligt at gemme sig. 

Jeg har ikke tidligere læst noget af denne forfatter, men jeg har hørt godt om hans tidligere serie, Påkalderen. Jeg kan derfor ikke vide hvordan denne er i sammenligning, men jeg kan sige at det er bestemt ikke den sidste bog jeg læser af ham!

“Den udvalgte” minder mig både om “Hunger Games”, “Endgame” og “Maze Runner” - skønt de er meget forskellige. Det de har til fælles er spil-elementet. At hovedpersonen må ofre meget på sin vej til sejr og så er man ikke engang sikker når man har vundet.

Cade er ikke den typiske hovedperson, men han har alligevel man styrker som især kommer ham til gavn da han lærer mere om hvordan spillet er skruet sammen. Han er klog og er ikke bange for at tage chancer - omend hans odds ikke altid er lige gode. Han er relaterbar og jeg kunne godt lide ham - samtidig er han loyal overfor sine venner - i hvert fald dem der er loyale overfor ham.

For mit vedkommende skulle historien lige løbes lidt i gang før jeg blev rigtig fanget af den. Jeg tror hellere jeg ville have læst de forskellige flashbacks samlet, i stedet for imellem kapitlerne hvor han er kommet til spillet. Samtidig skulle jeg lige vænne mig til fonten og opsætningen. Skriften fylder meget på siderne og der er få afsnit, så det kan godt føles lidt langt.

Når det så er sagt, er historien faktisk rigtig spændende og da først jeg var kommet godt ind i den, var den svær at lægge fra sig. Man sidder konstant med hjertet oppe i halsen af frygt for hvad Cade nu skal udsættes for. Samtidig er det nervepirrende at vi er ligeså uvidende som ham om hvad der egentlig foregår og vi kan kun gætte med undervejs.

Jeg glæder mig til at læse videre og jeg er spændt på at se hvordan en eventuel finale vil udspille sig!

Tak til Forlaget Forår for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Forlaget Forår
Original titel: The Choosen
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 295
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 9. februar 2021

Jessica Townsend; Tomhedsfeber - Jagten på Morrigan Crow [Anmeldereksemplar]

Jessica Townsend; Tomhedsfeber - Jagten på Morrigan Crow (Nevermoor, #3) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Morrigan Crow og hendes venner i Enhed 919 har overstået det første, svære år på Nevermoors magiske skole. Nu skal Morrigan lære at kontrollere sine særlige evner som Wundersmed.
Samtidig rammes Nevermoor af en ukendt og skræmmende sygdom, der forvandler folk til vanvittige vilddyr. Og mens antallet af ofre stiger, spreder panikken sig. Folk mener, at sygdommen er skabt af den frygtelige Wundersmed, Ezra Squall. Men rygerne svirrer også om byens nye Wundersmed - Morrigan. Noget tyder nemlig på, at kun en kan finde kuren mod sygdommen. Men kan Morrigan virkelig redde byen?

Den her serie har virkelig taget mig med storm og selvom der er gået ret lang tid mellem bog to og tre, er man hurtig tilbage i universet og historien. Jeg er sikker på at hvis jeg ikke havde haft Harry Potter til at kickstarte min læselyst, så skulle Nevermoor nok gøre det for mig! Det er samtidig sådan en serie jeg ville ønske blev lavet til en film eller serie - hvis det altså blev gjort ordentligt.

Jeg elsker Morrigan, Jupiter, Fen, Frank og alle de andre. Der er et skønt sammenhold mellem alle personerne og selvom de kan være uenige, støtter de op om hinanden og har hinandens ryg. Dette kommer mere til udtryk i denne bog end i de to første. For Morrigan er stadig udstødt. Hun er stadig uønsket. Og jo mere hun lærer om at være Wundersmed, jo mere tvivler hun på at hun rent faktisk hører til i Nevermoor - indtil hun heldigvis bliver overbevist om at hun har venner der elsker hende.

Samtidig er det spændende at se hendes forståelse for Wunder vokse og med den forståelse, en nyvagt interesse i at lære mere - også selvom det i sidste ende kræver at hun takker ja til Ezras tilbud. Hendes bevæggrunde er meget ridderlige og det får mig bare til at holde endnu mere af hende. Derudover får vi også en bedre forståelse af hvem Ezra var før han blev Nevermoors fjende nr 1.

Som med så mange andre børneserier bliver historien mere og mere dyster jo mere den udfolder sig. Det gør dog ikke noget. Jeg synes bestemt at både serien og universet kan bære mørket. Det kræver dog sin læser - jeg synes ikke at den er så let af læse som fx “De ualmindelige”, men det gør bestemt ikke bogen dårligere. Som læser drages man af historien, stemningen og detaljegraden af beskrivelserne - jeg nød det i hvert fald i fulde drag!

Nu kan jeg så sætte mig og vente utålmodigt på næste bind og frygte at det bliver det sidste - jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Hollowpox - The Hunt for Morrigan Crow
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 520 sider
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 2. februar 2021

Katharine McGee; Majestæt [Anmeldereksemplar]

Katharine McGee; Majestæt (American Royals, #2) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Smagen af magt kan være berusende. Ligesom den første forelskelse. Er USA klar til landets første dronning?

I 250 år har Washington-familien siddet på den amerikanske trone, lige siden folket gjorde general George Washington til deres konge. Men de er ikke som andre royale familier. De er amerikanere.

Mens Amerika er ved at vænne sig til at have en dronning som overhoved, kæmper Beatrice med tanken om, hvad hun mistede, da hun overtog tronen. Samantha har travlt med at leve op til sit ”party-prinsesse”-ry. Nina prøver forgæves at undgå slottet – og prins Jefferson. Og en farlig hemmelighed kan komme til at ødelægge Daphnes nøje udtænkte planer om at blive gift med prins Jefferson. En ny regeringstid er i gang …


Så er der drama igen! Jeg er altid klar til en historie der er fyldt med intriger, hemmeligheder og kærlighed. Jeg elskede ”Gossip Girl”-serien og hvis den var på steroider, ville det nok ligne handlingen i ”American Roylas” – personerne i ”Gossip Girl” kunne i hvert fald sagtens opføre sig som royale!

”Majestæt” fortsætter umiddelbart der hvor vi slutter i etteren. Beatrice og familien er tilbage i Washington og hun skal forsøge at vænne sig til rollen som dronning – hvilket bestemt ikke er helt nemt. Der er mange svære valg foran hende, men heldigvis er hun en pige med ben i næsen og jo mere fodfæste hun finder, jo mere kan jeg lide hende. Hun er stærkere end hun selv tror og vil ikke finde sig i noget. Samtidig er det fedt at hun får mere lyst til at følge sin egen vej, end den som alle andre majestæter har fulgt inden hende.

Samantha forsøger at glemme Teddy og heldigvis finder hun en passende distraktion – en hun selvfølgelig ender med at få følelser for. Men også hun vokser med hendes nye rolle som tronarving. Hun er mere end blot en partyprinsesse og det er fedt at vi får den side af hende at se. Samtidig kæmper Nina med både at være venner med Sam, mens hun forsøger at lægge afstand til kongefamilien.

Og Daphne. Suk, altså. Jeg har lyst til både at slå og ruske hende – forfærdelige pigebarn, men hun ligger heldigvis som hun har redt og jeg er faktisk ikke sikker på at hun selv kan lide at ligge i den seng. Jeg gad godt læse en bog mere og se hvordan det hele ser ud efter et år eller to - om der stadig er ligeså meget drama eller om der er lidt mere fredeligt!

”American Royals” er forudsigelig, klicheagtig og fuldstændig fantastisk. Den er utrolig underholdende og medrivende. Det hele spiller bare. Kapitlerne er forholdsvis korte og handlingen hurtig, men siderne vender nærmest sig selv og jeg er helt solgt. Det er sådan en bog jeg gerne ville se som serie eller film. Jeg er total fan!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: American Roylas 2: Majesty
På dansk ved: Ane Lauenblad
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 383
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 26. januar 2021

Sara B. Elfgren og Karl Johnsson; Vei - bog 2 [Anmeldereksemplar]

Sara B. Elfgren og Karl Johnsson; Vei - bog 2 [Anmeldereksemplar fra Cobolt]

Bagsidetekst:
Vei har gjort sine guder stolte. Hun er deres ubesjerede forkæmper i meistarileikir. Men det brutale gladiatorspil er langtfra ovre, og det bliver hele tiden vanskeligere at skelne ven fra fjende. Til sidst står Vei over for afgørende valg. Hvad er værd at kæmpe for? Og hvor meget er hun parat til at ofre?

Sikke en storslået slutning på historien om Vei – og sikke en moppedreng af en tegneserie! Andet bind i serien om Vei er på ikke mindre end 220 sider! Men hvilke 220 sider! Sjældent har jeg læst noget så gennemført.

Vi fortsætter hvor bind et slutter, nemlig med at Vei kæmper mod asernes forkæmpere i meistarileikir – hvilket hun gør meget godt. Hun er indtil videre uovervindelig – selvfølgelig med Lokes hjælp, men guderne spiller på ingen måde fair og snart står hun overfor en modstander som knuser hendes hjerte.

Der er langt mere politik, rænkespil og intriger i dette bind og det klæder historien rigtig godt. Alle personerne har bagtanker og hemmelige agendaer som de vil have ført ud i livet. Hvem kan Vei stole på – hvis der overhovedet er nogen?

Det er ikke en tegneserie man bare så læser på en time. Det er en tegneserie hvor man som læser bruger lang tid på både at læse teksten og illustrationerne. De to dele fungerer rigtig godt sammen og selvom historien er spændende, og sikkert godt kunne fungere uden illustrationer, er illustrationerne netop det der bærer fortællingen. De er detaljerede, flotte og utrolig stemningsfulde. Vi kan mærke Veis fortvivlelse, hendes håb, hendes kærlighed. Vi kan fornemme Lokes utilregnelige personlighed. Guder og jætternes had til hinanden. Følelser står virkelig tydeligt frem og jeg sad flere gange med en klump i halsen.

Jeg roste første bind, og jeg fortsætter mine roser til andet bind. Det er virkelig en læseoplevelse i særklasse og det er helt sikkert en historie jeg vil vende tilbage til. Den er fabelagtig – læs den!

Tak til Cobolt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 220
6 ud af 6 stjerner