mandag den 10. maj 2021

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.


Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 6. maj 2021

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 


Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

mandag den 3. maj 2021

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...


Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner